Eksisterende valutaenheder

Eksisterende ændring af monetære enheder  - foranderlige (afledte, brøkdele) monetære enheder ( pålydende værdier , mønter ) i omløb. Som regel eksisterer de i form af mønter , sjældnere pengesedler eller ikke-fysiske tælleenheder , som er en integreret (normalt 1/100) del af landets basisvaluta og bruges i pengecirkulation til små betalinger. For eksempel, 1 rubel = 100 kopek , 1 dollar = 100 cents osv.

I modsætning til basisvalutaer (deres navne har som regel en stabil tradition for oversættelse til russisk og er officielt registreret i All-Russian Classifier of Currencies [1] ), har deres derivater ikke altid stabile navne på russisk. I sådanne tilfælde giver artiklen flere muligheder for navnet på den pålydende, der findes i forskellige kilder.

En liste over både ændringsvalutaenheder i omløb og dem, der har forladt den, er indeholdt i artiklen " Liste over ændringsvalutaenheder ".

Moderne ikke-decimale valutasystemer og andre undtagelser

I øjeblikket bruger de fleste lande i verden det decimale monetære system , når hver 10 enheder af en bestemt orden udgør en enhed af den næste højere orden. For eksempel, 10 cents = 1 dime, 10 dimes = 1 dollar. I det forenklede (og mest almindelige) tilfælde består basisvalutaenheden af ​​100 afledte enheder: 1 rubel = 100 kopek.

Undtagelser er:

• Saudi-Arabien , hvor grunddecimalsystemet omfatter elementer af et blandet femdobbelt-duodecimalt talsystem (5 halaler = 1 qirsh; 20 qirsh = 1 riyal; dvs. 1 riyal = 20 qirsh = 100 halal);
• Madagaskar (1 ariary = 5 iraimbilanha) og Mauretanien (1 ouguiya = 5 hums) ved hjælp af quinary-systemet;
• The Order of Malta , som udsteder den maltesiske skudo , bestående af 12 tari , som igen er opdelt i 20 grano (dvs. 1 scudo = 12 tari = 240 grano).

Moderne valutaenheder, der ikke opfylder det mest almindelige princip "basisvaluta = 100 derivater" er:

• dirham (1/1000 libyske dinar);
• millim (1/1000 tunesiske dinar);
• paise (1/1000 omansk rial);
• fils (1/1000 bahrainsk, irakisk, kuwaitisk dinar).

I en række lande består eller bestod basisvalutaen indtil for nylig ikke af én, men af ​​flere underordnede monetære enheder (se også afsnittet “ Det amerikanske monetære system ”). Her er nogle eksempler:

Småpengevaluta, afledt af det latinske ord centum (" hundrede ")

Fra det latinske ord centum (" hundrede ") kommer navnene på token-pengeenhederne i flere snesevis af engelsk, fransk, italiensk, spansk og portugisisk-talende lande: [2]

• centime ( fr.  centime );
• centavo ( port. og spansk  centavo  - bogstaveligt talt "en hundrededel");
• centesimo og centesimo ( spansk) og ital.  centesimo fra lat.  centesimus  - også "en hundrededel");
• centimo ( Port. cêntimo , spansk  céntimo );
• cent ( eng.  cent ) og dets derivater euro cent, sen, sene, senti, seniti osv.

Lån fra latin er også det albanske ord qind , der betyder "hundrede" og giver navnet til Albaniens skiftevaluta - kindarka.

Kindarka

Santim

Det er 15 landes valuta. Det kommer fra det latinske ord centum (" hundrede ") [4] . Afhængigt af stavningen af ​​navnet på det officielle sprog i det udstedende land, forkortes det som c (i alle fransktalende lande - fra fransk  centime ) eller s (f.eks. i Letland - fra lettisk. santīms ). I Schweiz, hvor ændringen har forskellige navne på de fire officielle sprog, forkortes den som c. (fra fr.  centime ), Rp. (fra tysk  Rap ), rp. (fra romansk. rap ) eller ct. (fra italiensk  centesimo ).

Rap: ifølge en version kommer det fra den mellemhøjtyske rap  - "mørk"; på den anden - fra tysk Rappen  - "sort hest".

Centavo

Det er 16 landes valuta. Bogstaveligt oversat betyder det "en hundrededel". Det kommer fra det latinske ord centum (" hundrede ") [11] . Forkortet som c (fra port. og spansk  centavo ). I en række lande (især i Mexico og Cuba) bruges centavo-symbolet, ¢ , også til at betegne en centavo .

