Bashkir skriver

Bashkir- skrift ( bashk. bashkort yҙyuy ) - skrivning af bashkir-sproget . I løbet af sin eksistens har den ændret sit grafiske grundlag flere gange. I øjeblikket fungerer bashkirisk skrift på kyrillisk .

Historie

Der er 4 stadier i historien om Bashkir-skrivning:

• XIX - begyndelsen af ​​det XX århundrede - tidlige eksperimenter med at skabe skrift på basis af arabisk og kyrillisk ;
• 1923-1930 - skrivning baseret på den arabiske skrift ;
• 1930-1940 - skrivning baseret på det latinske alfabet ;
• siden 1940 - skrivning baseret på det kyrilliske alfabet .

Tidlig periode

Indtil midten af ​​det 19. århundrede var bashkirernes skriftsprog det gammeltyrkiske skrift- og litterære sprog (tyrkerne) og dets lokale variant, Ural-Volga-tyrkerne . Mange værker af bashkirsk litteratur blev skrevet på tyrkisk sprog - Bashkir shezhere , "Brev fra Batyrsha til dronning Catherine II", appeller og ordrer fra Salavat Yulaev , værker af digtere fra det 19. århundrede A. Kargaly, T. Yalsygulov , H. Salikhov, G. Sokoroy , Akmulla , M. Umetbaeva m.fl. Det arabiske alfabet blev brugt til at skrive Turki. I de litterære værker af en række forfattere fra det 19. århundrede, skrevet på tyrkisk, er træk ved det talte bashkiriske sprog udbredt [1] [2] .

I midten af ​​det 19. århundrede dateres de første forsøg på at skabe Bashkirs nationale skrift, der er i stand til at formidle sprogets fonetiske træk, tilbage. Så i 1869 udgav Mirsalih Bekchurin den første bashkirske grammatik i bogen "Initial Guide to the Study of Arabic, Persian and Tatar Languages ​​with the dialects of Bukhara, Bashkirs, Kirghiz and Turkestan". I denne bog udgav han på bashkirsprogets sydlige dialekt, baseret på arabisk grafik, eventyret "Batyr batsha əkiəte" [3] .

I 1860'erne foreslog missionær-pædagogen Nikolai Ilminsky i sit arbejde "Introduktionslæsning til kurset for det tyrkisk-tatariske sprog", at bruge det kyrilliske alfabet til at skrive det bashkiriske sprog. På grundlag af dette arbejde blev der udgivet en række bashkirske primere i slutningen af ​​det 19. - begyndelsen af ​​det 20. århundrede [4] . Den første af disse primere blev udgivet af V. V. Katarinsky i Orenburg i 1892 (optrykt i 1898 og 1906). Alfabetet i denne udgave omfattede alle bogstaverne i det daværende russiske alfabet (undtagen ё, й, ѳ, ѵ ), samt yderligere tegn ä, г̇, ҥ, ö, ӳ . I "Primer for the Bashkirs" udgivet i Kazan i 1907 af A. G. Bessonov var der også alle bogstaverne i det daværende russiske alfabet (undtagen ё, y ), såvel som yderligere tegn ä, g̣, ḍ, ҥ, ö, ṣ, ӱ . En anden primer blev udarbejdet ved overgangen til det 19.-20. århundrede af N.F. Katanov  - i den brugte forfatteren den diakritiske umlyd for at vise specifikke bashkir-lyde (ӓ - /ә/, ӧ - /ө/, ӟ - /ҙ/ , k̈ - /ҡ/, ӱ - /ү/ osv.). Denne primer forblev i manuskriptet og blev ikke offentliggjort [3] . I 1912 udgav M. A. Kulaev bogen "Fundamentals of Onomatopoeia and the Alphabet for the Bashkirs" (genudgivet i 1919), hvor det kyrilliske alfabet også blev brugt. For at vise de specifikke lyde af bashkirsproget brugte forfatteren unikke bogstaver fra sin egen opfindelse [5] [6] . Imidlertid er alle disse alfabeter ikke udbredt [7] .

