Ithkuil

Ithkuil
selvnavn Iţkuîl
Oprettet John Quijada
Samlet antal talere

0 personer

(umuligt at lære)
Kategori

filosofisk sprog

logisk sprog
Klassificering af struktur a priori sprog
Type brev konsonant - logografisk og latin
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO/DIS 639-3 —
Konstruerede sprog

Ithkuil (ifk. [ˈiθku.il] Iţkuîl ) er et kunstigt sprog i den filosofiske retning [1] . Det har en ekstremt kompleks grammatik og et stort sæt fonemer , hvilket gør sproget meget svært at forstå og umuligt at lære. Ifølge forfatteren, da man skabte Ithkuil, var målet at skabe et sprog, der kun kunne opstå gennem bevidst indsats - et "ideelt" sprog med den højeste effektivitet, detaljer og nøjagtighed, der minimerer tvetydigheden , vagheden, ulogikiteten, redundansen og polysemin . der fylder naturlige sprog [2] . John Quijada (skaberen af ​​sproget) planlægger at udgive en ny opdatering fra 2019, som ikke er blevet offentliggjort i sin helhed, så materialerne på siden er givet i overensstemmelse med 2011-versionen af ​​sproget.

Forfatterens beskrivelse

Skaberen af ​​Ithkuil, den amerikanske lingvist John Quijada, beskriver sproget som følger:

Ithkuil kombinerer a priori filosofisk sprog med logisk sprog ved hjælp af et leksikon med 3.600 semantiske rødder udviklet gennem en kompleks, matrix-lignende grammatik designet til at formidle mening så præcist og effektivt som muligt. Hvad Robert Heinlein foreslog for morfo-fonologi i sit " mønster ", opnår Ithkuil desuden for morfologi , leksiko-morfologi og leksiko-semantik. Der er to dele af tale i sproget: orddannende og adjunkter (definerende), hvor sidstnævnte er tilbøjelige til 22 morfologiske kategorier. Ithkuil-skrivning bruger et unikt morfo-fonologisk princip til også at "krympe" skrevne ord. Siden har adskillige MP3 - lydoptagelser , så besøgende kan lytte til udtalen af ​​Ithkuil-tale.

<…>

Orddannelse i Ithkuil bruger en række principper fra kognitiv psykologi og kognitiv lingvistik , såsom prototypeteori , radial kategorisering, fuzzy logic og semantisk gensidig udelukkelse. Leksiko-semantisk reduktion opnås ved kun at lexere den oprindelige betydning af begrebet, der på andre sprog kombinerer relaterede ord (det vil sige ved at reducere "syn", "udsigt", "se", "stirre", "panorama", "øje", "stirre", "visualisering" osv. til en semantisk rod "vision") og anvendelse af et omfattende sæt af regelmæssige, forudsigelige og universelt anvendte modifikationer på morfologisk (det vil sige grammatisk) og ikke leksikalsk niveau , for at danne ord, langt ud over den leksikalske grænse for de fleste andre sprog.

Historie

John Quijada begyndte arbejdet med Ithkuil i 1978, og grammatikdefinitionen blev afsluttet i januar 2004. Leksikonet (som har et "loft" på 3600 ordrødder) er endnu ikke helt opfundet af forfatteren. I juni 2004 blev der publiceret en artikel [3] i det russiske tidsskrift Computerra , hvori dette sprog nævnes som en reel udfordrer til implementeringen af ​​fantastiske koncepter af et supersprog, der forbedrer og fremskynder tankeprocessen, hvilket forårsagede en vis stigning af interesse for det. I det mindste har hovedsiden for sprogindlæring [4] et link til sin officielle russiske version [5] . Der er ingen links til andre sprog.

Revision 2007

Den 10. juni 2007 annoncerede Quijada færdiggørelsen af ​​en ny variant af sproget, kaldet Iláksh [ 4] . Ilaksh arvede 72 af de 81 Ithkuil- sager , men tilføjede 24 nye specialsager. Morfologisk kompleksitet er blevet øget i nogle aspekter og reduceret i andre; især, logisk betoning i ilaksha understreges af ordrækkefølge , snarere end morfemisk, som i Ithkuil.

Et helt nyt, ikke-lineært skriftsystem er blevet introduceret i ilaksha , baseret på en særlig slags symboler (i henhold til strukturen og systemet med "mutation" af lignende temaer i Ithkuil), arrangeret i flerfarvede figurer, som også bærer grammatisk betydning.