Centesimo , centesimo

Det er valutaen i 2 lande og navnet på den schweiziske centime på italiensk (udtales centesimo fra italiensk  centesimo ), et af de fire officielle sprog i Schweiz. Bogstaveligt oversat betyder det "en hundrededel". Det kommer fra det latinske ord centum (" hundrede ") [16] . Forkortet som ct eller for flertal cts (fra spansk  centesimo ).

Centimo

Det er valutaen i 6 lande. Det kommer fra det latinske ord centum (" hundrede ") [17] . Forkortet som c (fra spansk  céntimo eller port cêntimo ).

Stotinka

Cent ( eurocent ), sen , seniti , cente , centi

Det er 54 landes valuta. Det kommer fra det latinske ord centum (" hundrede ") [19] . I nogle tilfælde kan den bære lokale navne: sene [ 20] , seniti [21] , cent [22] , senti , sin osv. på arabisk og somali  - senti). Forkortet som c (i de fleste lande fra engelsk cent ) eller ct (f.eks. i Litauen fra lit. centas ). I mange lande, der bruger cent, bruges symbolet ¢ også til at betegne det , og i Taiwan og Hong Kong, tegnene ( henholdsvis分og仙).  

Eurozonens monetære enhed kaldes "eurocenten". Den eneste stat, hvor det traditionelle navn for paneuropæiske mønter er bevaret, er Grækenland. Her, som i dagene med cirkulationen af ​​drakmen , kaldes den afledte monetære enhed officielt en lepta ( græsk Λεπτόν fra andet græsk λεπτος , som bogstaveligt betyder "uden skræl", det vil sige "lille", "tynd") .

I Hong Kong og Macau er 1/100 af basisvalutaen betegnet med hieroglyfen仙, der læses som "sin" ( eng.  sin ) - et lån af ordet "cent" fra engelsk.

Lille ændring, der stammer fra andre latinske og græske rødder

Fra latinske og græske rødder stammer så små valutaenheder som

• penny, kersh, kirsch, kurush osv. - fra lat.  grossus (stor); [34]
• dime, desim - fra lat.  decima gennem fr.  disme, dîme (tiende);
• dinar - fra lat.  denarius ( en denar bestående af ti);
• diram, dirham, dirham - fra andet græsk. δραχμή ( drakme , håndfuld);
• luma - gennem det syriske. 렠똡 fra navnet på den byzantinske mønt " nummi " ( lat.  nummus eller anden græsk νοῦμμος );
• millim, milli, miliem - fra lat.  mille ( tusinde );
• su - fra lat.  solidus (fast, stærk, massiv) gennem navnet på den byzantinske solidus , derefter den franske sol- mønt (det almindelige navn er su );
• fils, pool - fra lat.  follis (pung) gennem navnet på den gamle romerske mønt follis ;
• aire, ere - fra lat.  aurum ( guld ) gennem navnet på den gamle romerske mønt aureus ( lat.  aureus ).

Selve ordet " mønt " kommer fra lat.  moneta , som betyder "Advarsel" eller "Rådgiver". Den romerske gudinde Juno , Jupiters  hustru , havde en sådan titel ; man troede, at hun gentagne gange advarede romerne om jordskælv, angreb fra fjender. På den romerske hovedstad nær templet Juno Moneta var der værksteder, hvor metalpenge blev præget og støbt. Deraf deres navn, som har fundet vej til de fleste europæiske sprog.

Grosh , kirsch (kersh) , kurush

Fra lat.  grosso ("stor") stammer fra saudisk kirsh (kersh), polsk penny og tyrkisk kurush. I Egypten, Jordan, Libanon, Syrien, Sudan og Saudi-Arabien kaldes gersh, pærer, kersh, kirsh eller qirsh ( eng.  gersh, ghirsh, grush, qirsh ; arab. قرش ‎) også lokale piastres. [34]

Polsk penny forkortes som gr (fra polsk grosz ), tyrkisk kurush - kr (fra tyrkisk kuruş ) .

Dime , desim

En skilling er en mønt svarende til 10 cent eller 1/10 af en dollar: officielt i USA, uofficielt i Canada. Dens frigivelse (oprindeligt blev mønten kaldt disme , som betyder "tiende" på fransk) blev lanceret i 1792 som en del af USA's overgang til et decimal monetært system.

