Aserbajdsjansk skrift

Aserbajdsjansk alfabet  ( aserbajdsjansk Azərbaycan əlifbası ) er alfabetet for det aserbajdsjanske sprog . Der er tre officielle alfabetiske systemer på det aserbajdsjanske sprog: på aserbajdsjan  - på latin , i Iran  - på arabisk , i Rusland ( Dagestan ) - på kyrillisk .

Historie

Arabisk-baseret alfabet

Indtil 1922 brugte aserbajdsjanerne den arabiske skrift med yderligere tegn, der er karakteristiske for de tyrkiske sprog ( ڭ , گ , ۋ , ﭺ , پ , ژ ) [1] . Det var et ret vanskeligt grafisk system, som nogle gange blev bemærket af fremtrædende repræsentanter for den aserbajdsjanske kultur [2] . For eksempel påpegede digteren Fuzuli tilbage i det 16. århundrede kompleksiteten af ​​den arabiske skrift [3] . I Aserbajdsjan SSR blev det arabiske alfabet brugt (i de senere år parallelt med det latinske) indtil 1929. Aserbajdsjanere , der bor i Iran, fortsætter med at skrive med arabiske bogstaver, men stavningen af ​​et sådant bogstav er endnu ikke blevet standardiseret.

Romanisering

De første projekter til oversættelse af aserbajdsjansk skrift til det latinske alfabet dukkede op i midten af ​​det 19. århundrede. En af varianterne af det nye alfabet blev kompileret af Mirza Fatali Akhundov , men tingene gik ikke ud over projekter. Så tilbage i 1857 skrev Akhundov på persisk sit første udkast til reformen af ​​det arabiske alfabet, hvori han påpegede manglerne ved den arabiske skrift og foreslog måder at løse dem på [4] . I 1863 tog Akhundov en tur til Konstantinopel med det formål at støtte sit projekt. Men på trods af hæderen til Akhundov, blev hans projekt afvist af Anjuman-Dansk Videnskabelig Selskab. Som svar foreslog Akhundov "at afvise det islamiske alfabet helt, acceptere det europæiske skriftsystem og skrive i overensstemmelse hermed fra venstre mod højre" ... osv. Som et resultat af arbejdet med et nyt projekt er Akhundov ved at udarbejde et nyt alfabet baseret på det europæiske system og med 42 tegn (32 konsonanter og 10 vokaler). I det nye projekt beholdt Akhundov både alle bogstaver tilgængelige i det arabiske alfabet og tilføjede manglende vokaler [5] .

I begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev spørgsmålet om at skifte til det latinske alfabet gentagne gange rejst af den aserbajdsjanske intelligentsia. Jalil Mammadquluzade , Hasan-bek Zardabi , Nariman Narimanov og andre gik ind for udskiftningen af ​​det arabiske alfabet [6] . I 1919 blev der nedsat en kommission under undervisningsministeriet i Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan for at udvikle et nyt alfabet. Et af projekterne præsenteret af A. Efendizade blev godkendt og offentliggjort.

Efendizades alfabet: a ä bc ç de ë fghijklmn n̈ o ö pq ƣ rstuvwxyz ƶ' (apostrof) [7]

Begivenhederne i borgerkrigen forhindrede gennemførelsen af ​​dette projekt. Efter proklamationen af ​​den aserbajdsjanske SSR blev spørgsmålet om latinisering af aserbajdsjansk skrift igen anerkendt som relevant. I maj 1922 blev der nedsat en komité for overgangen til den latinske skrift [8] . I 1922 blev det nye alfabet godkendt. I 1925 blev det indført i officiel brug parallelt med arabisk.