Årsagen til oprettelsen af ​​ilaksha var ifølge forfatteren klager over vanskeligheden ved at udtale ifkuil.

Revision 2011

Den 1. maj 2011 lagde skaberen af ​​sproget følgende meddelelse på hjemmesiden:

Kære besøgende på ifkuil-webstedet,

Med dette indlæg lader jeg fans af Ithkuil vide, at siden er ved at gennemgå nogle store ændringer. En ny revision af Ithkuil vil blive frigivet engang i juni/juli 2011. Jeg tror, ​​at denne nye version af sproget vil blive erklæret "officiel" (eller endelig). Den nuværende version af sproget, der blev lagt ud online i 2004, vil blive udgået.

Den nye version af sproget bygger på de erfaringer, jeg lærte under oprettelsen af ​​ilaksha i 2006-2007. Efter at have skabt Ilaksha, indså jeg, at mange af ideerne om dens morfo-fonologiske struktur kunne anvendes på Ithkuil, men uden Ilakshas fonologiske begrænsninger. En hyppig klage mod Ithkuil var fonologi, der var svær at udtale (i øvrigt deles klagen af ​​forfatteren!). Resultatet af en revision af Ithkuils morfo-fonologi ved hjælp af ideer fra ilaksha var en version af Ithkuil, der er lettere at udtale, men bevarer en kompleks og omfattende morfologi og morfo-fonologisk korthed.

Denne version af Ithkuil giver også forfatteren mulighed for at foretage flere mindre ændringer og forbedringer i morfologi og syntaks. Sprogets skrift vil også blive ændret, så det passer til sprogets radikalt anderledes morfo-fonologiske struktur. (Det vil generelt ligne det nuværende script i udseende, men vil blive brugt på en helt anden måde. Og det vil ikke være baseret på det eksperimentelle todimensionelle ikke-lineære ilaksha-script.)

Den nye version af Ithkuil-siden vil give en mere detaljeret beskrivelse af sproget end den nuværende version og vil indeholde flere eksempelsætninger og -sætninger.

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] Kære besøgende på Ithkuils hjemmeside:

Dette er for at lade Ithkuil-fans vide, at der kommer store ændringer på denne hjemmeside. En nyrevideret version af Ithkuil vil blive introduceret engang i juni eller juli 2011. Jeg anser denne nye kommende version af sproget for at være den endelige eller "officielle" (og formentlig endelige) version af sproget. Den nuværende version af sproget, som oprindeligt blev lagt på nettet i begyndelsen af ​​2004, vil blive trukket tilbage.

Den nye version af sproget er baseret på erfaringer, man har lært under oprettelsen af ​​den tidligere revision, Ilaksh, i løbet af 2006 og 2007. Efter at have oprettet Ilaksh, indså jeg, at mange ideer fra dets morfo-fonologiske struktur kunne anvendes omvendt på Ithkuil, men uden det fonologiske begrænsninger krævet af Ilaksh. En almindelig klage over Ithkuil har været dens barske og svære at udtale fonologi (en klage, som forfatteren deler!). Resultatet af at revidere Ithkuils morfofonologi ved hjælp af ideer fra Ilaksh ville være en version af Ithkuil, der er mindre hårdt klingende og lettere at udtale, samtidig med at dens indviklede og ekspansive morfologi og morfofonologiske kortfattethed bevares.

Derudover giver den kommende revision af Ithkuil forfatteren mulighed for at foretage et par mindre ændringer og forbedringer af morfologien og syntaksen. Ithkuil-manuskriptet bliver også revideret for at passe til sprogets radikalt anderledes morfo-fonologiske struktur. (Det vil generelt ligne det nuværende script, men fungerer på en helt anden eksperimentel måde. Det er ikke baseret på Ilakshs todimensionelle ikke-lineære script.)

Den nye version af Ithkuils hjemmeside vil give en mere detaljeret beskrivelse af sproget end den nuværende version og vil indeholde et større antal eksempelsætninger og sætninger. — John Quijada, 1. maj 2011 [6]

2019 revision

Quijada om den planlagte version af Ithkuil:

I de sidste 18 måneder eller deromkring <…> har jeg arbejdet hårdt på endnu en version af Ithkuil. Selvom jeg udtalte og antog, at 2011-versionen ville være endelig, havde jeg ikke forventet, at så mange mennesker ville tage sig tid til at studere sproget nøje nok til at lave deres egne oversættelser. Mange af disse "ifkuilephiles" begyndte at bemærke visse tvetydigheder og andre vanskeligheder ved at arbejde med sproget og foreslog ændringer eller forbedringer i forskellige internetfora.

Inspireret af deres iver og spurgte mig selv, om deres forslag kunne bringes til at virke, begyndte jeg at arbejde på en revision og fandt hurtigt ud af, at jeg selv fremsatte nye ideer (efter så mange årtiers arbejde med sproget!) sammen med fanideer. . Jeg har nu gjort nok fremskridt med denne revision til at sige, at den kommende version af sproget vil være en endnu mere radikal revision fra 2011-versionen end 2011-versionen fra den originale 2004-version. Den vil også være meget mere systematisk struktureret og gennemsigtig med hensyn til morfologi og morfofonologi end den nuværende 2011-version.

Indtil videre navngiver jeg foreløbigt den kommende revision "Ithkuil 4" (jeg betragter den uheldige Ilaksh-sprogversion 2), men jeg kan måske ændre mening og kalde den "New Ithkuil" eller "Neo-Ithkuil". Lad os se.

Jeg har stadig meget at arbejde med, i hvert fald i et par år eller mere, især med ordforrådet, som også er blevet omarbejdet. Når sproget er klar, offentliggør jeg det på hjemmesiden og fjerner 2011-versionen.

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] I løbet af de sidste 18 måneder eller deromkring, efter at have sat Kaduatán-musikprojektet på ubestemt pause, har jeg arbejdet ihærdigt på endnu en revision af Ithkuil. Selvom jeg havde udtalt (og antaget), at 2011-versionen ville være den endelige version, havde jeg ikke forventet, at så mange mennesker ville tage sig tid til at studere sproget nøje nok til at lave deres egne oversættelser. Mange af disse "ithkuilofile" begyndte at bemærke visse tvetydigheder og andre vanskeligheder, når de arbejdede med sproget, og i forskellige onlinefora tilbød de forslag til ændringer eller forbedringer.

Motiveret af deres iver og efter selv at have interesseret mig for at se, om deres forslag kunne bringes til at virke, begyndte jeg arbejdet med revisionen og fandt hurtigt ud af, at jeg selv kom med nye ideer (efter alle disse årtiers arbejde med sproget! ), sammen med fanens ideer. Jeg har nu gjort tilstrækkelige fremskridt med denne revision til at kunne sige, at den kommende revision af sproget vil være et endnu mere radikalt redesign i forhold til 2011-versionen, end 2011-versionen var til den originale 2004-version. Den vil også være meget mere systematisk struktureret og gennemsigtig med hensyn til morfologi og morfofonologi end den nuværende 2011-version.

Jeg navngiver foreløbigt den kommende revision Ithkuil 4 for nu (jeg tæller det mislykkede Ilaksh-sprog som version 2), men kan alligevel ændre mening og kalde det New Ithkuil eller Neo-Ithkuil. Vi får at se.

Jeg har stadig meget arbejde at gøre (mindst et par års værdi, måske mere), især på leksikonet (som også er blevet redesignet). Når sproget er klar, vil jeg offentliggøre det her på hjemmesiden og trække 2011-versionen tilbage. — John Quijada, 15. december 2019 [7]

Sproglige karakteristika

Fonologi

Konsonanter

Ithkuil har en rig konsonantisme, der kan sammenlignes med de abkhasiske-adyghiske sprog . Ithkuil har 45 konsonanter, hvoraf 2 ( dh og xh ) er skrevet i digrafer . I Ithkuil kontrasteres stemmeløse konsonanter med stemte , abortive og aspirerede .

