Utyosov, Leonid Osipovich

Leonid Utyosov

I filmen " Merry Boys " (1934)
grundlæggende oplysninger
Navn ved fødslen Lazar Iosifovich Weissbein
Fulde navn Leonid Osipovich Utyosov
Fødselsdato 10. marts (22), 1895( 22-03-1895 )
Fødselssted
Dødsdato 9. marts 1982 (86 år)( 09-03-1982 )
Et dødssted sanatorium Arkhangelskoye ,
Krasnogorsk District ,
Moskva Oblast , RSFSR , USSR
begravet
Land
Erhverv sanger , skuespiller , dirigent , kapelmester
Genrer "sang jazz "
russisk romantik
popsang
Aliaser Leonid Osipovich Utyosov
Priser
Oktoberrevolutionens orden - 1975 Ordenen for arbejdernes røde banner - 1945 Ordenen for arbejdernes røde banner - 1980 Jubilæumsmedalje "For Tappert Arbejde (For Military Valor).  Til minde om 100-året for Vladimir Iljitsj Lenins fødsel"
Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" SU-medalje Tyve års sejr i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg SU-medalje Tredive års sejr i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg SU-medalje for tappert arbejde i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg
Medalje "Veteran of Labor" - 1974 SU-medalje til fejring af 800-året for Moskva ribbon.svg SU-medalje til minde om 250-året for Leningrad ribbon.svg
Folkets kunstner i USSR - 1965 Folkets kunstner i RSFSR - 1958 Æret kunstner af RSFSR - 1947 Æret kunstner af RSFSR - 1942
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Leonid Osipovich Utyosov (rigtigt navn Lazar (Leizer) Iosifovich Weisbein ; 10. marts  [22],  1895  - 9. marts 1982 ) - russisk og sovjetisk popartist - sanger , læser , dirigent , orkesterleder, entertainer , skuespiller ; People's Artist of the USSR ( 1965 , den første popartist, der blev tildelt denne titel). Han fremførte sange i forskellige genrer - fra komiske vers og urban romantik til russificerede udenlandske hits og sovjetiske lyriske og massesange.

Biografi

Lazar Weissbein blev født den 10. marts  [22],  1895 i Odessa , i en stor jødisk familie [2] . I mange år, i alle opslagsbøger, blev Utyosovs fødselsdag kaldt den 9. marts  (21),  1895 . Han fejrede selv sin fødselsdag den 22. marts og spøgte med spørgsmål herom: ”Encyklopædien mener, at den 21. Hun er et leksikon, og hun ved bedre” [3] , uden at anføre nogen seriøse argumenter. Men i bogen med fødselsbøger for Odessa City Rabbi 's kontor for marts 1895 er der en post med følgende indhold (i førrevolutionær stavning): "Del - I - OM FØDSELEN Nr. - Kvinde - 427 Nr. - Mand - 421 Faderens tilstand, faderens og mors navne - Kherson m / u [filister] Iosif Kelmanov [ich] Weisbein, hustru til Malk. Hvem blev født og hvilket navn fik ham eller hende - tvillingesønnerne Lazar, datter af Perl blev født den 10. marts - omskæring 17" [4] [5] .

Far, en lille forretningsmand (ifølge andre kilder, en speditør i Odessa-havnen), Osip Kelmanovich (Joseph Kalmanovich) Weisbein, mor - Malka Moiseevna Weisbein (nee Granik). I forældrenes ægteskabsbog er faderen angivet som en Kherson-købmandssøn, og moderen som en Odessa-småborger [6] .

I 1904-1909 studerede han på G.F. Faigs private handelsskole i Odessa, men blev ifølge Utyosov selv udvist, fordi han som gengældelse for bemærkningen smurte tøjet af læreren i Guds lov med kridt og blæk [7] . Samtidig tog han violinundervisning.

I 1910-1912 spillede han guitar i Yarchuk-Kucherenkos omvandrende strygeorkester, i nogen tid optrådte han som gymnast, musikalsk excentriker og "rød" klovn i wrestleren Ivan Borodanovs omrejsende cirkus i Odessa, Kremenchug , Kherson , Nikolaev .

Oprindelsen af ​​pseudonymet

I 1911 inviterede Odessa-kunstneren Yefim Skavronsky Ledia til sin miniature "At the Broken Mirror". Men samtidig satte han betingelsen: "No Weisbanes!"

- Hvad vil du hedde?

