Bava Metzia
| "Bava Metzia" "Mellemport" | |
|---|---|
| aram. בבא tilbud | |
Bava Metzia , også Bava Metzia , Baba Metzia , Baba Mtzia , aram . בבא מציעא , bava metsi'a , lit. "mellemport" [1] , er en afhandling i Mishnah , Tosefta , Babylonsk og Jerusalem Talmud, den anden i Nezikin ("Skade") sektionen. Afhandlingen er hovedsageligt viet til spørgsmål om transaktioner , det vil sige funktionerne ved etablering og overførsel af rettigheder til ejendom, såvel som individets ansvar for en andens ejendom, der tages til opbevaring eller brug. [2]
Afhandlingens titel
Navnet på afhandlingen "midterporten" betyder, at den er den anden af tre - det vil sige den "midterste" del af den oprindeligt eksisterende afhandling af Mishnah "Nezikin" ("Damages"), dedikeret til jødisk civilret . Denne afhandling blev opdelt i tre dele (hebraisk "baba" [3] ; "bava") for at lette studiet på grund af dens store volumen. Ved opdelingen i dele var det ikke emnet, der blev taget i betragtning i første omgang, men ønsket om at gøre disse dele lig, som følge heraf, det sidste kapitel af Mishnah og de to sidste kapitler i Tosefta Bava Metzia er tematisk relateret til den næste afhandling, " Bava Batra ", som omhandler spørgsmål om ejerskab.
Emne
I Moseloven får civilretlige spørgsmål en hel del opmærksomhed. I afhandlingen "Bava Metzia" er budene, der regulerer betingelserne for at foretage transaktioner, genstand for detaljerede overvejelser:
Om fundet
Når du ser din broders okse eller får vandre, så forlad dem ikke, men giv dem tilbage til din bror; men hvis din broder ikke er dig nær, eller du ikke kender ham, så tag dem ind i dit hus, og lad dem være hos dig, indtil din bror søger dem, og giv dem så tilbage til ham; sådan gør med hans æsel, sådan gør med hans klæder, sådan gør med alt det tabte af din bror, som vil gå tabt af ham, og som du vil finde; du kan ikke undgå [dette]. Når du ser din brors æsel eller hans okse falde på vejen, så lad dem ikke forlade, men tag dem op med ham.
- For det andet. 22:1-4Om indbetaling
Hvis nogen giver sølv eller ting til sin næste at opbevare, og de bliver stjålet fra hans hus, så hvis en tyv bliver fundet, skal han betale to gange; og hvis Tyven ikke findes, så lad Ejeren af Huset komme for Dommerne [og sværge], at han ikke rakte sin Haand ud over sin Næstes Ejendom. Om alt, der strides, om et testamente, om et æsel, om et får, om klæder, om alt tabt, om hvilket nogen siger, at det er hans, skal begges sag føres for dommerne: hvem dommerne anklager, han vil betale sin nabo to gange. Hvis nogen giver sin næste et æsel eller en okse eller et får eller ethvert andet kvæg til at redde, og han dør eller kommer til skade eller bliver ført bort, så ingen ser det, da skal der aflægges ed før Herren imellem dem, at [den, der tager] ikke rakte sin hånd ud over sin næstes ejendom; og ejeren skal acceptere, men [han] vil ikke betale; og hvis det bliver stjålet fra ham, skal han betale sin ejer; men hvis han bliver revet i stykker af [dyret], så lad ham fremlægge det sønderrevne som bevis: han betaler ikke for det sønderrevne.
— Eks. 22:7-13Om køb og salg
Hvis du sælger noget til din nabo eller køber noget af din nabo, så fornærme ikke hinanden.
– Leo. 25:14Og også:
Når en fremmed slår sig ned i dit land, skal du ikke undertrykke ham.
– Leo. 19:33Om tilvejebringelse af midler i vækst
Bliver din broder fattig og falder i forfald hos dig, så støt ham, hvad enten han er fremmed eller nybygger, så han bor hos dig; tag ingen vækst og gavn af ham, og frygt din Gud; [Jeg er Herren], for at din bror må bo hos dig; giv ham ikke dit Sølv i Rente, og giv ham ikke dit Brød til Fortjeneste.
