Mazaev, Dei Ivanovich

Dey Ivanovich Mazaev
2. formand for Unionen af ​​russiske baptister
1888  -  1909 , 1917
Kirke Dåb
Forgænger I. I. Viler
Efterfølger V. G. Pavlov
Fødsel 1855 Novovasilievka landsby , Taurida Governorate( 1855 )
Død 20. maj 1922 Mozdok( 20-05-1922 )
Far Ivan Gavrilov Mazaev

Dei Ivanovich Mazaev ( 1855 , Novovasilievka  - 20. maj 1922 , Mozdok ) - russisk religiøs skikkelse. Bror til G. I. Mazaev . En af grundlæggerne af Baptistunionen (1884; i 1888-1920 blev han gentagne gange valgt til dets formand), skaber og redaktør af Baptistbladet (1907-1909).

Biografi

Født ind i en familie af velhavende molokanere i landsbyen. Novovasilievka , Taurida-provinsen . I 1867 flyttede Mazaev-familien til Kuban og begyndte fåreavl. Han konverterede til baptistsamfundet i 1879, hvor han blev døbt i 1884, hvortil han straks blev bortvist fra huset af sin far med trussel om at gøre ham arveløs. Året efter blev Dei Ivanovich valgt til ældste i det lokale baptistsamfund og blev almindeligt kendt som prædikant. Han blev nomineret som kandidat til statsdumaen fra Nordkaukasus.

I 1886, på Baptistunionens 3. kongres, blev D. I. Mazaev som en begavet prædikant og organisator valgt til næstformand, og på den 4. kongres, i 1888, formand for Baptistunionen i Rusland og blev konstant genvalgt til denne stilling fra over 20 år, før 1909. Med korte pauser forblev han i posten som formand for Baptistunionen indtil 1920. Han var med til at finansiere udgivelsen af ​​det illegale gospelmagasin Beseda . I 1905 deltog han i World Baptist Unions første konvent . I sine religiøse aktiviteter gik Mazaev ind for foreningen af ​​evangeliske kristne og baptister , i forbindelse med hvilken han støttede det kombinerede navn: Evangeliske kristne baptister . Ikke desto mindre godkendte han ikke I. S. Prokhanovs brede økumeniske aktiviteter gennem den russiske evangeliske union og forsøg på at inkludere de ortodokse i hans aktiviteter . Af denne grund modsatte han sig på kongressen i 1920 fusionen af ​​de to fagforeninger.

I december 1917, mens han forsvarede sin ejendom og hus i Khasavyurt mod røvere, dræbte han ved et uheld en af ​​angriberne, hvilket førte ham til en dyb åndelig krise. I begyndelsen pålagde lokalsamfundet ham endda en ekskommunikation , men på grund af hans dybe anger genoprettede de ham.

I 1918-1920 spredte borgerkrigen i Rusland , som blussede op med særlig raseri i Don og Kuban, hensynsløst den store familie af D. og Mazaev, og han blev selv flygtning. Efter at have fundet husly hos sine trosfæller i Mozdok, blev han der indtil slutningen af ​​sine dage.

Litteratur

Links