Toponymi af Georgien

Georgiens toponymi  er et sæt geografiske navne , herunder navnene på naturlige og kulturelle genstande på Georgiens territorium . Toponymiens struktur og sammensætning bestemmes af faktorer som geografisk placering , sammensætning af befolkningen og dens rige historie .

Landenavn

Endonymet for Georgien ("საქართველო, Sakartvelo " - " Kartvels land "), hvor Kartvels er georgiernes selvnavn , og sa- og -o  er parrede affikser , der tjener til at danne betegnelsen for stedet, dvs. generelt "det sted (hvor de bor) georgiere". I russisk brug er navnet på landet "Georgien" og navnet på dets folk "georgiere" vedtaget. Disse navne blev vedtaget af russere i landene i øst. Så i beskrivelsen af ​​munken Ignatius Smolnyanins rejse til Palæstina i 1389 nævnes "Gurzi", og i " Rejsen hinsides de tre have " af Athanasius Nikitin (1466-1472) omtales "Gurzyn-landet" [1 ] .

I russisk brug, som et resultat af en omarrangering af lyde , blev Gurzi og Gurzynskaya-land til " georgiere " og " georgiske land " eller, i den traditionelle form af statsnavne med slutningen -iya  - "Georgien". I en række vesteuropæiske lande kaldes Georgien for Georgien (fransk, spansk, italiensk osv. - George , engelsk - Georgia ). Dette navn, tilsyneladende, fra det tyrkiske etnonym Gurji, Gurdzhi (gurdzi, gürdzi) - "georgiere", jf. Jorganie "Georgia" af Marco Polo (XIII århundrede), moderne tyrkisk Gureistan. Andre forklaringer på toponymet: George - "agerjord", fra det græske georgos - "bonde"; på vegne af St. George , til hvem mange templer var indviet [2] , eller fordi 12 herskere af Georgia bar navnet George [3] . Ifølge E. M. Pospelov er disse etymologier usandsynlige, men de viser en mulig retning for at genoverveje den oprindelige form [1] .

Dannelse og sammensætning af toponymi

Hovedbaggrunden for toponymien i Georgien er georgiske toponymer, udenlandske navne er ret sjældne. Udvalget af georgiske toponymer er ikke begrænset til Georgiens territorium, georgiske navne findes på territoriet af de regioner i Rusland , der grænser op til Georgien , såvel som i Aserbajdsjan [4] .

Georgisk toponymi er bredt repræsenteret i oronymi , først og fremmest er disse navne på bjergkæder: Javakheti , Lechkhumi , Kartli , bjerge Donosmta , Godorebi , etc. Georgiske formanter mta  - "bjerg", kedi  - "ryg", klde  - " rock", vake  - "plain", bly  - "mark", godasavali - "pas", dziri  - "sål" , khevi -  "kløft" ligger til grund for sådanne toponymer som Mtiskalta , Mtisdziri , Shuamta , Kvemo Kedi , Sakarikedi , Okroskedi , Kldistavi , Kldisubani og etc. I oikonymy , er der ofte sådanne formanter som akhali  - "ny", develi  - "gammel", didi  - "stor", patara  - "lille", kalaki  - "by", sniffer  - "landsby": Akhaltsikhe , Akhalkalaki , Tskhaltubo , Gurjaani , Chokhatauri , Tselendzhikha , Ochamchira osv. Der er et stort antal "botaniske" oikonymer - navne baseret på formanter fra navnene på plantearter: Vazini , Vazisubani ( vazi  - grapevine ), Vashliansk druevin ) , ( vashli - kirsebær ), Tsablana , Tsablini ( tsabli - kastanje ), Mukhrani , Mukhnari ( flue  - eg ), Tela vi ( krop  - elm) osv. [5] .

Hydronymy of Georgia er relativt dårligt undersøgt. Begreberne "vand", "flod", "ådal" osv. overføres i toponymi på forskellige måder - alt efter dalens beskaffenhed, strømmen, områdets dialekt . Så blandt de mest almindelige formanter i hydronymi er der georgisk tskhali, tskaro, gele, khevi, tba ( Abanos-tskhali , Berdenis-tskaro , Grma-gele , Gremiskhevi , Bazaletis-tba ), Svan chalay, tvib ( Mestina- chalay , Gvalda-tvib ), Mingrelian tskari, tskurgili, gal ( Ertskari , Gudush-tskurgili , Uchagal , etc.) [5] .

Samtidig er der ifølge V. A. Zhuchkevich i Georgiens toponymi få indlysende, "gennemsigtige" navne med hensyn til etymologi, hvilket forklares både af den lange historiske transformation af mange toponymer og oprindelsen fra nu glemte ord [5 ] .

Indtil 1917, i Georgiens toponymi, var et lag af antroponyme toponymer dannet ud fra navnene på den lokale stammeadel relativt bredt repræsenteret. Efter oktoberrevolutionen dukkede en række toponymer af "ideologisk" karakter op - som regel til ære for fremtrædende personer fra det kommunistiske parti og den revolutionære bevægelse: Shaumyani , Ordzhonikidze (3 bosættelser), Makharadze , Tsulukidze , Mikha-Tskhakaya og andre [5] . I den postsovjetiske periode blev disse genstande som regel omdøbt.

Fremmedsprogede navne på Georgiens territorium er ikke talrige, ifølge Zhuchkevichs klassificering kan følgende kategorier skelnes:

• Ossetisk (hovedsageligt i nord);
• rester af oldgræske navne ( Batumi , Paleostomi , Pitsunda osv., for tiden er den græske oprindelse af nogle af dem omstridt);
• Slavisk  - Bogdanovka (2 bygder, nu omdøbt), Tambovka ;
• Turkic  - Mazymchay , Karabulakhi og andre;
• Circassian ( Adyghe ), blandt hvilke to former skiller sig ud: 1) navnene på floderne i -psa, -pse : Supsa , Lashpse , Khepsy , Aapsy osv. 2) navnene på floderne i -kva : Agidakva , Achkva , Moltakva , Bokva , Abzhakva og andre [6]

Toponymisk politik

Spørgsmålene om toponympolitik i Georgien behandles af regeringens kommission for identifikation, normalisering, brug, registrering og beskyttelse af navne på geografiske objekter, der blev oprettet i 2001 [7] .

Noter

1. ↑ 1 2 Pospelov, 2002 , s. 125-126.
2. ↑ Hahn, 1909 .
3. ↑ Shchanitsyn, 1989 .
4. ↑ Zhuchkevich, 1968 , s. 222.
5. ↑ 1 2 3 4 Zhuchkevich, 1968 , s. 223.
6. ↑ Zhuchkevich, 1968 , s. 223-224.
7. ↑ KONTAKTOPLYSNINGER TIL NATIONALE GEOGRAFISKE NAVNEMYNDIGHEDER  . Hentet 22. september 2020. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020.

Litteratur

• Gan KF Erfaring med at forklare kaukasiske geografiske navne. Indsamling af materialer til beskrivelse af lokaliteter og stammer i Kaukasus. Problem. 40. - Tiflis, 1909.
• Zhuchkevich V.A. Generel toponymi. 2. udgave, rettet og forstørret. - Minsk: Højere skole, 1968. - S. 432.
• Instruktioner om russisk overførsel af geografiske navne på den georgiske SSR / Comp. G. I. Donidze; Ed. G. P. Bondaruk. - M. , 1972. - 26 s.
• Nikonov V.A. Kort toponymisk ordbog. - M . : Tanke, 1966. - 509 s. - 32.000 eksemplarer.
• Pospelov E. M. Geografiske navne på verden. Toponymisk ordbog / rev. udg. R. A. Ageeva. - 2. udg., stereotyp. - M . : Russiske ordbøger, Astrel, AST, 2002. - 512 s. - 3000 eksemplarer.  — ISBN 5-17-001389-2 .
• Shchanitsin V.A. Folkenavne . - M . : Prometheus, 1989. - 64 s.
• Shchekatov A.M. Geografisk ordbog for den russiske stat, sammensat i sin nuværende form. Klokken 7 . - M. , 1801-1808.