Shor-skriftet er scriptet til Shor-sproget . Under sin eksistens ændrede den sit grafiske grundlag flere gange og blev gentagne gange reformeret. I øjeblikket fungerer Shor-scriptet på kyrillisk . Der er 3 stadier i Shor-skrivningens historie:
Fremkomsten af Shor-skrivning er forbundet med aktiviteterne i Altai Spiritual Mission , som har fungeret siden 1828 i det sydlige Sibirien. Men i lang tid forblev Shor-sproget uden for missionærernes opmærksomhed. Så i "Altaj-sprogets grammatik", udgivet af medlemmer af missionen i 1869, blev det angivet, at "Shor-dialekten forblev noget i skyggen, eller i det mindste ikke blev underkastet, ligeså med Altai-Teleut, til studiet og brugen af missionærer” [1] . Begyndelsen af studiet af Shor-sproget blev initieret af V. V. Radlov i hans værk "Samples of Folk Literature of the Turkic Tribes Living in Southern Sibiria and the Dzyungar Steppe", udgivet i 1866. Denne bog indeholdt blandt andet Shor-tekster.
I 1883 blev den første bog på Shor-sproget, Sacred History, udgivet af Altai Spiritual Mission. Året efter blev den fulgt af bogen "Indicating the Way to the Kingdom of Heaven", og et år senere, i 1885, "Shor primer for udlændinge i den østlige halvdel af Kuznetsk-distriktet" (Shor kizhiler balalaryn pichikke ugretche) ) blev udgivet i Kazan [2] . Alfabetet angivet i primeren indeholdt bogstaverne A a, O o, Y y, Y s, E e, Ӱ ӱ, Ӧ ӧ, І i, L l, R p, C s, Z z, Sh w, Zh f , H h , M m, Ҥ ҥ, N n, K k, G g, P p, B b, T t, D d, Ј ј, Y i . Publikationens tekst bruger dog også bogstaverne E e og Ya i for Shor-ordene og V v, I i, X x, C c, b, b, Yu yu, Ѳ ѳ, Ѵ ѵ til lån fra det russiske sprog , skrevet i form af originalen . Dette alfabet efterlod ikke et bemærkelsesværdigt spor i Shor-skrivningens historie [3] .
På trods af adskillige missionspublikationer var de fleste Shors analfabeter på deres modersmål. Derfor menes det, at det rigtige nationale Shor-skrift opstod i 1927, da F.K. Telgerekov udgav primeren "Karashkydaҥ shygar. Shorlardyҥ pashtapky ұrgencheҥ primer". Denne primer indeholdt alle bogstaverne i det russiske alfabet undtagen ё og ъ, såvel som yderligere bogstaver Ҥ ҥ, Ӧ ӧ, Ӱ ӱ . Dette alfabet begyndte undervisning i skoler, udgivelse af litteratur og avisen "Kyzyl Shor" [3] .
I 1920'erne foregik processen med latinisering af skrifter aktivt i USSR . I 1929 blev det Shor-latiniserede alfabet godkendt. Det så sådan ud [2] :
| A a | B ind | c c | D d | Əə | F f | G g | Ƣ ƣ | jeg i | J j |
| Kk | Q q | M m | N n | Ꞑꞑ | O o | Ө ө | Pp | R r | S s |
| T t | U u | Vv | Ş ş | Zz | Ƶ ƶ | l l | b b | Å å | Į į |
I 1930 blev primeren "Naa col" udgivet i dette alfabet. I slutningen af 1932 blev tegnet Į į udelukket fra alfabetet, og i 1935 blev tegnet Ə ə erstattet af E e [2] . Det skulle også udelukke bogstaverne Ƣ ƣ og Q q fra alfabetet. I denne form eksisterede Shor-alfabetet indtil 1938 [3] .
Forskere af Shor-sproget bemærker, at oversættelsen af Shor-skriftet til det latinske alfabet var urimelig og hindrede Shor-folkets kulturelle udvikling [1] [3] .