Dette uventede spørgsmål overraskede mig ikke - meget ofte tog folk, der kom til scenen eller til litteratur, smukke og romantiske navne. Spørgsmålet overraskede mig ikke, men det ophidsede mig.

Virkelig, hvad vil jeg hedde? Ja, noget smukt og sublimt. ... Jeg besluttede mig for at tage et efternavn, som ingen andre nogensinde havde haft, altså bare opfinde et nyt. Naturligvis kredsede alle mine tanker om bakken. Jeg ville gerne blive Skalov, men der var allerede en skuespiller Skalov i Odessa. Så måske blive Gorsky? Men Gorsky var også i Odessa. Der var både Gorev og Gorin - hvad var der bare ikke i Odessa! Men udover bjerge og klipper skal der være nogle andre højder i naturen. Hill, for eksempel. Måske blive Kholmsky eller Kholmov. Nej, der er noget sørgeligt i det her, noget kirkegårdsagtigt – en gravhøj... “Hvad er der ellers enestående på jorden? tænkte jeg smerteligt, mens jeg stod på Langeron og kiggede på klippen med fiskehytten. "Herregud," tænkte jeg, "klipper, der er flere klipper!"

Jeg begyndte at snurre dette ord på den ene og den anden måde. Klint? Ikke godt - der er noget rustikt, småt, ubetydeligt i slutningen ... "Cliffs?" - lynede gennem mit hoved ... Ja, ja! Klipper! Netop Utyosov!

Sandsynligvis oplevede Columbus, efter at have set konturerne af jorden efter tre måneders sejlads, det vil sige opdage Amerika, ikke en sådan glæde. Og i dag ser jeg, at jeg ikke lavede en fejl, ved Gud, jeg kan godt lide mit efternavn. Og du ved, ikke kun mig.

Her, for eksempel, Stepan Stepanovich Makarevich - også. Nej Stepanov Makarevich! besluttede han en dag. Fra nu af burde slægtninge og venner og generelt alle mennesker på jorden kalde ham ingen ringere end Leonid Utyosov, og i 1920'erne udgav han en publikation om dette i avisen.

Valentin Alekseevich Serokhvostov besluttede også at blive Leonid Utyosov. Og Zhevzhek Alexei Yakovlevich er kun egnet til efternavnet Utyosov, og han forlader sit navn. Det forekommer Tikhon Fedosov, at navnet Utyosov lyder bedre med navnet Evgeny. Jeg ville være blevet Onegin på samme tid. Det er lidt mere velkendt.

Alle disse og mange andre avisudklip gemmer jeg stadig som morsomme kuriositeter. Desværre var tingene ikke altid begrænset til sjov. Nogle ændrede deres efternavn til mit, så det ville være mere bekvemt at begå upassende og endda straffesager [8]

I 1912 fik Utyosov et job på Kremenchug Theatre of Miniatures. I 1913 gik han ind i Odessa-truppen af ​​K. G. Rozanov, før revolutionen i 1917 spillede han i en række miniatureteatre: Big Richelievsky, Small Richelievsky, "Intim", muntert, mobilt miniatureteater "Mosaic", Kherson miniatureteater ; var en kunstner af virksomheden N. I. Sobolshchikov-Samarin i Kiev , Odessa, Kherson, Feodosia , Aleksandrovsk , Yekaterinoslav , Moskva.

I 1916-1917 gjorde han tjeneste i hæren . I 1917 vandt han en kupletkonkurrence i Gomel . Samme år kom han til Moskva, hvor han optrådte i Eremitagehaven i hovedstaden . I 1918-1919 var han scenekunstner under en turné i Ukraine for at tjene den sydlige hær [9] .

I 1917, i Odessa, optrådte han først i film og spillede rollen som advokat Zarudny i filmen "The Life and Death of Lieutenant Schmidt" [10] (baseret på bogen "Løjtnant Schmidt - en frihedskæmper" [11] , udgivet i 1917, udgivet på skærme den 5. juli 1917 [10] .).

I 1920'erne fortsatte han med at optræde på scenen og spille i forskellige teatre i Moskva ( The Theatre of Revolutionary Satire , Theatre of Musical Comedy, operetten "Slavianski Bazaar") (1921-1922). I 1922 flyttede han til Petrograd (nu St. Petersborg ), hvor han spillede i Det Frie Teater (1922-1927), Teatret for Satire (1928), operetten " Paladsteatret ". I 1923 udarbejdede han en "syntetisk forestilling" "Fra tragedie til trapez", hvor han optrådte dramatiske og bøvlede-komiske roller, gymnastiske numre, spillede guitar og violin, dirigerede kor og orkester. Hans filmkarriere fortsatte også.

