Hviderussisk litteratur

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 1. april 2022; checks kræver 2 redigeringer .

Hviderussisk litteratur  - litteratur på det hviderussiske sprog , eller skrevet af hviderussiske forfattere.

Periodisering af hviderussisk litteratur

Hviderussisk litteratur er betinget opdelt i flere perioder: "Gammel (gammel) hviderussisk litteratur" (XI-XVII århundreder), "Ny hviderussisk litteratur" (første halvdel af det XVIII-XIX århundrede) og "Den seneste hviderussiske litteratur" (litteratur). fra begyndelsen af ​​det XX århundrede). Litteratur fra første halvdel af 1700-tallet defineres som "Overgangstidens litteratur" - det tidspunkt, hvor grundlaget for den nye poetik blev dannet. Litteraturen fra anden halvdel af 1700-tallet - første fjerdedel af 1800-tallet omtales som "Oplysningstidens litteratur". Hviderussisk litteratur fra midten af ​​1820'erne til slutningen af ​​det 19. århundrede var inspireret af ideen om national genoplivning. Den romantiske patos på dette stadie forudbestemmer dets navn - "Literature of the era of romanticism" [1] .

Historie

Indtil det 17. århundrede

Hviderussisk litteratur blev dannet på et fælles grundlag med russisk og ukrainsk litteratur fra Kievan Rus æra. Litterære eksempler på denne periode er "Johannes af Polotsks tale" (X århundrede), "The Life of St. Euphrosyne of Polotsk " (slutningen af ​​det XII århundrede), "Ord" og Cyril af Turovs lære .

Processen med adskillelse af hviderussisk litteratur fra den al-russiske kom i XIV-XV århundreder, da dens egen litterære tradition blev dannet i Storhertugdømmet Litauen. Det blomstrede i det 16. og 17. århundrede. Vestrussisk (i hviderussisk historiografi - gammelt hviderussisk) sprog var det officielle sprog i Storhertugdømmet Litauen ( vedtægter for Storhertugdømmet Litauen af ​​1529, 1566 og 1588, polemisk religiøs litteratur). Fra begyndelsen af ​​det 16. århundrede begyndte man at trykke hviderussiske bøger. Den første trykte bog på det gamle hviderussiske sprog - " Psalter " - blev trykt i Prag i 1517 af Francis Skorina . Det var den første bog trykt på den østslaviske gruppes sprog med kyrillisk skrift. I det 16. og 17. århundrede, under indflydelse af polsk kultur, opstod barok stavelsesdigtning og en dramatisk skole ( Simeon af Polotsk ).

1700-tallet - begyndelsen af ​​det 20. århundrede

I det 18. århundrede fandt poloniseringen af ​​den privilegerede klasse sted, og litteraturen på det vestrussiske sprog faldt gradvist i forfald.

Dannelsen af ​​hviderussisk litteratur begyndte i den sidste fjerdedel af det 18. århundrede. På dette tidspunkt blev den første nationale komedie på det hviderussiske sprog skabt - "Komedie" af Kaetan Marashevsky . Udviklingen af ​​kreativitet i det hviderussiske sprog fortsatte i begyndelsen af ​​det 19. århundrede (de satiriske digte " Taras på Parnassus " af Konstantin Verenitsyn og " Aeneiden indefra " af Vikenty Rovinsky , poesi af Pavlyuk Bagrim , Jan Barshchevsky , Jan Chechot og Alexander Rypinsky Den første forfatter i hvis arbejde det hviderussiske sprog indtog hovedpladsen var skaberen af ​​den første hviderussiske opera "Idyll" (1846) Vincent Dunin-Martsinkevich .

Separat i hviderussisk litteratur er det polsksprogede værk af Adam Mickiewicz . Hans arbejde tilskrives ofte den "hviderussiske skole" for polsksproget litteratur - repræsentanter for denne skole skrev efter Mickiewicz om temaerne for det hviderussiske folks liv og lagde stor vægt på folklore. Mickiewicz' indflydelse kan spores i værker af Jan Barshchevsky , Vladislav Syrokomlya , Vincent Dunin-Martsinkevich , Frantishek Bogushevich . [2]

I anden halvdel af det 19. århundrede begynder realismens æra . Værker af František Bogushevich , Adam Gurinovitsj og Janka Lucina kan tilskrives denne stil . En ny fase i udviklingen af ​​hviderussisk litteratur begyndte efter revolutionen 1905-1907 . De første aviser på det hviderussiske sprog udkom i Vilna: Nasha Dolya (1906) og Nasha Niva (1906-1915), omkring hvilke det første samfund af hviderussisk-talende forfattere blev dannet ( Maxim Bogdanovich , Sergei Poluyan , Zmitrok Byadulya , Maxim Goretsky , Yadvigin Sh. , Yanka Kupala , Yakub Kolas , Ales Harun , Yanka Zhurba , Andrey Zyazyulya ).