Dinar

Det er Irans valuta. Afledt af den gamle romerske denarius ( lat.  denarius , "bestående af ti"). Til en kort betegnelse bruges det generiske denar-symbol - d .

Denis - højst sandsynligt, fra navnet på den makedonske valuta i flertal ( Maced . Denari ), som igen er dannet af den gamle romerske denar .

Dirham , diram

Det er valutaen i Jordan, Libyen og Qatar samt Tadsjikistan, hvor den hedder diram. Det kommer fra det oldgræske ord δραχμή ("håndfuld") og den monetære enhed i det antikke Grækenland drakme [42] .

Luma

Det armenske luma er afledt af det syriske ord lūmā ( syrisk ؠ̘ءؐ ), der betyder "penge, mønter" og til gengæld lånt fra latin ( latin  nummus ) eller fra oldgræsk ( oldgræsk νοῦμμος ). Nummia (i russisk numismatisk litteratur bruges navnene "nummi", "nummium" eller "nummion") var små kobbermønter af Byzans , der dukkede op i omløb ved overgangen til det 5.-6. århundrede. Nogle gange blev det kaldt en hvilken som helst lille ting.

Mill , millim , millem (millem)

Med små variationer af navnet (millim i Tunesien, milli i USA, milliem i Egypten) er valutaen i 3 lande. Afledt af det latinske ord mille (" tusind ") og er i alle tilfælde lig med 1/1000 af basisvalutaen. Symbolet for American Mill er tegnet ₥ , et af de tre små småpengesymboler inkluderet i Unicode -standarden (U+20A5).

Su

Den vietnamesiske su blev lånt fra fransk under kolonitiden af ​​Frankrigs styre i Indokina (se artiklen " Fransk Indokina "). Sou ( fr.  sou ) er det gamle sproglige navn på den franske sol- mønt , som i øjeblikket også bruges i betydningen "bagatel". Til gengæld kommer salt ( fr.  sol ) fra det byzantinske guld solidus (fra lat.  solidus  - hårdt, stærkt, massivt).

Fils , pool

Fils er valutaen i 6 lande, og i fire (Bahrain, Jordan, Irak og Kuwait) - 1/1000 af basisvalutaen. Det kommer fra navnet på den gamle romerske bronzemønt follis ( lat.  follis ), der bogstaveligt betyder "pung", da værdien af ​​disse mønter var så ubetydelig, at de ved betaling blev talt i håndfulde eller præparerede poser [51] [ 52] .

Ifølge den kendte russiske numismatiker Ivan Spassky gik møntens navn først over til den byzantinske kobbermønt, og kom derefter i en let modificeret form (fulus, fels, fels) ind i Mellemøstens pengesystemer og derfra ind i Juchid (Horde) mønten. Lignende kobbermønter blev præget i Moskva, Novogorod og Pskov i efterligning af Juchid pula i det 15.-begyndelsen af ​​det 16. århundrede. Samtidig var prægestedet angivet på selve mønten: "Moskva-pool", "Tver-pool" osv. Sedler havde ringe værdi (60-70 pula svarede til en denge ) og blev brugt til små beregninger. [53]

Ere , eire

Det er valutaen i 5 lande (den islandske mønt kaldes traditionelt Eire). Den kommer af navnet på den gamle romerske mønt aureus ( lat.  aureus ), til gengæld dannet af det latinske ord aurum ("guld") [58] .

Kobo

Kobo - fra lat.  cuprum gennem engelsk.  kobber ("kobber").

Lille vekslepenge, der stammer fra romanske og germanske rødder

Ban (forbud)

Fra det rumænske ord "mønt" [61] .

Geller

Den tjekkiske heller har fået sit navn fra pfennig fremstillet i det 13. århundrede i den schwabiske by Halle . Senere blev hellers præget i andre byer i Tyskland , i det tyske Østafrika (det nuværende territorium Tanzania , Rwanda og Burundi ), i Østrig-Ungarn og derefter i de stater, der opstod i stedet - Østrig , Tjekkoslovakiet (senere i nuværende Tjekkiet og Slovakiet ).

Navnet på den tjekkiske heller er forkortet til h (fra tjekkisk haléř ).