Han var den første scenekunstner af værker af I. E. Babel , E. G. Bagritsky , I. P. Utkin , M. M. Zoshchenko .

I 1928 rejste han til Paris med sin kone og datter som turist . Han deltog aktivt i parisiske kabareter, hvor han begejstret så optræden af ​​Mistenget og Josephine Baker samt det amerikanske orkester dirigeret af Ted Lewis ("Ted Lewis and His Band"), som slog ham med, hvad Utyosov selv senere kaldte "teatralisering". Da han vendte tilbage til Leningrad , skabte han i 1929 sin egen "Te Jazz", hvis første opførelse fandt sted den 8. marts på scenen i Leningrad Maly Opera Theatre (siden 1934 blev det simpelthen kaldt Jazz Orchestra dirigeret af L. Utyosov, i 1940 modtog det status som RSFSR's statslige jazzorkester, siden 1947 - RSFSR's State Variety Orchestra). Succesen var betydelig, og fra det øjeblik ændrede Utyosov faktisk sit erhverv og blev leder af orkestret (i løbet af det første år - sammen med Yakov Skomorovsky ). Utyosov-holdet fremførte vestlige hits, instrumentale kompositioner og sange specielt skrevet til ham. Med tiden var det sangene, der tog hovedpladsen i orkestrets programmer.

I 1929 blev Utyosov valgt til medlem af Leningrad-sovjetten [12] [13] .

I 1937 præsenterede Utyosov Jazz Orchestra et nyt, næsten udelukkende sangprogram, Songs of My Motherland, som, konstant opdateret, kørte i flere år, indtil 1941.

I 1939 udkom hans første bog, Notes of an Actor, med et forord skrevet af Isaac Babel.

Med begyndelsen af ​​krigen forberedte Utyosov Orchestra prompte et nyt program, "Der er ingen nåde for bastards." Kunstneren og orkestret rejste til fronten mange gange og optrådte foran soldaterne. Gentagne gange under sådanne ture befandt Utyosov sig selv i farlige situationer under bombning og beskydning. Med midlerne indsamlet af musikerne fra Utyosov-orkestret blev to La-5F- fly bygget og doneret til 5. Guards Fighter Aviation Regiment . Flyene blev kaldt "Merry Fellows" [14] .

Efter krigen fortsatte Utesov og hans orkester med aktivt at turnere landet, optage på plader, optræde i radioen og derefter på tv. Til 800-årsdagen for Moskva i 1947 forberedte holdet et særligt program, som åbnede med orkesterfantasien "Moskva". I slutningen af ​​programmet blev I. Dunaevskys sang "My Dear Muscovites" fremført for første gang (efterfølgende, i Leningrad, blev sangen fremført med en modificeret tekst kaldet "Leningrader, kære venner"). I anledning af 25-året for orkestrets eksistens i 1954 blev jubilæumsprogrammet "Sølvbryllup" udgivet, og i marts 1960 fejrede orkestret sin næste "runde" fødselsdag på Moscow Variety Theatre med programmet " Thirty Years Later” et år for sent. I 1963 udkom Utyosovs sidste program, Turning the Pages.

Sidste leveår

I 1966 besluttede han at forlade scenen (bortset fra enkeltstående tilfælde, hvor han fremførte 1-2 sange). I de resterende 16 år af sit liv skrev han en anden bog, "Tak, hjerte!", udførte den generelle kunstneriske ledelse af orkestret (musikdirektør og chefdirigent, som Konstantin Pevzner har arbejdet for siden 1974 ), medvirkede meget på fjernsynet, men gik praktisk talt ikke på scenen. Utyosovs sidste optræden fandt sted i december 1981. Et sted omkring denne tid blev halvanden times samtale med kunstneren filmet i Central Television -studiet. Programmet blev sendt efter hans død i foråret 1982.

Leonid Utyosov døde den 9. marts 1982 i Moskva i en alder af 87 år efter at have overlevet sin datter Edith i halvanden måned , som døde den 21. januar. Han blev begravet på hovedstadens Novodevichy-kirkegård (grund nr. 9) [15] .