Den nye hviderussiske litteratur havde en synkretisk karakter, der kombinerede elementer af romantik, realisme, impressionisme og modernisme. Især impressionisme og symbolisme i hviderussisk poesi var repræsenteret af Maxim Bogdanovich , i prosa - af Zmitrok Byadulya , romantik og modernisme i poesi - af Yanka Kupala . Poesien af ​​Yanka Kupala blev meget rost af Maxim Gorky og Valery Bryusov , som lavede flere oversættelser til russisk. En af de første til at oversætte digte af hviderussiske digtere til tjekkisk var Adolf Cherny [3] .

Under Første Verdenskrig og proklamationen af ​​Den Hviderussiske Folkerepublik (1918) var den hviderussiske litteratur domineret af temaet patriotisme.

Mellemkrigstiden

I 1920'erne, efter dannelsen af ​​BSSR (1919), var det litterære liv især grupperet omkring Maladnyak (1923-1928) og Uzvyshsha (1926-1931), som udgav litterære magasiner af samme navn. Ud over digtere og prosaforfattere af den ældre generation ( Yanka Kupala , Maxim Goretsky , Vladislav Golubok , Zmitrok Byadulya , Yakub Kolas ) blev digterne Mikhas Charot , Vladimir Dubovka , Ales Dudar , prosaforfattere - Tishka Gartny , Mikhas Zaretsky , Kuzma Chony , berømt .

Hviderussisk litteratur udviklede sig også uden for BSSR - i det vestlige Hviderusland , Kaunas og Prag ( Mikhas Mashara , Pilip Pestrak , Kazimir Svoyak , Valentin Tavlai , Maxim Tank ).

I 1934 blev Union of Writers of the BSSR dannet , og socialistisk realisme blev den dominerende tendens i litteraturen .

I anden halvdel af 1930'erne, under den store terror , døde mange unge digtere og forfattere: Ales Dudar , Mikhas Zaretsky , Todor Klyashtorny , Valery Moryakov og andre. "Sort" for hviderussisk litteratur var natten mellem den 29. og 30. oktober 1937 , hvor 23 unge digtere blev skudt. Pavel Prudnikov , der overlevede fængslet i Gulag , efterlod minder om mange af dem i bogen "Fjern, men ikke glemt" ( hviderussisk "Far, but not forgotten " , 1988) . Vladislav Golubok , Vladimir Dubovka , Larisa Genyush og mange andre blev også undertrykt .

Efterkrigstiden

Efter den store patriotiske krig var hovedtemaerne i hviderussisk litteratur militære begivenheder, landsbyen efter krigen : historierne om Yanka Bryl , Ivan Melez , Ivan Shamyakin . En særlig plads i hviderussisk litteratur er optaget af frontlinjedigteres arbejde, som afslører temaerne mod, heltemod, ofre, patriotisme ( Aleksei Pysin , Arkady Kuleshov ). Siden anden halvdel af 1960'erne begyndte problemer med moralsk valg og kreativitetsfrihed at stige i hviderussisk prosa ( Vasil Bykov , Vladimir Karatkevich , Andrei Makayonok , Ivan Ptashnikov ). De filosofiske teksters motiver dominerer i Pimen Panchenkos poesi .

Siden slutningen af ​​1980'erne har temaet stalinistiske undertrykkelser været under udvikling i hviderussisk litteratur . I Vasil Bykovs værk "The Sign of Trouble" ( hviderussisk "The Sign of Byady" , 1985) kan der spores en tragisk forbindelse mellem kollektivisering, undertrykkelse og situationen ved fronten. Hans senere historier er udelukkende viet til dette emne - "Yellow Sand" ( hviderussisk "Zhovty Piasochak" ) og andre.

Med " glasnosts " æra blev Larisa Genyushs dagbøger tilgængelige , hvor hendes lejrår blev fanget [4] . Historierne om Pavel Prudnikov "Ezhovye vanter" ( hviderussisk "Yazhovyya vanter" ) og "Northern hell" ( hviderussisk "Panochnaya inferno" ) [5] i bogen "Bag pigtråd" ( hviderussisk " Bag stikkende pile" ) er af en selvbiografisk natur . 1993). Hans digte "Taimyr" ( hviderussisk "Taimyr" ) [6] og "Hvert sekund" ( hviderussisk "Kozhny drugi" ) [7] er rettet mod stalinismen .

Hviderussisk litteratur i eksil fortsatte med at udvikle sig ( Natalya Arsenyeva , Ales Salavey).

