Radonitskaya uge

Radonitskaja-ugen ( Radunitskaya-ugen , kirke. Fomina-ugen [1] ) er en festuge i slavernes folkekalender , som begyndte på Krasnaya Gorka og slutter lørdag.

"I denne uge bliver mennesker, der er døbt med de døde, døbt" [2] . "Glædelige forårsmarkeringer" afholdes. Flere gange om året ærede slavernes forfædre medlemmer af deres art - "dem, der er rejst for evigt til himlen" [2] . I Ukraine og det sydlige Rusland mente man, at fra påske eller skærtorsdag indtil Radunitsa besøger de døde deres nære og fjerne slægtninge [3] . I påsken ( den store dag ) bryder de deres faste, og på Radunitsa skal de føres "til Iriy og for at beskytte markerne og afgrøderne" [3] . Kun de "rastløse" - dem, der døde en unaturlig død eller udøbte - går til skovene og floderne [3] .

På samme dage er det skik at give gaver til "gudgivne" slægtninge til svigersønner og svigerdøtre. Disse dage blev betragtet som bryllup, konspirationer og matchmaking blev forsøgt sammenfaldende med begyndelsen af ​​maj, hvor det at spille bryllup blev betragtet som et dårligt varsel [4] .

Ugens og dages navne

Uge: Russisk Radonitskaya-uge, Radunitskaya-uge, Radonki, Wire-uge , Opdateringsuge [5] ; ukrainsk Mindedag, Babski se ud, Vesnyans glæde ; ukrainsk Hutsul. Sidste uge [1] ; Mark. Varkhushovaya uge, Harkushnaya uge, Rød uge, Død uge, Wired tyzhden, Lys uge, Ny uge, Darnikova uge ; bulgarsk Tomina uge [1] ; slovensk Beliteden [6] .

Søndag: Russisk Krasnaya Gorka, gæstfri søndag, Redomnoye søndag [7] , bål. Radunitsa [8] ; ukrainsk Tilbring en uge, Radunitsa, Radovnitsa, Radunets, Kister, Wake, Batkiv Store Dag [3] ; Mark. Artus søndag, Arkushovs uge, Darnikovs søndag, Darns uge, Bedstefædre strålende, prøvetidsuge, tråduge, Radovnitsa, Radulnitsa [9] .

Mandag: Russisk Radunitsa [8] ; ukrainsk Kister, Grave, Babsky Great Day, Wake, Se [10] , Radovnitsa, Radulnye bedstefædre [7] ; Mark. Garkushi, Dedovitsa, Dzedas er glade, bedstefædre er regnbue, Radonitsky, Volovsky ser ud [11] ; serbisk. Ukrs den døde mand, Incitament Monday, Pobusanije, Ruzhichalo, Ruzhichara [12] .

Tirsdag: Russisk Radunitsa, Rodonitsa, Radovnitsa, Radolnitsa, Radonnitsa, Radoshno, Radoshnitsa, Radozhnoe, Radunets, Joyful, Joyful Sunday, Redomny Sunday [7] , Navi day, Dead Radavanitsy [13] ; ukrainsk Radovnitsa, Radulny bedstefædre [7] , Babsky store dag ; Mark. Garkushi, Gradovitsa, Gradovnitsa, Gromnitsy, Krasnaya Gorka, Navskaya rainbow, Wake, Sand farvel, Fair farvel, Happy day, Radoninitsa, Radunitsa, Rainbow, Slægtninge [14] .

Onsdag: felt. Gromnitsy, Thunderous Wednesday, Dry Wednesday [15] .

Fredag: ukrainsk galitter. Langfredag ​​[16] .

Lørdag: Russisk Vyunets, Vyushnik [17] ; ukrainsk Didovs lørdag [16] .

Red Hill - Dag 1

På denne dag arrangerede pigerne de første forårsfester. Spil og festligheder fandt sted på bakkerne, som blev befriet fra sne tidligere end andre, deraf navnet - "rød" (det vil sige smuk) bakke. Normalt i Rusland blev bryllupper tidsbestemt til at falde sammen med Krasnaya Gorka, nogle steder begyndte det med minde om de døde (på kirkegården), hvorefter en helligdag blev arrangeret [18] .

Overalt gik piger på gaden og sang stenfluer . I hele Ukraine gik børn på denne dag fra hus til hus for at prise "Yar og Zelenachka", med en træsvale i hænderne [17] .

Krasnaya Gorka var en af ​​de mest elskede helligdage i det førrevolutionære Rusland . Derudover er Krasnaya Gorka en populær dag for ægteskaber , for bryllupper . Et russisk ordsprog sagde: "Der er et opgør blandt pigerne på Krasnaya Gorka" [19] .