Personligt liv

Leonid Utyosov var gift to gange:

Datteren fra hans første ægteskab - Edith Leonidovna Utyosova (1915-1982) [22] , var solist i hans orkester (hendes mand er instruktør Albert Alexandrovich Gendelstein ). Min far sang mange sange i en duet med hende, især den velkendte "Beautiful Marquise" og "My Dear Moscovites" [23] . Hun blev begravet på Vostryakovsky-kirkegården i Moskva sammen med sin mand.

Kreativt udseende

Dannelsen af ​​Utyosovs æstetik var i høj grad påvirket af det amerikanske orkester dirigeret af den talentfulde showman Ted Lewis, som han så i 1928 i Paris [24] . Efter denne tur besluttede kunstneren at kombinere den vestlige oplevelse med traditionerne i det russiske varieteteater, hvilket gav det en "sovjetisk" aktualitet svarende til tidsånden. Utyosov modtog ikke en systematisk musikalsk uddannelse, selvom Faiga lærte at spille flere instrumenter på skolen; han mestrede først musikalsk notation i midten af ​​1930'erne [25] ). Men med en naturlig musikalitet og organisatorisk talent udvalgte han umiskendeligt førsteklasses musikere til sit hold.

Den første professionelle musikalske leder af Tea Jazz var den geniale akademiske trompetist Yakov Skomorovsky . Men allerede i 1932, "uden at dele entusiasmen for variation og underholdningsprogrammer" [26] , forlod han Utyosov og organiserede sin egen jazzgruppe uden nogen "teatralisering". På forskellige tidspunkter arbejdede pianister, arrangører og komponister Leonid Diderikhs , Mikhail Volovats , Nikolai Minkh , Arkady Ostrovsky , Vadim Ludvikovsky , Vladimir Starostin , violinisten og komponisten Albert Trilling også for Utyosov .

En vigtig rolle i udviklingen af ​​Utyosov som musiker og kunstner blev spillet af hans personlige og kreative venskab med komponisten Isaak Dunayevsky . Da han ikke arbejdede permanent i orkestret, leverede han en betydelig del af dets sang- og instrumentale repertoire [27] og bidrog derved til Utyosovs popularitet [28] . I samarbejde med I. Dunayevsky, V. Lebedev-Kumach , V. Mass og N. Erdman skabte han excentriske musikalske komedieanmeldelser - Jazz at the Turn (1930), især for hvilke han skrev tre orkestrale rapsodier med sang - russisk, ukrainsk og Jewish , "Music Store" (1932), samt mange sange baseret på vers af nutidige sovjetiske digtere [29] . I 1934 blev filmen " Merry Fellows " udgivet med Utyosov i titelrollen og med deltagelse af hans orkester (musik til filmen blev skrevet af I. Dunaevsky, tekst af V. Lebedev-Kumach). Filmens succes bragte Utyosov enorm popularitet og berømmelse i hele landet. I avisanmeldelser blev hovedskuespilleren dog ikke engang nævnt. Utyosov kommenterede ironisk på den uretfærdige behandling af sig selv fra myndighedernes side: "Da 15-årsdagen for sovjetisk biograf blev fejret, modtog G. Aleksandrov Order of the Red Star, Lyubov Orlova modtog titlen som hædret kunstner, og jeg modtog kameraet." [30] . Den betydning Utyosov tillagde samarbejdet med Dunayevsky bevises også af titlerne på to bøger i hans erindringer med hentydninger til komponistens sange "Med en sang gennem livet" og "Tak, hjerte."

Selvom Utyosov selv kaldte sig jazzmusiker [31] , havde lyden af ​​hans popgruppe i virkeligheden et meget indirekte forhold til jazz. Sovjetkritikere opfandt en særlig betegnelse for Utyosov-stilen - "sangjazz" [32] , hvilket betyder den sovjetiske massesang med elementer af jazz, eller med T. Aizikovichs ord "ojazzed populærmusik" [24] .

I Utyosovs vokale levering af lyd ser nogle musikforskere indflydelsen af ​​krooning  - halvt sang, halvt rytmisk recitation, hvilket ikke krævede fremragende stemmedata og professionel vokalteknik fra kunstneren. Intim "mikrofon"-croonersang "skabte hos lytteren en følelse af, at han henvendte sig personligt til alle" [33] .

Titler og priser

Ærestitler:

Medaljer og ordrer:

Hukommelse

Roller i teatret

Filmografi

Dramatiske roller

Cameo- og dokumentaroptrædener

Film, der bruger Utyosovs optagelser

Sangrepertoire af Leonid og Edith Utyosov

A - L

M - R

S - I

Udvalgte sange af Utyosov (indtil 1957) i rækkefølge efter optræden i repertoiret

(givet i henhold til programmerne på 11 cd'er udgivet i 1995-1997 af Kominformtsentr-selskabet; der er fejl i kronologien) [50]

• Gop med en lukning (repertoire 1929 - 1933 )

  1. Hvor end jeg vandrer
  2. Fra Odessa kichman
  3. Gop med en lukning
  4. Marine blues
  5. smuglere
  6. Congo
  7. Farvel
  8. bagels
  9. Russisk rapsodi
  10. Ukrainsk Rhapsody
  11. Jødisk Rhapsody
  12. Jødisk Rhapsody
  13. Glad måde

• Citroner (repertoire 1933 - 1937 )

  1. Sadko
  2. Rigoletto
  3. Eugene Onegin
  4. Af samovaren
  5. Citroner
  6. Ved vinduet
  7. Jazz fan
  8. Svinge
  9. Glædelig drenge marts
  10. Hjerte
  11. Pil sang
  12. Tyukh-tyukh
  13. Neger kærlighed
  14. Leisya, sang
  15. Sange om Kakhovka
  16. Skæg
  17. kooperativ vuggevise
  18. godnat

• Polyushko-feltet (repertoire 1937 - 1938 )

  1. Farvel Komsomol
  2. Sømand Zheleznyak
  3. Polyushko-feltet
  4. Tachanka
  5. To venner
  6. Det er ikke skyer – tordenskyer
  7. Steppe kavaleri
  8. Grenada
  9. glad landsby
  10. Ung kvinde
  11. marquise
  12. Bøddel og nar
  13. Fortæl mig piger
  14. snebold
  15. hjemmehørende
  16. Portræt
  17. Morgen og aften
  18. være sund

• Par fag (repertoire 1937 - 1940 )

  1. Havet bredte sig bredt
  2. Sømænd
  3. Krasnoflotskaya
  4. Ballade om den ukendte sømand
  5. Krasnoflotsky march
  6. Motorskib "Komsomol"
  7. Haj
  8. Suliko
  9. Par bugter
  10. Hemmelighed
  11. Mu Mu
  12. ti døtre
  13. Klokker ringer og leger
  14. damper

• Vent på mig (repertoire 1939 - 1942 )

  1. krøllet fyr
  2. Spytte
  3. Onkel Elya
  4. Hvis du elsker, så find
  5. Smil
  6. Håbets stråle
  7. flyvning sang
  8. Sangen om den gamle bærer
  9. Vent på mig
  10. Guerilla stille
  11. Hej havbrise
  12. Velsigne dig (militære kupletter)
  13. I graven
  14. Baron von der Pschick
  15. Mørk nat
  16. Hitlers tyv ("Voro-voro");

• Odessa Mishka (repertoire 1942 - 1945 )

  1. Hvad savner du, kammerat sømand?
  2. Odessa Mishka
  3. blåøjet sømand
  4. skattet sten
  5. stille sømand
  6. Guerilla skæg
  7. Sange om nazisterne
  8. Krigskorrespondentsang
  9. Na Unter den Linden (hundevals)
  10. Under Balkan-stjernerne
  11. Bombefly
  12. tilfældig vals
  13. Vejen til Berlin
  14. Andet hjerte
  15. Soldat vals
  16. En gammel mand gik over Donau
  17. indfødte side
  18. Hej hej
  19. Tango og ræv "Silva"

• Lunar Rhapsody (repertoire 1945 - 1947 )

  1. bedstefar og barnebarn
  2. studerende vals
  3. Lunar rapsody
  4. Alt er fuld af kærlighed
  5. Regn
  6. I en snestorm
  7. Gule blade
  8. Tre børnebørn
  9. Tre-rækket
  10. Nej, soldaten glemmer det ikke
  11. gammel sømandssang
  12. Hus på Lesnaya
  13. Når ungdommen går forbi

• Kære moskovitter (repertoire 1947 - 1949 )

  1. Dag og nat
  2. udkant
  3. Jeg er demobiliseret
  4. Tidligere frontsoldat
  5. Vasya Kryuchkin
  6. minearbejder
  7. Erfaren sømand
  8. Bedstemødre
  9. To fans
  10. gyldne lys
  11. indfødte kyster
  12. Til dem, der er på havet
  13. sømandsguitar
  14. Tale
  15. Donau bølger
  16. dræbersvale
  17. Jeg lever for, at sangen lever
  18. Sangen om den amerikanske arbejdsløse
  19. Aserbajdsjansk sang om Moskva
  20. Munter vagtpost
  21. Kære moskovitter

