Den moderne antroponymiske model blandt usbekere er tre-leddet: personligt (individuelt) navn , patronym , efternavn .
Antroponymi som et element i forskellige folkeslags kultur har udviklet sig gennem deres historie. Blandt usbekerne såvel som blandt andre folkeslag har antroponymien også ændret sig gennem århundreder, men især denne proces har fundet sted i de sidste hundrede år, og den dækker både navnebogen og selve strukturen af den antroponymiske model. Navne har ofte en bestemt betydning og gives som et ønske om fremtiden eller som en afspejling af barnets karakteristiske træk.Der er også navne givet ved navne på forskellige naturfænomener og genstande, erhverv, tal mv.
Det personlige (individuelle) navn fra antikken til for nylig fungerede som praktisk talt det eneste antroponym for usbekerne; kun nogle gange var den ledsaget af faderens navn eller oprindelsesstedets navn.
Fra det 8. århundrede Islams udelte herredømme i Centralasiens territorium bragte en masse muslimske navne, for det meste arabiske, såvel som mange iranske, græske ( Alexander - Iskandar ) og gennem det arabiske sprog hebraisk:
Islam skubbede navnene af turkisk oprindelse tilbage, men kunne ikke ødelægge dem: i begyndelsen af forrige århundrede blev de båret af omkring 5% af usbekerne. Mange af de navne, der fulgte med islam, var forbundet med religiøse ideer, helte fra koranhistorier. De hyppigste navne var Muhammed (navnet på grundlæggeren af den muslimske religion), Fatima (navnet på Muhammeds datter). Sammensatte navne har spredt sig:
Især ofte var der navne med den første komponent abd- (fra Ar. - "slave") med adskillige epitet af Allah:
Med den anden komponent -din "religion, tro" eller -ulla "Allah":
Til at begynde med var alle disse navne præstens og adelens privilegium.
Ud over religiøse navne bruges også navne med en bestemt betydning:
Sublime begreber og følelser:
Nyfødte mandlige tvillinger kaldes normalt Hasan - Husan og kvindelige - Fatima - Zuhra .
De fleste af usbekerne beholdt dog et betydeligt antal traditionelt nationale navne, opdelt i talrige grupper.
I forbindelse med sejren i den store patriotiske krig modtog næsten hver tiende dreng født i Tadsjikistan og Usbekistan i 1945 navnet Zafar - "sejr" .
Navnene på Bolt (økse), Tesha (hakker), Ўrak (segl) - for børn, hvis navlestreng blev skåret med disse genstande eller ønsker dem et godt helbred. I Kashkadarya-regionen er navnet på drengen Akhmed-Zagotskot dokumenteret , givet til ære for den institution, hvor hans far arbejder .
Det sker, at en nyfødt har nogle udtalte nationale træk. Dette blev set som et særligt tegn, som var indprentet i navnet.
Navnene i afsnit 3, 4, 5, 6 er for længst udgået af brug, i øjeblikket bruges de praktisk talt ikke . Motiverne til at navngive disse navne kan dog være anderledes. For eksempel ønsket om at bedrage onde ånder, der er fjendtlige over for en given familie, klan og stamme.
I familier, hvor børn ofte døde, søgte forældre, magtesløse i deres uvidenhed, frelse i stavenavne, og følgende navne blev givet til det fødte barn:
I familier, hvor der kun blev født piger, skulle den nyfødte, ifølge legenden, have heddet Ugil eller Ugilkhon - søn, Ugilbulsin - "lad der være en søn" osv. Også konen og den ældste datter blev tiltalt med navnet det maskuline køn i håbet om at få en dreng.
Navnet på den anden Khorezmshah Atsiz i oversættelse fra de tyrkiske sprog betyder bogstaveligt talt "uden et navn". Det er klart, Shahens forældre, for at beskytte ham mod indblanding fra hemmelige styrker .
Et eksempel er ordet khol "mole", som er blevet en populær bestanddel af navne:
Ifølge populær tro er en muldvarp et lykkeligt varsel, og navnet Hol lover et barn en lykkelig fremtid.
Nogle gange kan modermærker - toji tjene som en grund til navnet:
Samtidig tyr de nogle gange til en metafor, der korrelerer et rødt fødselsmærke med et granatæble - anor :
Fødslen af et barn med blondt eller rødt hår er et relativt sjældent tilfælde blandt usbekere. Dette kan afspejles i navnet:
Børn med ekstra fingre eller tæer fik et navn, der indeholdt ordet "ortik" eller ziyod (ekstra):
Usbekerne gav navnet Ochil til en svag baby . Hans forældre gav ham et sådant navn i håb om, at det ville tjene som en kur mod sygdommen. Ochil betyder "åben", "fri dig selv", det vil sige befri dig selv, slip af med sygdommen .
Et barn født på vejen blev kaldt Yulchi (rejse). Turkiske slaver - gulams blev meget ofte kaldt Ayaz , som i oversættelse fra det gamle tyrkiske sprog betød "klar, klar himmel" .
De fleste af navnene blev brugt med forskellige komponenter. For eksempel hos mænd:
Blandt kvinder:
De fleste af komponenterne nævnt ovenfor i usbekisk antroponymi blev meget brugt af alle dele af befolkningen. Bondebørn kunne ikke bære navne med tilføjelsen -dreng, -bek, -mirza, -sultan osv. Samtidig blev komponenten "zhan" som regel ikke tilføjet til navnet på en repræsentant for adelen, betragter det som et tegn på almuen.
Sammen med navnene og komponenterne, der er fælles for alle usbekere, var der også karakteristiske træk for forskellige regioner i Usbekistan. . Men nu forsvinder disse funktioner gradvist.
| usbekere | |
|---|---|
| kultur | |
| Sprog | usbekisk sprog |
| Diaspora | |
| Holdning til religion | |
| Folks navne | |
|---|---|
| |
| national |
|
| monarker og adel | |
| religiøs | |
| historisk | |
| Kaldenavn | |
| Retsvidenskab | |
| skikke | |
| se også | |