Arabisk skrift

I juli 1921 besluttede den 2. All-Bashkir-kongres af sovjetter at træffe foranstaltninger til at skabe et skriftsprog for Bashkir-sproget som statssproget i den Bashkirske Sovjetrepublik . I december 1922 blev der nedsat en kommission ved det akademiske center for Folkekommissariatet for Uddannelse i Bashkir ASSR for at udvikle alfabetet og stavemåden. Kommissionen blev ledet af Saifi Ufaly , dens medlemmer var også G. Shonasi, S. Ramiev og andre. Det tatariske "mellemalfabet" på det arabiske grafiske grundlag, foreslået af G. Ibragimov i 1911, blev taget som grundlag for den nye skrift. Kommissionen tilpassede dette alfabet til Bashkir-fonetikkens behov: bogstaver, der kun blev brugt i arabiske lån, blev udelukket, og stavningen af ​​vokaler blev forbedret. I begyndelsen af ​​et ord blev vokaler skrevet med en hamza (ﺀ) ovenpå. For- og bagvokaler adskilte sig ikke i skrift (f.eks. betegnede و både /у/ og /ү/; ۇ  - /о/ og /ө/ osv.), men af ​​semantiske formål kunne bogstaver placeres tegnet for hårdhed er en lodret linje (ٸٖول - st ( he ), ٸول - үл ( die )) [7] .

Alfabetet indeholdt følgende bogstaver: ي ھ ۋ و ن م ل ڴ گ ق ف ﻉ ش س ژ ز ر ﺫ د ﺡ ﺝ ث ﺕ پ ب for konsonanter og ئو ي wel . I december 1923 - januar 1924 blev dette alfabet officielt godkendt. I marts 1924 blev der foretaget mindre ændringer med hensyn til stavningen af ​​lyde /s/ og /e/ i begyndelsen af ​​et ord. Det arabisk-baserede alfabet fungerede indtil 1930 [7] [5] .

Latin

Parallelt med vedtagelsen af ​​det arabiske alfabet udfoldedes en bevægelse for det latinske alfabet . For første gang blev spørgsmålet om romanisering af Bashkir-skriftet rejst på Akademisk Center i juni 1924, og allerede i oktober blev det første udkast lavet [7] (lidt tidligere, i juli, foreslog tatariske specialister en enkelt tatarisk- Bashkir-romaniseret alfabet [8] ). Dette projekt blev fulgt af andre. De foreslog følgende betegnelser for lyde: /h/ - h, /х/ - ħ, /ы/ - ȗ, ә, /ң/ - n̑, /ш/ - ŝ, /ҫ/ - t', /ы/ - î, /zh/ - ĵ, /w/ - ŭ, /җ/ - ĝ, j [5] .

I juni 1927 godkendte All-Union Committee of the New Turkic Alphabet et enkelt alfabet for de tyrkiske folk i USSR  - yanalif . Baseret på det blev det bashkirske latiniserede alfabet igen revideret. Den 6. juli 1930 godkendte den centrale eksekutivkomité for Bashkir ASSR officielt dette alfabet; samme år udkom staveregler baseret på den. Senere blev der foretaget mindre ændringer i det - i maj 1933, på en konference i Bashkir Research Institute of Language and Literature , blev bogstavet Ç ç annulleret , og i 1938 blev digrafen ьj . Den 3. marts 1939 udkom nye staveregler for bashkirsproget i det latinske alfabet, men på det tidspunkt var der allerede et spørgsmål om at oversætte bashkirbrevet til kyrillisk [7] .

