Zelo

Denne side eller sektion indeholder specielle Unicode-tegn . Hvis du ikke har de nødvendige skrifttyper , vises nogle tegn muligvis ikke korrekt.

Ѕ , ѕ (makedonsk navn - dze , gammelt navn - zelo ) - bogstavet i det udvidede kyrilliske alfabet, det 10. bogstav i det makedonske alfabet , det 8. bogstav i det gamle og kirkeslaviske alfabet; bruges i andre[ hvad? ] sprog.

Oprindelse og stavemåder

Oprindelsen af ​​det glagolitiske bogstav "zelo", som der ligner og har en numerisk værdi på 8, er uklar (selv hovedhypoteserne, der forbinder det med græsk og semitisk skrift, er ikke særlig overbevisende).

I den ældste (op til det 11. århundrede) blev kyrillisk skrevet som en modificeret version af bogstavet Z , der så ud som "overstreget Z" eller "Z med en krog i højre midten" (Ꙃ), men det numeriske tegnet ( oldgræsk  ἐπίσημον ) '6' i formen (i direkte eller spejlvendt form: Ѕ, Ꙅ), som fra det 12. århundrede begyndte at blive brugt til at skrive rigtige ord og gradvist erstattede den gamle form [1] [2 ] .

Formen af ​​dette tegn går tilbage til det S-formede taltegn vav '6' og ligaturstigmaet ( Ϛ , ϛ), som som følge af dette sammenfald begyndte at blive brugt som et taltegn med samme betydning. Således er det kyrilliske Ѕ og det latinske S ikke kun tilfældigt sammenfaldende tegn (som C, H eller P), men også slægtninge, omend ret fjerne: Det latinske bogstav kommer fra det græske sigma (𐌔, Σ, σ, ς) direkte, mens kyrillisk kommer fra et bogstavpar Στ, στ ( + = , ).

På gammelkirkeslavisk hedder det "ꙃѣlo" (udtales "dzyalo"), på kirkeslavisk - "ѣlѡ̀" (udtales "zelo"; betyder "meget, meget, meget" osv.).

Brugshistorik

Den indledende lydbetydning af bogstavet Ѕ adskilte sig fra Z - det var en blød [dz] eller [z], oftest afledt af [g]: manyg/manosi, leg/nosѣ, stretch/stræk osv. [3] Dog , allerede i I den gammelslaviske periode begyndte skellet mellem Ѕ og З at falme, og i kirkeslavisk skrift fra midten af ​​1600-tallet har det en helt formel karakter:

• bogstaver skelnes som numeriske tegn (S=6, Z=7);
• Ѕ bruges i roden af ​​ordene ѕѣzdа̀ , ѕвѣ́р , ѕе́лїе , slak , sly , ѕмій , ѣlѡ̀ og afledte af dem (nogle gange nævnes ѕѣnitsaen også mest autoritativ , men den mest autoritative[ hvad? ] kilder giver Z for hende);
• i alle andre tilfælde skrives Z;
• ordet grøn og dets afledninger anses ikke for at have samme rod som ordet ѕе́лїе og skrives også med Z.

I den originale version af den russiske civile skrifttype af Peter I , blev bogstavet S tildelt den eneste, der repræsenterer lyden [z] - så bogstavet Z blev annulleret i 1708 . Men i 1710 , i den anden version af den civile type, blev Z restaureret. Ѕ blev afskaffet af Videnskabernes Akademi i 1735 .

I russisk forretningsdokumentation bliver brevet fortsat brugt allerede i midten af ​​1700-tallet. og kom endelig først i ubrug i 1760'erne [4] .

Bogstavet Ѕ blev lejlighedsvis brugt indtil midten af ​​det 19. århundrede i den serbiske civile presse. Da det makedonske alfabet blev oprettet den 4. december 1944, blev brevet indført som et resultat af en afstemning af medlemmer af den "filologiske kommission for etablering af det makedonske alfabet og det makedonske litterære sprog" (10 stemmer "for", 1 "mod"), og i det makedonske alfabet følger Ѕ Z, så som i old- og kirkeslavisk var det omvendt. Lydværdien på makedonsk er affrikatet [ d͡z ].

Kode tabel

I HTML kan et stort S skrives som Ѕ eller Ѕ og små bogstaver som  ѕ eller ѕ.

Siden Unicode version 5.1 er det gamle kirkeslaviske bogstav "zelo" adskilt fra det moderne Ѕ, det er tildelt koderne U+A642 og U+A643 (Ꙃꙃ); også indført koder for "spejl"-muligheden S - U + A644 og U + A645 (Ꙅꙅ).

Se også

• Liste over kyrilliske bogstaver

Noter

1. ↑ Monumenter af det gamle slaviske sprog / E. Ѳ. Karsky . - Sankt Petersborg. : Det kejserlige Videnskabsakademis trykkeri, 1904. - T. I, s. 14. - Genoptryk
2. ↑ Arkiveret kopi . Hentet 18. maj 2020. Arkiveret fra originalen 30. juli 2020. (ubestemt)
3. ↑ Karsky, 1928, 1979 (fax) , s. 191.
4. ↑ Rudnev D. V. "The Podiatic Syllabus" i vurderingen af ​​A. P. Sumarokov (om det gejstlige sprogs særegenheder i midten af ​​det 18. århundrede) // Literary culture of Russia in the 18th century. Problem. 7. - St. Petersborg, 2017. - S. 62.

Litteratur

• І҆҆eromonah Alѵpїy (Gamanovich) . Grammatik af kirkeslavisk sprog. — Holy Trinity Monastery, Jordanville, NY І҆ѡva Pochaevskagѡ, 1964. - 272 s. - ISBN 5-280-02437-6 . - Genoptryk, 1991 .
• Riverman på kirken slavisk ezik / Arkimandrit Dr. Atanasy Bonchev. - Sofia: Folkebiblioteket "St. St. Cyril og Methodius, 2002. - Bind I-II. — ISBN 954-523-064-9 .
• Istrin V. A. Udvikling af skrivning. - M .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1961. - ISBN 978-5-397-01342-0 . — Genoptryk .
• Bulich S.K. Zelo // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Karsky E. F .,. Slavisk Kirillov palæografi / otv. udg. acad. V. I. Borkovsky . - 2. udg., faksimile . - L., M.: Fra Videnskabsakademiet i USSR; fra "Nauka", 1928, 1979 (fax). - S. 189-191. — 494 s. - 2700 eksemplarer.
• Kochev Ivan, Aleksandrov Ivan . Dokumenter til skrivning i "Macedonian book ezik" // Makedonsk pregled (makedonsk anmeldelse). Afskrivning for videnskab, litteratur og samfundsliv. Godina XIV, bog 4 (Sofia, 1991). Side 17. ISSN 0861-2277 .
• Gammel slavisk ordbog (ifølge manuskripter fra det 10.-11. århundrede). Ed. R. M. Zeitlin, R. Vecherki, E. Blagovoy. M.: Russisk sprog, 1994. ISBN 5-200-01113-2 .

Links

• ½ på  Scriptsource.org
• * på  Scriptsource.org