• Ved Sortehavet (repertoire 1948 - 1953 )

  1. Vennemøde
  2. Jeg vendte tilbage til mit hjemland
  3. Min søn
  4. Hed
  5. Jeg har det godt alene
  6. Sange om polar venskab
  7. indfødte maritime
  8. Casey Jones
  9. smart æsel
  10. danse klasse
  11. Bag byporten
  12. Chaufførens sang
  13. bil ventilator
  14. ægte kærlighedssang
  15. Leningrad nætter
  16. Ved Sortehavet
  17. Stalingrad vals
  18. Tsimlyansk hav
  19. Maritim lyrik
  20. Hvad tænkte du på
  21. Kurochkin-kupletter

• Åh, min Odessa (repertoire 1954 - 1956 )

  1. Sang om virksomhedslederen;
  2. Liana
  3. Åh, min Odessa
  4. Smeltet Odessa agter
  5. sømands hjerte
  6. Motorskib
  7. Da vi gik til søs
  8. Alene om natten
  9. Bølge
  10. Når Johnny kommer hjem
  11. kærlighedssang
  12. Leningrad broer
  13. Jubilæumsfantasi

• Odessa havn (repertoire 1956 - 1957 )

  1. To soldater
  2. Odessa havn
  3. Arkimedes lov i omvendt rækkefølge
  4. Romance Shelmenko "I Love"
  5. Shelmenkos kupletter "Fortæl mig ikke gop"
  6. Pigen og hendes ledsagere
  7. Chaplinian
  8. Montaniana (Old Fiddler; Grands Boulevards)
  9. Sange af Paul Robeson (Mississippi; Sky)
  10. Lykke
  11. Venner venter på dig overalt

Musikvideoer

I 1939 medvirkede han i den første musikvideo i USSR (sangen "Steamboat"), som var inkluderet (sammen med optagelserne af sangene "The Sea Spread Widely" og "Be Healthy, Live Richly") i " Film-koncert" ("Koncert på lærredet", Lenfilm, 1940 ).