Modernitet

Ulykken ved atomkraftværket i Tjernobyl (1986) havde stor indflydelse på temaerne i hviderussiske forfatteres værker . En af de første, der dukkede op, var Vladimir Neklyaevs digt "The Zone" (1986). I 1989 skrev digteren Sergei Zakonnikov digtet "Black Story", i 1991 udgav forfatteren Ivan Ptashnikov historien "Lions" baseret på indtrykkene fra eftervirkningerne af Tjernobyl-ulykken. Den kendte hviderussiske forfatter Ales Adamovich udgav bogen Apocalypse on Schedule i 1992. Rygor Borodulin fortsatte med at udgive aktivt (samling af digte "Runes of Perunov", "Ksty" osv.). En anden hviderussisk digter, Alexander Ryazanov , udgav bredt i europæiske lande og udførte også oversættelser til hviderussisk. Digteren Vasily Zuyonok oversætter også til hviderussisk . Digteren Vladimir Neklyaev , der stod i spidsen for Union of Belarusian Writers fra 1998 til 2001, blev en aktiv opposition til myndighederne i Hviderusland og levede i eksil i flere år. Vasil Bykov boede også i udlandet i lang tid . I 2015 blev den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksievich tildelt Nobelprisen i litteratur . [otte]

Ifølge UNESCO-data er 1.409 bøger pr. 28. august 2017 blevet oversat fra hviderussisk til fremmedsprog. [9]

Litterære foreninger

Der er tre republikanske fagforeninger af forfattere i landet:

Der er andre non-profit litterære organisationer, herunder dem, der opererer på nationalt plan, især:

Siden 1989 har der været et hviderussisk PEN-center, accepteret i 1990 i den internationale PEN-klub . I 1995 blev den litterære forening "Bum-Bam-Lit" oprettet i Minsk, der samler unge hviderussiske forfattere [11] . I 1993 blev den regionale litterære forening "Samfundet af Frie Forfattere" stiftet. Andre litterære foreninger omfatter Rise, Local og Literary Suburb.

Litterære priser

Siden 1993 er den årlige litterære pris "Clay Veles" og Yanka Mavra-prisen for unge forfattere blevet uddelt. Siden 2011 er den årlige Jerzy Giedroyc-pris for den bedste bog på det hviderussiske sprog blevet uddelt i Hviderusland .

Tidsskrifter

De specialiserede periodiske litterære publikationer i Hviderusland er aviserne "LiM" (" Litaratura i mastatstva ", siden 1932), "Word of the Writer" (siden 2011); magasiner " Polymya " (siden 1922), " Neman " (siden 1960), " Malados ", " Dzeyasloў " osv.

Se også

Noter

  1. ↑ Rowda, 2007 , s. fire.
  2. ↑ Mickiewicz Adam // Tanker og aspekter af Belarus: Encyclopedic Davednik  (hviderussisk) . - Mn. : Belarusian Encyclopedia, 1995. - ISBN 985-11-0016-1 . Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine
  3. ↑ Cherny M. Adolf Cherny og hviderussisk litteratur  // Białorutenistyka Białostocka. - 2014. - T. 6 . - S. 51-68.
  4. ↑ Genіyush L. Spovedz. - Mn. : Mast. lit., 1993. - 269 s. — ISBN 5-340-00876-2 .
  5. ↑ Prudnik P. Pekla (  hviderussisk) . - historie. Arkiveret fra originalen den 14. juli 2014.
  6. ↑ Prudnik P.I. Krynitsy: Udvalgt: Toppe og paems / Pradm. A. Martsinovich. - Mn. : Mast. lit., 1991. - 334 s.
  7. ↑ Prudnik P.I. Parosha: Toppe. Paema-apovest. - Mn. : Mast. lit., 1996. - 142 s.
  8. ↑ Nobelprisen i litteratur 2015 - pressemeddelelse . Nobelprize.org (8. oktober 2015). Hentet 13. marts 2017. Arkiveret fra originalen 19. april 2017.
  9. ↑ Din forespørgsel var: Originalsprog =  bel . UNESCO (28. august 2017). — Index Translationum.
  10. ↑ Boris Petrovich (Sachenko) blev den nye formand for Union of Belarusian Writers . NewsBY.org.  (utilgængeligt link)
  11. ↑ Usovskaya E. A. Hviderussisk litteratur ved begyndelsen af ​​XX-XXI århundreder. i sammenhæng med avantgarde-postmoderne tendenser  // Proceedings of the International Scientific Conference "Slavic Literature and Cantexce Susvetnay" .. - 2010. Arkiveret den 28. august 2017.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger