| Campidansk dialekt | |
|---|---|
| selvnavn | Sardu Campidanesu, Campidanesu |
| lande | Italien |
| Samlet antal talere | 500 tusind (2007) |
| Status | der er en trussel om udryddelse [1] |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| italiensk afdeling romersk gruppe sardinsk | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | sro |
| WALS | srd |
| Atlas over verdens sprog i fare | 337 |
| Etnolog | sro |
| ELCat | 1231 |
| IETF | sro |
| Glottolog | camp1261 |
Campidanesisk dialekt ( Sard. Sardu Campidanesu ) er en standardiseret variant af det sardiske sprog , som hovedsageligt tales på territoriet i den tidligere provins Cagliari , Italien.
Traditionelt henviser navnet "Campidano" til det frugtbare område, der ligger omkring byerne Guspini og Villacidro . Campidanian og dens varianter kan findes i hele provinsen Cagliari, ikke kun provinsen Medio Campidano . Campidanesisk tales også i dele af provinsen Nuoro , især i regionen Ogliastra og i den sydlige del af provinsen Oristano , inklusive hovedstaden . Det er dog på dette tidspunkt, at sproget overgår til den logudoriske dialekt .
Den campidanske dialekt er forståelig for indbyggerne i det centrale og sydlige Sardinien, hvor der tales logudorisk [2] , men er ikke forståelig for dem, der bor i den nordlige del af øen, hvor der tales korsikansk-sardiske dialekter . Italiensktalende har svært ved at forstå campidanesisk, som enhver anden dialekt af sardinsk [3] . Sardinsk er en autonom sproggruppe og ikke en dialekt af italiensk [4] , som det ofte bemærkes, på grund af dets morfologiske, syntaktiske og leksikalske forskelle fra italiensk. I 2009 godkendte administrationen af Cagliari-provinsen stavning, fonetik, morfologi, ordforråd og ordforrådsregler for den campidanesiske dialekt.
Der er seks vigtigste gensidigt forståelige dialekter (underdialekter) af den campidanske dialekt: Arboren, Cagliar, Meridian, Ogliastra, Huspin og Villacidres. Cagliari er dialekten af Campidan, der tales i hovedstaden, Cagliari , men den tales også i de fleste af de nærliggende byer og landsbyer 15 km fra Cagliari.
Campidanese har en række låneord fra aragonesisk , catalansk og spansk . Siden begyndelsen af det 20. århundrede har der været en stigning i leksikalske lån fra det italienske sprog. Dette er især bemærkelsesværdigt, når det drejer sig om tekniske termer, som der ikke er ækvivalenter til Campidan. Men mange ord fra italiensk har ændret sig fonetisk til at lyde sardinsk. Lånte ord fra italiensk, der ender på o , erstattes ofte med y . Den stærke accent af Campidan ændrer også lyden af ordet.
Navneord i ental af 3. deklination af latinske navneord, der ender på "-i" (Campidan "pisci" og Logudor pisce ).
I flertal er artiklen "er" (Campidan er terras og Logudor sas terras ).
Nuværende participium i "-endi" (Campidan èssendi og Logudor èssende ).
Fastholdelse af det latinske fonem <qu> og <gu> (/kʷ/ og /gʷ/) i ord som akua (vand) og sànguni (blod).
Palataliseringen af det latinske ord er initial /k/ til /e/ OG /i/ (latinsk centrum > centu sammenligne Logudorian chentu ). I mellemposition ville /k/ være -/ʒ/- ( latin decem > dexi jf. Logudorian deghe ) eller -/ʃʃ/- (latinsk piscem > "pisci" ).
Transform /rj/ til /rg/, /nj/ til /ng/, /lj/ til /ll/ og /ti/, /te/ til /tz/.
Indsæt / a / før initialen / r / (lat. rubeum > arrubiu ).
Metateser (Logudorian Carbonia og Campidanian Crabonia ).
Catalansk indflydelse (ord som seu "katedral" lånt fra catalansk ).
Den campidanske dialekt bruger det latinske alfabet. Ligesom italiensk bruger campidanese ikke W og Y. Campidanese bruger også digraferne gh , som udtales /g/ , ch udtales /k/ før vokalerne e og i , tz udtales /ts/ , og x , udtales / ʒ/ .
I fonetisk syntaks udtales det endelige eller intervokaliske t /d/ (eks: issu andat , der betyder "han kommer", udtales issu andada ) og s udtales /s/ , (f.eks. sa mesu , der betyder "bord", udtales sa mez̪a ). Hvis der er konsonantlyde som s , t eller nt i slutningen af et ord, hvor hjælpevokaler normalt tilføjes (f.eks. sa domu , er domus(u) , hjem, huse). Hvis før en konsonant, så indsættes "i" før det normalt initiale s (fx: sa scala , er (i)scalas(a) , trapper, trapper). Ortografiske regler blev indført i provinsen Cagliari den 17. marts 2010. [5]
(30. maj 1225) Ego Benedicta de Lacon cum filiu miu donnigellu Guglelmu, per boluntadi de donnu Deu potestando parti de Calaris, fazzulli custa carta ad Sanctu Georgi de Sepollu de Gurgu et ad Sanctu Gorgoni et ad Sanctu Vittu pros Deu innanti et pro s'anima mia et de parentis mius. Dau potestadi et assoltura de paschiri et aquari sa causa de Sanctu Georgi de Sebollu daa Serramanna fini ad s'oliastru de Semassi, k'esti paris cun s'ortu de sutta billa, berbeis et cabras, et porcus et baccas, et eguas et cavallus. Georgi et ni ad sus serbus, nin pro Iuigi, nin pro donnigellu et nin pro curadori et nin pro armentariu et ni ad peruna personi de su mundu .
Femu cassadori [6]
(Efisiu Pintor Sirigu, Cagliari, 1765 - 1814)
Femu cassadori, e tenemu scupeta
E mai una beta - emu potziu cassai.
Ah! ita fortuna custorta appu tentu! Sendir'arziendi ind'una muntagnedda,Andendur'a cassa po divertimentu,Incontru passendiri una betixeddaTanti bellixedda - sartiendi in s'arroca,Beni fatte coca - de corpus gratziosa; Fiat grandu cosa - su ddi ponni avatu; M'aturu unu tratu - po dda cuntemplai. Po dda cuntemplai - m'aturu unu paguPo dda biri sola sartiend'e gioghendi; M'arrimu a su truncu de unu bell'imbragu,Pomi benni a tiru femu castiendi,Macunsiderendi - cementi pasciat,Mali mi pariat - su dda tenni morta:Arresolvu de un' 'orta - de no dda bociri,Ddolemu sighiri - senz ' 'e dda spaai. Ddolemu sighiri - fìnzas aund'andàtSenz' 'e mi dda perdi de vista un'istanti,A dognia parti issa si castiàt,Po chi cassadori non fessit ananti,Ma deu costanti - in cudd' idea miaSighemu in sa bia - ch 'issa caminàtSi si furriàt - deu m'acuamu,E atesu nd'andamu - po non m' osservai. Po no m'osservai - de cussas alturas,E de un'altu boscu plenu de spinas,Deu dd'aspettamu in mesu a is planuras,Po dda ferri beni asutta de sa schina:Ma issa mischina - sa morti timendi,Andàt scartendi - cuddu logu claru,Po tenni arreparu - de no essi bista,Caminendi crispa - po no dda ciapai. Caminendi crispa - in cussu montixeddu,E scurta scurta senz' 'e si fidai; Ita fazzu deu, senza de cerbedduSu passu de pressi mi pongu avanzai; A si furriai - benit a mi biri; Scapat a fuiri - coment' 'e unu lampu,Fuit de su campu - a mesu su padenti,Senz' 'e sciri comenti - dda podi incontrai. No sciemu cementi - prus dda podi biriCun disisperu de s'anima mia; Si de una parti dd' 'olemu sighiri,Mirendu s'arrastu, a bortas ddu perdiat; De tali genia - passu peda arratu; Sentendu su fattu - de m'essi inclarau; Non perdu coidau - camminu de pressi,Penzendi ch'iad essi - in logh' 'e arreposai. Penzendi, ch'iad essi - comenti giai fiat,Asut' 'e una mata dda biu discantzendu,Dda miru, e m'acatu chi prus no podiatScampai de mei, mischina, currendu; Dda biu dormendu - cun grandu dulciura; Biu s'ermosura - mindi parit mali,Chi corpu fatali - ddi trunchit sa vida:Senza de ferida - dd' 'olemu gosai. Chi si est dormida - dda scidu in cust'ora...Mi ndi cumpassivu, e ndi tengu piedadi,Custa beta mia dd'arriservu ancora,Biendu chi portat tanti giustedadi,Canzau giai m'at - ma est gratziosa,No est mellus cosa - de dda biri gioghendu. Est lesta sartiendu - est med'atrativa; Chi a prusu m'atriva - no mi fait plexeri; Giai ndi seu meri - no dd' 'ollu sparai. Femu cassadori.
Po cantu Biddanoa - 1987 [6]
(Benvenuto Lobina 1914 - 1993)
Su trenu de Casteddu arribat a mesudì. Ma de candu intràt in er furriàdas de Tacchu de Nurri e ancora no si biìat, s'intendìat su ciuff ciuff e su fragu de su fumu, màssima candu tiràt bentu estu. Sa primu a si biri fut sa macchina, candu s'incraràt in sa trincera de terra arrùbia e fut po lompi a su scàmbiu. Tandu su ciuff ciuff si faìat prus forti, en cuncórdiu cun er stantuffus chi movìant er arrodas, e su trenu, sulendu fumu biancu finza a celu, saludàt alligru er acacias chi fùant abetendiddu, che strantaxas pe parti. Mancai fessit cincu oras currendu e essit passau Campidanu, Partiolla, Trexenta e Sarcidanu, non parìat fadiau. Passau su scàmbiu arrallentàt e si poniat a passu de ómini po intrai in stazioni: cun imponénzia, cun importànzia, cun totu er ogus de sa genti puntaus asuba, cumpraxu. Ma candu si firmàt, asutta de is matas de ùlimu prus artas de sa stazioni, e sa genti cumenzàt a si accostiai, su ùrtimu ciuff pariat unu suspiru: fut própiu fadiau. Ma fut prexau su própiu, su trenu de Casteddu: en ananti de sa macchina er cuatru numerus de latoni – 1908 – brilliant che unu sprigu, e su capustatzioni, cun su berretu arrùbiu in conca, fut benendu a dspeunc arric. Kommentar donnia dì.