1922 alfabet: Aa Bb Cc Çç Dd Ee Əə Ff Gg Ƣƣ Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn​Ŋŋ Oo Ɵɵ Pp Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx Yy Zz Ƶƶ ' (apostrof) [9]

Siden 1926 begyndte diskussioner om at forbedre det nye alfabet. I maj 1926 erklærede formanden for Aserbajdsjans centrale eksekutivkomité, Agamaly oglu , latinisering som det centrale spørgsmål om revolutionen i Østen [10] . Den 21. juli 1928 blev en resolution vedtaget af den centrale eksekutivkomité og rådet for folkekommissærer i Aserbajdsjan SSR om overgangen til det latinske skrift [8] .

Indførelsen af ​​det nye alfabet stødte på modstand fra bønderne. I 1928 og 1929 og igen i 1931 og 1932. overalt i Aserbajdsjan var der tilfælde af vold fra bønder mod lærere, Komsomol-medlemmer og aktivister fra kvindeafdelingen, som kom til landsbyer for at lære at læse og skrive baseret på det nye alfabet [11] .

I 1933 blev et nyt alfabet vedtaget, som ændrede stilen på nogle bogstaver og andres fonetiske betydning. Det aserbajdsjanske latiniserede alfabet gennemgik endnu en forfining i 1938 (bogstavet N̡n̡ blev annulleret).

1938-alfabet: Aa Bʙ Cc Çç Dd Ee Əə Ff Gg Ƣƣ Hh Ii Jj Kk Qq Ll Mm Nn​Oo Ɵɵ Pp Rr Ss Şş Tt Uu Vv Xx Yy Zz Ƶƶ' (apostrof)

Kyrillisering

I maj 1939 begyndte diskussioner om at oversætte det aserbajdsjanske alfabet til kyrillisk . Mange forskellige projekter er blevet fremsat og offentliggjort i pressen. Det første udkast omfattede bogstaverne A a, B b, C c, D g, Ƣ ƣ, D d, E e, Ә ә, Zh, Z z, I i, Y y, K k, Қ қ, L l, M m, N n, O o, Ө ө, P p, R r, C s, T t, U y, Ў ў, F f, X x, Һ һ, H h, Ҷ ҷ, Sh w, Y s , ' (apostrof) [12] . I august 1939 blev et andet udkast til det kyrilliske alfabet foreslået: A a, B b, C c, G g, G g, Һ һ, Ƣ ƣ, D d, E e, Ә ә, Zh Zh, Z z, I og, J ј, K k, L l, M m, N n, O o, Ө ө, P p, R r, C s, T t, U y, Y y, F f, X x, H h, Sh w , Ы ы, ' (apostrof) [13] .

Den 11. juli 1939 blev der vedtaget en lov om oversættelse af det aserbajdsjanske alfabet til kyrillisk [8] .

Den 15. november 1939 blev et nyt kyrillisk alfabet officielt godkendt, udviklet af den alfabetiske kommission under Rådet for Folkekommissærer i Aserbajdsjan SSR.

Godkendt alfabet fra 1939: A a, B b, C c, G g, Ғ ғ, D d, E e, Ә ә, Zh, Z s, I og, Y y, K k, Ҝ ҝ, L l, M m, N n, O o, Ө ө, P p, R r, C s, T t, U y, Y u, F f, X x, Һ u, C c, H h, Ҹ ҹ, Sh w , S s, E e, Yu yu, jeg er, ' (apostrof) [14]

Ifølge den amerikanske videnskabsmand, specialist i problemerne med historien om landene i Nær- og Mellemøsten, Ph.D. Frank Hagle , "er det kyrilliske alfabet mere egnet end arabisk skrift til det aserbajdsjanske sprog, som er kendetegnet ved harmonien af vokallyde. Hvad angår fonetik, er det nuværende alfabet det mest velegnede til de tyrkiske sprog" [15] .

I 1947 blev bogstavet Ts, der tidligere blev brugt til russiske lån, udelukket fra alfabetet. I 1958 led bogstaverne Ee, Yuyu, Yaya samme skæbne, og bogstavet Yi blev erstattet af Јј. Dette alfabet var officielt gyldigt indtil 2001. Aserbajdsjanere, der bor i Dagestan, fortsætter med at bruge det kyrilliske alfabet den dag i dag, selvom det latinske alfabet i øjeblikket bruges i aserbajdsjanske sprogklasser i skolerne. Derbent aserbajdsjansk-sprogede avis " Derbent " udgiver materialer hovedsageligt på kyrillisk, men nogle artikler er publiceret på latin [16] . Et karakteristisk træk ved det aserbajdsjanske kyrilliske alfabet var, at det indeholdt bogstaverne Ҝ og Ҹ , som ikke fandtes i andre sprogs skrifter [17] .

Moderne latin

I 1991, efter Sovjetunionens sammenbrud og Aserbajdsjans uafhængighed, blev det aserbajdsjanske skrift igen oversat til det latinske alfabet, som stadig bruges i dag (i det originale udkast skulle Ää i stedet for bogstavet Əə blive brugt) . Siden 1992 begyndte en gradvis overgang til det latinske alfabet i Aserbajdsjan, som sluttede i 2001. Har 32 bogstaver.

Moderne alfabet:

Latinske og kyrilliske bogstaver har en en-til-en korrespondance, selvom rækkefølgen af ​​bogstaverne er forskellig.

Sammenlignende tabel over alfabeter

Translitterationstabel
Arabisk (i Iran , før 1929 også i Aserbajdsjan SSR )	Latin (1922-1933)	Latin 1933-1939	Kyrillisk (i Dagestan , indtil 1992 også i Aserbajdsjan )	Latin (siden 1992)	IPA
ﺍ	A a	A a	A a	A a	[ɑː]
ﺏ	Bb	Bʙ _	B b	Bb	[b]
ﺝ	c c	Ç ç	Ҹҹ	c c	[ʤ]
چ	Ç ç	c c	h h	Ç ç	[ʧ]
ﺩ	D d	D d	D d	D d	[d]
ﻩ	e e	e e	Hende	e e	[ɛ]
ﻉ	Əə	Əə	ɘ ə	Əə	[æ]
ﻑ	F f	F f	f f	F f	[f]
گ	Ƣ ƣ	G g	Ҝ ҝ	G g	[gʲ]
ﻍ	G g	Ƣ ƣ	Ғ ғ	Ğğ	[ɣ]
ﺡ , ﻩ	H h	H h	Һ һ	H h	[h]
ﺥ	X x	X x	x x	X x	[x]
ﻱ	I̡ı̡		s s	jeg	[ɯ]
ﻱ	jeg i	jeg i	Og og	jeg i	[ɪ]
ﺝ	Ƶ ƶ	Ƶ ƶ	F	Jj	[ʒ]
ﻙ	Q q	Kk	K til	Kk	[k]
ﻕ	Kk	Q q	G g	Q q	[g]
ﻝ	l l	l l	L l	l l	[l]
ﻡ	M m	M m	Mm	M m	[m]
ﻥ	N n	N n	N n	N n	[n]
ڭ	Ꞑꞑ	Ꞑꞑ [18]			[ŋ]
ﻭ	O o	O o	Åh åh	O o	[ɔ]
ﻭ	Ɵɵ	Ɵɵ	Ө ө	Ö ö	[œ]
پ	Pp	Pp	P p	Pp	[p]
ﺭ	R r	R r	R p	R r	[r]
ﺙ , ﺱ , ﺹ	S s	S s	C med	S s	[s]
ﺵ	W h	Ş ş	W w	Ş ş	[ʃ]
ﺕ , ﻁ	T t	T t	T t	T t	[t]
ﻭ	Å å	U u	u u	U u	[u]
ﻭ	U u	Å å	Y Y	Ü ü	[y]
ﻭ	Vv	Vv	ind i	Vv	[v]
ﻱ	Jj	Jj	Ј ј	Å å	[j]
ﺫ , ﺯ , ﺽ , ﻅ	Zz	Zz	W h	Zz	[z]

Overførsel af egennavne

Udenlandske navne og titler translittereres i overensstemmelse med reglerne for aserbajdsjansk skrift: for eksempel er George Bush ( George Bush ) skrevet som "Corc Bus", Gerhard Schröder ( Gerhard Schroeder ) - "Gerhard Şröder", Jacques Chirac ( Jacques Chirac ) - "Jak Şirak" osv.