Filler (fyldstof)

Filler er en ungarsk småpengemønt, der var i omløb fra 1892 til 1999. Navnet kommer fra ham. Vierer - "fire", navnene på den østrig-ungarske 4 kreuzer mønt. Forkortelsen af ​​navnet er f (fra Hung. fillér ).

Penny , fening

Pennies ( eng.  penny ), i flertal af pennies ( eng.  pence ), blev først præget i England i det 8. århundrede efter forbillede af en sølvdenarius (fra lat.  denarius , "bestående af ti"). Derfor blev penny indtil 1971 (indførelsen af ​​det decimale monetære system i Storbritannien) betegnet med bogstavet d . Den moderne penny forkortes p .

Ordet "penny" (på gammelengelsk penig , pening , penning , pending ) har en fælles rod med tysk pfennig ( tysk  Pfennig ), skandinavisk penning ( penning ), polsk og litauisk penyaz ( polsk pieniądz ), Bosnien-Hercegovina fening ( kroatisk fening ; serbisk fening ). Oprindelsen af ​​ordet forbliver kontroversiel. Her er blot nogle få versioner [65] :

• fra den keltiske pen  - hoved;
• fra den frisiske panding (til gengæld afledt af latin pondus ) - vægt;
• fra den tyske pfanne  - stegepande (på grund af formen af ​​nogle brakteater );
• fra engelsk pawn , tysk Pfand , Scandinavian pand , der betyder pant (pant) eller tegn (symbol).

Piastre , kirsch (kersh)

Ordet "piastre" kommer fra italiensk.  piastra d'argento  - sølvflise [67] . Uofficielt kaldes piastre tyrkiske kurush, canadiske og amerikanske dollars (i de fransktalende regioner i Canada, Haiti, i andre regioner med en bred spredning af det franske sprog), officielt på europæiske sprog - Egyptens, Jordans valuta , Libanon, Syrien og Sudan. På arabisk kaldes skiftemønterne i de anførte stater officielt girsh, pære, kersh, kirsh eller qirsh ( eng.  gersh, ghirsh, grush, qirsh ). De kommer af det tyrkiske kurush ( eng.  kurush ) og er beslægtet med ordet "grosh" (af lat.  grosso  - big). I Jordan, i europæiske sprog, bruges ordet "kirsh" ( 1 qirsh ) officielt for ental, og "piastres" ( 10 piastres ) for flertal.

På europæiske sprog forkortes det til pt (fra engelsk  piastre ).

Små valutaenheder, der stammer fra slaviske rødder

Kopeck , qepik

Navnet __________ _________.Tat ("penny" denga ", så bare "penny". [68] [69]

En nysgerrig, men ubekræftet version er givet i Vladimir Dals forklarende ordbog over det levende store russiske sprog : en krone kommer fra ordet "red".

Fra det russiske ord " penny " kommer navnet på den aserbajdsjanske lille mønt - qapik ( aserbisk. qəpik ).

I øjeblikket er kopek valutaen i Hviderusland, Rusland, Ukraine, Transnistrien og Aserbajdsjan (under navnet "gyapik").

Lipa

Lind - fra træet af samme navn .

Valuteenheder afledt af semitiske rødder

• Agora: navnet kommer fra det bibelske udtryk "sølvpenning" ( 1 Sam.  2:36 ), som i synodalens oversættelse lyder som " hera af sølv."
• Khums kommer fra det arabiske "en femtedel".

Agora

Halal

Hums

Valuteenheder afledt af persiske rødder

Lari (laari, larin)

Navnet på den maldiviske lari kommer fra den middelalderlige lari (larin) - en slags præ- monetære varepenge , som var en sølvtråd ca. 10 cm lang, ca. 2 mm i diameter og vejede 4,5-5 g, som var bøjet ind. formen af ​​en fiskekrog (bogstav C , J eller S ). De var præget ordsprog fra Koranen og navnene på herskerne. Disse pengesedler blev distribueret i det 16.-17. århundrede i det område, der støder op til de persiske og bengalske bugter, i Arabien , på Ceylon og også på øerne i Det Indiske Ocean . Disse præ-monetære penge fik deres navn til ære for den persiske by Lara ( eng.  Lar ). Det menes, at det er her, de først dukkede op.

Et lignende navn, som kommer fra det georgiske ord "reserve", "ejendom" [61] , er den nationale valuta for Georgia  - lari .