– Leo. 25:35-37
Du må ikke låne din bror til renter sølv eller brød eller noget andet, der kan gives til rente; lån til en fremmed mod rente, men lån ikke til din bror mod rente, for at Herren din Gud skal velsigne dig i alt, hvad dine hænder gør i det land, du skal tage i besiddelse.
- For det andet. 23:19 , 20Om ansættelse af arbejdere
Fornærme ikke en lejemand, fattig og tigger, fra dine brødre eller fra dine fremmede, som er i dit land, i dine boliger; giv samme dag hans løn, så solen ikke går ned før det, for han er fattig, og hans sjæl venter på hende; så han ikke råber til Herren imod dig, og der er ingen synd på dig.
- For det andet. 24:14 , 15Også:
Når du går ind i din næstes vingård, må du spise dig mæt af bær, så meget som din sjæl ønsker, men læg dem ikke i dit kar. Når du kommer til din næstes høst, så pluk ørerne med hænderne, men tag ikke seglen med i din næstes høst.
- For det andet. 23:24-55Ifølge rabbinernes fortolkning refererer dette bud til lejede arbejdere. Hertil hører også budet om holdningen til dyr: "Blok ikke munden på oksen, når han tærsker," 5 Mos. 25:4 .
Om lån, lejemål
Hvis nogen låner kvæg af sin næste, og det bliver beskadiget eller dør, og dets ejer ikke var hos ham, så skal han betale; var hans Ejer hos ham, skulde han ikke betale; hvis han blev ansat for penge, så lad ham gå for den pris.
— Eks. 22:14 , 15
Ingen skal tage de øvre og nedre møllesten som pant, for sådan en møllesten tager en sjæl som pant.
- For det andet. 24:14 , 15
Låner du noget til din nabo, så gå ikke til hans hus for at tage pant af ham, bliv på gaden, og den, du har lånt penge til, vil tage dit pant på gaden; men hvis han er en fattig mand, så går du ikke i seng med hans pant: giv ham pantet tilbage ved solnedgang, så han lægger sig til at sove i sine klæder og velsigner dig - og dette vil ske bær dig i retfærdighed for Herren din Gud ... og tag ikke en enkes klæder som pant.
- For det andet. 24:10-13 , 17Læren om transaktioner i Mishnah
Alle de mange forskellige transaktioner, der tages i betragtning i Mishna-afhandlingen, reduceres til fire typer lagringstransaktioner (ligesom i afhandlingen " Bava Kama " er alle muligheder for utilsigtet skade reduceret til fire typer). Mishnah 7:8 beskriver fire typer vogtere: fri vogter (שומר חנם), låntager (השואל), betalt keeper (נושא שכר), lejer (השוכר). Således skiller det sig ud: gratis opbevaring, opbevaring mod gebyr, lån (gratis), leje (betalt). Forskellen mellem dem er depotmandens ansvar for tab og beskadigelse af opbevaringsgenstanden: låntageren er ansvarlig for alt; en fri formynder er fri for ansvar, hvis han ikke klart har overtrådt opbevaringsbetingelserne; den betalte depot og lejer er ansvarlige for tyveri og bortkomst af genstanden. Hver transaktion har tegn på en af disse fire typer:
- Fund: Finderen fungerer som vogter for fundet.
- Køb og salg: sælgeren, efter at have modtaget pengene, bliver deres depot, indtil køberen accepterer varerne; Efter at have modtaget varerne, bliver køber dennes depot, indtil returperioden for varerne udløber.
- Håndværkeren er vogter af det produkt, han laver til kunden.
- Ansættelse af arbejdere og husleje betragtes som underarter af ansættelse.
- Åger er ulovlig opkrævning af et lån.
- Pantsætteren er pantets vogter.
Indhold
Afhandlingen "Bava Metzia" i Mishnah indeholder 10 kapitler og 101 afsnit.
Kapitel 1 indeholder love relateret til etablering af rettigheder til fund [4] ; samt en liste over dokumenter, som efter rabbinernes mening, hvis de bliver fundet, ikke skal returneres (donationer, testamenter, getas osv.), da det antages, at opstilleren af dokumentet besluttede at smide dem væk , ændrede mening om at håndhæve dem.
