Himmelfartsdag

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 8. maj 2020; checks kræver 3 redigeringer .
himmelfartsdag

Skinne. Slutningen af ​​1840'erne eller begyndelsen af ​​1850'erne
Type populær kristen
Ellers Ascension, "Pidnesennia" (ukrainsk), "Ushesnik" (hviderussisk)
Også Herrens himmelfart (Kirken)
Betyder se af forår, mødespænd
bemærket slaver
datoen 40. dag efter påske, torsdag
I 2021 28. maj ( 10. juni )
I 2022 20. maj ( 2. juni )
I 2023 12. maj ( 25. maj )
fest bad om en høst; gik på besøg; pigerne førte runddans; om aftenen blev der tændt et stort bål.
Traditioner bagte "Kristi bastsko", brødstiger, kager; forbud mod spinding og vævning; cumlenia
Forbundet med påske ( stor dag )
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Kristi Himmelfartsdag ( Kristi Himmelfart ) er en dag i folkekalenderen blandt slaverne , der falder på den 40. dag efter påske , som altid falder på torsdag, og dedikeret til minde om Herrens himmelfart [1] . Man mente, at forårets fulde blomstring og overgangen til sommer begynder på Kristi Himmelfartsdag; fra den dag begyndte de at se kilden [2] . Den sidste forårssøndag hed "at se foråret og møde med havfruer" [3] .

Andre titler

Russisk Ascension [4] , Ascension [5] ; ukrainsk Ascension, Ascension, Vshestya, Ascension, Resurrection [6] , hviderussisk. Uznyasenne, Ushestse, Ushesnik, Shosnik [7] [8] , Bulg . Spasovden, Spas [9] ; serbisk. Spasovdan [10] ; lavet. Spasovden, Ispas ; kroatisk Križ, Križevo, Spasovo, Sensa, Sensovo ; slovensk Vnebohod, Veliko Telovo, Križi, Afrten ; i.-pytter. Stupjenje do njebes, Bože spece ; n.-pytter. Stupny swežen, stwortk ; Polere Wniebowstąpienie ; slovakisk Vstúpenie Krista Pána [11] .

Skikke og overbevisninger

Bønderne mente, at himlens og helvedes døre fra den store dag og frem til himmelfarten stod åbne [12] : "paradisets døre åbnes, helvedes bånd er løst" [13] . Ferien fuldendte perioden med opløsning af grænser, verdens enhed: det guddommelige og det menneskelige, de levendes og de dødes, syndernes og de retfærdiges verden. Ifølge populære forestillinger, før Kristi Himmelfart, lider syndere, der sygner i helvede, ikke blot ikke, men kan også have det sjovt med de retfærdige: "Fra Store Dag til Himmelfart - hele verden ved det - og bedstefædre og børnebørn og paradis, og pine." Derfor blev Kristi Himmelfart i mange landsbyer betragtet som en mindedag [14] .

I løbet af disse fyrre dage er det forbudt at spytte på gaden, at smide affald der, fordi "du kan komme ind i Kristus, som kommer til hytterne under dække af tiggere." Overalt i Rusland er det nødvendigt at behandle de fattige og elendige mennesker med stor opmærksomhed [15] .

Ifølge russisk tradition er "fromme mennesker, der lever det sidste år af deres liv, givet af Gud selv for at se, hvordan en trappe går ned fra den åbne himmel til kirkens hovedæble. Engle og ærkeengle stiger ned langs den, og alle himlens kræfter, står i to rækker på siderne af trappen og venter på Kristus. Som klokken bliver slået til "Værdig" (bøn) , så rejser Spas-Batiushka sig og stiger op fra det syndige, fornyet af hans mest lysende opstandelse af jorden. Det er givet til få at se alle disse mirakler, men der er sådanne mennesker i verden” [5] .

På denne dag blev der kogt specielle pandekager: "Guds indpakning", "onuchki", "Kristi bastsko" - som blev bagt "Kristus på stien". Ifølge landsbyernes overbevisning er Frelseren Guds søn, fra søndag ( den store dag ) til Kristi Himmelfart går Rusland uden om, og landet er stort, og skoene er bast, ikke slidte, det trænger til en forandring. Der blev bagt begravelsesbrød af rugdej, som kunne hjælpe deres forfædres sjæle til hurtigst muligt at stige op til himlen; farvede æg. Børn bar småkager i form af stiger til marken, så rug og hør strakte sig højere mod himlen, eller til kirkegården for at mindes de døde. Der er en tro på, at hvis sådanne stiger tages ud på en kornmarkstrimmel og sættes en ved hvert hjørne af folden, så vil rugen vokse hurtigere og vokse sig højere end et menneske. Kun, ifølge de gamle, er det nødvendigt at gøre alt dette med hemmelig bøn og med forsigtighed fra et flot øje, med øje på en uvenlig, misundelig person, ellers vil det ikke gøre noget godt [16] .

I mange landsbyer i Voronezh-regionen blev der bagt stiger ved Ascension - "det var lettere for Gaspod at tage sig af os." Stigerne fik børnene at spise [17] . "De fejrede Kristi Himmelfart, gik på kirkegården til deres eget folk. Vi sagde farvel, fordi Gud forlod os, han rejste fra påske til treenigheden , og ved Kristi himmelfart havde han allerede forladt os. De bar påskekage på kirkegården , satte den på korset” [18] .

