Baskisk navn

I de fleste tilfælde består det baskiske navn af et personnavn (simpelt eller sammensat) og et eller to efternavne afhængigt af bopælsland .

Personlige navne

Moderne baskiske navne kan stamme fra gamle baskiske hedenske navne ( Eneko - Eneko, Amaia - Amaya), kristen tradition ( Mikel - Mikel, Laura - Laura), være kunstigt tilpasset fonetisk til det baskiske sprog ved fonetiske varianter af spanske navne (Ignacio > Iñaki - Iñaki , Maria > Miren - Miren) eller deres sporingspapirer (Dolores > Nekane - Nekane, Purificacion > Garbiñe - Garbine), samt sene dannelser fra almindelige navneord ( Iker - Iker, Zorione - Sorione) [1] .

Historien om baskiske personnavne

Før kristendommens udbredelse i Baskerlandet var navngivning forældrenes eksklusive prærogativ, og børn blev ofte opkaldt efter dem. Efter kristningen blev valget af navn ofte overladt til fadderne, men traditionen blev bevaret, hvorefter faderen gav navnene til sønnerne, og moderen til døtrene. Desuden blev børn ofte navngivet i overensstemmelse med den katolske kalender [2] .

Sabinismer (efter den baskiske nationalismes ideolog Sabino Arana ) er navnene foreslået af brødrene Sabino og Luis Arana i den patriotiske kalender "Deun-ixendegi euzkotarra" (fra  baskisk  -  "baskiske hellige") i 1910 [3] . I fonetisk tilpasning brugte Arana-brødrene følgende principper:

I tilfælde, hvor navnet er hebraisme eller sporpapir fra hebraismen, anses den hebraiske form for at være hovedformen (for eksempel er den baskiske analog til navnet Maria - Miren - ikke dannet af den latinske form Maria , men fra den semitiske Miriam ; analogen til navnet Petrus - kalkerpapir fra Cephas - er Kepa) [3] .

Som udtænkt af Sabino Arana skulle den sidste -a ( Joseba - Joseba) være blevet en karakteristisk indikator for mandlige navne, og suffikset -ne ( Edurne - Edurne) eller den endelige -e ( Elene - Elene) for kvindenavne. De fleste mandsnavne, der indgår i de baskiske hellige, endte på -a , og alle kvindenavne, med undtagelse af Miren , endte på -e [4] . Men i moderne navne er der både mandlige og kvindelige navne, der ender på -a og -e (for eksempel mandlige Kepa - Kepa, Bizente - Bisente og kvindelige Maitena - Maitena, Leire - Leire).

Arana foreslog også et nyt system med at skrive det fulde navn med efternavne i første omgang og bruge oprindelsessuffikset -tar eller -dar (i førreformens stavemåde -taŕ og -daŕ ): Arana ta Goiri'taŕ Sabin i stedet for Sabino Arana Goiri . Dette system blev ikke distribueret, selvom der kendes isolerede tilfælde af officiel registrering af sådanne navne i 1931-1932 [5] .

Den 9. december 1911 blev der offentliggjort et dekret i Vitorias kirkeblad , hvorefter det i tilfælde, hvor forældre ønskede at give et barn et baskisk navn, skulle angives i fødselsregistret i både baskisk og spansk form [ 6] .

I 1937 udstedte den spanske regering et dekret, der forbød brugen af ​​personnavne i dokumenter, der var fremmede for spansk. I 1939 påvirkede forbuddet tidligere tildelte navne, og forældre og juridiske repræsentanter for børn, der allerede bar lignende navne, var forpligtet til at ændre de metriske love inden for 60 dage. Blandt de baskiske navne påvirkede begrænsningen følgende grupper:

Den eneste gruppe af baskiske personnavne, der ikke blev berørt af det fuldstændige forbud, var navnene, der indeholdt Jomfru Marias titler, i spansk retskrivning: María Begoña , María Iciar , etc. [5]

I 1960'erne begyndte baskiske navne igen at brede sig i den spanske del af Baskerlandet [7] .

Fra midten af ​​det 20. århundrede begyndte kønsneutrale navne at dukke op i Baskerlandet, men officiel regulering forhindrede deres aktive udbredelse. I Frankrig har forældre ret til at give deres barn et hvilket som helst navn, så længe det ikke er stødende, og kønsneutrale navne har været tilladt siden 1996 [2] [8] . I Spanien har der siden 1957 været en lov i kraft, der forbyder "navne, der er vildledende i forhold til køn." I 2011 udgav Akademiet for det baskiske sprog lister over navne med kønsmarkører for at regulere navngivning. I 2016 udgav Feministunionen i Baskerlandet et hæfte Izena et izana ezbaian , dedikeret til problemet med kønsneutrale navne, og opfordrede til, at problemet blev løst på lovgivningsniveau. Som følge heraf sendte Akademiet for det baskiske sprog i januar 2018 en anmodning til det spanske justitsministerium om, at de nuværende lovbestemmelser finder anvendelse mere fleksibelt på civile registre, da der er personnavne på det baskiske sprog, der passer til begge mænd og kvinder. I 2019 blev anbefalingerne opdateret, og 445 navne blev officielt anerkendt som kønsneutrale [9] . Desuden blev der tilføjet diminutive navneformer til listerne [10] .