Eksempler

Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder i aserbajdsjan:

Se også

• Aserbajdsjansk-russisk praktisk transskription
• Hasanoglu Izzeddin  - grundlæggeren af ​​aserbajdsjansk litteratur (XIII-XIV århundreder)
• Agamaly-Ogly Samed-Aga  - promotor for den første overgang til det latinske alfabet
• Jeg uden en prik

Noter

1. ↑ Gilyarevsky R. S., Grivnin V. S. Determinant for verdens sprog ifølge skrift. - M . : Nauka, 1964. - S. 48.
2. ↑ Sovjet Aserbajdsjan: myter og virkelighed. - Baku: Elm, 1987. - S. 293.

   Uden at benægte den store positive rolle, arabisk skrift har i aserbajdsjansk kulturs historie, skal det dog bemærkes, at dette er et meget vanskeligt grafisk system. Mange fremtrædende kulturelle personer fra det aserbajdsjanske folk talte om dette.

3. ↑ Sovjet Aserbajdsjan: myter og virkelighed. - Baku: Elm, 1987. - S. 293.
4. ↑ Tagiev, 1928 , s. 58.
5. ↑ Tagiev, 1928 , s. 59.
6. ↑ Sovjet Aserbajdsjan: myter og virkelighed. - Baku: Elm, 1987. - S. 294.
7. ↑ Ёbdyllah bëj Ёfёndi Zadë. Son̈ Tyrq elifbasw. Baqu, 1919
8. ↑ 1 2 3 Azərbaycanin mədəniyyət təqvimi. - Baku, 2019. - S. 99. - 510 s.
9. ↑ Agazadeh, F. Essay om historien om udviklingen af ​​den nye alfabetbevægelse. Kazan, 1928
10. ↑ Baberowski J. Fjenden er overalt. Stalinisme i Kaukasus . - M . : Russian Political Encyclopedia (ROSSPEN), Foundation "Presidential Center B.N. Jeltsin", 2010. - S.  594 . — ISBN 978-5-8243-1435-9 .
11. ↑ Baberowski J. Fjenden er overalt. Stalinisme i Kaukasus . - M . : Russian Political Encyclopedia (ROSSPEN), Foundation "Presidential Center B.N. Jeltsin", 2010. - S.  587 . — ISBN 978-5-8243-1435-9 .
12. ↑ Әdәvijjat ƣәzeti 23/05/1939 . Hentet 21. november 2021. Arkiveret fra originalen 21. november 2021. (ubestemt)
13. ↑ Әdәvijjat ƣәzeti 22/08/1939 . Hentet 21. november 2021. Arkiveret fra originalen 21. november 2021. (ubestemt)
14. ↑ G. G. Ismailova. Om historien om det aserbajdsjanske alfabet // Spørgsmål om at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR / N. A. Baskakov. - M . : "Nauka", 1972. - S. 28-40 .
15. ↑ Sovjet Aserbajdsjan: myter og virkelighed. - Baku: Elm, 1987. - S. 295.
16. ↑ Dərbənd avis . Hentet 31. marts 2018. Arkiveret fra originalen 1. april 2018. (ubestemt)
17. ↑ Gilyarevsky R. S., Grivnin V. S. Determinant for verdens sprog ifølge skrift. - M . : "Nauka", 1964. - S. 47.
18. ↑ Fjernet fra alfabetet i 1938

Litteratur

• G. G. Ismailova. Om historien om det aserbajdsjanske alfabet // Spørgsmål om at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR / N. A. Baskakov. - M . : "Nauka", 1972. - S. 28-40 .
• Tagiev I. Mirza Fatali Akhundov og det nye tyrkiske alfabet // Østens kultur og skrift. - F. , 1928. - S. 58-61 .