Film inkarnationer

Film og tv-serier om Utyosov

Parodier

Bøger skrevet af L. Utyosov

Bibliografi

Biografisk roman

Noter

  1. Utyosov Leonid Osipovich // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / ed. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
  2. Ifølge fødselsoplysningerne for jøder født på kontoret for Odessa byrabbiner, tilgængelig på det jødiske slægtsforskningswebsted JewishGen.org, havde Leonid Utyosov en bror Moses (i hverdagen Michael, 1886), søstrene Chaya (i hverdagen Claudius , 1887), Pesya (i hverdagen Pasha og Praskovya, 1889) og Pearl (tvilling, i Polinas liv, 1895).
  3. To hustruer og to halvdele af Leonid Utesov . Hentet 17. juni 2007. Arkiveret fra originalen 16. december 2007.
  4. Faksimile af Leonid Utyosovs fødselsbog . Hentet 31. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 21. januar 2022.
  5. Naydis Inna. Utyosova Street i Odessa gik gennem vores hjerter... (Interview med Eduard Amchislavsky). - Migdal-Times [jødisk magasin for alle]. - 2015. - Nr. 1. - S. 11
  6. Jewish Genealogy: True Stories from Nadia Lipes (Ukendt om kendte personer) Arkivkopi dateret 2. november 2020 på Wayback Machine : Faksimile af optegnelser om ægteskabet mellem Joseph Weisbein og Malka Granik, samt kunstnerens bedstefars andet ægteskab , Kherson-købmanden Kelman Weisbein, med Esther Moshkovna Granik.
  7. A. N. Hort taler i bogen "Konge og følge" (s. 12) om den unge Weissbeins tæsk af "byrabbineren - en lærer i Guds lov".
  8. Leonid Utyosov . Tak hjerte! . Hentet 21. marts 2008. Arkiveret fra originalen 4. september 2008.
  9. Utesov Leonid Osipovich - Filmkonstellation - forfatterens projekt af Sergei Nikolaev . Hentet 26. juni 2019. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2021.
  10. 1 2 3 Spillefilm fra det førrevolutionære Rusland (1945).pdf Vishnevsky Ven. Spillefilm af det førrevolutionære Rusland (Filmografisk beskrivelse). - M., Goskinoizdat, 1945, s. 128  (utilgængeligt link)
  11. Demin V. Alexander Razumny . Hentet 19. juli 2019. Arkiveret fra originalen 19. juli 2019.
  12. Adresse- og opslagsbog "Hele Leningrad" for 1929 : Lazar Iosifovich Utyosov, Baskov Lane , 13. Medlem af Leningrad Council.
  13. Leonid Utyosov. Med en sang for livet. Kapitel fem. — M.: Kunst, 1961, s. 153.
  14. Nominelle fly fra Anden Verdenskrig. Del 4 - Røde Falke - Sovjetiske Fighter Aces fra 1936-1953 år. . Dato for adgang: 3. december 2014. Arkiveret fra originalen 29. november 2014.
  15. L. O. Utyosovs grav på Novodevichy-kirkegården . Hentet 13. maj 2014. Arkiveret fra originalen 14. maj 2014.
  16. Utyosov L. O. Med en sang gennem livet. — M.: Kunst, 1961, s. 22: "Jeg dedikerer denne bog til min kone, ven og strenge kritiker Elena Iosifovna Utyosova."
  17. Korrespondance mellem Leonid Utyosov og Vladimir Alexandrov (s. 167) Arkivkopi dateret 21. september 2020 på Wayback Machine : “ Fik et foto. Hvilken charmerende pige Lenochka. Tak for det konstante minde om Elena Iosifovna. Hvordan går dit liv? "(Fra et brev fra L. O. Utyosov dateret 18. april 1964).
  18. Utesov Encyclopedia: Interview med Boris og Eduard Amchislavsky Arkivkopi dateret 20. juli 2020 på Wayback Machine : " Utesovs kone hed Elena Iosifovna (muligvis Osipovna) ... "
  19. Jewish Genealogy: True Stories from Nadia Lipes (Ukendt om den berømte) Arkivkopi dateret 2. november 2020 på Wayback Machine : Optegnelse over ægteskabet mellem den Khersonske småborger Lazar Iosifovich Vaisbein med den Kherson småborgerlige pige Yenta Eseleva; med hebraiske bogstaver - Eliezer (Leiser), søn af Joseph Weisbein og Yenta, datter af Joseph Goldin.
  20. Forhandlinger fra den alrussiske kongres for folketeaterarbejdere i Moskva (s. 458) . Hentet 20. juli 2020. Arkiveret fra originalen 20. marts 2022.
  21. Gravsten på Vostryakovsky jødiske kirkegård . Hentet 19. august 2020. Arkiveret fra originalen 13. april 2021.
  22. Utesova Edith Leonidovna (1915-1982) . Hentet 3. december 2011. Arkiveret fra originalen 20. april 2013.
  23. Boulevard . Hentet 27. april 2008. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2009.
  24. 1 2 T. Aizikovich . Leonid Utyosov og jazz: refleksioner med tvivl (2011). . Hentet 18. december 2019. Arkiveret fra originalen 18. december 2019.
  25. Geyser M. M. Leonid Utyosov. M .: Young Guard, 2008 (Liv af vidunderlige mennesker). S. 160.
  26. Feiertag V. B. Jazz i Rusland. - St. Petersborg: Scythia, 2009, s. 401.
  27. For flere detaljer, se afsnittet "Samarbejde med Dunaevsky" i artiklen af ​​T. Aizikovich Arkiveret 18. december 2019 på Wayback Machine .