Kaldenavne

Det baskiske sprog bruger følgende måder at danne diminutive navne på:

Efternavne

Baskiske efternavne blev ofte dannet af toponymer eller var enslydende med dem ( Elizondo - fra navnet på landsbyen i Navarre). Efternavne med komponenten "eche" ( Bask . etxe - hus) er afledt af navnet på det hus, hvor familien boede (Echeberria - et nyt hus, Echandi - et stort hus, Goikoechea - et hus på en bakke). Der er også patronymiske efternavne (Michelena - en efterkommer af Mikel, Ochoa - en efterkommer af en mand med tilnavnet Ochoa ( Bask. otsoa - ulv).

Almindelige komponenter i baskiske efternavne
Komponent Betyder Stavemuligheder
-aga terræn
-alde terræn
-kunst midt, blandt, i midten kunst
aurre(a) foran
gold(a) interiør
behe nederste være, ve
bær(a) ny bær, verry, varri, verria
bidet sti vide, bida
buru vigtigste storm
goi øverst goy
Eliza kirke eliç(e), elic(e), eliss, elex, elej
-eta en masse -ette
etxe(a) hus ech, ekko, etch
gorri(a) rød corri, gourry
(h)aritz(a) egetræ ariz, harits
(h)arri(a) sten- harry
iturri kilde
mendi(a) bjerg mendy
-ondo nær ved -onde
otso(a) ulv ocho(a), otcho(a)
sagar(ra) æble, æbletræ
-tegi sted (under tag), bygning -tegui
-(t)za en masse
urru(ti) langt
zabal(a) helt åben cabal, zabal, zaval
-zahar(ra) gammel -zar, -zaar
zubi(a) bro subi(a)
zuri(a) hvid suri(a)

К самым длинным зарегистрированным баскским фамилиям относятся Бурионагонатоторекагагеаскоэчеа ( Burionagonatotorecagageazcoechea ) — фамилия, принадлежавшая сотруднику Министерства финансов Испании, записанная в 1867 году в Мадриде [12] , и Итурриберригорригойкоэрротаберрикоэчеа ( Iturriberrigorrigoicoerrotaberricoechea ) — фамилия аргентинца баскского происхождения, записанная в 1920 году в Буэнос- Айресе [ 13] .

Noter

  1. Izendegi hau erabiltzean kontuan hartu beharrekoak  (baskisk) . Hentet 8. juni 2020. Arkiveret fra originalen 28. juni 2021.
  2. ↑ 1 2 Mujika, Amagoia. Izenak ez du izendatu bakarrik egiten, eraiki ere egiten du. Nola eraiki nahi dugu?  (baskisk)  // Naiz. - 2016. - 21 maj.
  3. ↑ 1 2 Arana ta Goiri'taŕ, Sabin. Deun-ixendegi euzkotarra. — 1910.
  4. Ibáñez, Isabel . Los nombres vascos, de moda en España  (spansk) , El Diario Montañés  (30/04/2020).
  5. ↑ 1 2 Gorrotxategi Nieto, Mikel. Errepublika garaiko izenak eta 1939ko dekretua  (baskisk)  // Institución Príncipe de Viana. - 2006. - S. 321-352.
  6. Bustintza, Evaristo (Kirikiño). Umearen izena aitak, ez bestek // Edo geuk edo iñok ez euskerearen alde  (baskisk) . - Labayru, 1984. - S. 137.
  7. Izenak izana dakar?  (baskisk)  // Hik Hasi. - Donostia, 2014. - 29 abuztuak.
  8. Irureta Azkune, Onintza. Gurasoen nahia Euskaltzaindiaren menpe  (baskisk)  // Argia. - 2016. - 31 uztailak.
  9. Lopez, Axier. Euskaltzaindiak genero markarik ez duten izen batzuk onartu ditu lehen aldiz  (baskisk)  // Argia. - 2019. - 14 ekainak.
  10. Euskaltzaindia acepta por primera vez nombres de persona sin marca de género  (spansk) , EITB  (14.06.2019).
  11. Salaberri Zaratiegi, Patxi. Izen ttipiak euskaraz  (Bask.) . - Bilbo: Euskaltzaindia, 2009. - ISBN 978-84-95438-50-8 .
  12. Albaiges, Josep Maria. Enciclopedia de los nombres propios  (spansk) . - Barcelona: Planeta, 1996. - S. 297. - ISBN 84-08-01286-X .
  13. Artigas, Alberto. Apellidos interminables  (spansk)  // El Diario Vasco. - 2017. - 18. maj.