Mellemnavn (Østasien)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 31. marts 2020; checks kræver 8 redigeringer .
Efternavn

Kina
Forenklet kinesisk : (表)字
Japan
kanji : 字
hiragana : あざな
Korea
hangul : 자
khancha : 字
vietnamesisk
vietnamesisk : tên chữ (tự)

Mellemnavnet [1] [2] i landene i Østasien er det navn, der blev givet i oldtiden, når en person indtræder i ægteskabsalderen (for drenge i en alder af 20 år og for piger i en alder af 15-20 år) år), når han eller hun bliver fuldt medlem af klanen [3] [4] .

Under dette navn var personen kendt i verden blandt slægtninge, venner, lærere [5] . Det andet navn kan i nogle tilfælde ændre sig [5] .

Kort information

I Kina var det siden oldtiden kutyme, at efter at en mand var blevet moden, blev det anset for respektløst for andre mennesker på samme alder at tiltale ham ved hans fornavn -名ming [4] . Således blev det ved fødslen opgivne navn kun brugt af personen selv eller hans ældre slægtninge; hvorimod mellemnavnet ( zi ) blev brugt af voksne jævnaldrende til at henvende sig til hinanden, når de kommunikerede eller skrev.

En søn [på] tyve år får en hat på og får en gaffel i hænderne. Han skal smide den på stengulvet. Som gaflen ringer, så vil sønnen blive kaldt. "Ding" - de vil kalde ham Ding, "dzyan" - det betyder, at de vil kalde ham Dzyan. Over for sin far knækker sønnen ikke hatten, og han forstår heller ikke vittigheder. Før herskeren [kalder subjektet sig selv ved] navnet Min. Døtre [under] forlovelse kaster en hårnål og giver et navn - Ding. [3]

"Record of Ceremonies" ("Li Ji")

Zi , for det meste, er et navn med to stavelser, det vil sige, at det består af to tegn og er normalt baseret på min eller navn givet ved fødslen. Yan Zhitui (顏之推), som levede under det nordlige Qi -dynasti , mente, at hvis formålet med et navn givet ved fødslen var at skelne en person fra en anden, så var formålet med et andet navn at indikere den moralske levedygtighed af en person udstyret med dette navn.

Forbindelsen, der ofte eksisterer mellem en persons mellemnavn og det navn, de fik ved fødslen, kan ses i tilfældet med Mao Zedong (毛澤東), hvis mellemnavn var Runzhi (潤之). Disse to tegn har samme rod - 氵 betyder "vand". Begge hieroglyffer kan oversættes til "benefit" eller "nourish" [4] .

En anden måde at danne et mellemnavn på er at bruge den homofoniske karakter 子 ( zi ), en høflig måde at henvende sig til en mand på, som det første tegn i det disyllabiske zì . Således var for eksempel mellemnavnet på Gongsun Qiao Zichan (子產), og digteren Tfu Fu  var Zimei (子美).

Også ofte i sammensætningen af ​​det andet navn betegnede den første hieroglyf fødselsrækkefølgen for drengen i hans familie. Så Confucius , hvis rigtige navn er Kung-Qiu (Kǒng Qiū, 孔丘), fik mellemnavnet Zhongni (Zhòngní 仲尼), hvor det første tegn 仲 (Zhong) viser, at han var den mellemste (anden) søn i hans familie. De tegn, der oftest bruges i sådanne tilfælde er: Bo (bó 伯) for det første barn, Zhong (zhòng 仲) for det andet, Shu (shū 叔) for det tredje, Ji (jì 季) - normalt for alle yngre dem, hvis der er mere end tre sønner i familien.

Brugen af ​​mellemnavnet begyndte omkring Shang -dynastiets tid og udviklede sig gradvist til et system, der blev meget almindeligt allerede i begyndelsen af ​​Zhou-dynastiet [4] . Dengang fik kvinder også et mellemnavn. Et sådant navn givet til en kvinde består som regel af en hieroglyf, der viser fødselsrækkefølgen blandt søstrene og hendes efternavn. For eksempel var Meng Jiang (Mèng Jiāng 孟姜) den ældste datter af Jiang-klanen.

I det moderne kinesiske samfund er denne tradition ikke længere generelt accepteret: traditionen med at bruge dem begyndte gradvist at forsvinde siden 4. maj-bevægelsen (1919) [4] .

Før det 20. århundrede blev koreanere, japanere og vietnamesere også omtalt med deres mellemnavne.

Mellemnavne på nogle kendte personer:

Efternavn personligt navn Efternavn
Laozi老子 Li (李) Er (耳) Bo Yang (伯陽)
confucius孔子 Kun (孔) qiu 丘 Zhongni (仲尼)
cao cao 曹操 Cao (曹) Cao (操) Mende (孟德)
Liu Bei劉備 Liu (劉) Bay (備) Xuande (玄德)
Sima Yi司馬懿 Sima (司馬) og (懿) Zhongda (仲達)
Zhuge Liang Zhuge (諸葛) Liang (亮) Kunming (孔明)
Li Bo李白 Li (李) Bai (Bo) (白) Taibai (太白)
Sun Yat-sen孫逸仙 Sol (孫) Deming (德明) Zaizhi (載之)
Mao Zedong毛澤東 Mao (毛) Zedong (澤東) zhunzhi (潤之)
Yue Fei岳飛 Yue (岳) Fei (飛) Pengju (鵬舉)

Noter

  1. ↑ Kontsevich, 2010 , s. 60.
  2. ↑ Martynenko, 2007 , s. 209.
  3. ↑ 1 2 Martynenko, 2007 , s. 210.
  4. ↑ 1 2 3 4 5 Wang S. Funktioner af kinesiske egennavnes funktion. Arkiveret 14. marts 2022 på Wayback Machine  - 2010.
  5. ↑ 1 2 Kontsevich L.R. Kinesiske egennavne og termer i russisk tekst (Transcription manual) . - M . : Ant, 2002. - S.  53 . — 263 s. — ISBN 5-8463-0090-1 .

Litteratur

Se også