Romersk sprog

romersk sprog
selvnavn Rumantsch
lande Schweiz
Regioner Graubünden
officiel status  Schweiz
Samlet antal talere 50.000—70.000
Status der er en trussel om udryddelse [1]
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

romersk gruppe romersk undergruppe
Skrivning latin
Sprogkoder
GOST 7,75-97 ret 560
ISO 639-1 rm
ISO 639-2 roh
ISO 639-3 roh
WALS rmc
Atlas over verdens sprog i fare 406
Etnolog roh
Linguasfæren 51-AAA-k
ELCat 3262
IETF rm
Glottolog roma1326
Wikipedia på dette sprog

Romansk sprog (også rumansk [2] [3] , schweizisk romansk, Graubünden, Graubünder, Curval; selvnavn: Romansk , Rumonsh  - rumaunas , romansch , roumonsch  - Engadinske former; rumantsch , rumauntsch , romontsch  - Selva-former; Rumanch Grizhun  - rumantsch grischun  - navnet på den skrevne norm) - sproget i den romanske undergruppe af de romanske sprog ; et af de nationale sprog i Schweiz , men i modsætning til de tre andre nationale sprog ( italiensk , tysk og fransk ), som er føderale officielle sprog , er romansk kun officielt til kommunikation med dets modersmål [4] .

Det ejes af omkring 39 tusinde mennesker. Romansk tales i øjeblikket af romansk i den schweiziske kanton Graubünden .

Ifølge videnskabsmænd er der 5 dialekter af det romerske sprog.

Den romersksprogede dagblad " La Quotidiana " udgives i Schweiz.

Sproggeografi

Dialekter

I det romanske sprog er der surselvisk, sutselvisk, surmiransk, øvre engadinsk, nedre engadinsk og munsterdialekt.

Der er to hovedvarianter af deres klassificering [5] :

    • vestlig (surselvsk);
    • central (Sutselva og Surmiran);
    • Østlige (Øvre Engadin, Nedre Engadin og Munster).
    • Selva (Surselva, Sutselva og Surmiran);
    • Engadin (Øvre Engadin, Nedre Engadin og Munster).

Historie

Rezia blev erobret af romerne i 15 f.Kr. e., hvorefter romaniseringsprocessen af ​​dette område begyndte [6] .

I det 5. århundrede forlader de romerske legioner Raetia, hvorefter Bayern og Allemani trænger ind dertil [7] .

Skrivning og stavning

Romansk skrives med det latinske alfabet ; stavemåden kan variere afhængigt af dialekten.

stort bogstav
EN B C D E F G H jeg J L M N O P Q R S T U V x Z
Lille bogstav
-en b c d e f g h jeg j l m n o s q r s t u v x z
Navn
-en være tse de e ef ghe ha jeg jot / lunge el em da o pe ku eh es te u ve iks tset

Et træk ved den romerske ortografi er digrafen tg , hvis nøjagtige lyd afhænger af dialekten: tge "hvordan", rintg , stgella . Det betegner det stemmeløse palatale eller alveopalatale affricat [ tɕ ], [ tç ], [ cç ] eller [ c ]. Stavemåden tg fordeles efter komplicerede regler yderligere med stavemåden ch , som normalt bruges før ikke-forreste vokaler : chantun , chasa , chombra .

