Den hundrede og trettende salme er den 113. salme fra salmernes bog (i det jødiske Tegillim er teksten opdelt i 2 salmer - den 114. og 115.). Kendt fra det latinske incipit In exitu Israel (ifølge Vulgata ). Salmeteksten blev sunget af katolikker efter modellen med en speciel (ikke adlyde den generelle regel for formelmelodier ) "vandrende" tone, tonus peregrinus .
| Vulgata (Clementina) | Rus. oversættelse (Jungers) |
|---|---|
| 1 In exitu Israel de Aegypto // domus Jacob de populo barbaro. 2 Facta est Judaea sanctificatio ejus // Israel potestas ejus. 3 Mare vidit, et fugit // Jordanis conversus est retrorsum. 4 Montes exsultaverunt ut arietes // et colles sicut agni ovium. 5 Quid est tibi, hoppe, quod fugisti? // et tu, Jordanis, quia conversus es retrorsum? 6 Montes, exsultastis sicut arietes? // et colles, sicut agni æg? 7 A facie Domini mota est terra, // a facie Dei Jacob 8 Qui convertit petram in stagna aquarum // et rupem in fontes aquarum. |
1 Efter Israels udvandring fra Ægypten, Jakobs hus fra det barbariske folk, 2 blev Juda hans helligdom, Israel hans provins [1] . 3 Havet så og flygtede, Jordan vendte tilbage. 4 Bjergene sprang som væddere, og højene som fårelam. 5 Hvad er der i vejen med dig, sø, hvorfor løb du? og hvad er der i vejen med dig, Jordan, at du har vendt om? 6 [Hvad er der i vejen med dig] bjerge, at du sprang som væddere? og bakker som lam for får? 7 Fra Herrens åsyn bevægede jorden sig, fra Jakobs Guds åsyn, 8 som gjorde stenen til en sø af vand, og insektet [2] [granit] til vandkilder. |
| 9 Non nobis, Domine, non nobis // sed nomini tuo da gloriam super misericordia tua et veritate tua. 10 Nequando dicant gentes: Ubi est Deus eorum? 11 Deus autem noster in caelo // omnia quaecumque voluit fecit. 12 Simulacra gentium argentum et aurum, // opera manuum hominum. 13 Os habent, et non loquentur // oculos habent, et non videbunt. 14 Aures habent, et non audient // nares habent, et non odorabunt. 15 Manus habent, et non palpabunt // pedes habent, et non ambulabunt, // non clamabunt in gutture suo. 16 Lignelser illis fiant qui faciunt ea, // et omnes qui confidunt in eis. 17 Domus Israel speravit i Domino, // adjutor eorum et protector eorum est. 18 Domus Aaron speravit i Domino // adjutor eorum et protector eorum est. 19 Qui timent Dominum, speraverunt in Domino // adjutor eorum et protector eorum est. 20 Dominus memor fuit nostri, et benedixit nobis, // benedixit domui Israel, benedixit domui Aaron. 21 Benedixit omnibus qui timent Dominum // pusillis cum majoribus. 22 Adjiciat Dominus super vos, // super vos et super filios vestros. 23 Benedicti vos a Domino // qui fecit caelum et terram. 24 Caelum caeli Domino, // terram autem dedit filiis hominum. 25 Non mortui laudabunt te, Domine // neque omnes qui descendunt in infernum, 26 Sed nos qui vivimus, benedicimus Domino, // ex hoc nunc et usque in saeculum. |
9 Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn giv ære efter din barmhjertighed og din sandhed. 10 Lad hedningerne aldrig sige: Hvor er deres Gud? 11 Men vor Gud er i himlen og på jorden. Alt hvad han ville, gjorde han. 12 Hedningernes Afguder er Sølv og Guld, et Værk af Menneskehænder. 13 De have en Mund, men de vil ikke tale; øjne har, men vil ikke se. 14 De have Øren, men de vil ikke høre; De har næsebor, men de lugter ikke. 15 De har hænder, men de kan ikke røre [3] ; de har ben, men de vil ikke gå; de vil ikke give stemme med deres strubehoved. 16 Lad dem, som gør dem, være ligesom dem, og alle, som stoler på dem. 17 Israels hus stolede på Herren, han er deres hjælper og beskytter. 18 Arons hus stolede på Herren, han er deres hjælper og beskytter. 19 De, der frygter Herren, stoler på Herren, han er deres hjælper og beskytter. 20 Herren kom os i hu og velsignede os: han velsignede Israels hus, han velsignede Arons hus, 21 han velsignede dem, som frygte Herren, små og store. 22 Må Herren føje [godt] til dig, til dig og dine sønner. 23 Velsignet er du af Herren, som har skabt himlen og jorden. 24 Den højeste himmel [4] er til Herren, men han gav jorden til menneskenes børn. 25 De døde vil ikke prise dig, Herre, ej heller alle, som farer ned i Helvede, 26 men vi, som er i live, vil prise Herren fra nu af og til evig tid. |
I salmens struktur skelnes der ifølge Septuaginta , (førreform) Vulgata og den kirkeslaviske oversættelse (fra Septuaginta) 2 dele: den første dækker vers 1-8, den anden - vers 9-26 . Anden del i den masoretiske version og i oversættelser fra hebraisk (herunder moderne "kritiske" oversættelser til tysk, engelsk, russisk og andre sprog) optræder som en separat salme, som har sit eget nummer ( Salme 115 ). I strukturen af anden del skelnes tematiske "blokke" tydeligt: vers 12-16 (om hedenske idoler), 17-19 (forenet af epiphora ), 20-24 (om velsignelse), 25-26 (afsluttende, " døde" syndere og levende retfærdige).
De poetiske dyder i Salme 113 (114) er gentagne gange blevet rost i forskellige århundreder. I. G. Herder beskrev det som " en af de smukkeste oder på alle sprog " [5] . Den fremtrædende bibelfilolog Herman Gunkel fandt i salmen " klarhed i fremstillingen, slående kortfattethed, streng ensartethed og smuk regelmæssighed i strukturen " [6] .
I den vestlige kristne tradition blev Salme 113 sunget i en særlig, såkaldt "vandrende" ( tonus peregrinus ), salmetone. Valget af tonus peregrinus til teksten, der beskriver det langmodige jødiske folks vandring (vandring) kan have haft en retorisk betydning . Separate vers af salmen blev brugt i middelalderen som tekstgrundlag for den gregorianske antifon , responsorier og allelujavers [7] . Det sidste vers af salmen Nos qui vivimus er kendt som et af de første eksempler på noteret polyfoni i musikhistorien . Som et eksempel på organumteknik er det givet i afhandlingen om Pseudo -Hukbald (Hoger af Verdun?) fra det sene 9. århundrede Musica enchiriadis . I renæssancen og barokken brugte komponister den latinske tekst, som for eksempel i V. Galileos luttabulatur (i hans afhandling Fronimo, 1584), i motetterne af A. Vivaldi (RV 604), J. D. Zelenka ( ZWV 83, ZWV 84), J.-J. de Mondonville (1753), samt oversættelser af salmen til nye europæiske sprog, som i When Israel came out of Egypt af W. Byrd , Als das Volk Israel auszog af G. Schutz (samling "Davids salmer", SWV 212 ), Da Israel aus Ägypten zog af F. Mendelssohn (op. 51).
| Salmer | |
|---|---|
| Inkluderet i Psalter |
|
| Apokryfer |
|
| Terminologi | |
| Tekster |
|
| * Inkluderet i Septuaginta , ikke i Tanakh | |