I Øvre Volga-regionen blev aftenen (lørdag) eller Fomino-søndagen kaldt " Vyunishnik " eller "Klikunishno-søndag" - "de kørte loach" under de unges vinduer, hvilket markerede deres indtræden i fællesskabet af voksne ægtepar [ 20] . Moravans med Fomin om søndagen begyndte at spille bryllup [12] .

I den østlige del af den hviderussiske Polissya blev afskedsritualerne i Fomin søndag fortolket som at "se af påsken". I Brest -regionen og de tilstødende regioner i Volyn- og Rovno-regionerne blev der i begyndelsen af ​​ugen lavet "seing off winter" (jf . send vinter til Litauen ) [12] . I Brest-regionen ( landsbyen Sporovo ) går de søndag til bredden af ​​søen med gamle slidte koste ( dirkachs ) og kaster dem i vandet og siger: "Og kish, vinter, til Krakow. Indtil vi er stolte. Og kys, vinter, til Kiev. Bo efterlod os en lito” [21] . I landsbyen Khomutino Altai på Krasnaya Gorka "tændte de påsken" - de bragte halm til bjerget og tændte det, og dermed så påsken af ​​[22] .

"Glæde" af de døde - den anden og tredje dag

Ungdomsfestligheder fandt sted langs de "røde bakker" uden for landsbyens udkant [23] . I Polissya sagde de: "Ved pandelokkerne har bedsteforældrene ret, og du skal i gravene i morgen" [24] .

På Radonitsa (tirsdag) om eftermiddagen gik hele familien på kirkegården til deres kæres grave, hvor de rullede farvede æg over graven, hældte øl (senere - vin eller vodka) på gravene. Nogle af æggene blev givet til tiggerne med en anmodning om at huske deres forfædre, og de dækkede selv gravene med håndklæder , som de lagde forskellig mad på. Ejeren begraver det ene farvede æg i jorden, døber på denne måde med de døde, familien sidder omkring graven. Kvinderne græder. Så sætter de sig sammen med andre. Efter at have drukket øl eller vin spiser alle mad, der bringes i graven. Når de vender tilbage fra kirkegården, bliver de gamle mænd og kvinder hjemme om aftenen, og unge drenge og piger, nogle gange ægtepar, fører runddans, spiller brænder , synger sange, har det sjovt [25] .

I Serbien, såvel som blandt Ungarns kroater, er mandag en af ​​mindedagene - på denne dag besøger de kirkegårde. I det nordøstlige Bulgarien betragtes mandag også som en mindedag; blandt bulgarerne i Bessarabien dansede de ældre efter hjemkomsten fra kirkegården, og dette afsluttede mindehøjtideligheden [1] .

Gifte piger går

I løbet af ugen blev der arrangeret festlige gåture for de nybagte piger. Brudgommene gik til gengæld ud til bruden, hvilket fandt sted i den forårsfri luft, under de grønne baldakiner af blomstrende træer. Det sker også, at i stedet for de "grønne brude" finder selve håndtrykket sted . Nogle steder var der en skik (for eksempel i Kostroma-provinsen), der tillod fyrene, til ære for Mother-Damp-Earth, at hælde vand over de piger, de kunne lide. Hvem der end gennemblødte hvad, han måtte bejle til hende for hende. Den, der ikke gør dette, blev betragtet som en "kræsen gerningsmand", en tyv af en piges ære. Gustinsky -krøniken beskrev en sådan skik som følger: "Fra disse til en bestemt gud oversvømmer jeg folk til ofring, og den dag i dag skaber de i nogle lande sindssyge hukommelse: de forsamlede unge kaster legende en person i vandet, og nogle gange er det er disse guders handling, dette er dæmoner, knække og dø eller drukne; i andre lande kaster de det ikke i vandet, men hælder kun vand på det, men de bringer et offer til den samme dæmon” [26] .

Fra St. Thomas-ugen til Ivan-dagen  - "humle nætter" går Yar-Khmel om natten. Dette er den sjoveste tid for landsbyens ungdom. Ungdommen i disse nætter spiller sange, danser, løber ind i brænderne fra aftengry til morgen. “Yarilushka går gennem de mørke skove, Khmelinushka vandrer gennem landsbyerne. Yar Khmel praler af sig selv: Der er ingen mig, Yarilushka, smukkere, der er ingen mig, Khmel, sjovere - uden mig, munter, de spiller ikke sange, uden mig, unge, der er ingen bryllupper ... ". "Hvem Yarilo ser på, vil hans hjerte bede om kærlighed ..." [27] .

Vyunets, den sidste dag

På Fomins uge "Vyunets" [17] , eller "Vyushnik" konsulteret. Denne gamle ritual bestod af at gå under vinduerne med "Vyunitsky"-sange til ære for de nygifte, der blev gift fra efterår til forår. Selskabets bevægelse gennem landsbyen blev oplivet af vittigheder og forlystelser; De direkte optrædende af bypass-sangene blev ofte ledsaget af publikum. Ceremonien mindede om vintersange . En munter, smart klædt skare, der havde samlet sig på et bestemt sted, bevægede sig fra ende til anden af ​​landsbyen og begyndte at "se efter vinde og vinde" (ung). Desuden gjorde unge mennesker dette om morgenen og familiemænd og kvinder om aftenen. De bankede ind under vinduet med et særligt omkvæd: "Loach-weed, giv os vores æg!" Hvor der ikke er nygifte, der slap de for ubudne gæster ved at give et par æg, døbt med et af dem. Hvor er det unge par, der blev sunget særlige sange [28] .

Pigerne spillede runddans , og fyrene kæmpede på knytnæver og kæmpede en mod en, de sang sange foran sådan et hus, indtil begivenhedens helte selv kommer ud til dem og bringer godbidder frem: æg, øl, honning, nødder , honningkager, nogle gange penge til børn . Derefter synger den ældste af de lystige sangere en takkesang [28] .

Koret af unge stemmer sang med efter hvert vers: "Vyunets-godt gået, unge!" - sådan sluttede æren af ​​de nygifte indtil næste hus med de nygifte, hvor det samme gentages [29] .

Kald af regnen

I Tula- og Kostroma-provinserne på Radunitskaya-ugen i landsbyer og byer kaldte de den første regn. Da det begyndte at regne, vaskede de sig med regnvand. Hvis lynet blinkede, ville piger og kvinder komme ud i gården og også vaske sig med regn i den tro, at dette ville give dem skønhed og ungdom [30] .

I Bulgarien blev Mara Lishanka- ceremonien onsdag afholdt for at opfordre til den velsignede forårsregn og beskytte afgrøder mod hagl [31] .

Ordsprog og varsler

• Muntere er sangene om Maslenitsa, og mere muntre end som så - om Radonitsa [32] .
• Glædelig fastelavn er en søvnløs drukkenbolt, og den useriøse Radonitsa er en ven af ​​strålende glæde [32] .
• De drak ved Maslenitsa, med tømmermænd brød de sammen ved Radonitsa [33] .
• Smørede druksange om den sultne store fastetid brydes, fastelavnsklokkerne dæmpes, og Radonitsky-Vyunish-sangene høres langs de røde bakker, de genlyder med Semitsky-pigerne [32] .
• "Forældre åndede varmt fra deres grave," sagde de ved det første glimt af foråret [34] .
• Behandl ikke den afdøde forælders æresære om Radonitsa - i den næste verden vil ingen huske, behandle, tak [35] .

Se også

• Radonitsa
• Krasnaya Gorka  - søndag i Radonitsa-ugen
• Antipascha  - kirkelige ritualer søndag i Radonitsa-ugen
• Dag for de myrrabærende kvinder  - søndag efter Radonitsa-ugen
• Vyunishnik

Wikisource : Vyunic-sange

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 Agapkina, 2012 , s. 402.
2. ↑ 1 2 Corinthian, 1901 , s. 241.
3. ↑ 1 2 3 4 Skurativsky, 1995 , s. 110.
4. ↑ Corinthian, 1901 , s. 242.
5. ↑ Dubrovina, 2012 , s. 53.
6. ↑ Agapkina, 2012 , s. 404.
7. ↑ 1 2 3 4 Agapkina, 2009 , s. 390.
8. ↑ 1 2 Sakharov, 1885 , s. 189.
9. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 34, 72, 78, 195, 204, 206.
10. ↑ Voropay, 1958 , s. elleve.
11. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 61, 75, 77, 200.
12. ↑ 1 2 3 Agapkina, 2012 , s. 403.
13. ↑ Sakharov, 1885 , s. 185.
14. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 61, 68, 70, 125, 152, 182, 200, 205, 206, 207.
15. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 70, 207, 242.
16. ↑ 1 2 Skurativsky, 1995 , s. 111.
17. ↑ 1 2 3 Sakharov, 1885 , s. 187.
18. ↑ Blinova, 2000 , s. 67.
19. ↑ Zueva, 2002 , s. 85.
20. ↑ Agapkina, 2002 , s. 250.
21. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 195.
22. ↑ Shcherbakova, 2005 , s. 69-70.
23. ↑ Corinthian, 1901 , s. 245.
24. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 88.
25. ↑ Maksimov, 1903 , s. 425-426.
26. ↑ Corinthian, 1901 , s. 244.
27. ↑ Melnikov-Pechersky, 2013 .
28. ↑ 1 2 Corinthian, 1901 , s. 247.
29. ↑ Corinthian, 1901 , s. 247-248.
30. ↑ Sakharov, 1885 , s. 191.
31. ↑ Agapkina, 2002 , s. 657.
32. ↑ 1 2 3 Corinthian, 1901 , s. 248.
33. ↑ Corinthian, 1901 , s. 157.
34. ↑ Vlasova, 2000 , s. 583.
35. ↑ Corinthian, 1901 , s. 246.