  28. O. S. Lebedeva , A. V. Shpagin
  29. Geyser M. M. Leonid Utyosov. M .: Young Guard, 2008 (Liv af vidunderlige mennesker). Kapitel "Sangen hjalp dem med at bygge og leve (Utyosov og Dunayevsky)".
  30. Leonid Utesov. Tak hjerte! - M., 1976. . Dato for adgang: 21. marts 2008. Arkiveret fra originalen 1. november 2008.
  31. "Selvfølgelig ville det være rart at samle dem, der allerede spillede på en jazzmanér. Men der var ingen at samle på - kun jeg spillede på jazzmanér med os ... ”( Utyosov L.O. Med en sang gennem livet. - M., 1961); "Åh, jazz, jazz, min kærlighed er min triumf og min Golgata ... Jeg led og prøvede at kæmpe tilbage, forsvare jazzen, mit livsværk ..." ( Uyosov L. O. Tak, hjerte. - M., 1999.
  32. Se for eksempel i bogen: Soviet Jazz. Problemer, hændelser, mestre / Red.-stat. A. Medvedev, O. Medvedev. - M .: Sovjetisk komponist, 1987. S. 397.
  33. Aizikovich T. Leonid Utyosov: myter og virkelighed (2011). . Hentet 15. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. september 2014.
  34. Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 21. marts 1980 nr. 1772-X "Om tildeling af USSRs Folkekunstner L. O. Utesov med Ordenen for Arbejdets Røde Banner" // Bulletin of the Supreme Council af Unionen af ​​Socialistiske Sovjetrepublikker. - nr. 13 (2035) af 26. marts 1980. - Art.252.
  35. Liste over asteroider (5901-6000)
  36. Museum i lejlighed nummer 7 // Komsomol banner. - 1986. - 24. maj.
  37. Encyclopedia of St. Petersburg . www.encspb.ru Hentet 16. november 2016. Arkiveret fra originalen 11. september 2016.
  38. Frimærker nr. 535-542. Populære russiske popsangere . Hentet 26. april 2020. Arkiveret fra originalen 9. december 2019.
  39. Postkuvert nr. 2020-036. 125 år siden fødslen af ​​L. O. Utesov (1895-1982), skuespiller, sanger, People's Artist of the USSR . Hentet 26. april 2020. Arkiveret fra originalen 28. september 2020.
  40. OZON.ru - DVD | Utyosov: En sang for livet .... Hentet 13. juni 2011. Arkiveret fra originalen 20. marts 2022.
  41. 1 2 Odessas historie
  42. Leonid Utyosovs museumslejlighed blev åbnet i Odessa. Foto essay . Hentet 11. april 2016. Arkiveret fra originalen 5. maj 2016.
  43. Rybakova A. Til Utyosovs fødselsdag // Odessa Bulletin. - 2016. - 26. marts. - S. 12 .
  44. Utyosov: ikke alle formår at blive født i Odessa (utilgængeligt link) . Hentet 11. april 2016. Arkiveret fra originalen 21. april 2016. 
  45. Kunstpark i Abrau-Durso . Hentet 23. maj 2017. Arkiveret fra originalen 17. maj 2017.
  46. Evgeny Lapin. Og hyrden er "upålidelig"! (utilgængeligt link) . Hentet 23. maj 2017. Arkiveret fra originalen 3. september 2017. 
  47. Leonid Utyosov Street, territorium af Orlyonok DNT. . Hentet 9. august 2018. Arkiveret fra originalen 9. august 2018.
  48. Omkvædmelodien er lånt fra V. Danilovskys sang "Może kiedyś innym razem". Se: Mark Freidkin . Plagiat i sovjetisk sang-3: Much Ado from Silence (utilgængeligt link) . Booknik (16. september 2011). Hentet 16. september 2011. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2011. 
  49. På alle grammofonplader, fra den allerførste (Leningrad, 1942), og cd'er, er M. Volovats opført som komponist af sangen "Odessit Mishka" . Men "Musical Encyclopedia" (bd. 6, M., "Soviet Encyclopedia", 1982) udnævnte for første gang officielt Modest Tabachnikov som forfatter til musikken til denne sang , som tilbage i 1950'erne. under kreative aftener opførte han det som sit eget. I 1988 blev "Odessa Mishka" inkluderet i musiksamlingen af ​​hans sange (udgivet af "Music"). Ifølge komponistens enke orkestrerede Volovats i 1942 kun melodien af ​​den dengang meget unge Tabachnikov og tilegnede sig dens forfatterskab.
  50. Liste over sange fremført af L. O. Utesov Arkiveksemplar af 21. oktober 2014 på Wayback Machine )
  51. Zinovy ​​​​Gerdt Venlig karikatur af Leonid Utyosov - YouTube . Hentet 1. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2016.
  52. Kira Smirnova Venlig karikatur af Leonid Utyosov - YouTube . Hentet 1. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 24. september 2016.
  53. Andrey Mironov i programmet "Around Laughter" (1986) - YouTube . Hentet 1. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 10. december 2015.
  54. Mikhail Evdokimov - Parodier - Del 3 - YouTube . Hentet 1. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 23. december 2015.
  55. Inin, Arkady Yakovlevich - Utesov. En sang for livet: en fantasi om temaet Utyosov // Bogkort på det officielle websted for det russiske statsbibliotek . Hentet 2. juli 2020. Arkiveret fra originalen 22. juli 2020.

Links