Volkspraak

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 9. januar 2021; checks kræver 2 redigeringer .
Volkspraak
Klassifikation
Volkspraak
Skrivning latin

Folkspraak  er et uafsluttet Zonal Constructed Language -projekt baseret på moderne vest- og nordgermanske sprog . Ifølge idéen fra grundlæggerne af projektet skulle det være let at lære for indfødte talere af et hvilket som helst af de germanske sprog og i fremtiden at blive et lingua franca for det germanske sprogsamfund. [en]

Udviklingen af ​​projektet foregik hovedsageligt online i Yahoo-gruppen, men uenigheder om grammatik og stavning førte til den parallelle eksistens af flere versioner eller "dialekter", der er relativt indbyrdes forståelige, men baseret på en række gensidigt udelukkende principper. [1] Uenigheder opstår selv om, hvilke sprog der skal være fremherskende i kildeordforrådet: nogle udviklere tiltrækker endda så mindre almindelige sprog som frisisk , plattysk og norsk nynorsk , mens størstedelen er afhængig af de "mainstream" germanske sprog - Engelsk , hollandsk , tysk , dansk , norsk bokmål og svensk .

Fonologi [1]

Konsonanter

Labial Coronal Ryg Guttural
Nasal m


n


ŋ


Eksplosiv Døv s


t


k


h


Stemmet b


d


ɡ


Frikativ Døv f


s


ʃ


x


Stemmet v


z


affricate ts


tʃ


Ca ʋ


l


j


rhotic r


Vokaler

Lange vokaler
Foran Bag
Top stigning afrundet jeg


afrundet yː


uː


Middel stigning ubegrundet eː


afrundet øː


oː


bundstigning ɑː


korte vokaler
Foran Bag
Top stigning afrundet ɪ


afrundet ʏ


ʊ


Middel stigning ɛ


ɔ


bundstigning -en


Stavning

Volkspraak-alfabetet er identisk med ISO Basic Latin-alfabetet. Dobbeltkonsonanter og konsonantklynger betyder, at vokalerne foran dem er korte. Bogstavet c læser /s/ før frontvokaler og /k/ i enhver anden position. Digraferne th og ph adskiller sig ikke i udtale fra henholdsvis t og p.

Grammatik

Morfologi

Navneord og adjektiver ændres ikke i antal eller store bogstaver. Substantive adjektiver, såvel som infinitiver, ender på -e, såsom de andere ("andet") og har ("at have"). Der er ingen morfologisk forskel mellem adjektiver og adverbier.

Der er intet grammatisk køn eller kasus, bortset fra personlige pronominer: si ("hun"), hi ("han"), ik ("jeg"), mi ("jeg").

Navneords flertal dannes med -e eller, hvis navneordet ender på en ubetonet stavelse, -s . Mann (mand), manne (mænd), auto (bil), autos (biler).

Syntaks

Den grundlæggende ordrækkefølge er subjekt-verb-objekt (SVO). I spørgende sætninger forekommer en inversion af VSO -typen .

Eksempler

Fadervor i flere dialekter og varianter af Volkspraak: 

Folketale Folkesprog middelsprake Boxsprak Fulkspræk

Ons Fater,
whem leven in der Himmel,
Mai din Name werden helig,
Mai din Konigdom kommen,
Mai din will werden,
in der Erd und in der Himmel.
Geven os distdag ons Brod,
Und forgiv ons syndens,
samme Weg als wi forgiv dem whem
eren skulde to uns.
Und test os nihte,
men spare os fraum der Sind.

Usser fader,
in de himmel,
wes dain nam helig
dain koningdum schall komme
dain will schall wese dan,
so upann erd als in himmel.
Giv os disdag usser brod,
end fergiv os usser schuld,
als wi fergiv dem weh schuld
gegn os.
End lad os nit i fersyking
doch mak os fre fron yvel.

Bruger Fader
wae er i de hevel,
din navn schal wese helliged,
din rik schal kom,
din wille schal schee,
så op erd som i de hevel.
Geve us dis dag user daglig broed
on forgeve us user skulde
as wi forgeve dat
af anderes.
On late us nik wese forsoked
doch make us fri fran oevel
fordat dines is de macht
on de herlighed antil in everighed.
Amen.

Onser Fader
in de hemmen,
Werde heliged din nam,
Kome din rick,
Gescheje din will,
Hu in de hemmen, so up de erd.
Gev ons hidag onser daglik brod.
Ond fergev onser schuld,
Hu ok wi fergev dem
onser schuldern.
Ond led ons nit i ferseuking,
Aver erleus ons af de yvel.
(Als din er de rick ond de macht
Ond de herlikhed in eeighed.)
Amen.

Ůnsĕr Fadĕr
ĭn đă ħemmĕn,
Werđĕ ħạlĭgĕd đin nam,
Kwe̊mĕ đin rikj,
Găskeƕĕ đin wėll,
Hu ĕn đeńp
Geƀůns ħidag ůnsĕr dãglĭk brḁđ.
Ůnđ fĕrgeƀ ůns ůnsĕr skuld,
Huḁk wi fĕrgeƀ đĕm
ůnsĕr skuldĕrĕn.
Ůnđ led ůns nĭt ĭn fĕrsȍking,
Aƀĕr ŭtlọs ůns ăf đă ȕbĕl.
Amĕn .
_

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Folkespraak . Hentet 13. december 2020. Arkiveret fra originalen 2. januar 2021.

Links

 Konstruerede sprog ( liste )
Portal: Konstruerede sprog