Paisa (paisa) , poisha , baiza

Historisk set var paisaen lig med 1/64 af rupeen. I dag er paisa (paisa; engelsk  paisa, poisha ; Beng. পয়সা ; hindi पैसा; Urdu پیسہ ‎ ) en forhandlingsenhed i Indien, Nepal, Pakistan og Bangladesh og er (1/1007 rupee) [707 rupee] .

Et beslægtet navn er baisa ( engelsk  baisa ; arabisk بيسة ‎), som bruges som forhandlingsenhed i Oman og er lig med 1/1000 rial.

På hindi bruges ordet "paisa" nogle gange til at henvise til kontanter generelt.

På europæiske sprog forkortes det til p (fra engelsk  paisa, poisha ).

Tenge , denga (penge) , penge

Tenge (danek i de arabiske lande; dangh i Persien ; tanka, tangka eller tanga i Indien , Ceylon , Tibet og Nepal ; tanga eller tenga i Khiva- og Kokand - khanaterne, i Emiratet Bukhara ) - oprindeligt et lille sølv og derefter kobber mønt i landene i Østen. I det antikke Grækenland og Persien blev disse mønter kaldt danaka (græsk Δανακη; persisk danaka). Nogle gange blev den græske obol også kaldt det samme (for eksempel er betalingen for at transportere de døde til efterlivet ifølge gamle kilder Charons obol ) [84] .

Herfra kommer ifølge nogle versioner ordet " tamga ", hvilket betyder på de tyrkiske sprog et tegn (mærke, mærke, segl), et møntstempel, et dokument med et Khans segl, en skat og også navnet af den gamle russiske dengi ( Turk. täŋkä), som senere blev til penge og det samlede begreb " penge ". En anden version siger, at ordet "tenge" kommer fra det tyrkiske ord med betydningen "lighed", "skalaer" [61] .

I øjeblikket er navnet "tenge" den nationale valuta i Kasakhstan og den lille ændring i Turkmenistan .

Valuteenheder, der stammer fra tyrkiske rødder

Par

Para: fra det tyrkiske ord para  - "stykke".

Tiyn , tiyin , tyiyn

Fra det tyrkiske ord "egern" [61] .

Valuteenheder afledt af kinesiske tegn

Rin

Rin: 1/1000 af den japanske yen er repræsenteret af tegnet厘( eng.  rin ), som går tilbage til den kinesiske talenhed, hvilket betyder 1/100.

Sen (sen) , chon

I Japan og Korea går navnet 1/100 af basisvalutaen tilbage til hieroglyfen for vægtenheden - mace. [90] I Japan er det karakteren銭, i Korea er det錢, og også stavelsen 전 .

Fen (fen)

Hieroglyfen betyder 1/100 (både i det generelle talsystem og i monetære termer) og læses som fen ( engelsk  fen eller fan ), i den russiske oversættelsestradition er det som regel fyn (mindre ofte fen). Bruges til at repræsentere 1/100 af basisvalutaen i Kina og Taiwan.

Jiao , hao , ligesom , ho , hou

Vietnamesisk hao , Hong Kong hou, cambodjansk kak, Aomyn ho, kinesisk jiao (hao) er alle aflæsninger af samme karakter (毫), hvilket betyder 1/1000 i det kinesiske talsystem. Men i det monetære system betegner denne hieroglyf i landene i regionen som regel en monetær enhed svarende til 1/10 af basisvalutaen [94] .

Andre fiat-valutaer

• Iraimbilanya oversat fra malagasisk betyder "et mål for vægten af ​​jern" ( eng.  én jernvægt )
• Ngwe: oversat fra Nyanja  - "bright, brilliant" ( engelsk  bright ).
• Peseva: oversat fra Akan ( akan  pésewabo ) betyder "mørkeblåt frø af en plante"; dette udtryk blev brugt i Ghana som den mindste måleenhed for massen af ​​guld.
• Tambala: oversat fra Nyanja  - "hane" ( engelsk  hane ), som var afbildet på den første mønt af 1 tambala.
• Tetri: fra det georgiske ord "sølv" [61] eller "hvid".
• Toya betyder en af ​​sorterne af havskaller på Hiri-Motu sproget.
• Thebe: oversat fra Tswana  - "skjold" ( engelsk  skjold ).

Monetære systemer i individuelle stater

Andele af rublen og kopek

I øjeblikket er en russisk rubel officielt lig med 100 kopek . Men i daglig tale eller i skønlitteratur kan der være forskellige navne på de aktier i rublen og kopek, der engang eksisterede i form af mønter (uofficielle navne på pålydende værdier, der aldrig har eksisteret i form af selvstændige mønter, er ikke angivet her; se deres navne i artiklen " Kopeck "):

Det amerikanske pengesystem

Prægningen af ​​mønter i USA begyndte i 1792. Med undtagelse af erindringsmønter er der i dag i USA mønter i pålydende værdier på $0,01, $0,05, $0,10, $0,25, $0,50 og $1. De fleste af dem har deres egne navne - se tabellen.

Noter

1. ↑ All-russisk klassificering af valutaer Arkivkopi dateret 26. december 2015 på Wayback-maskinen OK (MK (ISO 4217) 003-97) 014-2000 (godkendt af dekretet fra Den Russiske Føderations statsstandard dateret 25. december 2000 nr. 405-st) (som ændret 1. november 2009) (som ændret og suppleret, gældende fra 01.01.2010)
2. ↑ Se også artiklen " Isogloss centum-satem "
3. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Kindarka ".
4. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Santim ".
5. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Rapp ", " Rappen ".
6. ↑ Fransk Polynesien • Ny Kaledonien • Wallis og Futuna   
7. ↑ BCEAO - Banque Centrale des États de l'Afrique de l'Ouest ( centralbanken for vestafrikanske stater )
8. ↑ Benin • Burkina Faso • Guinea-Bissau • Cote d'Ivoire • Mali • Niger • Senegal • Togo        
9. ↑ BEAC - Banque des Etats de l'Afrique Centrale ( Bank of Central African States )
10. ↑ Gabon • Cameroun • Republikken Congo • CAR • Tchad • Ækvatorialguinea      
11. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Sentavo ".
12. ↑ Ley De 28 De Noviembre De 1986 Arkiveret 25. august 2011 på Wayback Machine . - Art. 2
13. ↑ 1 2 Den nationale valuta i Østtimor og Ecuador er US-dollar, men disse stater udsteder vekslemønter på egen hånd
14. ↑ Valutaen har to officielle navne: på engelsk  - centavo, på tagalog  - centimo
15. ↑ The New Central Bank Act (RA 7653) Arkiveret 5. april 2010 på Wayback Machine . - Art. 48
16. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Sentesimo ".
17. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Sentimo ".
18. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Stotinka ".
19. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Cent ".
20. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Sene ".
21. ↑ CH, 2006-10 , Senity- artikel .
22. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Sept ".
23. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Avo ".
24. ↑ Den eneste stat, hvor det traditionelle navn er blevet bevaret for almindelige europæiske vekslemønter, er Grækenland. Her, som i de tider, hvor drakmen cirkulerede , kaldes den afledte monetære enhed officielt lepta ( græsk: Λεπτόν ). Se også Sproglige spørgsmål vedrørende euroen
25. ↑ "Kort historie" sektion Arkiveret 2009-06-14. Brunei Monetære Råds hjemmeside
26. ↑ En lov om at autorisere etableringen af ​​National Bank of Liberia Arkiveret 18. maj 2012 på Wayback Machine . - Art. 19
27. ↑ Pressemeddelelse dateret 18.11.2008 Arkiveret 2. november 2011 hos Monetary Authority of Singapore Wayback Machine
28. ↑ Anguilla • Antigua og Barbuda • Grenada • Dominica • Montserrat • Saint Vincent og Grenadinerne • Saint Kitts og Nevis • Saint Lucia        
29. ↑ Central Bank of Lesotho Act 2000 Arkiveret 15. november 2008 på Wayback Machine . - Art. 22
30. ↑ Lov om Cambodias nationalbank Arkiveret 2. april 2012 på Wayback Machine , bind IX, art. 41
31. ↑ Afsnit "Sedler og mønters pålydende værdi" Arkivkopi dateret 9. april 2010 på Wayback Machine på webstedet for Central Bank of Sri Lanka
32. ↑ South African Reserve Bank Act 90 af 1989 Arkiveret 20. juli 2012 på Wayback Machine . - Art. femten
33. ↑ Somalias monetære enhed hedder officielt: på engelsk - cent, på italiensk  - centesimo, på arabisk og somalisk  - senti
34. ↑ 1 2 Se afsnittet " Piastres (kirsch) "
35. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Grosh ".
36. ↑ SN, 2006-10 , artikel " Kersh, kurush ".
37. ↑ Lov om det monetære system nr. 6 af 31. december 1959 , art. en
38. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Kurush ".
39. ↑ CH, 2006-10 , Dime- artikel .
40. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Denarius ", " Dinar ".
41. ↑ Lov om valuta og bankvirksomhed i Iran dateret 07/09/1972 Arkiveksemplar dateret 3. februar 2007 på Wayback Machine , del 1, art. en
42. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Drakhma ", " Dirham ", " Dirham ".
43. ↑ Afsnit "Sedler og mønter" Arkivkopi dateret 23. september 2010 på Wayback Machine på hjemmesiden for Tadsjikistans nationalbank
44. ↑ 1 2 FAQ sektion, spørgsmål Hvad er den jordanske valutaenhed? Arkiveret 13. februar 2007 på Wayback Machine på Central Bank of Jordans hjemmeside
45. ↑ Lov om Qatars centralbank nr. 33 af 12. september 2006 Arkiveret 19. april 2009 på Wayback Machine , kap. 6, art. 26
46. ↑ Lov om Republikken Armeniens centralbank  (utilgængeligt link) , kap. 6, art. 40
47. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Millim ".
48. ↑ CH, 2006-10 , Milliem- artikel .
49. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Su ".
50. ↑ Lov om Vietnams statsbank  (utilgængeligt link) , s. 2, art. 22
51. ↑ CH, 2006-10 , Fils , Fels-artikler .
52. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Follis ".
53. ↑ Spassky I. G. Russisk pengesystem Arkiveksemplar af 3. november 2010 på Wayback Machine .- L., 1962
54. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Pulje ", " Pulo ".
55. ↑ Bahrains centralbanklov arkiveret 27. marts 2014 på Wayback Machine , del 3, art. 13
56. ↑ Kuwait Central Bank Lov nr. 32 af 1968 Arkiveret 25. januar 2010 på Wayback Machine , kap. 1, s. 1, art. en
57. ↑ Konsolideret lov nr. (10) af 1980 Arkiveret 4. juli 2010 på Wayback Machine , del II, kap. I, Art. 61
58. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Ere ".
59. ↑ CH, 2006-10 , Irlands artikel .
60. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Kobo ".
61. ↑ 1 2 3 4 5 Mønter fra SNG-landene og de baltiske lande, 2007-2011 , afsnittet " Oprindelse af møntnavne ".
62. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Forbud ", " Forbud ".
63. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Geller ".
64. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Filler ".
65. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Penny ", " Penny ", " Penning ", " Penyaz ", " Pfennig ".
66. ↑ Lov om centralbanken i Bosnien-Hercegovina Arkiveret 10. juni 2015 på Wayback Machine . - Art. 38
67. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Piastres ".
68. ↑ Melnikova A. S. russiske mønter fra Ivan den Forfærdelige til Peter den Store. - M., Finans og statistik, 1989
69. ↑ Spassky I. G. Russisk pengesystem Arkiveksemplar af 8. juli 2012 på Wayback Machine .- L., 1962
70. ↑ Lov om Nationalbanken i Republikken Aserbajdsjan Arkiveret 19. september 2010 på Wayback Machine , kap. VI, art. 36
71. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Penny ".
72. ↑ CH, 2006-10 , Agora- artikel .
73. ↑ "Israeli Monetary System" sektion Arkiveret 29. marts 2012 på Wayback Machine på Bank of Israels hjemmeside
74. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Halal ".
75. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Lari, Larin ".
76. ↑ Monetary System Act of the Maldives 1981 Arkiveret 13. maj 2011 på Wayback Machine , kap. III, art. 12
77. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Pais ", " Pais ".
78. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Baiza ".
79. ↑ Banklov arkiveret 12. november 2008 på Wayback Machine , bind 3, art. 41
80. ↑ Også: beng. পয়সা ; hindi पैसा; Urdu پیسہ
81. ↑ FAQ-sektion, spørgsmål Hvad hedder den indiske valuta? Arkiveret 3. juli 2010 på Wayback Machine på Reserve Bank of Indias hjemmeside
82. ↑ Nepal Rasta Bank Act nr. 2058 af 30. januar 2002 Arkiveret 8. oktober 2010 på Wayback Machine , kap. 6, art. 51
83. ↑ Afsnit "Valuta i omløb"  (utilgængeligt link) på hjemmesiden for Bank of Bangladesh
84. ↑ CH, 2006-10 , artikler " Danaka ", " Denga ", " Denga, penge ", " Tanga, tenga ", " Tangka ", " Tanga ".
85. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Par ".
86. ↑ Afsnit "Sedler og mønter" Arkiveret 4. september 2012. på hjemmesiden for Republikken Usbekistans centralbank
87. ↑ Lov om Nationalbanken i Republikken Kasakhstan nr. 2155 dateret 30. marts 1995. Arkiveksemplar dateret 22. november 2011 på Wayback Machine , kap. 7, art. 38
88. ↑ Lov om Den Kirgisiske Republiks nationalbank Arkiveret 9. maj 2013 på Wayback Machine , kap. IV, art. fjorten
89. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Rin ".
90. ↑ Se Mace- artiklen
91. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Sep ".
92. ↑ CH, 2006-10 , Chon- artikel .
93. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Fyn ".
94. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Jiao ".
95. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Khao ".
96. ↑ People's Bank of China Lov af 27. december 2003 Arkiveret 9. juni 2010 på Wayback Machine , kap. 3, art. 17
97. ↑ CH, 2006-10 , artikel " At ".
98. ↑ Lov om Bank of Laos nr. 5 dateret 14.10.1995 Arkivkopi dateret 22. marts 2013 på Wayback Machine , del VII, art. 23
99. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Butut ".
100. ↑ CH, 2006-10 , Mungu- artikel .
101. ↑ Lov om Mongoliets bank  (utilgængeligt link) , kap. 2, art. 7
102. ↑ CH, 2006-10 , Ngwe- artikel .
103. ↑ SN, 2006-10 , artikel " Peseva ".
104. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Pya ".
105. ↑ The Central Bank of Myanmar Law Arkiveret 3. december 2011 på Wayback Machine . - Art. 39
106. ↑ CH, 2006-10 , artiklen " Satang ".
107. ↑ Currency Act BE 2501 Arkiveret 4. marts 2011 på Wayback Machine , kap. 1, art. 7
108. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Tambala ".
109. ↑ Beskrivelse af mønterne Arkivkopi dateret 29. november 2010 på Wayback Machine på webstedet for National Bank of Georgia
110. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Toya ".
111. ↑ Centralbanklov nr. 1 af 2000  (utilgængeligt link) . - Art. 57
112. ↑ CH, 2006-10 , artikel " Thebe ".
113. ↑ Bank of Botswana Act, 1996 Arkiveret 5. april 2013 på Wayback Machine . - Art. tyve
114. ↑ Royal Bhutan Monetary Authority Act 2010 (RMA Act 2010) Arkiveret 8. oktober 2010 på Wayback Machine , kap. 5, art. 87

