| Galicisk-asturisk, Fala | |
|---|---|
| selvnavn | Fala |
| lande | Spanien |
| Regioner | Asturien |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| romersk gruppe Galicisk-portugisiske sprog Asturisk-Leonesisk undergruppe | |
| Skrivning | latin |
Galicisk-asturisk (Eonaviego, Fala) er en dialekt, der tales i den vestlige del af den spanske provins Asturien .
Det er defineret som en dialekt af det galiciske sprog [1] , en dialekt af det asturiske sprog [2] og, mere sjældent, som et selvstændigt sprog i den ibero-romanske undergruppe [3] .
Navnet "Galicisk-Asturian" (Gallego-Asturianu) dukkede op som en afspejling af dialektens overgangskarakter. Også meget brugt er definitionen af "Eonaviego" (Eonaviego), afledt af navnet på det distrikt, hvor dialekten bruges (Eonaviego, kommer fra navnet på de to vigtigste floder, der flyder i distriktet - Eo og Navia ( spansk )) . Mindre almindeligt anvendte er navnene "Galician af Asturien" ("gallegu d'Asturies") og "dialekt af Vest Asturien" ("fala del occidente d'Asturies"). Desuden kalder talerne selv ofte for "fala" ("tale").
Galicisk-portugisisk/Fala er en mikrodialekt med et lille antal talere. Dette tal er ikke blevet præcist fastlagt, den samlede befolkning i området for brug af dialekten er cirka 45 tusinde mennesker, antallet af aktive talere er noget lavere end dette tal, selvom områdets landlige karakter bidrager til bevarelsen af dialekt.
"Fala" kombinerer funktioner fra både det galiciske og det asturiske sprog. Derudover demonstrerer den nogle funktioner, som ikke findes på hverken galicisk eller asturisk - først og fremmest handler det om fonetik.
I den sidste fjerdedel af det 20. århundrede blussede en voldsom diskussion op mellem lingvister, der definerer "fala" som en dialekt af det galiciske sprog, og mellem lingvister, der betragter det som en vestasturisk dialekt. Hertil kommer, at en række lingvister stadig mener, at det asturiske sprog i alle dets varianter er en dialekt af spansk, idet de betragter "fala" i denne sammenhæng; endelig blev der udtrykt en mening om det som et selvstændigt sprog. Nærheden til de galiciske og asturiske sprog gør det vanskeligt nøjagtigt at klassificere overgangsdialekterne, som er "Eonaviego". Derudover er spørgsmålet stærkt politiseret - da regeringen i Galicien (Xunta de Galicia) betragter befolkningen i det vestlige Asturien som "galicisk-talende" og forsøger at opnå de samme rettigheder, som befolkningen i den galiciske enklave i provinsen Castilla og León (især retten til at studere på galicisk sprog). Den radikale organisation "Bloc of Nationalists of Galicia" fremsatte endda ideen om at annektere alle "galicisk-talende" territorier, inklusive dalene Eo og Navia til Galicien [4] . Den asturiske regering afviser eksistensen af en galicisk-talende enklave i den vestlige del af deres provins. I "Plan for normalisering af det asturiske sprog" i 2005 definerede den faktisk Eonaviego som et selvstændigt sprog, hvilket indikerer, at det ville blive "behandlet på samme måde som" boblen "eller det asturiske sprog" [5 ] .
Ifølge undersøgelser definerer 66% af Fala-talerne det som en "blanding af galicisk og asturisk", 16% betragter det som en dialekt af asturisk, 8% betragter det som en dialekt af galicisk, nogle finder det svært at definere og blot henvise til det som "fala" ("adverbium") .
Dialektens kontroversielle status, sammen med et lille antal af dens talere, førte til, at der opstod to stavevarianter (tæt på galicisk og tæt på asturisk). Der er lokal litteratur på dialekten. Som regel er forfattere styret af den asturiske litterære tradition, der bringer træk ved deres indfødte dialekt ind i den. Så en af de største forfattere, der skriver i Fala, Chose Miguel Suarez Fernandez, er også medlem af Association for Protection of the Asturian Language (Xunta pola Defenca de la lingua Asturiana).
El Principito atravesou el dermo, no que namais achou uha flor. Era uha flor de tres petaos, sen importancia alguha. Bon dia - dixo el Principin. Bon dia - dixo a flor. Onde estan los homes? - perguntou cortesmente. Un dia a flor vira pasar una caravana. Os hjem? Nn son mais que cinco ou seis, penso. Vinnos hai anos e nunca se sabe onde os atopar. Como tein reices, el vento leva nelos; debe ser mui molesto...
El Principito atravesó el desierto y no encontró mas que una flor. Una flor de tres petalos, una flor de nada... - Buenos dias - dijo el principito. -Buenos dias - dijo la flor Donde están los hombres? - pregunto cortesmente el principito. Un dia la flor habia visto pasar una caravana. - Los hombres? Creo que existen seis o siete. Los han visto hace anos. Men ikke se sabe nunca donde encontrarlos. El viento los lleva. Ingen tienen racer. Les molesta mucho no tenerlas.