Efter reformen 1938-1939 så det bashkiriske latiniserede alfabet således ud [7] :

Kyrillisk

I august 1938 rejste bureauet for Bashkir Regional Committee for All-Union Communist Party of Bolsheviks spørgsmålet om at skifte til det kyrilliske alfabet . Udviklingen af ​​et nyt skrivesystem begyndte. Den største kontrovers var forårsaget af stavningen af ​​lydkombinationer /yy/, /ye/; /ja/, /ja/; / yo / / ё / - det blev foreslået at betegne dem med henholdsvis bogstaverne e , i og ё . Til sidst blev dette forslag forkastet. Diskussionen var også forårsaget af visningen af ​​specifikke lyde fra bashkirsproget. Følgende forslag er fremsat [7] [5] :

Den 23. november 1939 blev det nye alfabet godkendt af Præsidiet for Bashkir ASSR's øverste råd , og i 1940 blev det taget i brug. I 1950, efter forslag fra Bashkir Research Institute of Language, Literature and History , blev bogstavet Ё ё introduceret i alfabetet , og det fik et moderne udseende [7] . I 1981 blev der indført nye staveregler for bashkirsproget, som ikke påvirkede alfabetets sammensætning, men indførte en mærkbar ændring i brugen af ​​bogstaver - hvis tidligere bogstavet Yu yu i indfødte bashkirske ord betegnede kombinationerne /yu/ og /yu/, derefter med vedtagelsen af ​​nye regler - kun /yu/. Lydkombinationen /yү/ begyndte at blive transmitteret med bogstaverne yү [9] .

Moderne alfabet

Det moderne Bashkir-alfabet ser sådan ud [10] :

Alfabetkorrespondancetabel

Sammensat af: [7] [5]

Kommentarer

1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Lånt fra russisk.
2. ↑ I begyndelsen af ​​et ord.
3. ↑ I lån fra russisk, arabisk mv.
4. ↑ 1 2 I lån fra arabisk.

Noter

1. ↑ Sprog i Den Russiske Føderation og nabostater. - M . : "Nauka", 2001. - T. I. - S. 173-176. — 432 s. - 385 eksemplarer.  — ISBN 5-02-022647-5 .
2. ↑ Verdens skrevne sprog. Den Russiske Føderation. - M. , 2000. - T. I. - S. 74. - 651 s.
3. ↑ 1 2 L. M. Khusainova. Alfabeter af Bashkir-sproget i XIX - tidlige XX århundreder // Bulletin fra Orenburg State University. - 2017. - Nr. 3 (203). - S. 37-42.
4. ↑ R. M. Latypova. N. I. Ilminskys aktiviteter i skabelsen af ​​Bashkir-alfabetet // Universum: filologi og kunstkritik. – 2014.
5. ↑ 1 2 3 4 5 Ҡ. Z. Akhmarov . Bashkort yagyuy tarihynan. - 2. - Өfө: Kitap, 2012. - 184 s. - 1500 eksemplarer.  - ISBN 978-5-295-05619-2 .
6. ↑ L. M. Khusainova. Bashkir brev. - Sterlitamak: Sterlitamak afdeling af BashGU, 2012. - S. 99. - 119 s. - 300 eksemplarer.
7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A. G. Biishev. Om Bashkir-alfabetet // Problemer med at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR. - M . : "Nauka", 1972. - S. 49-58 .
8. ↑ M. Z. Zakiev. Turko-tatarisk skrift (historie, stat og fremtidsudsigter). - M. : INSAN, 2005. - S. 71. - 248 s. — ISBN 5-85840-330-1 .
9. ↑ L. M. Khusainova. Fra historien om dannelsen og udviklingen af ​​Bashkir-stavningen // Bulletin fra Orenburg State University. - 2016. - Nr. 3 (191). - S. 54-58.
10. ↑ Uraksin Z. G. Alphabet  // Bashkir Encyclopedia  / kap. udg. M. A. Ilgamov . - Ufa: GAUN " Bashkir Encyclopedia ", 2015-2020. — ISBN 978-5-88185-306-8 .
11. ↑ Projektet med Tatar-Bashkir-alfabetet blev offentliggjort i avisen "Eshche" den 18. juli 1924