Salme 151

En hundrede og enoghalvtreds salme  er en ikke-kanonisk salme , fraværende i den hebraiske bibel , men indeholdt i den græske bibel ( Septuaginta ) og dens slaviske oversættelse [1] . Katolikker og protestanter anser denne salme for uægte. Salmeteksten blev fundet i det 20. århundrede blandt Qumran-manuskripterne ( Store Salmerulle , 30-50 e.Kr.), hvilket gjorde det muligt at genoprette dens jødiske original.

Kort beskrivelse

Forfatteren til salmen er ukendt. Det kan antages, at det er skrevet efter sammenstillingen af ​​kanonen af ​​en vis levit , var almindeligt kendt blandt folket, og derfor blev det inkluderet i Septuaginta.

Talen i salmen er på vegne af David . Salmen synger om hyrden Davids ungdom, hans salvelse til riget af profeten Samuel (kun i den hebraiske version) og sejren over "fremmeden", eller (i den hebraiske version) "filisteren", i sammenhængen - over Goliat .

Ifølge hebraisten I. Sh. Shifman undergik den jødiske præstetradition en væsentlig forvandling i Septuaginta-versionen - salvelsen af ​​David af profeten Samuel er fraværende i den græske udgave, Guds vilje udføres af en engel sendt af Gud, og derfor spiller præstedømmet ingen rolle i valget af kongen. Behandlingen af ​​salmen blev naturligvis udført i kredse, der var fjendtlige over for præstedømmet. Derfor forblev han uden for den masoretiske kanon (henholdsvis i alle oversættelser af Salteren fra den hebraiske tekst) [2] .

Tekst (synodisk oversættelse)

1. Jeg var den mindste blandt mine Brødre og den yngste i min Faders Hus; vogte min fars får.
2. Mine hænder lavede orglet, mine fingre stemte psalteren .
3. Og hvem ville fortælle det til min Herre? Herren selv hørte mig.
4. Han sendte sit sendebud og tog mig fra min fars får og salvede mig med sin salveolie.
5. Mine brødre er smukke og store, men Herren fortjente ikke at vælge blandt dem.
6. Jeg gik ud for at møde en fremmed, og han bandede mig med sine idoler.
7. Men jeg greb Sværdet fra ham, halshuggede ham og reddede Israels Børn fra Forhaanelse.

Kommentarer

Som i Salme 136 og 150 , i den græske tekst i Sl. 151 bruges ordet "orgel" ( ὄργανον ) , hvilket ikke betyder et blæseinstrumentorgel , men et bestemt (ikke præcist defineret i den græske tekst) musikinstrument:

I teksten fra Qumran-rullen [3] er instrumenterne specificeret mere specifikt - det er ugab/khugab (træblæseinstrument) og kinnor (strenget lyreformet instrument), det vil sige netop dem, som Jubal "opfandt" (Gen. 4:21) :

Modtagelse

Boris Grebenshchikov og Aquarium -gruppen komponerede en sang kaldet "Salme 151".

Noter

1. ↑ Jungerov P. A. Introduktion til Det Gamle Testamente. Ikke-kanoniske tilføjelser i kanoniske gamle testamentebøger. 151 salme . Arkiveret 26. april 2017 på Wayback Machine
2. ↑ Shifman I. Sh. Salme 151. Erfaringen af ​​tekstforskning . Arkiveksemplar dateret 12. december 2013 på Wayback Machine // Written Monuments of the East / Historical and Philological Research. Årbog 1978-1979. - M .: " Nauka ", GRVL, 1987. - C. 148-149.
3. ↑ For en udskrift af den hebraiske original, se her . Arkiveret 29. april 2021 på Wayback Machine .
4. ↑ Russisk oversættelse af I. Sh. Shifman. Cit. Citeret fra: Shifman 1987, s. 147.

Links

• Salme 151 _ _
• Shifman I. Sh. Salme 151. Erfaring med tekstforskning // Skriftlige monumenter fra Østen / Historisk og filologisk forskning. Årbog 1978-1979. - M .: " Nauka ", GRVL, 1987. C. 146-155.
• Vevyurko I.S. Septuaginta 151 : en tematisk analyse // Vestnik PSTGU . Serie 1: Teologi. Filosofi. 2016.