Salme 1

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 22. maj 2019; kontroller kræver 85 redigeringer .

Den første salme  er en introduktion til hele Salmen . [1] Den har en særlig plads blandt resten af ​​salmerne . Sammensætningen af ​​den første salme er blevet tilskrevet David ; i den kirkeslaviske tekst [2] og i den synodale oversættelse af Bibelen til den er der en tilsvarende indskrift "Davids salme". [3] Til denne inskription i Educational Psalter tilføjes "er ikke indskrevet til en jøde", da denne salme ikke har en inskription i den hebraiske bibel, den begynder med ordet "velsignet" ( andet græsk μακάριος makários , lat.  beatus beatus , hebraisk אשרי אשרי ashrei ). [4] Salmerne begynder med det samme ord: 31 , 40 , 111 , 118 , 127 ; ifølge jødisk tradition begyndte kong David med dette ord de vigtigste salmer for ham. Salme 1 og 2 er en enkelt salme, da salme 1 begynder med ordet "salig" og salme 2 slutter med ordet "salig". [5] [6] Salme 1 og 2 var ikke oprindeligt inkluderet i den første bog i Salmen (Salme 3-40 ) , [ 7 ] men blev tilføjet meget senere.

Tekst

græsk tekst Kirkeslavisk tekst Targum Hebraisk tekst
μακαριος ανηρ ος ουκ επορευθη εν βουλη ασεβων και εν αμαρτωλων ουκ και επι καθεδεΔ stærkt λοιμων οων [8] velsignet er den mand, som ikke går til de ugudeliges råd og ikke står på syndernes vej og ikke sidder på ødelæggernes sæde טווויה βר ️א הליך במלכת רשינקן ובאורחת חיבין לא ק ובסink du mm לא אסתחר [ 9] [10] [10] [10] [10] [10] [10] [10] [10] [10] [10] [10 ] [10] [10] [10] [10] [10] 1 _
αλλ' η εν τω νομω κυριου το θελημα αυτου και εν τω νομω αυτοεκκς men i Herrens Lov hans Vilje og i hans Lov skal han lære Dag og Nat אלהן בנימוסא דיהוה רעותיה ובאוריתיה מרנן ימם ולילי ‏‎ [ 13] כי אם בתורת יהוה חפצו ובתורתו יהגה יומם ולילה ‏‎ [ 14]
και εσται ως το ξυλον το πεφυτευμενον παρα τας διεξοδους των υδατων ο τον καρπον αυτου δωσει εν καιρω αυτου και το φυλλον αυτου ουκ απορρυησεται και παντα οσα αν ποιη κατευοδωθησεται [15] og det skal være som et træ, der er plantet ved de udgående vande, og som skal give sin frugt i sin tid, og dets blade skal ikke falde bort, og alt træet, hvis det skaber, får tid ויהי כאילן די urse βציו  טיפי מוי ️וי א kanoner mompa binous ואטרפוYch לא uncn וכל selv μוי ️lulous מגרגר ומצלח [ 16] והיה כעץ שתול על פלגי מים אשר פריו יתן בעתו ועלהו לא יבול וכל אשר יעשה יצליח ‏‎ [ 17]
ουχ ουτως οι ασεβεις ουχ ουτως αλλ 'η ως ο χνους ο εκριπτε ο ανεμος αυο προσωπου [τωπου τ1γ γ 8] 8 ikke så ond, ikke så, men som om hans aske er fejet op af vinden fra jordens overflade לא מטול היכנא רשיעי אלהן כמוזא די תשקפניה עלעולא ‏‎ [ 19] לא כן הרשעים כי אם כמץ א‍שר תדפנו רוח ‏‎ [ 20]
[ 21 ] for denne skyld vil de ugudelige ikke opstå til dom under synderen i de retfærdiges råd מטול היכנא לא יזכון רשיעי ביומא רבא וחיבין בסיעת צדיקיא ‏‎ [ 22] על כן לא יקמו רשעים במשפט וחטאים בעד צדיקים ‏‎ [ 23]
οτι γινωσκει κυριος οδον δικαιων και οδος ασεβων απολειται som Herren kender de retfærdiges vej, og de ugudeliges vej vil gå til grunde מטול דגלי קדם יהוה אורח צדיקיא ואורחתהון דרשיעי תהובד ‏‎ [ 25] כי יודע יהוה דרך צדיקים ודרך רשעים תאבד ‏‎ [ 26]

Fortolkning

Første vers

Synodale oversættelse : " Salig er den mand, der ikke går til de ugudeliges råd og ikke står i vejen for syndere og ikke sidder i fordærves forsamling ." Græsk tekst : " Lykkelig er den mand, der ikke går til de ugudeliges råd og ikke står i vejen for syndere og ikke sætter sig på de spedalskes sæde ." Hebraisk tekst : " Lykkelig [og heldig] er den mand, der ikke handler efter ugudeliges råd og ikke går på syndernes vej og ikke slår sig ned i luskenes bosættelse ." Targum : " Det er godt for en mand, der ikke gik til de ondes møde og ikke gik på syndernes vej og ikke satte sig [ved fællesbordet] ved de ugudeliges møde ."

Fortolkning af professor Lopukhin: “ Indholdet refererer generelt til de retfærdiges og de ugudeliges skæbne, hvorfor denne salme kan betragtes som en introduktion til hele Salmen, mest af alt vedrørende billedet af de retfærdiges og de ugudeliges skæbne. I mange gamle græske manuskripter, når Apostlenes Gerninger citerer et sted fra den rigtige anden salme: "Min søn, du er, jeg har født dig i dag" ( Sl.  2:7 ; ApG  13:33 ), siger han, at det er i den første salme (ἔν τῷ πρότῳ ψαλμῷ). Sidstnævnte indikerer, at når den rigtige første og anden salme var én, den første salme, hvorfor forfatteren af ​​sidstnævnte var én person med forfatteren af ​​den rigtige anden salme, og den blev skrevet ved samme lejlighed som den sidste, dvs. under David, David, om hans krig med syro-ammoniterne (se Salme 2) ."

Salme 1 begynder med det hebraiske ord Ashrei , og Salme 2 slutter med det hebraiske ord Ashrei (hebraisk, pl. , rod, der betyder "lige", "rigtigt". Derefter "glad", "velsignet") [27] .

Verberne i aoristum brugt i det første vers [28] ( ἐπορεύθη, ἔστη, ἐκάθισεν ; tilsvarende russisk [aldrig] "gik ikke", "stod ikke", "sidde ikke") af den 21. 9. århundreder transmitterer i nutid ("går ikke", "står ikke", "sidder ikke"), med henvisning til, at sondringen mellem nutid og fuldkommen i jødisk åndelig poesi er "fuldstændig udvisket". [29] Sætningen "stå ikke i vejen for syndere" skal ikke forstås i betydningen "hindre passagen", men i betydningen "at komme / komme på stien". S. S. Averintsev fortolker det tredobbelte "ikke" som tre stadier af frafald fra retfærdighed: på det første trin vandrer en person mellem retfærdighed og synd og viser derved "åndelig promiskuitet", på det andet træffer han et valg til fordel for synd, selvom i sin stående "forbliver i det mindste en smule vanskelig spænding", til sidst, på den tredje, sidder han, det vil sige, han føler sig helt hjemme, blandt de fordærvede "spottere" / "bespottere" ( lecim ). [tredive]

Den græske første salme begynder med ordet makarios ("salig"). En lignende begyndelse findes i saligprisningerne i evangelierne ( Matt.  5,3-11 ; Luk  . 6,20-22 ). Den græske tekst er yderligere " på sædet [31] af de spedalske sad ikke " ( 3 Mos.  15:6 ).

Rashi kommenterede: " Velsignet er manden" - salmerne er skrevet i ti versioner til salmen: doxologi , melodi, synge salmen til musikinstrumenter, sang, lovsang , bøn , velsignelse , taksigelse, velsignet (heb. Ashrei ), hallelujah . På samme måde blev salmerne komponeret af ti personer: Adam , Melkisedek , Abraham , Moses , David, Salomon , Asaf , de tre sønner af Kora . Der er forskellige meninger om Idifum , nogle siger, at han var en mand, som der står i Chronicles. Andre siger, at goitun (דתות) er kommandoer." " "Velsignet er manden" - Heb. ashrey i gammelfransk les felicements ("glad"), [32] lykke til en mand og ros til en mand, hvis han ikke gik blandt, ikke stod, sad ikke. " The Corruptors" er gabors på gammelfransk . [32] [33]

Andet vers

Synodale oversættelse : " Men i Herrens lov hans vilje og på hans lov mediterer han dag og nat ." Græsk tekst : " Men kun i Herrens lov vil hans lyst og hans lov studere dag og nat ." Hebraisk tekst : " Fordi hans vilje er i overensstemmelse med Toraen, og han havde en skik [at studere] hans Tora dag og nat [konstant] ." Targum : " Men i Herrens nimos [34] mediterer hans begær og om Toraen dag og nat ."

Rashi kommenterede: "Men hans vilje er i Herrens lov" - herfra lærer du, at omgang med korruptere hindrer studiet af Toraen. "Og han mediterer på sin lov" - først blev den kaldt "Herrens lov", men når han studerer den, kaldes han "sin Tora. "

Tredje vers

Synodaloversættelse : “ Og han vil være som et træ plantet ved vandstrømme, som bærer sin frugt i sin tid, og hvis blade ikke visner; og i alt, hvad han gør, vil han være i tiden . Græsk tekst : " Og det skal blive som et træ plantet ved vandstrømme, som vil give sin frugt til sin tid, og dets blade vil ikke falde, og i alt, hvad det gør, vil det lykkes ." Hebraisk tekst : " Og han blev som et træ plantet i vandstrømme, så dets frugt gav til sin tid, og dets blade visnede ikke, og i alt, hvad det gjorde, lykkedes det ." Targum : " Og det skal blive som et levende træ, der er plantet ved vandstrømme, hvis frugter modnes med tiden, og bladene ikke falder, og al den blomstring, der blomstrer, bærer frugt og har fremgang ."

Fortolkning af professor Lopukhin: " Resultatet af den indre assimilering af den retfærdige lov og livet i henhold til den vil være hans ydre velvære og succes i erhvervslivet. Ligesom et træ, der vokser ved vand, konstant har fugt til sin udvikling, og derfor er frugtbart, således vil den retfærdige lykkes med alt, hvad han gør, eftersom Gud beskytter ham .

Rashi kommenterede: “ 'Beplantet' er på gammelfransk plonte ( plante ). "Ved vandstrømmene" er på gammelfransk ruyseys ( ruisseaux ) ( Ezek.  32:6 ). "Og hvis blad ikke visner" - selv et lille er vigtigt. De skriftlærdes prædikener er også værd at studere. "Farmer ikke" - på gammel fransk fleistre ".

Fjerde vers

Synodale oversættelse : " Ikke så onde, [ikke så]: men de er som støv blæst op af vinden [fra jordens overflade] ." Græsk tekst : " Ikke sådan de ugudelige, ikke sådan, men kun som støvet, der driver vinden fra jordens overflade ." Hebraisk tekst : " De onde er ikke sådan, for støv [de] blæses væk af vinden ." Targum : " [Men] ikke som ond, men som skægstubbe båret bort af vinden ."

I det fjerde vers kaldes udtrykket "fra jordens overflade" ( ἀπὸ προσώπου τῆς γῆς ; a facie terrae ) af bibelkritik for "udsmykningstilføjelsen" ( ausgmalende Hinzuf ); [35] i Masorah og i mange oversættelser baseret på den (inklusive den nye version, som generelt efterfølges af Masorah), mangler denne sætning.

Rashi kommenterede: " 'Som støv' er come balle ( comme paille ) på gammelfransk ."

Femte vers

Synodale oversættelse : " Derfor vil de ugudelige ikke stå i dommen, heller ikke syndere i de retfærdiges forsamling ." Græsk tekst : " Derfor vil de ugudelige ikke blive oprejst for domstolene, og heller ikke syndere til de retfærdiges råd ." Hebraisk tekst : " Derfor [og] de ugudelige vil ikke blive genopstået ved dommens [dag], og [også] syndere [vil ikke genopstå] med de retfærdige [patriarker] fællesskab ." Targum : " Derfor vil de ugudelige ikke blive retfærdiggjorte på den store dag [36] og syndere ved de retfærdiges møde ."

I det femte vers er problemet med historiske oversættelser verbet ἀναστήσονται (deraf genopstandelsen af ​​Vulgata, "genopstanden" af CS-teksten, "genopstanden" i Jungerovs oversættelse ), som gav anledning til en lang og udførlig tradition af kristne fortolkninger. [37] Masorah-oversættelsen "vil ikke stå" (dvs. "vil ikke holde ud", "vil ikke bestå testen") eliminerer delvist dette problem. Ifølge fortolkningen af ​​G.I. Kraus betyder "dom" for de ugudelige "en handling af hellig lov" ( sakralrechtlicher Akt ), der er nødvendig for adgang til helligdommen, og som et resultat af denne "ikke-optagelse" kan syndere ikke deltage i tilbedelsen af ​​fællesskabet (“de retfærdiges møder” ifølge SP ), som finder sted på et så helligt sted. [38]

Oversættelsen af ​​TS "råd" (hv. βουλή og concilium ) i vers 5 anses af bibelkritikere for at være en unøjagtig gengivelse af den hebraiske original, hvilket i denne sammenhæng betyder de troendes fællesskab. [39] [40] Den hebraiske tekst i salmen angiver ordet "fællesskab" (Hebr. eda ), i ordets snævre betydning, for eksempel kaldes de ældste i Mose Mose Mosebog ( 3. Mos.  4 ). :15 ).

Rashi kommenterede: "Fordi" henviser til det forrige vers.

Sjette vers

Synodale oversættelse : " For Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej vil gå til grunde ." Græsk tekst : " For Herren kender de retfærdiges vej, og de ugudeliges vej vil gå til grunde ." Hebraisk tekst : " For Herren kender de retfærdiges adfærd, men de ugudeliges adfærd vil gå til grunde ." Targum : " Fordi de retfærdiges vej er foran Herren, men de ugudeliges vej vil gå til grunde ."

Fortolkning af professor Lopukhin: " Dette er ikke de ugudeliges holdning. De er som støv. Støv, avner, let blæst bort af vinden; deres ydre position er ustabil og usikker. Da de ugudelige er trængt ind og ikke lever i overensstemmelse med Guds befalinger, kan de ikke "stå i dom" foran ham og ikke være der, hvor de retfærdige vil blive samlet ("i forsamlingen"), eftersom Herren "ved" (i sansen for at bage, elsker), og derfor belønner de retfærdiges adfærd ("sti" - aktivitet, dens retning) og ødelægger de ugudelige. I disse vers er der ingen præcis indikation af, hvilken slags dom af Gud, der menes - om det er på jorden, under et menneskes liv eller efter dets død. Men i begge tilfælde forbliver den samme betydning - Herren vil kun belønne de retfærdige. Det jødiske folks historie præsenterer mange fakta, der viser, at selv under det jordiske liv, når Herren er dommer over en person, straffer han de ugudelige. Men da menneskets eksistens ikke er begrænset til jorden, så vil den endelige dom over ham blive fuldbyrdet på den yderste dag, det vil sige ved den frygtelige dom .

Rashi kommenterede: "For Herren kender vejen" - for han kender de retfærdiges vej og er konstant foran ham. Og de ondes vej er hadefuld i hans øjne, og han fjerner sig fra sig selv. Derfor vil der ikke være nogen opstandelse for de ugudeliges fødder på dommens dag og syndere til at indskrive dem i de retfærdiges fællesskab."

Teologisk betydning

Den første salme skildrer de retfærdiges velsignede tilstand i modsætning til de ugudeliges katastrofale tilstand - dette er ifølge de hellige fædre grunden til, at denne salme er placeret først. [41] Hele salmeteksten er en kontrast mellem to veje: den retfærdige er "som et træ plantet ved vandstrømme", den ugudelige er "som støv blæst op af vinden"; "Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde." Den første salme tjente som det grundlæggende grundlag for et helt lag af tidlig kristen litteratur , som i historieskrivningen kaldte litteraturen om "to veje" [42] [43] [44] [45] [46] [47] ( Didache , brevet af Barnabas , apostoliske dekreter ). Disse bøgers autoritet kan bedømmes ud fra det faktum, at de i en række lokale kirker blev læst under gudstjenester.

I ortodoks gudstjeneste

Salmenes første kathisma begynder med den første salme (Salme 1-8). Da charteret forudsætter læsning af hele Salteret i løbet af en uge (begynder søndag - den første dag og slutter lørdag - den syvende dag), synges den første kathisma på Vespers om søndagen (det vil sige lørdag aften, da liturgisk dag begynder med vesper). Ved vesper forud for Herrens fester synges den såkaldte "første herlighed" af den første kathisma (det vil sige salme 1-3).

I sognepraksis, fra den foreskrevne første kathisma efter den store litanie , synges der sædvanligvis kun den første salme eller udvalgte vers af den første, anden og tredje salme ( Sl.  1:1 , Sl.  1:6 , Sl.  2 :11 , Sl.  2:12 ; Sl.  3:8 , Sl.  3:9 ) med det obligatoriske halleluja . [48] ​​Under alle omstændigheder synges det første vers " Salig er den mand, der ikke går ind i de ugudeliges råd " ( Sl.  1:1 ), hvorfor hele antifonen blev kaldt "Velsignet er mand." [49]

I jødisk tilbedelse

Salme 1 og salme 2 er en enkelt salme, da salme 1 begynder med ordet "salig" og salme 2 slutter med ordet "salig". [5] [6] Salme 1 (og salme 2) er et forord til en gruppe af " alfabetiske " salmer: 9 , 24 , 33 , 36 , 110 , 111 , 118 , 144 . [halvtreds]

Noter

  1. ↑ Indledende salme 1 har 6 vers og slutsalme 150 har 6 vers
  2. ↑ Biskop Pallady (Pyankov) præciserer: “En salme til David. Denne inskription er taget fra den complutensiske udgave af LXX-ty og derfra til den slaviske psalter"
  3. ↑ Der er ingen inskription i den græske tekst
  4. ↑ Saligprisninger i evangelierne begynder også med ordet "salig" ( Matt.  5:3-11 ; Luk .  6:20-22 )
  5. ↑ 1 2 Psalms, bog // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913. "De første to kapitler er samlet til ét, som begynder og slutter med ordet אשרי (Brakhot 4b)"
  6. ↑ 1 2 Jewish Encyclopedia Arkiveret 20. januar 2022 på Wayback Machine “Ps. jeg. og ii. blev regnet som én i Babylon (Ber. 9b, 10a; som i LXX.)”
  7. ↑ Jewish Encyclopedia Arkiveret 20. januar 2022 på Wayback Machine "Bog i., indeholdende "David"-salmer (oprindeligt uden Ps. i. og ii.)" Den første bog i Salteren, som indeholder Davids Salmer, var oprindeligt uden Salme 1 og 2
  8. ↑ lykkelig er den mand, der ikke går til de ondes råd (konference) og ikke står på syndernes vej og ikke sidder på de spedalskes sæde (græsk katedra / prædikestol ) ( 3 Mos.  15:6 )
  9. ↑ godt for en mand, der ikke gik til de ondes møde og ikke gik på syndernes vej og ikke satte sig til de ugudeliges møde [ved fællesbordet]
  10. ↑ Targum-tekst og kommentarer af Rashi og andre udlæggere . Hentet 28. februar 2022. Arkiveret fra originalen 28. februar 2022.
  11. ↑ lykkelig [og heldig] er en mand, der ikke handler efter råd fra skurke og ikke går på syndernes vej og ikke slår sig ned i en libertinernes bosættelse
  12. ↑ men kun i Herrens lov vil hans begær og hans lov studere dag og nat
  13. ↑ men i nimos (græsk nomos ) mediterer Herrens ønske om ham og Toraen dag og nat
  14. ↑ fordi hans vilje er i overensstemmelse med Herrens Tora, og han plejede at [studere] Toraen dag og nat [konstant]
  15. ↑ Og det skal blive som et træ plantet ved vandstrømme, som skal bære sin frugt i sin egen tid, og dets blade vil ikke falde, og i alt, hvad det gør, vil det lykkes
  16. ↑ Og det vil blive som et levende træ, der er plantet ved vandstrømme, hvis frugter modnes med tiden, og bladene ikke falder, og alle de blomster, der blomstrer, bærer frugt og trives
  17. ↑ og blev som et træ plantet på vandstrømme, at dets frugt gav til sin tid, og dets blade ikke visnede og havde held med alt, hvad det gjorde
  18. ↑ ikke så ond, ikke så, men kun som støvet, der driver vinden fra jordens overflade
  19. ↑ [men] ikke som ond, men som halm blæst væk af vinden
  20. ↑ skurke er ikke sådan, fordi støvet [de], ført bort af vinden
  21. ↑ derfor vil de ugudelige ikke rejse sig til domstolene og syndere til de retfærdiges råd
  22. ↑ Derfor vil de ugudelige ikke blive retfærdiggjort på den store dag og syndere ved de retfærdiges møde
  23. ↑ det er derfor [og] skurkene ikke vil blive genopstået ved dommen [dagen], og [også] syndere [vil ikke genopstå] med de retfærdige [patriarker]
  24. ↑ fordi Herren kender de retfærdiges vej, og de ugudeliges vej vil gå til grunde
  25. ↑ fordi de retfærdiges vej er for Herren, men de ugudeliges vej går til grunde
  26. ↑ fordi Herren kender de retfærdiges adfærd, og de ondes adfærd vil gå til grunde
  27. ↑ Ellicots kommentar . Hentet 5. september 2019. Arkiveret fra originalen 5. september 2019.
  28. ↑ henviser i det følgende til Septuaginta-versnummereringen, som er lidt i modstrid med versnummereringen i Vulgata
