Yusy
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 31. maj 2022; checks kræver 3 redigeringer .
|
Denne side eller sektion indeholder specielle Unicode-tegn . Hvis du ikke har de nødvendige skrifttyper , vises nogle tegn muligvis ikke korrekt. |
Yusy -bogstaver i de gamle slaviske alfabeter, kyrilliske og glagolitiske , der angiver gammelslaviske nasale vokaler , som senere (i det 10. århundrede) mistede deres nasalisering på de fleste slaviske sprog [1] [2] .
Formentlig kommer begge kyrilliske yus enten fra en speciel inskription af det græske bogstav alfa Ѧ, karakteristisk for kristne inskriptioner fra det 9.-11. århundrede, eller, ifølge en anden version, fra en glagolitisk lille yus, roteret 90° med uret [3] . Det er også muligt, at dette bogstav er lånt fra det gamle bulgarske alfabet , hvor der er et tegn som Ѧ [4]
Yus small
Yus small (Ѧ ѧ) betegnede den nasale vokal [ ɛ̃ ]. Indskrift på kyrillisk - , på glagolitisk - . Over tid, på de østslaviske sprog, blev det til en lyd [ a ] efter en blødgjort konsonant, der på skrift er angivet med bogstavet I : fem "fem". Det moderne bogstav I stammer fra den kursive form af den lille yus fra det 17. århundrede og blev fastsat ved indførelsen af civil type i 1708.
I det moderne kirkeslaviske sprog i den russiske version adskiller lille yus og iotiseret A (Ꙗ) sig ikke i udtale: begge tegn svarer til russisk Ya. I nogle pædagogiske alfabeter blev yus og Ꙗ endda trykt side om side, som om de var varianter af det samme bogstav. Reglerne for kirkeslavisk stavemåde kræver brug af bogstavet Ꙗ i begyndelsen af ord og yusa i midten og til sidst, med følgende to undtagelser [5] :
- det personlige pronomen i (= dem, 3. person vin. kasus flertal og dobbelttal ) er skrevet gennem yus (men det relative pronomen dannet af det yazhe ("hvilken, hvilken, hvilken") - gennem Ꙗ);
- Ordsproget og dets afledninger er skrevet forskelligt afhængigt af betydningen: taleorganet og kommunikationsmidlerne er skrevet gennem den lille yus, mens folket ("invasionen af gallerne og med dem tolv sprog") - gennem Ꙗ .
Den nasale lyd af det slaviske sprog afbildet af den lille yus blev ikke til "jeg" på polsk, og bogstaverne Ę og Ą svarer til den efter bløde konsonanter ( polsk pięć, piąty , russisk fem, femte < Proto-Slav * рętь , *pętъ ). Den nasale udtale er bevaret, bortset fra ę i nogle positioner (f.eks. når ę er i slutningen af et ord).
Yus big
Yus big (Ѫ, ѫ) betegnede en nasal vokal [ ɔ̃ ]. Indskrift på kyrillisk - , på glagolitisk - . På russisk, fra det 10. - 11. århundrede, faldt det sammen i udtalen med [y]: flod "hånd". Fra midten af det 12. århundrede forsvandt det fra russisk skrift (erstattet af bogstavet U ), vendte tilbage under sydslavisk indflydelse i det 15. århundrede og forsvandt fuldstændigt i det 17. århundrede .
I det bulgarske alfabet eksisterede den store yus ( golyam yus , golyama nosovka , udbredt ъ ) før 1945-reformen, selvom vokalen for længst var holdt op med at være nasal og lød det samme som Ъ. I det polske alfabet svarer bogstaverne Ę og Ą efter solide konsonanter til den store yus ( polske ręce, rąk , russiske hænder, hænder < Proto-Slav *rǫka ; polsk pąć , russisk måde < Proto - Slav *pǫtъ ) , og nasal udtale bevares.
I kirkeslavisk skrift findes den store yus kun i en speciel tabel - nøglen til Paschalias grænser , der markerer de år, hvor fejringen af påsken falder den 24. april (O.S.).
Ioterede yuses
I kyrillisk og glagolitisk var der også ligaturer til betegnelse af iotiserede yuses: lille Ѩ ѩ (kyrillisk - , glagolitisk - ) og stor Ѭ ѭ (kyrillisk - , glagolitisk - ).
Ioteret stort yus blev brugt i bulgarsk skrift indtil 1910'erne, med sin i-formede venstre del nogle gange forsynet med samme prik som bogstavet i.