Konsonanter

Konsonantlyde af det romanske sprog i stavning og transskription af IPA
Stavning HVIS EN Noter
⟨b⟩ [b]
⟨c⟩ [k] Før ⟨a⟩, ⟨o⟩, ⟨u⟩ og konsonanter
[ts] Før ⟨e⟩ og ⟨i⟩
⟨ch⟩ [tɕ] I øvre og nedre engadinske dialekter
[k] På Selva-dialekter
⟨d⟩ [d]
⟨f⟩ [f]
⟨g⟩ [ɡ] Før ⟨a⟩, ⟨o⟩, ⟨u⟩ og stemte konsonanter
[dʑ] Før ⟨e⟩, ⟨ö⟩, ⟨i⟩ og ⟨ü⟩; bogstavet ⟨i⟩ udtales ikke, hvis det efterfølges af en anden vokal; forekommer i slutningen af ​​et ord i høj- og lavengadinske dialekter (normalt bedøvet )
⟨gh⟩ [ɡ] Lige før ⟨e⟩ og ⟨i⟩
⟨gl⟩ [ɡl] Før ⟨a⟩, ⟨e⟩, ⟨o⟩, ⟨u⟩ og ⟨ö⟩
[ʎ] Før ⟨i⟩, ⟨ü⟩ og det sidste bogstav i et ord; bogstavet ⟨i⟩ udtales ikke, hvis det efterfølges af en anden vokal
⟨gn⟩ [ɲ]
⟨h⟩ Nul lyd I de fleste tilfælde
[h] Forekommer i nogle interjektioner og lån
[ç] På den gamle højengadinske dialekt
⟨j⟩ [j]
⟨k⟩ [k] Forekommer kun i låneord, undtagen i øvre og nedre engadinske dialekter, hvor dette bogstav forekommer før ⟨i⟩ og ⟨e⟩
⟨l⟩ [l]
⟨m⟩ [m]
⟨n⟩ [n]
⟨ng⟩ [ŋ] Kun på surmiransk dialekt
⟨p⟩ [p]
⟨qu⟩ [ku̯]
⟨r⟩ [r] eller [ʁ] Kan være enten alveolær eller uvulær afhængig af taleren og deres dialekt
⟨s⟩ [s] Normalt i begyndelsen af ​​et ord og efter konsonanter; altid i ⟨ss⟩ og i slutningen af ​​et ord
[z] Normalt mellem vokaler; nogle gange efter ⟨l⟩, ⟨n⟩ eller ⟨r⟩ og i begyndelsen af ​​et ord
[ʃ] Før stemmeløse konsonanter ; i begyndelsen af ​​et ord før ⟨m⟩, ⟨n⟩ eller ⟨r⟩
[ʒ] Før sonorante konsonanter
⟨sch⟩ [ʃ] I alle stillinger, hvor [ʒ] ikke udtales
[ʒ] I alle positioner undtagen i slutningen af ​​et ord, hvor [ʃ] ikke udtales
⟨s-ch⟩ [ʃtɕ] Forekommer kun i høj- og lavengadin og svarer til ⟨stg⟩ i andre dialekter
⟨t⟩ [t]
⟨tg⟩ [tɕ] Svarer til ⟨ch⟩ i høj- og lavengadinske dialekter
⟨tsch⟩ [tʃ]
⟨v⟩ [v]
⟨w⟩ [v] Kun i lån
⟨x⟩ [ks] Forekommer hovedsagelig i egennavne
⟨å⟩ Afhænger af udtalen på det sprog, som ordet kom fra Kun i lån
⟨z⟩ [ts]

Vokaler

Vokalsættene i forskellige dialekter af det romerske sprog adskiller sig markant (mest af alt i sættet af diftonger ).

Romanske vokaler i IPA-stavning og transskription
Ofografi HVIS EN Noter
⟨en⟩ [en] I stavelser under stress
[ɐ] eller [ə] I ubetonede stavelser
⟨ai⟩ [ai̯]
⟨au⟩ [au̯] På de fleste dialekter
[ɛ] På den øvre engadinske dialekt
⟨e⟩ [ɛ] I stavelser under stress
[e] I stavelser under stress
[ə] eller [ɐ] I ubetonede stavelser
⟨e⟩ [e]
⟨e⟩ [ɛ]
⟨к⟩ [e]
⟨ei⟩ [ɛi̯], [ai̯] eller [ɔi̯] Den nøjagtige udtale afhænger af dialekten
⟨eu⟩ [ɛu̯]
⟨jeg⟩ [jeg]
⟨и⟩ [jeg] Det er således markeret, at 2 vokaler læses hver for sig, og ikke som en diftong
⟨ia⟩ [i̯a]
⟨ie⟩ [dvs.]
⟨iu⟩ [iu̯]
⟨iau⟩ [i̯au̯]
⟨ieu⟩ [i̯ɛu̯] Også stavet som ⟨jeu⟩
⟨o⟩ [ɔ]
⟨dig⟩ [ɔ] På den øvre engadinske dialekt
[o] På nedre engadinsk dialekt
På den surmiranske dialekt
⟨ö⟩ [ø] I øvre og nedre engadinske dialekter
⟨u⟩ [u] Afhængig af ord og dialekt
[o], [ʊ] Afhængig af ord og dialekt
⟨ua⟩ [u̯a]
⟨ue⟩ [u̯ɛ]
⟨ui⟩ [u̯i]
⟨uo⟩ [uɔ̯]
⟨uai⟩ [u̯ai̯]
⟨uei⟩ [u̯ɛi̯]
⟨uau⟩ [u̯au̯]
⟨ü⟩ [y] I øvre og nedre engadinske dialekter
⟨üe⟩ [yɛ̯] I øvre og nedre engadinske dialekter