  29. ↑ Bergsträßer G. Hebräische Grammatik 2.1. Leipzig, 1926, S.29; et fuldstændigt resumé er givet af H.-J. Kraus ( Kraus H.-J. Psalmen 1-59. - 1. Teilband. - 5. Aufl. - Neukirchen-Vluyn: Neukirchener Verlag, 1978, S. 123), der slutter sig til sine kollegers fortolkning og giver i sin kritiske oversættelse nutid overalt ("går ikke", "står ikke", "sidder ikke")
  30. ↑ Averintsev S. S. At lytte til ordet: tre handlinger i indledende vers af den første salme - tre trin af ondskab Arkivkopi dateret 28. april 2019 på Wayback Machine (digitaliseret artikel 1994)
  31. ↑ Græsk afdeling / afdeling
  32. ↑ 1 2 Tegillim Arkiveret 23. februar 2022 på Wayback Machine med parallel engelsk oversættelse og kommentarer af Rashi (oversat til engelsk)
  33. ↑ Tegilim, Salmernes Bog, med kommentarer af Rashi . Hentet 28. februar 2022. Arkiveret fra originalen 28. februar 2022.
  34. ↑ Her bruger den aramæiske rabbinske oversættelse det græske ord nomos , der betyder "lov". Det følger således, at rabbinerne brugte den græske tekst (ikke jødisk) og oversat til det jødisk-aramæiske sprog, forståeligt for de fleste jøder i Palæstina og Babylon ( אלהן וYmporn µ רוה רותיה ובאורית emne מרβ ימם וליuct )
  35. ↑ Kraus, op. cit., S.132.
  36. ↑ Den aramæiske rabbinske oversættelse henviser til dagen for opstandelsen fra de døde og dommen over den, og kalder den "Den store dag"
  37. ↑ For eksempel, i fortolkningen af ​​D. Rumyantsevs arkivkopi af 28. april 2019 på Wayback Machine : "Udtrykket af salmen "de ugudelige vil ikke genopstå til dom" bruges ikke i betydningen at benægte opstandelsen af syndere, men som en indikation af, at de ugudeliges opstand ikke vil være for deres retssager, men for at afsige dom over dem, da de allerede er dømt: de "straks efter opstandelsen vil blive straffet, og de vil ikke blive straffet. bragt for retten, men de vil høre dommen om henrettelse" (Salige Theodoret af Cyrus )"
  38. ↑ Kraus H.-J. op. cit., S.139-140.
  39. ↑ Kraus H.-J. op. cit., S.132.
  40. ↑ Ross A. En kommentar til salmerne. Vol. 1. Grand Rapids, 2011, s. 182
  41. ↑ prot. Grigory Razumovsky . Hentet 13. april 2009. Arkiveret fra originalen 29. april 2009.
  42. ↑ "Se, i dag har jeg fremlagt livet og det gode, døden og det onde" ( 5 Mos.  30:15 )
  43. ↑ "Og til dette folk skal du sige: Så siger Herren: Se, jeg tilbyder dig livets vej og dødens vej" ( Jer.  21:8 )
  44. ↑ "For Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde" ( Sl.  1:6 )
  45. ↑ "Vejled os på en lige vej, vejen for dem, der er udstyret med din barmhjertighed, og ikke vejen for dem, på hvem din vrede er, og ikke de fortabtes vej" (Koranen sura 1 )
  46. ↑ "Der er to måder, en til livet og en til døden, og der er stor forskel på de to" (Didache 1.1)
  47. ↑ "Giv os, Herre vor Gud, at kende dine veje" ( Havinenu )
  48. ↑ Mere her Arkiveret 16. juli 2019 på Wayback Machine
  49. ↑ Lukashevich A. A., Zhivaeva O. O. Velsignet er ægtemanden  // Orthodox Encyclopedia . - M. , 2002. - T. V: " Bessonov  - Bonvech ". — 752 s. - 39.000 eksemplarer.  — ISBN 5-89572-010-2 .
  50. ↑ Jewish Encyclopedia Arkiveret 7. december 2021 på Wayback Machine "Der er gode grunde til at tage hensyn til Ps. jeg. som en prolog, forord til hele samlingen" Der er grund til at betragte Salme 1 som et forord til en gruppe af salmer

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
 Salmer
Inkluderet
i
Psalter
Apokryfer
Terminologi
Tekster
  • jødisk (masoretisk)
  • Græsk (Septuaginta)
  • Latin (Vulgate)
  • Russisk (synodisk oversættelse)
  • Kirkeslavisk
  • Engelsk (King James Bible)
* Inkluderet i Septuaginta , ikke i Tanakh