| Salme 8 på hebraisk | |
| Læs efter cantillation | |
| Hjælp til afspilning | |
Den ottende salme er den 8. salme fra salmernes bog (i den masoretiske nummerering er det også den 8.). Kendt fra det latinske incipit "Domine Dominus noster". David regnes for forfatteren , salmen har inskriptionen "Davids salme".
I Det Gamle Testamente følger salmen en gruppe af "grædende salmer" (Salme 3-7), fyldt med påkaldelser til Herren om udfrielse og interpolationer, der lovpriser Gud og menneskelig værdighed [1] .
Kristne henviser det til de messianske salmer [2] . Det er en glædelig forherligelse af Gud og refleksion over Guds verdensorden [3] [4] . Hovedtanken: mennesket er kronen på Guds skabelse [2] , som Gud har givet magt over resten af skabelsen [3] . Menneskets fald og konsekvenserne heraf er ikke nævnt [5] . I Det Nye Testamente fortsætter forfatteren af Hebræerbrevet , der citerer vers 5-7 i salmen, dem ved at sige, at udnævnelsen til at blive skabningens krone blev fuldt ud opfyldt i Kristus og dem, der tror på ham ( Hebr. 2:6-12 ) [2] [6] .
Salmen bruges i jødiske, katolske og forskellige protestantiske liturgier. Sæt til musik mange gange.
Det første vers er den sædvanlige indskrift. Angivelse: " gittit " (i synodalens oversættelse : "i Gath (redskaber)" ) kan betyde både et musikinstrument og en melodi, en musiktradition [2] .
Egentlig begynder og slutter salmen med samme udråb-ros i vers 2 og 10: ”Herre, vor Gud! Hvor majestætisk er dit navn på hele jorden!" Bemærk, at det bibelske begreb "navn" beskriver en person. Det er således en forherligelse af Guds natur og karakter [7] .
"Herlighed ... rækker ud over himlen!" En acceptabel oversættelse af disse ord er "klædt med himlens herlighed" [3] .
De "spædbørn", der endnu ikke er fordærvet af synd, føler instinktivt Guds storhed og lovpriser ham. "Spædbørn" er i dette tilfælde en hyperbole, som kan forstås som inkluderende voksne, der er rene i sjælen [7] . Billedet af "babyer" står i skarp kontrast til magtfulde fjender - selv fra de svage kan Gud skabe en kraft, der er i stand til at modstå fjender [1] .
Det Nye Testamente vers 3 citatIfølge Matt. 21:16 , i Det Nye Testamentes tid, blev det tredje vers af salmen citeret af Jesus Kristus som svar på forargelsen hos lederne af templet i Jerusalem . Inden da rensede Jesus templet, drev købmændene ud og helbredte derefter blinde og lamme. Som svar råbte børnene: " Hosanna til Davids søn!" , og lovpriste Jesus som Messias . Til bebrejdelse af ypperstepræsterne og de skriftkloge, som var sikre på, at Jesus ikke var missionen, svarede han ved at citere 3. vers i den 8. salme. Der siges intet om magthavernes reaktion, men Matthæus fortæller, at Jesus efter at have forladt dem vendte tilbage til Betania [8] .
Citatet af Kristi salme viser, at Guds handling får selv (måske især) børn til at prise [9] . Her er en analogi med den tanke, som apostelen Paulus udtrykte, passende : "Men Gud udvalgte verdens tåbelige ting til at skamme de kloge, og Gud udvalgte verdens svage til at skamme de stærke" ( 1. Kor. 1: 27 ), hvor "kloge" og "stærke" betyder dem, der betragter sig selv som sådanne, i dette tilfælde templets herskere [7] .
Hvis kristologi er til stede i citatet af vers 3 i Matthæusevangeliet , så er det implicit. I denne episode priste børnene højst sandsynligt Jahve for de ting, han gjorde gennem Jesus Messias, men ikke Jesus som Gud. Det kan dog antages, at Matthæus' samtidige kunne have troet, at Jesus handlede som Gud [10] .
David reflekterer ærbødigt over det mirakel af Guds skabelse, der er beskrevet i de tidlige kapitler af Første Mosebog , og udtrykker overraskelse over den særlige rolle, som Gud tildelte mennesket i den skabte verden. På baggrund af himlens, månens og stjernernes majestæt taler David om menneskets relative ubetydelighed i lyset af Guds planer. I bund og grund spørger David Gud, hvorfor han overhovedet er så opmærksom på mennesker? Vi ser refleksion over, hvad der blev sagt i Gen. 1:26-28 , hvor Gud, efter at have skabt mennesker i sit eget billede og lignelse, sætter dem i herredømme over fisk, fugle og dyr [1] . Og Gud nedgør kun i ringe grad mennesker foran englene, det vil sige dem, der tjener ved Guds trone [11] .