Kapitel to definerer reglerne for tilbagelevering af fund [5] . Hvis fundet ikke har individuelle træk, som den fortabte person kan beskrive det med, skal det ikke returneres og bliver finderens ejendom. Kapitlet giver tegn på fund, der ikke er gået tabt, men efterladt med den hensigt at returnere og samle op: sådanne fund kan ikke røres. Fremgangsmåden for annoncering af fund og opbevaring af fund omtales også.
Kapitel tre indeholder love om overdragelse af formuegoder til opbevaring: hvornår forældremyndigheden er forpligtet til at erstatte tabet eller skaden på formuegoder, og hvornår han er fri for ansvar.
Kapitel fire indeholder lovene om salgs- og købstransaktionen: proceduren for fremstilling, den tilladte margen, perioden for returnering af varerne, reglerne for fair handel.
Kapitel fem definerer tegnene på transaktioner, der falder ind under forbuddet mod åger.
Kapitel seks indeholder love for ansættelse af arbejdere, håndværkere og husdyr; beskæftiger sig med spørgsmål relateret til overtrædelser af vilkårene for transaktionen.
Kapitel syv behandler spørgsmål om lejearbejderes rettigheder og om de forhold, der fritager den lønnede depotforvalter for ansvar.
Kapitel otte indeholder lovene for udlejning af husdyr og huse.
Kapitel ni indeholder love om forpagtning af landbrugsjord, om betaling af ansatte, om pant.
Kapitel ti behandler forholdet mellem ejerne af fast ejendom, hvis besiddelser er over hinanden.
Interessante fakta
Mishnah 4:10 forbyder at spørge en sælger på markedet om prisen på et produkt uden et ønske om at købe, det er også forbudt at minde en proselyt om dets oprindelse - alt dette er en "offensiv" (אונאה).
Tosefta 4:3 tillader overdragelse af en gæld med underpris uden at anerkende den som en forhøjelse, hvilket dog giver dig mulighed for at omgå forbuddet mod at udstede lån til renter. For at gøre dette har låntager og långiver brug for en mellemmand. Låntageren bytter IOU'er for det samme beløb med formidleren, derefter indløser långiver IOU'en fra låntageren med rabat. Ved udløbet af låneperioden tilbagebetaler formidleren sin kvittering med låntagers kvittering, som långiver fremviser til eksekvering.
Bava Metzia 32b indeholder et påbud om at behandle dyr barmhjertigt ( Hebr . Dette udtryk er blevet et af de israelske naturbeskyttelsesfolks slogans, såvel som navnet på en israelsk velgørenhedsorganisation, der går ind for at hjælpe hjemløse bydyr.
Baba Metzia 38b indeholder en hån mod de babylonske lovlærere, som undersøgte lovene meget omhyggeligt og forsøgte at forudse de mest usandsynlige tilfælde. Som svar på et af disse udsagn følger svaret: "Det er rigtigt, du er fra Pumbedita , det er sædvanligt for dig at føre en elefant gennem et nåleøje."
Noter
- ↑ Baba Metzia // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
- ↑ Bava Metzia. Babylonsk Talmud. . Dato for adgang: 24. december 2010. Arkiveret fra originalen 3. april 2011.
- ↑ Baba // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
- ↑ Even-Israel (Steinsaltz) A. afhandling Bava Metzia // Babylonsk Talmud (Kommenteret udgave af Rabbi Adin Even-Israel (Steinsaltz) / oversættelse og udgave af Z. Meshkov. - Russian Scientific Center "Kurchatov Institute", 1995. - 343 s. — (jødiske kilder og kommentarer).
- ↑ Keati P. כרך א // סדר נזיקין. - Jerusalem: משניות קהתי בע"מ, 2003. - T. 7. - (משניות מבוארות).
Litteratur
Links
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|
| Seks afsnit af Mishnah | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||
| I Mishnah er lovene forklaret, i Tosefta ( tannaitternes værk ) og de to Gemaras ( amoraitternes værk ) studeres og kommenteres de i detaljer. | ||||||||||||
| Afhandlinger om den babylonske Talmud _ | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||
| Afhandlinger om Jerusalem Talmud _ _ | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||