Navngivningen af en person på kinesisk , såvel som relaterede kulturer, adskiller sig fra det navnesystem, der blev vedtaget i Vesten . Det mest bemærkelsesværdige tegn på denne forskel er, at i et kinesisk fulde navn skrives efternavnet først og først efter det personlige navn .
Det kinesiske navnesystem er grundlaget for mange traditionelle måder at navngive folk på i Østasien og Sydøstasien . Stort set alle lande i Østasien og nogle lande i Sydøstasien følger en tradition, der ligner kinesisk eller direkte lånt fra kinesisk kultur.
Variationen af navne på kinesisk er i høj grad afhængig af det personlige navn, ikke efternavnet. Langt de fleste kinesiske efternavne er skrevet med ét tegn, kun nogle få - med to (i Kina indeholder officielle lister omkring 20 sådanne "ikke-standard" efternavne, mens resten blev reduceret til en standard enstavelsesform, inklusive minoritetsefternavne , ofte bestående af mere end to stavelser. De mest almindelige kinesiske efternavne: Li ( traditionel kinesisk 李, pinyin Lǐ ), Wang ( traditionel kinesisk王, pinyin Wáng ), Zhang ( traditionel kinesisk張, øvelse张, pinyin Zhāng ) [1] :164 .
Kinesiske kvinder har en tendens til at beholde deres pigenavne, når de gifter sig og tager ikke deres mands efternavn ( næsten overalt i Folkerepublikken Kina ). Børn arver normalt deres fars efternavn.
På russisk sættes der normalt et mellemrum mellem det kinesiske efternavn og navn: Efternavn , mens navnet er skrevet sammen. I gamle kilder blev kinesiske navne skrevet med en bindestreg (Feng Yu-hsiang), men senere blev den kontinuerlige stavemåde [1] :167 (korrekt - Feng Yu-hsiang) accepteret .
Typisk har kinesere en- eller tostavelsesfornavne , der er skrevet efter efternavnet. Der er en regel om, at et kinesisk navn skal kunne oversættes til Putonghua . Et velkendt tilfælde er forbundet med denne regel, hvor en far, en ivrig internetsurfer, blev nægtet registrering af sin søn i navnet " @ " ("et" eller "hund") [2] .
I forbindelse med hieroglyfskrivning, når man vælger et personligt navn, tages der ikke kun hensyn til aspekter som betydning og eufoni, men også skrivningen af hieroglyffer, der udgør stavelserne i navnet. Ikke kun enkelheden / kompleksiteten / skønheden ved at skrive kan tages i betragtning, men også de elementer, der udgør disse hieroglyffer, som har deres egen fortolkning (gunstig / ugunstig, mandlig / kvindelig, forbundet med et bestemt element osv.).
I Kina har der i tusinder af år været en tradition for rituel navneændring i forbindelse med opnåelse af en bestemt alder eller ændring af erhverv [3] [4] . Ved fødslen fik et spædbarn et officielt navn ( min , 名) og et "mælk" eller babynavn (xiao-ming, kinesisk 小名, pinyin xiǎo míng ). Da barnet kom ind i skolen, fik barnet et elevnavn - xueming ( kinesisk学名) eller xunming ( kinesisk訓名) [4] . Da forældrene var myndige, kaldte forældrene drengen eller pigen for det såkaldte "mellemnavn" , - det var for ham, at fremmede herefter skulle tiltales. Efter at have bestået eksamenerne modtog en person en daming ( kinesisk大名, "stort navn") eller guanming ("officielt navn"), som blev bibeholdt hele livet og brugt ved officielle lejligheder efter efternavnet [4] . For særlige fortjenester fik en repræsentant for adelen et øgenavn (hao, kinesisk øvelse号, pinyin hào ).
Med dannelsen af Folkerepublikken Kina undergik det komplekse navnesystem ændringer [5] . Komponentsammensætningen af kinesiske navne er blevet alvorligt forenklet [6] . Sammen med de kejserlige rækker og titler er det andet individuelle navn - tzu , kaldenavne behao , skolenavne xueming - gået ind i fortiden . Børns navne bruges stadig i dag, men principperne for deres valg er ændret [6] . Efter indførelsen af præventionspolitikken i Kina mistede payhan -systemet sin betydning [6] .
For eksempel havde Li Zhenfan ( Bruce Lee ) et barndomsnavn , Li Xiaolong (Li Lille Drage), som senere blev hans kaldenavn.
Mellemnavnet (字, zì ) er det voksennavn (字, zì ), der bruges gennem hele livet. Efter 20 år er mellemnavnet givet som et symbol på opvækst og respekt. Oprindeligt blev sådanne navne brugt efter mandlige navne, en person kunne modtage et mellemnavn fra sine forældre, fra den første lærer på den første dag, han gik på en familieskole, eller han kunne vælge et mellemnavn til sig selv. Traditionen med at bruge mellemnavne begyndte gradvist at forsvinde siden 4. maj-bevægelsen (1919). Der er to almindeligt accepterede former for mellemnavnet: Zi字 ( zì ) og Hao號 ( hào ).
Hao er et alternativt mellemnavn, der almindeligvis bruges som et pseudonym. Oftest består det af tre eller fire karakterer og kan i starten være blevet populært, fordi mange mennesker ofte havde de samme mellemnavne. Folk valgte oftest Hao for sig selv og kunne have mere end ét kaldenavn. Hao havde intet at gøre med navnet givet til en person ved fødslen og hans mellemnavn; snarere var kælenavnet noget personligt, nogle gange excentrisk. Valget af pseudonym kunne legemliggøre en hentydning eller indeholde en sjælden hieroglyf, ligesom det kunne passe til en højtuddannet forfatter. En anden mulighed er at bruge navnet på personens bopæl som pseudonym; derfor er pseudonymet for digteren Su Shi Dongpo Jiushi (dvs. "Dongpo Residence" ("På den østlige skråning")), en bolig, som han byggede i eksil. Forfattere brugte ofte pseudonymer i titlerne på samlinger af deres arbejde.
Navne på kinesere, der er emigreret fra Kina til andre lande, kan gennemgå forskellige transformationer. En af de mest almindelige er tilføjelsen af et nyt engelsk navn til det kinesiske navn og efternavn. I dette tilfælde, når du oversætter til russisk, skal det engelske navn gå først, derefter det kinesiske efternavn og derefter det kinesiske navn, på trods af at sekvensen <engelsk navn><kinesisk navn><kinesisk efternavn> ofte er skrevet på engelsk. Nogle gange er sekvensen <engelsk navn><kinesiske initialer><kinesisk efternavn> skrevet på engelsk, mens den er oversat til russisk i samme rækkefølge. En yderligere transformation kan være forsvinden af det kinesiske navn, og mens det er skrevet på engelsk, er det også oversat til russisk i sekvensen <engelsk navn><kinesisk efternavn>. Kineserne, der bor i Rusland, tilføjer ofte til det kinesiske efternavn eller til det kinesiske efternavn og det kinesiske navn det russiske navn og patronym, så skriver de henholdsvis <kinesisk efternavn><kinesisk navn><russisk navn><russisk patronym> eller <kinesisk efternavn ><Russisk navn> <Russisk mellemnavn> [4] :55 [7] :63 .
| Kinesiske navne, øgenavne og titler | |
|---|---|
| Generel | |
| Kejserlig | |
| Relaterede artikler | |
| Folks navne | |
|---|---|
| |
| national |
|
| monarker og adel | |
| religiøs | |
| historisk | |
| Kaldenavn | |
| Retsvidenskab | |
| skikke | |
| se også | |