Jeg

I , i (navn: i ) - bogstavet i de fleste slaviske kyrilliske alfabeter; 30. på bulgarsk , 32. på hviderussisk , 33. på russisk [1] og ukrainsk , sidst i alle fire (på ukrainsk siden 1990 , før det var der et blødt tegn i slutningen ); det blev udelukket fra serbisk i midten af ​​det 19. århundrede , det blev ikke indført på makedonsk , efter model for det nye serbiske. Det bruges også i de fleste kyrilliske skrifter på ikke-slaviske sprog. I det kirkeslaviske alfabet kaldes det også "jeg", men det ser todelt ud: og da det kombinerer to forskellige gammelslaviske bogstaver, kendt under de betingede navne " yus small " og " A iotized ", hvor lydværdien faldt sammen i meget lang tid, og kun den formelle stavemåde forblev forskel (se nedenfor). I det kirkeslaviske alfabet betragtes dette dobbeltbogstav "I" normalt som det 34. i rækkefølgen (nogle gange adskilles de to stilarter dog ved at sætte Ꙗ ( IA ) umiddelbart før Ѧ ; og nogle gange er der indsat noget andet mellem dem, f.eks. af varianterne af bogstavet O eller Ѡ ), i st.-sl. Det kyrilliske alfabet Ѧ indtager 36. pladsen, og Ꙗ ( IA ) - 34.; i Glagolitic eksisterer kun Ѧ (det ser ud til , at det er på 35. pladsen). Det siges almindeligvis, at ingen af ​​de nævnte tegn har en numerisk værdi, selvom det kyrilliske Ѧ nogle gange blev brugt til at repræsentere tallet 900, der ligner det arkaiske (ikke-klassiske græske alfabet ) antikke græske bogstav sampi (Ϡ) med det samme numerisk værdi. Formen af ​​det moderne bogstav I , svarende til et spejlbillede af det latinske bogstav R , gengiver den kursive stil af bogstavet Ѧ , som spredte sig allerede i midten af ​​det 16. århundrede (med en overfladisk omrids af dette bogstav, venstre ben forsvandt gradvist, og hele figuren drejede noget med uret, ligaturen Ꙗ ( IA ) så tæt på den nuværende håndskrevne og c med -formet hale ovenpå). I denne form blev det rettet med indførelsen af ​​civil type i 1708 og har ikke ændret sig meget siden da.

Brug

russisk sprog

I stødposition betyder:

• i begyndelsen af ​​et ord, efter vokaler og separatorer - et par lyde [ya];
• efter konsonanterne - deres blødgøring (hvis muligt) og lyden [a].

I en ubetonet stilling falder det praktisk talt sammen med lydene repræsenteret af bogstaverne E og I (former som vil - vilje - vilje udtales næsten ens og adskiller sig kun på skrift), sjældnere Yo (i ubetonet stilling, muligt ved lån : shogunat ), og i daglig tale stille og Yu (oftest i udsagnsordsendelser og participiumssuffikser: lim - bræger , klæbende - blæser ).

Efter hvæsende w , sh , h , u , guttural g , k , x , og også efter q , bruges det ikke, med undtagelse af udenlandske navne og navne, for det meste kun opstået som følge af formel transskription ( Dzhyakovitsa , Mkrtchyan, Siauliai, Anykschyai; gyaur, Kyakhta, Pyhyäjärvi; huaqiao osv.).

Kirkeslavisk

Reglerne for det kirkeslaviske sprog i den russiske udgave kræver brug af omridset Ꙗ i begyndelsen af ​​ord, og faktisk Ѧ  - i midten og i slutningen, med følgende to undtagelser:

• det personlige stedord ѧ҆̀ (= dem, 3. person akkusativ flertal og dobbelt) skrives med Ѧ (men det relative pronomen ꙗ҆́zhe (= hvilket, hvem, hvem) afledt deraf skrives med Ꙗ ;
• ordet ѧ҆zykъ og afledte deraf er skrevet forskelligt afhængigt af betydningen: taleorganet og kommunikationsmidlerne skrives gennem Ѧ , mens folket (" vores galѡv og ҆ med dem dvꙋna desѧti ꙗ҆zy̑kъ ") - gennem Ꙗ .

Kirkeslavisk stavemåde blev nogle gange brugt ved udskrivning af tekster på andre sprog - for eksempel russisk og serbisk; i dette tilfælde blev pronomenet for 1. person ꙗ҆̀ (som ikke findes i det egentlige kirkeslaviske sprog, det svarer til а҆́зъ ) som hovedregel overført af indskriften Ꙗ .

I modsætning til det russiske sprog er bogstavet Ѧ undertiden skrevet på kirkeslavisk efter hvæsning (selvom det i dette tilfælde læses på samme måde som bogstavet A ). De vigtigste tilfælde af dets brug i en sådan position er som følger:

• i endelserne af pronominer, participier, adjektiver og navneord angiver flertalsformer: dschѝ nascha (vores datter) - dschєrѝ nashisѧ (vores døtre);
• i suffikset af korte reelle participier af nutid (dem. kasus ental hankøn og intetkøn) kan nogle gange bruges til at fjerne homonymi med aoristformer : høre ( høre ) - høre (du/han hørte, aorist fra høre ; de ​​hørte, aorist fra høre ), men ofte skrevet uden behov, for eksempel i den fulde form høre (høre), ikke enslydende med noget.