I 1938 blev Shor-alfabetet, ligesom alfabeterne fra mange andre folk i USSR, overført til det kyrilliske grundlag. Den indeholdt alle russiske bogstaver undtagen Ё ё, samt yderligere tegn Ӧ ӧ, Ӱ ӱ og Нъ нъ . Dette alfabet blev undervist i skoler og bogudgivelse blev udført [2] .
Men i 1940 blev undervisningen i Shor-sproget i skolerne afbrudt - dens plads blev overtaget af det russiske sprog. Samtidig ophørte også bogudgivelsen på Shor-sproget. Siden dengang fungerede Shor-skrivning kun i privat korrespondance. Genoplivningen af Shor-skrivning begyndte i 1988. En ny version af det Shor-kyrilliske alfabet blev udviklet (forfatter - E.F. Chispiyakov ), som begyndte bogudgivelse og undervisning i skoler. Sammenlignet med den tidligere version blev bogstaverne Ғ ғ, Ё ё, Қ қ indført i alfabetet , og digrafen Нъ нъ blev erstattet af Ң ң . Dette alfabet fungerer til nutiden [4] .
Moderne Shor-alfabet [5] :
| A a | B b | ind i | G g | Ғ ғ | D d | Hende | Hende | F | W h |
| Og og | th | K til | Қ қ | L l | Mm | N n | Ң ң | Åh åh | Ӧ ӧ |
| P p | R p | C med | T t | u u | Ӱ ӱ | f f | x x | C c | h h |
| W w | u u | b b | s s | b b | øh øh | yu yu | Jeg er |
| Tabel over alfabeter [3] | ||||
|---|---|---|---|---|
| Kyrillisk 1885 |
Kyrillisk 1927-1930 |
Latin 1929-1938 |
Kyrillisk 1938-1940 |
Moderne alfabet |
| A a | A a | A a | A a | A a |
| B b | B b | B ind | B b | B b |
| ind i | ind i | Vv | ind i | ind i |
| G g | G g | G g | G g | G g |
| G g | G g | Ƣ ƣ | G g | Ғ ғ |
| D d | D d | D d | D d | D d |
| Hende | Hende | Hende | Hende | |
| Hende | ||||
| F | F | Ƶ ƶ | F | F |
| W h | W h | Zz | W h | W h |
| I i, I i, v ѵ | Og og | Jeg i, Į į | Og og | Og og |
| th | th | J j | th | th |
| K til | K til | Kk | K til | K til |
| K til | K til | Q q | K til | Қ қ |
| L l | L l | l l | L l | L l |
| Mm | Mm | M m | Mm | Mm |
| N n | N n | N n | N n | N n |
| Ҥ ҥ | Ҥ ҥ | Ꞑꞑ | NB NB | Ң ң |
| Åh åh | Åh åh | Åh åh | Åh åh | Åh åh |
| Ӧ ӧ | Ө ө | Ө ө | Ӧ ӧ | Ӧ ӧ |
| P p | P p | Pp | P p | P p |
| R p | R p | R r | R p | R p |
| C med | C med | S s | c c | c c |
| T t | T t | T t | T t | T t |
| u u | u u | U u | u u | u u |
| Ӱ ӱ | Ӱ ӱ | Å å | Ӱ ӱ | Ӱ ӱ |
| Ѳ ѳ | f f | F f | f f | f f |
| x x | x x | x x | x x | |
| C c | C c | C c | C c | |
| H h, J j | h h | c c | h h | h h |
| W w | W w | Ş ş | W w | W w |
| u u | u u | u u | ||
| b | b | b | ||
| s s | s s | b b | s s | s s |
| b | b | b | b | |
| øh øh | øh øh | Ə ə, E e | øh øh | øh øh |
| yu yu | yu yu | yu yu | yu yu | |
| Jeg er | Jeg er | Jeg er | Jeg er | |
| Turkiske skrifter | |
|---|---|
| Historiske skrifter | |
| Moderne tyrkiske skrifter | |
| Projekterede og understøttende scripts | |