Krim-tatarisk skrift

Krim-tatarisk skrift  - det skrift, der bruges til at skrive det krim-tatariske sprog . Under dets eksistens fungerede det på forskellige grafiske grundlag og blev gentagne gange reformeret. I øjeblikket fungerer den krimtatariske skrift i to alfabeter - kyrillisk og latin . Der er 4 stadier i dens historie.

• indtil 1929 - skrivning på arabisk grafisk grundlag ;
• 1929-1938 - skrivning på latinsk basis ( yanalif );
• 1938-1997 - skrivning baseret på det kyrilliske alfabet;
• siden 1997 - parallel brug af kyrillisk og latin

Arabisk alfabet (før 1928)

Fremkomsten af ​​den krimtatariske skrift på arabisk grafisk grundlag går tilbage til det 13.-14. århundrede. Spørgsmålet om sproget i Krim- manuskripterne fra den tidlige periode kan diskuteres - eksperter mener, at det egentlige Krim-tatariske sprog udviklede sig i det 14.-15. århundrede, og dets ældste skriftlige monumenter går tilbage til det 16. eller 17. århundrede [1] [2 ] .

Oprindeligt blev det arabiske standardalfabet brugt til at skrive det krimtatariske sprog, men efterhånden trængte yderligere tegn ind i det for at vise specifikke tyrkiske konsonanter. Spørgsmålet om at standardisere og reformere arabisk skrift for at bringe det tættere på det litterære sprog blev rejst i anden halvdel af det 19. århundrede. videnskabsmand og pædagog Ismail Gasprinsky . I avisen " Terjiman " udgivet af ham brugte han konsekvent yderligere bogstaver til konsonanterne ﭖ,ﭺ,ﮊ,ﯓ. Han foreslog også at opgive bogstaverne ﺙ,ﺫ,ﺹ,ﺽ,ﻁ,ﻅ,ﻉ, som kun blev brugt i arabiske lån. I. Gasprinsky systematiserede også stavningen af ​​vokaler - til lyden [a] blev som før brugt bogstavet ﺍ; for lyden [u] blev betegnelsen ﻭ i slutningen af ​​et ord overtaget, og i begyndelsen af ​​en stavelse - ﺍﻭ; for lyden [e] blev tegnet ﻩ overtaget; for lyden [i] - tegnet ﻯ, og i begyndelsen af ​​ordet - ﺍﻳ [3] .

I 1921 og 1924 blev det krimtatariske arabiske alfabet igen reformeret - bogstaverne ﺙ ,ﺫ ,ﺹ ,ﺽ ,ﻁ ,ﻅ ,ﻉ blev udelukket, og et nyt vokalbetegnelsessystem blev udviklet [3] .

Arabisk alfabet for det krimtatariske sprog (før reformerne i 1920'erne) [4] :

Latin (1928-1938)

For første gang blev ideen om at skifte det krimtatariske sprog til det latinske skrift udtrykt i 1905, men først med begyndelsen af ​​latiniseringsprocessen i USSR i 1920'erne blev der taget reelle skridt for at implementere det. I 1925 begyndte avisen Yangy Dunya at udgive artikler om at erstatte det arabiske alfabet med det latinske. Især aktivt begyndte dette spørgsmål at blive diskuteret efter den første turkologiske kongres i Baku (1926). En sektion dukkede op på siderne af avisen Yanyy Dunya, hvor artikler blev offentliggjort i det latiniserede alfabet. I 1927 blev Krim-komitéen for det nye alfabet dannet, som organiserede cirkler og kurser til sin undersøgelse, og også oprettede en kommission til at udvikle alfabetet og stavemåden. I 1929 blev den anden Krim videnskabelige konference om alfabet og stavning afholdt i Simferopol, hvor der blev truffet beslutning om at skifte til det latiniserede alfabet - "Yanalif". Denne beslutning samme år blev bekræftet af et dekret fra regeringen for Krim-ASSSR [3] [5] .

Det vedtagne alfabet så således ud [6] :

Andre alfabeter fra midten af ​​det 20. århundrede

I årene med den tyske besættelse af Krim (1941-1944) blev avisen Azat Kyrym udgivet på det krimtatariske sprog. Den blev hovedsagelig trykt på kyrillisk, men der var også artikler på latin. Samtidig faldt det latinske alfabet i avisen Azat Kyrym ikke sammen med Yanalif, men var baseret på det tyrkiske alfabet. Så i stedet for c blev bogstavet ç brugt , i stedet for ç  - c , i stedet for ƣ  - g eller ğ , i stedet for j  - y , i stedet for q  - k eller k̆ , i stedet for ꞑ  - n , i stedet for ө  - ö , i stedet for y  - ü , i stedet for ƶ  - j , i stedet for b  - ı . Bogstavet ä blev også brugt (svarer til det moderne â ) [7] .

Kyrillisk (siden 1938)

I slutningen af ​​1930'erne begyndte processen med at oversætte skrifterne fra folkene i USSR til det kyrilliske alfabet. Efter ordre fra Folkets Uddannelseskommissariat i RSFSR af 22. juni 1938 blev det kyrilliske alfabet også godkendt til det krimtatariske sprog. Denne ordre blev bekræftet af beslutningen fra den centrale eksekutivkomité og Rådet for Folkekommissærer for Krim ASSR [3] . Det første udkast til det krimtatariske kyrilliske alfabet inkluderede også bogstaverne Ob ob og Uy y (svarende til bogstaverne Ɵ ө og Y y i "yanalif") [8] . Efterfølgende blev der ikke foretaget ændringer i det godkendte projekt, og på nuværende tidspunkt har det krimtatariske kyrilliske alfabet følgende form [9] :

Bogstavet kъ angiver et uvulært stop døvt fonem, gъ  angiver et uvulært støjende fonem; нъ  er et uvulært stop nasal sonorøst fonem, j  er en forreste lingual støjende affricate [2] .

Eksperter bemærkede følgende mangler ved det kyrilliske krimtatariske alfabet: fraværet af tegn for lydene [ø] og [y], på grund af hvilket nogle ord, der adskiller sig fonetisk, faldt grafisk sammen; bogstaverne gъ, kъ, нъ, j fylder meget ved skrivning og komplicerer stavningen af ​​ord [3] [10] .

Moderne latin (siden 1992)

I 1992, den anden ved den første session af den anden kurultai af Krim-tatarerne , blev det besluttet at overføre alfabetet til det latinske skrift. En særlig kommission blev oprettet for at udvikle alfabetet. Resultatet af dets aktiviteter blev godkendt på den anden session af den anden kurultai den 31. juli 1993. Den 9. april 1997 godkendte Krims Øverste Råd denne beslutning fra kurultai ved sin resolution. Samtidig blev der i perioden frem til 1. september 2002 fastsat en gradvis overgang fra kyrillisk til latin. Men faktisk skete overgangen til det nye alfabet i regulerede anvendelsesområder ikke. I 2016 rejste Ukraines Krim-tatariske aktivister igen spørgsmålet om den officielle godkendelse af det latiniserede alfabet [11] . Den 22. september 2021 godkendte Ukraines ministerkabinet overgangen af ​​det krimtatariske sprog til det latinske skrift. [12]

Det latiniserede krimtatariske alfabet har følgende form [11] :

Alfabetkorrespondancetabel

Sammensat fra: [3] [13] [14]

Fonemerne betegnet med c , ç , l , ş har positionsvarianter. I nærheden af ​​bageste vokaler (a, ı, o, u) udtales de mere fast: [dʐ], [tʂ], [ɫ], [ʂ], i nærheden af ​​forreste vokaler (e, i, ö, ü ) - blødere: [ʤ], [ʧ], [l], [ʃ].

Skrift af de krimtatarer i Rumænien

I Rumænien blev der i 1956 udviklet en anden version af alfabetet for de krimtatarer, der bor der , på et latinsk grafisk grundlag. Det blev aktivt brugt i undervisningen, men allerede i 1959 blev alle tatariske skoler i Rumænien lukket [15] . Dette alfabet omfattede følgende bogstaver [16] :
A a, Á á, B b, Č č, D d, E e, F f, G g, Ğ ğ, H h, I i, Í í, Î î, J j , K k, L l, M m, N n, Ñ ñ, O o, Ó ó, P p, R r, S s, Ș ș, T t, Ț ț, U u, Ú ú, V v, W w, Y y, Zz .

I øjeblikket bruges følgende alfabet af det krimtatariske samfund i Rumænien:
A a, B b, С c, Ç ç, D d, E e, F f, G g, H h, I ı, İ i, Ĭ ĭ , J j, K k, L l, M m, N n, Ñ ñ, O o, Ö ö, P p, R r, S s, Ş ş, T t, U u, Ü ü, V v, W w, Y y, Zz [17] .

I modsætning til det alfabet, der bruges på Krim, indeholder det ikke bogstaverne Ğ og Q ( hhv . G og K bruges i stedet ), men det indeholder bogstaverne Ĭ (for kort reduceret i) og W. Et forslag er ved at blive drøftet om at indføre bogstaverne Ğ og Q i dette alfabet for større forening med det alfabet, der bruges på Krim. [atten]

Noter

1. ↑ K. M. Musaev, A. Mametov. Krim-tatarisk sprog. - Sprog i Den Russiske Føderation og nabostater. - M .  : "Nauka", 2001. - T. II. - S. 162-171. — 525 s. - 1200 eksemplarer.  — ISBN 5-02-011268-2 .
2. ↑ 1 2 V. N. Alieva. Krim-tatarisk sprog. — Sprog og samfund. Encyklopædi. - M .  : "Azbukovnik", 2016. - S. 229-234. — 872 s. — ISBN 978-5-91172-129-9 .
3. ↑ 1 2 3 4 5 6 B. G. Gafarov. Alfabet af det krim-tatariske sprog  // Spørgsmål om at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR. - M . : Nauka, 1972. - S. 99-107 . (Russisk)
4. ↑ A. M. Memetov. Eski Kyrym-arap yazylary . - Akmesdzhit: "Odzhak", 2012. - 40 s. - 300 eksemplarer.  - ISBN 978-966-179-008-6 .
5. ↑ A. D. Vasiliev. Nyt materiale om romaniseringen af ​​de tyrkiske alfabeter på Krim i 1920-1930. // Videnskabelige noter fra Krim Føderale Universitet opkaldt efter V. I. Vernadsky. Filologiske Videnskaber. - 2016. - V. 2 (68), nr. 3. - S. 215-225.
6. ↑ I. S. Kaya. Vejledning til undervisning i det krimtatariske sprog i det nye alfabet /gentryksudgave/. - "Stavri-kaya", 1928, 1992. - 128 s. — ISBN 5-7707-2192-8 .
7. ↑ Azat k̆ırım 7. maj 1943 . Dato for adgang: 20. december 2013. Arkiveret fra originalen 21. januar 2014. (ubestemt)
8. ↑ Tatarisk tiliniꞑ elife ve orfografijasь . - Qrm ASSR Devlet Neşrijat, 1938.
9. ↑ S.I. Harakhady. Elifbe . - Simferopol, 2012. - S. 133. - 160 s. - 776 eksemplarer.  — ISBN 978-966-354-482-3 .
10. ↑ B. G. Gafarov. Stavemåde af det krimtatariske sprog. - Ortografi af de tyrkiske litterære sprog i USSR. - M .  : "Nauka", 1973. - S. 153-160. - 2600 eksemplarer.
11. ↑ 1 2 De ukrainske myndigheder er klar til at godkende det latinske alfabet for det krimtatariske sprog , ATR  (29. marts 2016). Arkiveret fra originalen den 26. januar 2020. Hentet 26. januar 2020.
12. ↑ Regeringen godkendte overgangen af ​​det krimtatariske sprog til det latinske alfabet . Hentet 22. september 2021. Arkiveret fra originalen 24. marts 2022. (ubestemt)
13. ↑ Krim-tatarisk latinsk alfabet: regler for læsning, skrivning . Avdet (29. november 2019). Hentet 26. januar 2020. Arkiveret fra originalen 18. december 2019. (ubestemt)
14. ↑ A. Memetov. Krim-tatarisk sprog. Fonetik . - Simferopol, 2012. - 72 s. - 500 eksemplarer.  — ISBN 978-966-354-421-2 .
15. ↑ O. V. Bekirova. Krim-tatarernes litteratur i den rumænske emigration: dannelsens og udviklingens historie // Uchenye zapiski fra Krim Føderale Universitet. - 2017. - V. 3 (69), nr. 3. - S. 3-16.
16. ↑ Nilgun Ismail. Rumænsk tatarisk sprogkommunikation i det multikulturelle rum  : [ eng. ] . - Materialer fra den internationale konference "Faktiske problemer med moderne mongolske studier og altaistik". - Elista, 2014. - S. 41-53. - ISBN 978-5-91458-136-5 .
17. ↑ Kerim A., Kerim L. Tatarca Türkçe Romence sözlük. – Bükreş: Kriterion, 1996.
18. ↑ Sinan Uyğur DOBRUCA TATAR TÜRKLERİNDE ABECE VE YAZIM SORUNU . Hentet 8. december 2020. Arkiveret fra originalen 20. april 2021. (ubestemt)