Konsonanter af Ithkuil
labial labiodental dental Alveolær Retrofleks Alveo-palatal Palatal Velar Uvular Glottal
Direkte Side
nasal m n ň
eksplosiv Døv s t k q '
Abrupt p' t' k' q'
Aspireret pʰ tʰ kʰ qʰ
Stemmet b d g
affriterer Døv c c
Abrupt c' c'
Aspireret cʰ čʰ
Stemmet z j
slidset Døv f ţ s ļ s ç x xh h
Stemmet v dh z z r
enkelt beat r
ca w l y
Unikke Ithkuil-konsonanter
  • Abruptive -konsonantlyde, under udtalen af ​​hvilke stemmelæberne er lukkede, og den nødvendige luft til udtale skubbes ikke ud af lungerne , men af ​​strubehovedets muskler . I Ithkuil er de betegnet med symbolet '.
  • Aspirerede - konsonanter udtales sammen med en overtone [h] . I Ithkuil er de betegnet med symbolet ʰ.
  • Lyden transmitteret af bogstavet Qq er på det kasakhiske sprog, som er skrevet med bogstavet қ . Udtales som russisk k , men bagsiden af ​​tungen er skubbet tilbage op til drøvlen .
  • Ňň læses som н i ordet slæde .
  • Ţţ udtales som den engelske digraph th i think . Lyden har sin stemte analog - Dhdh , som forekommer i begyndelsen af ​​det engelske ord denne .
  • WW ligner det engelske bogstav w og hviderussisk ў .
  • Lyden Řř er på fransk, den overføres med bogstavet r . Lyden har et døvt modstykke i form af Xhxh.
  • Çç læses som den tyske digraph ch eller den russiske kombination хь .
  • Ļļ formidler lyden [ɬ] , der findes på walisisk og mongolsk .
  • Det glottale stop (') i Ithkuil kan ikke være en del af en rod og stå i begyndelsen eller slutningen af ​​et ord - det bruges til at definere grænserne for morfemer i nogle verbale kategorier. Forekommer i ordet not-a mellem vokaler.
Vokaler Ithkuil vokaler
forreste række midterste række bagerste række
Uødelagt afrundet Uødelagt afrundet Uødelagt afrundet
Topløft jeg ü [til 1] ü [til 1] û
Midt-øverste løft jeg ö [til 2] u
Medium løft ê l o
Mellem lav stigning e ö [til 2] o
bundstigning -en -en

Grundlæggende morfologi

"Konfiguration"

I Ithkuil dannes sammensatte fænomener, der kan repræsenteres som et sæt af diskrete komponenter, eller parrede objekter (f.eks. vinger) eller handlinger, der indebærer en dobbelt symmetrisk struktur (f.eks. vejrtrækning - et par indånding-udånding) ved hjælp af konfigurationskategori.

Enkelt konfiguration [UNI]

Bruges til at markere enkelte ting eller handlinger.

For eksempel eqal "mand", pʰal "træ", elal "ord", iļal "træk vejret (en gang)".

Dobbelt konfiguration [DPX]

Betegner ting eller handlinger, der konceptuelt eller tilfældigt eksisterer side om side som et par, såsom øjnene på en person, fuglenes vinger, et ægtepar osv.

Eksempler: eqall "par", pʰall "to træer", elall "to ord", iļalle "indånd og udånder".

Diskret konfiguration ( eng.  den diskrete ) [DCT]

Viser mange lignende objekter eller handlinger.

Eksempler: eqatļ "gruppe af identiske [til 3] personer", pʰatļ " grove ", elatļ "gruppe af identiske [til 3] ord", iļatļ "at trække vejret".

Den  aggregerede konfiguration [AGG]

I princippet bruges det i samme tilfælde som den diskrete konfiguration , bortset fra at dele af sættet ikke har de samme egenskaber.

Eksempler: eqaļ "gruppe af forskellige mennesker", pʰaļ " skov ", elaļ "sætning" iļaļ "at trække vejret ind og ud med forskellig intensitet".

Den  segmentative konfiguration [SEG]

Den segmentelle konfiguration viser en gruppe af identiske objekter, mellem hvilke rum-tid- kontakt er tilvejebragt, dvs. den fysiske eller tidsmæssige nærhed af objekter til hinanden.

Eksempler: eqaļļ "en linje af identiske [til 3] personer (f.eks. skulder ved skulder eller holde i hånd)", pʰaļļ " en plantage (i betydningen den korrekte fysiske placering af træer)", elaļļ "række/søjle af identisk [til 3] ord", iļaļļ er omtrent det samme som iļatļ "ånde".

Den  komponentielle konfiguration [CPN]

Samme som segmentkonfiguration , men medlemmerne af sættet er forskellige.

Eksempler: eqařļ "linje af forskellige mennesker", pʰařļ "plantning af forskellige træer", elařļ "linje/søjle af forskellige ord", iļařļ er omtrent det samme som iļaļ "at trække vejret ind og ud med forskellig intensitet".

Den  sammenhængende konfiguration [COH]

Det formidler samme betydning som det segmentative, men sættets komponenter kombineres til én helhed (f.eks. blandet eller forbundet) og danner tilsammen en ny enhed, som opfattes som et enkelt objekt.

Eksempler: eqask "underopdeling af identiske [til 3] personer", pʰask "sammenfiltret lund", elask " udholdenhed i tale ", iļask " sammenhængende vejrtrækning ".

Sammensat konfiguration ( eng.  den sammensatte ) [CST]

Bruges i stedet for sekventiel konfiguration , når det er værd at præcisere, at medlemmerne af sættet er forskellige.

Eksempler: eqašk "opdeling af forskellige mennesker", pʰašk "sammenfiltret skov", elašk " tale ", iļašk "sammenhængende vejrtrækning af forskellig intensitet".

Multiform  - konfigurationen [ MLT ]

Klassificerer et sæt af elementer, hvis individuelle medlemmer ikke fuldstændig deler den egenskab, der udgør sættet, eller nogle medlemmer delvist tilhører andre sæt.

Eksempler: eqakţ "en gruppe mennesker og antropoider", pʰakţ "en gruppe af træer og hvad der ligner træer" eller "krat", elakţ "tale fra ord og lyde" eller " afasi ", iļakţ "ånde og hvad der ligner åndedræt ' eller 'træk vejret med mellemrum'.

Et eksempel på en grammatisk konstruktion

Aigwapskʰ ekšulļ
DYN-'løbetrin'-NRM/ICP/M/VAR/COH-IFL STA-'klovn'-IND-NRM/DEL/M/ASO/DCT-FML
Begynder at snuble på flugt gruppe af klovne

Parsing ordet aigwapskʰ :

  1. En dynamisk funktion tilføjes til stammen -egw- , der betyder "løbetrin", hvorved præfikset e- ændres til ai- ; dvs -aigw- betyder "at gå i en løbetur".
  2. Endelsen -a betegner nominativ kasus.
  3. Suffikset -pskʰ formidler betydningen af ​​fem grammatiske kategorier på én gang: holistisk konfiguration, usammenhængende tilhørsforhold, begrænset perspektiv, reel essens og begyndende længde. En holistisk konfiguration betyder et sæt af identiske objekter forbundet eller fusioneret med hinanden, der danner et fælles system; grundlaget -aigwa- med kun en komplet konfiguration (aigwask) ville bogstaveligt talt blive oversat som "mange identiske trin kombineret i en kørsel", det vil sige "løb". Frakoblet medlemskab betyder, at sættets komponenter virker anderledes og ikke stræber efter at opfylde et fælles mål; ordet aigwask med et usammenhængende tilhørsforhold ville blive skrevet som aigwasp og ville betyde "en masse usammenhængende identiske trin samlet i et løb", dvs. "et snublende løb". Det begrænsede perspektiv og den virkelige essens er neutrale og påvirker ikke ordets betydning på nogen måde. Den begyndende forlængelse betegner begyndelsen af ​​handlingen; sammen med det bliver ordet aigwasp til aigwapskʰ , som bogstaveligt oversættes som "begyndelsen af ​​flere skridt, der er samlet i en løbetur" eller "begynder at snuble på flugten."

Parsing ordet ekšulļ :

  1. Roden af ​​ordet - - kš- , som betyder "når" sammen med præfikset for den statiske funktion, den første variant og den anden stamme danner stammen - ekš- , der betyder begrebet "klovn".
  2. Suffikset -u betyder selvinciterende, hvilket identificerer et substantiv, der oplever en selv-initieret handling, dvs. substantivet er både patient og agent .
  3. Suffikset -lļ betyder uensartet konfiguration, sammenhængende tilhørsforhold, begrænset perspektiv, ægte essens og fuld udvidelse. Den usammenhængende konfiguration er analog med flertallet i andre sprog; sammen med den betyder stammen - ekšu- "en gruppe klovne (skuespil)". Sammenhængende medlemskab betyder, at medlemmerne af et sæt handler sammen, har en fælles funktion, formål eller fordel.