Indtil det 17. århundrede (nogle gange senere) blev andre stavesystemer også brugt i Rusland: Især kunne Ꙗ placeres i begyndelsen af ​​ord og efter vokaler og Ѧ  efter konsonanter.

ukrainsk sprog

I det ukrainske sprog, i modsætning til russisk, er det ret almindeligt at have en blød kombination tsya : tsya (tsatsa), tsyatka (prik, plet, dråbe), tsyamkati (slurp), vulytsya ( gade) osv.

En forældet form for håndskrevet ukrainsk i , der ligner et sammensmeltet "ɛı" i bunden, er afledt af ligaturen Ꙗ .

Bulgarsk sprog

Jeg er det  sidste bogstav i det bulgarske alfabet . Den er lånt fra den russiske civile skrift og er grafisk (og set fra det russiske sprogs synspunkt - og fonetisk) arvingen til den lille yus Ѧ . Set fra det bulgarske sprogs synspunkt er denne bestemmelse forkert, fordi den fonetiske udvikling af den lille yus i det bulgarske sprog gav lyden [e]. I øjeblikket skrives I på bulgarsk i stedet for det historiske iotiseret "a" , i stedet for Ѣ i ord med en "yak"-udtale, såvel som i undtagelser med den fonetiske betydning [yъ] i nogle verbendelser, hvor den ioterede store yus (ѭ) historisk stod . Jeg har en fonetisk betydning [y] både i den korte og i den fulde konjugerede form af det hankønsnavn: lærere , lærere  - [lærere], [lærere].

Makedonsk sprog

Det bruges ikke i det moderne makedonske alfabet. I stedet for bogstavet I bruges bogstavkombinationen ја .

Serbisk sprog

Bogstavet Ya forsvandt fra det serbiske sprog i midten af ​​det 19. århundrede. Bogstavet I blev erstattet af bogstavkombinationen ја . For eksempel: serber. Jabuka  er et æble .

Andre sprog

Det er det 42. og sidste bogstav i det kasakhiske kyrilliske alfabet . Betegner [ j a ], i det latinske alfabet er det erstattet af kombinationen İa ia .

Antikke bogstaver

Selvom Ya og Ѧ  ikke er forskellige bogstaver, men kun historiske skrifttypevarianter af det samme tegn, er der et I - formet ikon i "gammelslavisk" stil (ofte i reklamer, på forsiden af ​​bøger om gammel russisk historie og filologi, osv.) i stedet for den klassiske stil Ѧ , som blev vedtaget til sådanne tilfælde i det 19. århundrede .

En stiliseret stil blev dog nogle gange stødt på allerede før revolutionen, se for eksempel en statskreditnota på tre rubler af 1905-modellen .

Stiliseret brug af "jeg" på latin

Bogstavet Ya, der ligner et spejlbillede af det latinske bogstav R, sammen med And (svarende til refleksionen af ​​N), for en taler af sprog med latinsk grafik er et af de mest slående elementer i det kyrilliske alfabet. I reklametekster, overskrifter, bannere osv., spiller om russiske emner, i latinske tekster, kan jeg erstatte R (se et eksempel fra avisen " The Sun "); dette er et eksempel på det såkaldte falske kyrilliske alfabet. På den anden side ser en omvendt R ud som I selv i de tilfælde, hvor det blot er en omvendt R uden en antydning af kyrillisk.

Kode tabel

I HTML kan det store bogstav I skrives som Я eller Я og lille i  som я eller я. Semi-formelle stilarter: store bogstaver Ѧ som Ѧ eller Ѧ, små bogstaver ѧ  som ѧ eller ѧ.

Noter

1. ↑ Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / kap. udg. Yu. S. Osipov . - M .  : Great Russian Encyclopedia, 2004-2017.

Litteratur

• Bulich S. K. I, bogstavet i det russiske alfabet // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• I // Bogplade - Yaya. - M .  : Soviet Encyclopedia, 1978. - ( Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / chefredaktør A. M. Prokhorov  ; 1969-1978, bind 30).
• Karsky E.F. Slavisk kyrillisk paleografi / Ed. udg. acad. V. I. Borkovsky . - 2. udg., faksimile . - L., M. (fax.): Fra Videnskabsakademiet i USSR; fra "Nauka" (fax), 1928, 1979 (fax). - S. 206-208. — 494 s. - 2700 eksemplarer.
• I  // Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / kap. udg. Yu. S. Osipov . - M .  : Great Russian Encyclopedia, 2004-2017.

Links

• Mig på Scriptsource.org 
• mig på Scriptsource.org 

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Bolshaya Yuzhakova Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron V. Dahl Desktop