Salmistens fokus er således på Adams kongelige stilling og hans særlige opgave, som Gud gav ham. Det Gamle Testamente fortæller, hvordan Adam, Noa , Israel og så videre ikke klarede denne udnævnelse. Det er bemærkelsesværdigt, at Salme 8 i jødiske kilder blev brugt i århundreder til at understrege menneskets ubetydelighed, og ikke for at vise det som skabelsens krone [12] .
Citerer vers 5-7 i Det Nye TestamenteI Det Nye Testamente i Hebræerbrevet er citationen af vers 5-7 i Salmen ( Hebr. 2:6-8 ) kristologisk af natur. Ved hjælp af den 8. salme formidler forfatteren hovedtanken: Adams formål - at være kronen på Guds skabelse - blev opfyldt i Jesus Kristus ( "den sidste Adam" ifølge 1. Korintherbrev 15:45 ) [13] .
Vigtige detaljer i konteksten for at forstå citatet er 5. vers ( "for Gud har ikke lagt det fremtidige univers til engle" Hebr. 2:5 ), der understreger, at ikke kun dette univers er underkuet, men også det fremtidige. Vigtig er den indledende sætning umiddelbart før citatet "nogen vidnede et sted" ( Hebr. 2:5 ). En sådan usikkerhed tyder ikke på, at forfatteren har glemt, hvem der sagde det og hvor, men på hans ønske om at fokusere på Gud og ikke på salmistens personlighed [13] .
I enhed med den menneskelige race ( Hebr. 2:10-18 ) blev Kristus for en tid [a] lavere end englene. Ved at forene to naturer, menneskelige og guddommelige, forenede Kristus sig med os i vores svaghed og ubetydelighed på baggrund af skabelsens majestæt. Denne svaghed kulminerede med døden på korset, hvorefter Han blev kronet med "herlighed og ære" ( Hebr. 2:7 ). Menneskets værdighed, skænket Adam, fandt sin endelige erkendelse og udtryk i Sønnen. Således opfyldte Kristus sammen med mennesker formålet med at blive kronen på Guds skaberværk [6] .
I teologisk litteratur kaldes den 8. salme nogle gange for den "parrede" 109. salme . Deres indhold genlyder mærkbart, desuden er begge salmer fortolket fra et kristologisk synspunkt i de samme fragmenter af Det Nye Testamente: 1. og 2. kapitel af Hebræerbrevet, det 15. kapitel i Første Korintherbrev , 1. kapitel af Efeserbrevet . Desuden Ps. 8:5-7 og Sl. 109:1 indeholder næsten identiske passager og er kombineret i de anførte Det Nye Testamentes tekster for at vise det fremtidige univers underkastelse til Kristus [13] .
Men i Ps. 109:1 underkastelse under Kristi fødder er i fremtidig tid, mens i Sl. 8:5-7 som et facit. For de første læsere af teksterne udgjorde denne forskel et teologisk problem, og de jødiske rabbinere søgte forskellige forklaringer på det. Det er præcis, hvad forfatteren til Hebræerbrevet gør i Hebr. 2:8 , 9 . Ifølge ham er det af salmisten forkyndte Kristi herredømme blevet opfyldt i den teologiske virkelighed, men i den historiske virkelighed er det ikke altid mærkbart. I historisk virkelighed er det ifølge forfatteren af Hebræerbrevet allerede blevet realiseret og vil stadig blive realiseret i den opstandne Kristus [13] .
Baseret på den 8. salme i 1885 af den svenske komponist Carl Bobergskabte hymnen "O store Good"[15] . Værket blev oversat til russisk af Ivan Prokhanov , i Rusland er det kendt som "Den Store Gud " [15] . Denne salme indgår i den liturgiske samling " Renæssancens sang ".
Spørgsmålet "Hvad er en mand?" fra 8. salme ligger måske til grund for monologen ” Hvilken mesterlig skabning er mennesket![ b ] i Shakespeares Hamlet . Litteraturforsker Peter Moore hævder, at Shakespeare var inspireret af en genfortælling af Salme 8 komponeret af Henry Howard, jarl af Surrey, mens han ventede på henrettelse i Tower of London i slutningen af 1546 eller begyndelsen af 1547 [16] .
Mark Twain lånte titlen Hvad er en mand?for et filosofisk essay udgivet anonymt i 1906, fyldt med ideer om determinisme [17] .
Titlen på en science fiction-novelle fra 1974 af den amerikanske forfatter Isaac Asimov " ...Hvad husker du ham" også taget fra Salme 8 [18] .
Pave Paul VI sendte teksten til Salme 8 på en siliciumskive til månen i sit " budskab om god vilje» Apollo 11 [19] .
| Salmer | |
|---|---|
| Inkluderet i Psalter |
|
| Apokryfer |
|
| Terminologi | |
| Tekster |
|
| * Inkluderet i Septuaginta , ikke i Tanakh | |