Eksempeltekst

Æsops fabel "Krogen og ræven" i versionen af ​​La Fontaine , oversat til rumansk grijun , samt seks romerske dialekter: surselvisk, sutselvisk, surmiransk, øvre engadinsk, nedre engadinsk og munster [8] :


rumanch grijun
lyd  ( inf. ) 		Surselvisk
lyd  ( inf. ) 		Sutselva Surmiran
La vulp æra puspe ina giada fomentada.
Qua ha ella vis sin in pign in corv che tegneva in toc chaschiel en ses pichel.
Quai ma gustass, ha ella pensà, ed ha clamà al corv: “Tge bel che ti es! Sche tes chant è uschè bel sco tia parita, lur es ti il ​​pli bel utschè da tuts." 		L'uolp æra puspei inagada fomentada.
Cheu ha ella viu sin in pegn in tgaper che teneva in toc caschiel en siu bec.
Quei gustass a mi, ha ella tertgau, ed ha clamau al tgaper: “Tgei bi che ti eis! Sche tiu cant ei aschi bials sco tia cumparsa, lu eis ti il ​​pli bi utschi da tuts." 		La gualp eara puspe egn'eada fumantada.
Qua â ella vieu sen egn pegn egn corv ca taneva egn toc caschiel ainten sieus pecel.
Quegl gustass a mei, â ella tartgieu, ed ha clamo agli corv: “Tge beal ca tei es! Scha tieus tgànt e aschi beal sco tia pareta, alura es tei igl ple beal utschi da tuts.” 		La golp æra puspe eneda famantada.
Co ò ella via sen en pegn en corv tgi tigniva en toc caschiel an sies pecal. Chegl am gustess, ò ella panso, ed ò clamo agl corv: “Tge bel tgi te ist! Schi ties cant è schi bel scu tia forældrescha, alloura ist te igl pi bel utschel da tots.”


Øvre Engadin
lyd  ( inf. ) 		Nedre Engadin
-lyd  ( inf. ) 		Münster Oversættelse
La vuolp d'eira darcho una vouta famanteda.
Co ho'la vis sün ün pin ün corv chi tgnaiva ün töch chaschöl in sieu pical. Que am gustess, ho'la penso, ed ho clamo al corv: "Che bel cha tü est! Scha tieu chaunt es uschè bel scu tia apparentscha, alura est tü il pü bel utschè da tuots." 		La vuolp d'eira darcheu una jada fomantada.
Qua ha'la vis sün ün pin ün corv chi tgnaiva ün toc chaschöl in seis pical. Quai am gustess, ha'la pensà, ed ha clomà al corv: Che bel cha tü est! Scha teis chant es uschè bel sco tia apparentscha, lura est tü il plü bel utschè da tuots.” 		La uolp d'era darchiau una jada fomantada.
Qua ha'la vis sün ün pin ün corv chi tegnea ün toc chaschöl in ses pical. Quai ma gustess, ha'la s'impissà, ed ha clomà al corv: "Cha bel cha tü esch! Scha tes chaunt es ischè bel sco tia apparentscha, lura esch tü il pü bel utschè da tots.” 		“Ræven er sulten igen.
Hun så en krage i et fyrretræ med et stykke ost i næbbet. Ræven tænkte: “Dette er efter min smag” og råbte til kragen: “Hvor er du god! Hvis du synger så smukt, som du ser ud, så er du den smukkeste fugl.”

Noter

  1. ↑ UNESCOs røde sprogbog
  2. ↑ Romanshi - Soviet Historical Encyclopedia - Encyclopedia & Dictionaries . enc-dic.com. Hentet 1. marts 2017. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  3. ↑ Romanshi - Great Soviet Encyclopedia . allencyclopedia.ru. Hentet 1. marts 2017. Arkiveret fra originalen 19. marts 2016.
  4. ↑ Schweizisk forfatning arkiveret 11. marts 2007. , Artikel 4, "Nationale sprog": Nationalsprogene er tysk, fransk, italiensk og romansk. Artikel 70, "Sprog": (1) Forbundets officielle sprog er tysk, fransk og italiensk. Det romerske sprog er det officielle sprog for kommunikation med indfødte talere af det romerske sprog. (2) Kantonerne bestemmer selv deres egne officielle sprog...
  5. ↑ Borodina M. A., Sukhachev N. L. Romansh languages ​​// Linguistic Encyclopedic Dictionary / Chefredaktør V. N. Yartseva . - M .: Soviet Encyclopedia , 1990. - 685 s. — ISBN 5-85270-031-2 .
  6. ↑ Haiman J., Beninca P. De rætoromanske sprog . - London - New York: Routledge, 1992. - S.  7 -8. - ISBN 0-415-04194-5 .
  7. ↑ Sukhachev N. L., Gorenko G. M. Romansk sprog // Verdens sprog. Romanske sprog . - M .: Academia , 2001. - S.  339 . — ISBN 5-87444-016-X .
  8. ↑ Gross, Manfred (2004), Rumantsch - Facts & Figures Arkiveret 18. april 2012. (PDF). Hentet 2012-02-28.

Litteratur

Links

 Sprogregioner i Schweiz
  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger