Miniature "Evangelist John" | |
Lavrishevsky-evangeliet . begyndelsen af det 14. århundrede [1] | |
manuskript | |
Princes Czartoryskis bibliotek, Krakow | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Lavryshevsky-evangeliet ( hviderussisk : Laurishauskaye Evangelle ) er et manuskriptbelyst alter-evangelium - aprakos , skabt i Volyn scriptorium i begyndelsen af det 14. århundrede [1] [2] til Lavryshevsky-klosteret (moderne Novogrudok-distrikt i Grodno-regionen , Republikken af Hviderusland ).
Det første bidragsbrev til evangeliet går tilbage til 1329 , hvilket nogle gange giver grundlag for at datere selve evangeliet [3] . Nogle forskere [1] forbinder skabelsen af bogen med dannelsen af den litauiske Metropolia i begyndelsen af det 14. århundrede (med centrum i Novogorodok ) og med aktiviteterne af prins Mikhail Koriat Gediminovich af Novogorodsk (det første bidragsbrev til Evangeliet omtaler prinsens grundlæggelse af kirken, men templets placering er ikke angivet).
Lavryshevsky-evangeliet er en type af den såkaldte fuld aprakos (lectionary), det vil sige, at den indeholder liturgiske evangeliske læsninger for alle årets dage, bortset fra de seks uger af Store Faste , for hvilke der kun gives lørdags- og søndagstekster. . Bogen består af to dele. Den første indeholder læsninger i det liturgiske års rækkefølge - fra påske til store lørdag - og optager side 3 - 320 i manuskriptet. Den anden del er meget mindre (optager side 320 - 366). Her er læsninger (eller angivelse af de tilsvarende steder i første del) for dagene i september-kalenderåret - fra 1. september til 29. august (ark med tekster for 30. og 31. august er ikke bevaret).
I efterskriftet til Lavrishevsky-evangeliet er der et af de tidlige russiske hymnografiske værker - "The Canon and Lamentation of the Virgin" (midten af det XIV århundrede ). [fire]
Den kunstneriske udformning af Lavryshevsky-evangeliet gør et komplekst indtryk og modarbejder i nogle af dets tendenser bogkunsten fra det 11.-12. århundrede. Manuskriptet er rigt illustreret med 18 miniaturer. Ud over traditionelle miniaturer med fire evangelister er der yderligere 14 miniaturer i den (12 for handlingen i evangeliets historie, billeder af den retfærdige Job og ærkeenglen Michael ) [5] .
I midten af rammen på en sølvplade er et billede af en helgen med et spyd og et skjold. Nogle forskere mener, at dette er grundlæggeren af klostret, Novogrudok-prinsen Voyshelk , andre - Demetrius af Thessalonika [6] .
L. M. Evseeva [7] , efter at have udført en grundig analyse af miniaturistens arbejde, kom til den konklusion, at skildringen af evangeliets scener går tilbage til byzantinsk kunst : grupperingen af figurer, dynamikken og skalaen af scenerne bevarer den træk ved de byzantinske ensembler fra Komnenos-æraen. Det bemærkes dog, at den fremherskende teknik for miniaturerne af Lavryshevsky-evangeliet afslører ligheder med de ældste vestlige ikonografiske modeller fra det 10.-13. århundrede. - Tyske bogminiaturer fra det 12.-13. århundrede, hvilket indikerer en ret uventet orientering mod vesteuropæiske modeller, en blanding af byzantinske og vesteuropæiske stilarter.
Der er også paralleller med nordrussisk kunst: for eksempel afslører miniaturen, der illustrerer " Lignelsen om denne verdens sødme " en klar lighed med billedet på Vasilyevsky-portene fra 1336 - de kongelige kobberporte i Novgorod St. Sophia-katedralen .
Bogen indeholder 14 supplerende poster, hvoraf den tidligste går tilbage til 1329 og refererer til grundlæggelsen af St. Nicholas Kirke "på befaling af den velsignede og Kristus-elskende prins, store Michael Kediminovich ". 9 ud af 14 poster indeholder direkte indikationer af Lavrishevsky-klosteret som adressat for investeringen, de resterende fem i indhold og betydning er også relateret til Novogorodsk- landet.
Blandt bidragyderne: Prins af Novgorod Mikhail-Koriat Gediminovich , " Storhertug Dmitrij Olgirdovich ", Prins af Kiev Olelko Vladimirovich [8] og andre adelige [1] .
Under den russiske regering (mellem 1842 og 1882) blev bogen ført til Krakow . I 1842 bemærkede akademiker A. Kh. Vostokov , efter at have lavet den første videnskabelige beskrivelse af Lavrishevsky-evangeliet: " ... evangeliet sammen med bogens Pulovskaya-bibliotek. Czartoryski blev transporteret til St. Petersborg og er nu i det kejserlige offentlige bibliotek . En del af Puławy- biblioteket blev en del af St. Petersborgs offentlige bibliotek i 1833 , men der er ingen andre oplysninger om modtagelsen af Lavryshevsky-evangeliet.
Måske forsvandt evangeliet sammen med de manuskripter og tidlige trykte bøger, hvis fravær blev afsløret af "Buturlinskaya"-revisionen fra 1843-1844. (hvilket blev årsagen til A. Vostokovs fratræden). Under alle omstændigheder var Lavryshevsky-evangeliet allerede i 1882 i Krakow, på dets nuværende opbevaringssted - i prinserne Czartoryskis bibliotek [1] . De omstændigheder, hvorunder bogen blev taget til Krakow, er ukendte. I 1887 blev bogen restaureret.
I 2009, i Hviderusland, blev spørgsmålet rejst om Polens tilbagevenden af Lavryshevsky-evangeliet til landet [9] . Vicekulturminister i Belarus Vladimir Gridyushko sagde, at " i princippet handler det om at overføre en kopi af dette evangelium til Hviderusland " [10] . Samme år blev det annonceret, at det hviderussiske eksarkats forlag planlagde at udgive en faksimileudgave af Lavrishevsky-evangeliet [11] .
I 2018 blev faksimileudgaven udført af det ukrainske forlag "Gorobets", flere eksemplarer af bogen blev overført til bibliotekerne i Lavrishevsky-klosteret, Novogrudok og Minsk [12] .
Hviderussisk litteratur | |
---|---|
Litterære priser og titler |
|
Litterære tidsskrifter | |
Litterære organisationer | |
Skriftmonumenter | |
klassiske værker | |
Genrer |
illuminerede manuskripter fra det 13.-17. århundrede | Gamle russiske||
---|---|---|
XIII århundrede |
| |
14. århundrede |
| |
1400-tallet |
| |
17. århundrede | ||
se også Håndskrifter fra det 11.-12. århundrede Monumenter af litteratur fra XI-XIII århundreder Litterære samlinger Ikoner fra det 13. århundrede |