Parsing ordet "ifkuil"

I ilaksha (den gamle version af Ithkuil) har ordet iţkuîl roden kl, som har betydningen af ​​alt relateret til tale: fra stemme til forståelse af sætninger. Infixet -uî- indsat mellem rodkonsonanter adresserer en af ​​de 36 værdier, der er angivet i rodmatricen. Således giver grundlaget - kuîl - mening - "en enhed af en hypotetisk talehandling." Ydermere "muterer" den første konsonant af stammen k til ţk, hvilket giver formativ en "sammensat konfiguration"; grundlaget - ţkuîl - oversættes groft som "hypotetisk tale". Præfikset for "fuld længde" -grammet i- betyder, at fænomenet beskrevet af stammen betragtes i sin helhed.

Som et resultat oversættes ordet iţkuîl groft som "hypotetisk sprog".

Ordet ilákš betyder det samme i ilaksha. Ved revisionen af ​​2011 er denne betydning udtrykt af den formative elartkʰa . På trods af dette kalder forfatteren det "Iţkuil" (med accent på den første stavelse, i modsætning til 2004-revisionen) [8] .

Noter

  1. ↑ * Alexander Petrov. Hvorfor opfinder folk sprog?  // " Popular Mechanics ". - 2012. - Nr. 4 .
  2. ↑ John Quijada. Velkommen!  (engelsk) . Ithkuil . Hentet 24. januar 2009. Arkiveret fra originalen 2. februar 2021.
  3. ↑ Speed ​​of Thought (utilgængeligt link) . Hentet 27. april 2016. Arkiveret fra originalen 13. maj 2016. 
  4. ↑ 1 2 En grammatik af Ithkuil, et konstrueret filosofisk sprog . Dato for adgang: 20. januar 2013. Arkiveret fra originalen 1. februar 2013.
  5. ↑ Oversættelse af forfatterens websted på Ithkuil-sproget . Hentet 20. januar 2013. Arkiveret fra originalen 3. januar 2013.
  6. ↑ Ithkuil Update (downlink) (30. juni 2011). Arkiveret fra originalen den 14. juli 2011. 
  7. ↑ Opdateringer/Nyheder . Hentet 20. juli 2011. Arkiveret fra originalen 26. september 2011.
  8. ↑ Ithkuil-opdatering . Hentet 20. juli 2011. Arkiveret fra originalen 26. september 2011.

Kommentarer

  1. ↑ 1 2 Vokalen ü kan læses enten /y/ eller /ʉ/
  2. ↑ 1 2 Vokalen ö kan læses enten som /œ/ eller som /ø/
  3. ↑ 1 2 3 4 5 Her betyder "samme" ikke fysisk identitet, men betyder, at i den betragtede sammenhæng er karakteristikaene for sættets bestanddele de samme. For eksempel, hvis vi taler om arbejdere, så er det underforstået, at de har de samme stillinger.

Litteratur

  • Gertelman M. Ithkuil og hans filosofiske design  // Computerra . - 2009. - Nr. 17 (781) . - S. 12-16 .
  • Rogers, Stephen D. Ithkuil  // A Dictionary of Made-Up Languages: From Adûnaic to Elvish, Zaum to Klingon - The Anwa (Real) Origins of Invented Lexicons: [ eng. ] . - Avon, MA : F + W Media, 2011. - S. 97-98. — ISBN 1-4405-2817-9 . — OCLC  719428311 .
  • Beebee, Thomas O. Transmesis  : Inside Translation's Black Box : [ eng. ] . - N. Y.  : Palgrave Macmillan, 2012. - S. 108. - ISBN 1137001003 . — OCLC  769987262 .
  • Noletto, Israel Alves Correa. Ithkuil  // Glossopoese : O Complexo e Desconhecido Mundo das Línguas Artificiais : [ port. ] . - São Paulo : Biblioteca24horas, 2010. - S. 121-122. — ISBN 978-85-7893-630-3 .
  • Schlobinski, Peter . 11 Welche ist die schwierigste Sprache der Welt?  // Grundfragen der Sprachwissenschaft : Eine Einführung in die Welt der Sprache(n) : [ Tysk. ]. - Göttingen : Vandenhoeck & Ruprecht, 2014. - S. 34-35. — (UTB ; Bd. 4125). -ISBN 978-3-8252-4125-4. —OCLC 872143636.
  • Alexander Pipersky . Ithkuil  // Design af sprog. Fra Esperanto til Dothraki. - M .  : Alpina faglitteratur , 2017. - S. 53-56. - ISBN 978-5-91671-635-1 .

Links

 Konstruerede sprog ( liste )
Portal: Konstruerede sprog