Litteratur

• Agapkina T. A. Mytopoetiske grundlag for den slaviske folkekalender. Forår-sommer cyklus . — M .: Indrik , 2002. — 816 s. - ( Slavernes traditionelle spirituelle kultur . Moderne forskning).
• Radunitsa / T. A. Agapkina  // Slaviske antikviteter : Etnolingvistisk ordbog: i 5 bind  / under det generelle. udg. N. I. Tolstoj ; Institut for Slaviske Studier RAS . - M .  : Interd. relations , 2009. - V. 4: P (Krydder vandet) - S (Sive). - S. 389-391. - ISBN 5-7133-0703-4 , 978-5-7133-1312-8.
• Fomina Nedelya / T. A. Agapkina  // Slaviske antikviteter : Etnolingvistisk ordbog: i 5 bind  / under det generelle. udg. N. I. Tolstoj ; Institut for Slaviske Studier RAS . - M .  : Interd. relationer , 2012. - V. 5: C (Eventyr) - I (øgle). — S. 402–404. - ISBN 978-5-7133-1380-7 .
• Blinova G.P. Russiske folkeferier (teori og historie): lærebog. Fordel. - M . : Vuzovskaya bog, 2000. - 168 s. - ISBN 5-89522-083-5 .
• Vlasova M.N. Russisk overtro: en encyklopædisk ordbog. - Sankt Petersborg. : Azbuka, 2000. - 669 s. — ISBN 5267003794 .
• Voropay O. Ringer til vores folk (ukrainsk). - München: ukrainsk forlag, 1958. - bind 2. - 289 s.  (ukr.)
• Gromyko M. M. Kvindeferie //  Russisk livsstil . - M . : Institut for Russisk Civilisation, 2007. - S. 254 . - ISBN 978-5-902725-05-3 . Arkiveret fra originalen den 4. marts 2016.
• Dubrovina S. Yu. Sammensætning og systemisk tilpasning af ortodokst ordforråd i russiske dialekter (på grundlag af Tambov-dialekter): Monografi . - Tambov, 2012. - 213 s. Arkiveret 17. maj 2017 på Wayback Machine
• Zueva T. V. russisk folklore. Ordbogsreference. - M . : Uddannelse, 2002. - 334 s. — ISBN 5-09-011134-0 .
• Korinfsky A. A. Radonitsa - Krasnaya Gorka // Narodnaya Rus: Det russiske folks legender, overbevisninger, skikke og ordsprog hele året rundt . - M . : Udgave af Boghandleren M. V. Klyukin, 1901. - S. 241-248.
• Maksimov S. V. Radunitsa // Urent, ukendt og krydsmagt . - Sankt Petersborg. : Partnerskab R. Golike og A. Vilvorg, 1903. - S. 425-426.
• Melnikov-Pechersky P.I. I skovene. Bog en . - Prospect, 2013. - 644 s. — ISBN 5392127797 .
• Sakharov I.P. Legender om det russiske folk. Folkets Dagbog . - Sankt Petersborg. : Udgave af A. S. Suvorin, 1885.
• Skurativsky V. T. Didukh. - K . : Osvita, 1995. - 272 s. — ISBN 5-330-02487-0 .  (ukr.)
• Snegirev I. Russiske almindelige helligdage og overtroiske ritualer. (Udgave 4). - M . : Universitetstrykkeriet, 1839. - 40 s.
• Tolstaya S.M. Polessky folkekalender. — M .: Indrik , 2005. — 600 s. - ( Slavernes traditionelle spirituelle kultur . Moderne forskning). — ISBN 5-85759-300-X .
• Hristova G. P., Revneva S. N. Kalenderferier og ritualer i Voronezh-regionen // Kalenderritualer og rituel poesi i Voronezh-regionen . Afanasiev samling. Materialer og forskning. - Problem. III / Komp. T. F. Pukhova, G. P. Khristova. - M . : VSU Forlag, 2005. - S. 7-21 .
• Shcherbakova O. S. Folklore-etnografiske og sangtraditioner for russerne i Altai: Lærebog og læser. I 2 dele. Del 1 . - Barnaul: AltGAKI Publishing House, 2005. - 188 s. — ISBN 5-901897-25-0 . Arkiveret 8. april 2018 på Wayback Machine

Links

• Kirkens helligdage