I Vologda-regionen , for at "at gøre det lettere for Kristus at stige op til himlen" [19] , bagte de i hvert hus hos værtinden kager med ostemassefyld, hvis kanter var bøjet og klemt i form af trin - "rogushki" eller " fresh ": "De bagte friske. Og de sagde, at Herren ville klatre op på disse klemmer. Knib er rundt omkring" [20] . De lavede kødretter, bagte tærter, inviterede gæster.

Mange steder var der skik at tage til Kristi Himmelfart for at besøge slægtninge og venner. I gamle dage kaldte man dette "at gå ved en skillevej", og gæsterne medbragte stiger bagt af hvededej med honning- og sukkermønstre som gave til værterne [5] .

Ifølge tegnene synger nattergale højere og højere end på alle andre tidspunkter på Kristi himmelfartsaften. Nogle steder kaldes denne nat for "nattergal", da selv fuglefangere ikke fanger nattergale, ellers "vil der ikke være sporer i et helt år". Det menes, at om morgenen på Ascension er Moder-Ost-Jord dækket med rigelig dug, som har stor helbredende kraft. Det bliver indsamlet om morgenen af ​​healere, for ”Hvis du kender sådan et elsket ord og hvisker det over himmelfartsduggen, så giv det til den syge at drikke [21] .

I nogle provinser, i den midterste zone af det russiske imperium, ved Ascension kørte de en spikelet (en form for runddans ) gennem landsbyer og landsbyer. "Spyd-bæring" blev udført i en særlig rækkefølge. Tidligt, tidligt om morgenen samledes og udstyrede landsbyens ungdom - piger, unge kvinder og fyre med nygifte; sammen med solopgangen, holdt hånden i to, gik de til udkanten. Her stod alle på to rækker, ansigt til ansigt, og tog igen hinandens hænder. Således opnåedes en levende bro, der strækker sig ud i et smalt bånd, fuld af blomster af festlige kjoler. En lille pige med en krans på hovedet, dekoreret med flerfarvede bånd med blomsterbind, fik lov til at gå langs denne bro af sammenføjede hænder. En pige vil passere gennem hænderne på et par, - broens levende led løber fremad og kommer igen i kø. Så hele optoget nåede selve vintermarken. På dette tidspunkt sang pigerne: ”Lada, Lada! Åh Lada! Åh, Lada! [22] .

I Gomel-provinsen blev ritualet med " begravelse (kørsel) pile " [23] tidsindstillet til at falde sammen med Ascension . Mange steder udfører landsbyboerne dåb af gøg den tredje, nogle gange den femte, sjette eller syvende søndag efter påske, og mere på dagen for de myrrabærende kvinder (fjorten dage efter påske søndag) [24] . I Talovsky-distriktet i Voronezh-regionen omfatter feriens skikke elementer af "Trinity"-ritualerne: cumming , krølle kranse [25] .

I mange landsbyer blev ritualerne for "zhitens trylleformular" observeret: bondekvinder gik ind i marken, stod hver ved sin egen kornmark, bøjede sig for de fire kardinalpunkter og kastede en stigeformet småkage opad og sagde: "Så at min rug også bliver høj.” Herefter blev stigen spist. Nogle gange fløj hjemmelavede skeer og æg op med de samme sætninger. Anmodninger om højlinned kunne tilføjes [19] .

Ordsprog og varsler

Se også

Noter

  1. ↑ Corinthian, 1901 , s. 275.
  2. ↑ Propp, 1995 , s. 123.
  3. ↑ Maksimov, 1903 , s. 460.
  4. ↑ Nekrylova, 1991 , s. 470.
  5. ↑ 1 2 3 Corinthian, 1901 , s. 274.
  6. ↑ Sapiga, 1993 .
  7. ↑ Vasilevich, 1992 .
  8. ↑ Lozka, 2002 , s. 118.
  9. ↑ Marinov, 1891 , s. 159.
  10. ↑ Petroviћ, 1970 , s. 284.
  11. ↑ Agapkina, Kabakova, 1995 , s. 402.
  12. ↑ Shangina, 2003 , s. 117.
  13. ↑ 1 2 3 Corinthian, 1901 , s. 271.
  14. ↑ Baranova et al., 2001 , s. 85.
  15. ↑ Shangina, 2003 , s. 116.
  16. ↑ Strakhov, 1991 , s. 152.
  17. ↑ Pukhova, Hristova, 2005 .
  18. ↑ Pukhova, Hristova, 2005 , s. 104.
  19. ↑ 1 2 Brudnaya et al., 1996 , s. 188.
  20. ↑ Kulev, Kuleva, 2004 .
  21. ↑ Corinthian, 1901 , s. 272.
  22. ↑ Corinthian, 1901 , s. 272-273.
  23. ↑ Vasilevich, 1992 , s. 608.
  24. ↑ Tereshchenko, 1999 .
  25. ↑ Hristova, Revneva, 2005 , s. 17.
  26. ↑ 1 2 Baranova et al., 2001 , s. 87.
  27. ↑ Usov, 1997 , s. 179.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger
 Slavernes folkelige helligdage