Litteratur

• Numismatikers ordbog. Beskrivelse af mønter . - 2006-10. , som omfatter artikler fra følgende kilder:

• Numismatisk ordbog. / Zvarich V.V.  - 4. udg. - Lvov, 1980.
• Ordbog for en numismatiker: Per. med ham. / Fengler H., Girou G., Unger V. - 2. udg., Revideret. og yderligere - M .: Radio og kommunikation, 1993.
• Moderne økonomisk ordbog. - 4. udg., revideret. og yderligere — M.: Infra-M, 2005.

• Mønter fra SNG og de baltiske lande . - 2007-2011.
• Spassky I. G. russiske monetære system. - L., 1962 ( Kobberpuljer )
• Raizberg B. A., Lozovsky L. Sh., Starodubtseva E. B. Moderne økonomisk ordbog  (utilgængeligt link fra 14-06-2016 [2331 dage]) . 5. udg., revideret. og yderligere - M .: Infra-M, 2007 ( Follis  (utilgængeligt link)  (utilgængeligt link fra 14-06-2016 [2331 dage]) )

Valutaer i verdens lande
Valutalister	Eksisterende Ikke inkluderet i ISO 4217 Ude af cirkulation efter 1978
Lister over valutaenheder	Eksisterende historisk
Typer af valutaer	Frit konvertible fiktive Bibelsk Kryptografisk
Koder og klassifikatorer	ISO 4217 Al-russisk All-Union Clearing af valutaer
Valuta tegn Centralbanker Valutaforeninger Kursustilstande