Lukket og blandet yuses
I monumenterne fra den jugoslaviske skrift i XI-XII århundreder er der også særlige lukkede yuses. Ꙙ (og dens sjældne iotiserede Ꙝ ) blev almindeligvis brugt i stedet for den lille eller lille iotiserede yus [6] . Med undtagelse af individuelle tilfælde er disse breve praktisk talt ukendte for russiske monumenter. Blandet yus Ꙛ findes også .
Numerisk værdi
Det antages normalt, at yus ikke har en numerisk værdi hverken på kyrillisk eller i glagolitisk, selvom lille yus nogle gange blev brugt til at betegne tallet 900 - af den grund, at det minder lidt om det arkaiske (ikke inkluderet i den klassiske græske alfabet ) oldgræsk bogstav sampi med samme numeriske værdi [7] .
Alternativ terminologi
I det kirkeslaviske alfabet kan en lille yus simpelthen kaldes "yus" (da andre yus ikke bruges) eller endda "jeg".
I litteraturen om filologi , paleografi osv., nogle gange, for kortheds skyld, i stedet for udtrykket "lille yus", bruges den betingede stavemåde "ѧs" (på lignende måde, i stedet for "big yus" - "ѫs", etc.).
I nogle kroatiske kilder refererer ordet jus ( jus ) til bogstavet Yu, mens "rigtige" yuses kaldes en ( en ; lille), en ( jen ; lille iotiseret), he ( på ; stor) og yon ( jon ; stor ioteret).
Unicode
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Se også
Noter
- ↑ Vostokov, 1820 , s. 8-12.
- ↑ Meillet, 1924 , s. 49-54.
- ↑ Karsky, 1928 , s. 166-167.
- ↑ "Du kan ikke tælle de grønne silkebannere der ..." (Symboler for den bulgarske stat (X - den første tredjedel af det XIII århundrede) // Gasyrlar Avaza / Echo of the Ages. - 2009. - Udgave 2. Arkiveret den 21. september 2019.
- ↑ Izotov, 2007 , s. 18-19.
- ↑ Karsky, 1928 , s. 207-208.
- ↑ Karsky, 1928 , s. 216-217.
Litteratur
- Yusy // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- Diskurs om det slaviske sprog (1820) // Filologiske observationer af A. Kh. Vostokov . - Sankt Petersborg. , 1865. - S. 8-12 .
- Izotov A. I. . Gammelslaviske og kirkeslaviske sprog. — M .: Philomatis, 2007. — 240 s. - 2000 eksemplarer. - ISBN 978-5-98111-084-8 . - S. 18-19.
- Karsky E. F. . Slavisk Kirrilovskaya palæografi. - 2. udg., faksimile . - L., M. (fax.): Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR ; Videnskab (fax), 1928, 1979 (fax). - S. 167-168, 207-209.
- Meillet, Antoine . . Fonetik // Fælles slavisk sprog = Le slave commun (1924, 1934) / Pr. fra fransk og bemærk. P. S. Kuznetsova ; i alt udg. S. B. Bernshtein . - 2. udg. — M .: Fremskridt , 2000, 2001. — 500 s. - 1000 eksemplarer. - ISBN 5-01004712-8 , 5-01-004660-1, 978-5-397-01978-1 . - S. 49-54.
- Sreznevsky I.I. Gamle slaviske monumenter af Yus-skriftet, med en beskrivelse af dem og med kommentarer til funktionerne i deres stavning og sprog . - Sankt Petersborg. , 1868. - 640 s. - (Samling af artikler læst i Institut for russisk sprog og litteratur ved Videnskabernes Akademi; bind 3).
Links
- Ѫ på Scriptsource.org
- ѫ på Scriptsource.org
- - på Scriptsource.org
- ѭ på Scriptsource.org
- Ѧ på Scriptsource.org
- ѧ på Scriptsource.org
- Ѩ på Scriptsource.org
- ѩ på Scriptsource.org
- Ꙙ på Scriptsource.org
- ꙙ på Scriptsource.org
- Ꙝ på Scriptsource.org
- ꙝ på Scriptsource.org
- Ꙛ på Scriptsource.org
- ꙛ på Scriptsource.org
| Kyrillisk | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Bogstaver i det russiske alfabet | |||||||||
| Andre slaviske bogstaver | |||||||||
| Udvidet kyrillisk |
| ||||||||
| Arkaiske eller forældede bogstaver |
| ||||||||
| Polygrafer |
| ||||||||
| |||||||||
