Kyrie eleison

Kyrie eleison ( græsk Κύριε ἐλέησον , lat.  Kyrie eleison , hebr. אלוהים , רחם ‏, Rus. Herre, forbarm dig ) er en bønpåkaldelse, der ofte bruges i bøn og tilbedelse (som en sang) i historiske kirker . Det går tilbage til de blinde mænds bøn i Jeriko : "Forbarm dig over os, Herre"  - græsk. ἐλέησον ἡμᾶς, Κύριε , Heb. רחם עלינו, אלוהים ‏‎ ( Matt.  20:30-31 ).

Ortodoksi

I den ortodokse kirke fuldfører litanierne de fleste andragender under offentlig gudstjeneste. Derudover giver det liturgiske charter mulighed for en tredobbelt, 12- og 40-fold og i nogle tilfælde 30-, 50- og 100-fold gentagelse af denne opfordring (for eksempel ved Vesper ). I den russiske liturgiske tradition, med sjældne undtagelser, udtales det i den slaviske version. Det er en kort form af Jesus-bønnen :

Vladimir Monomakh anså denne bøn for at være den bedste:

Hvis du ikke ved, hvordan du beder andre bønner, så kald " Herre forbarm dig " uophørligt, i det skjulte: det er alle tåbers bøn.

Betydninger

Kirkeslavisk "hav barmhjertighed" kan betyde [1] [2] :

1. Gemme
2. reservedele
3. beskytte
4. Gemme
5. vælge
6. acceptere
7. slippe af med straf
8. Hav barmhjertighed
9. blive sød (elsket, tæt på)
10. husk, husk (i dit rige)
11. trække til dig
12. gør det til dit

Katolicisme

I den katolske kirke er Kyrie den første orden i den almindelige messesang . Det er bygget af tre dele: (1) Kyrie eleison, (2) Christe eleison, (3) Kyrie eleison; hver af akklamationerne gentages tre gange (det vil sige i alt 9 akklamationer). Den musikalske form for Kyrie i forskellige epoker og i forskellige lokale traditioner er forskellig, for eksempel AAA BBB CCC 1 (gennem strofisk), eller AAA BBB AAA 1 (reprise) osv. Kyries melodier, som bruges i det gregorianske Masser, er raffinerede og tilhører den melismatiske type . Fra Kyrie i messen bør man skelne den bedende Kyrie i officium  ordinary - simple korte sange af stavelsestypen .

Identifikation

Da mange melodier bruges i den latinske ritus til at synge Kyrie, er de kendetegnet ved deres placering i den liturgiske rækkefølge (for Guds Moder, for dobbelt, for halvdobbelt, osv. helligdage); nogle af melodierne er samlet i ad libitum-delen (ikke vedhæftet kirkekalenderen). I X-XI århundreder. den melismatiske Kyrie er blevet aktivt troppet . Under de senere reformer af kirken blev tropperne fjernet, men teksternes indledninger forblev som melodiske identifikatorer, f.eks. Kyrie 'Fons bonitatis' .

Liste over standard Kyrie-melodier (af Liber usualis )

1. (til påske) Kyrie "Lux et origo"
2. (på almindelige helligdage) Kyrie "Fons bonitatis"
3. (til helligdage) Kyrie "Deus sempiterne"
4. (til dobbelt ferie) Kyrie "Cunctipotens Genitor Deus"
5. (til dobbelt ferie) Kyrie "Magnae Deus potentiae"
6. (til dobbelt ferie) Kyrie "Rex Genitor"
7. (til dobbelt ferie) Kyrie "Rex splendens"
8. (til dobbelt ferie) Kyrie "De angelis"
9. (på Guds Moders fester) Kyrie "Cum jubilo"
10. (på Theotokos fester) Kyrie "Alme Pater"
11. (på søndagsferier) Kyrie "Orbis factor"
12. (på semi-dobbeltferier) Kyrie "Pater cuncta"
13. (til semi-dobbelt ferie) Kyrie "Stelliferi Conditor orbis"
14. (i oktaver) Kyrie "Jesu Redemptor"
15. (efter jul) Kyrie "Dominator Deus"
16. (på hverdage) [ingen titel]
17. (til advent og fastelavn) [uden titel]
18. (til advent og fastelavn) Kyrie "Deus Genitor alme"

1. Kyrie "Clemens Rector"
2. Kyrie "Summe Deus"
3. Kyrie Rector Cosmi Pie
4. Kyrie "Altissime"
5. Kyrie "Conditor Kyrie omnium"
6. Kyrie "Te Christe Rex supplices"
7. Kyrie "Splendor aeterne"
8. Kyrie "O Pater Excellence"
9. Kyrie "Orbis factor"
10. Kyrie "Salve"

Andre oplysninger

Fra sangen "Kyrie eleison" kommer det russiske ord "kurolesit" (almindelige sognebørn forstod ikke græske sange udtalt hastigt - "kuroles" blev synonymt med nonsens).

Noter

1. ↑ "Herre, forbarm dig": hvordan medfølelse ændrede sit tegn Arkivkopi af 27. juni 2021 på Foma.ru Wayback Machine
2. ↑ "LORD, HAVE MERCY" Arkiveret 12. maj 2021 på Wayback Machine Orthodox Encyclopedia

Litteratur

• Landwehr-Melnicki M. Das einstimmige Kyrie des lateinischen Mittlalters. - Regensburg, 1954.
• Apel W. gregoriansk sang. - London, 1958. - 405 s.
• Bjork D. The Kyrie trope  //  Journal of the American Musicological Society. - 1980. - Nej. 33 . - S. 1-41.
• Hiley D. Western Plainchant: En håndbog. - Oxford, 1993. - S. 150-156, 211-213.

Links

• Kirie eleison // Russian Humanitarian Encyclopedic Dictionary  (link utilgængeligt)  (link utilgængeligt fra 14-06-2016 [2316 dage])

Ordbøger og encyklopædier	Fantastisk catalansk Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron Musical Riemann ortodokse Britannica (online) Treccani
I bibliografiske kataloger	J9U : 987007548336205171 LCCN : sh85073585 NKC : ph224386