Mellempersisk

Mellempersisk
selvnavn pārsīk, pārsīg
lande Sassanidiske stat
Regioner oprindeligt Fars , spredt over hele det sasaniske imperiums område
officiel status Sassanidernes tilstand (III-VII århundreder)
Samlet antal talere
  • 0 personer
uddøde udviklede sig til persisk i det niende århundrede
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

Indo-iransk filial iransk gruppe Sydvestlig undergruppe
Skrivning Pahlavi , manikæisk
Sprogkoder
GOST 7,75-97 infanteri 537
ISO 639-1
ISO 639-2 kammerat
ISO 639-3 pal - boglig mellempersisk ("Pahlavi")
xmn - manikæisk mellempersisk
IETF kammerat
Glottolog pahl1241

Det mellempersiske sprog (pahlavi, pahlavi ( lit. " parthian "); selvnavn - pārsīk eller pārsīg  "persisk") er et dødt mellemiransk sprog i den sydvestlige gruppe. Det er en fortsættelse (forskellene er af dialektisk karakter) af det gammelpersiske sprog og forgængeren til nypersisk . Det oprindelige område - den sydlige del af Iran  - Pars (Fars) , derefter - det litterære og officielle sprog i hele Persien under sassanidernes tid ( III - VII århundreder ). Fra det 7. århundrede, efter arabernes erobring af Iran , blev det bevaret i de zoroastriske samfund i Iran og Indien .

Skelne:

To skriftsystemer [1] blev brugt , baseret på forskellige varianter af aramæisk skrift :

De ældste monumenter er legender på mønterne fra herskerne i Pars ( II århundrede f.Kr. ).

Mellempersisks vigtigste litterære monument er oversættelsen af ​​Avesta fra det avestanske sprog . En senere form for mellempersisk er repræsenteret af Parsi (Pazend) sproget, et overgangssprog til det nypersiske sprog , som blev bevaret som et udelukkende litterært [2] blandt parserne , og blandt "behdinerne" eller Gebras i Iran, som dog også oftere bruger det klassiske persiske litterære sprog som litterært sprog.

Overgang til klassisk farsi

Den moderne efterkommer af mellempersisk er nypersisk. Ændringerne mellem senmiddelalderfarsi og tidlig nypersisk var meget gradvise, og i det 10.-11. århundrede var mellempersiske tekster ret læselige (selvfølgelig, jeg mener højt) og forståelige for talere af tidlig nypersisk. Der er dog visse forskelle, der allerede har fundet sted siden omkring slutningen af ​​det 10. århundrede:

Sproglige karakteristika

Morfologi

Navneord

Nummer

Mellempersisk skelnede mellem ental og flertal, relikvier af det dobbelte forsvandt. Flertal var markeret med suffikset
-ān , sandsynligvis fra gammelpersisk. - ānam
- īhā , sandsynligvis fra oldpersisk -θwa Entalsformer
kunne følge tallet 2 eller flere, ligesom et flertalspronomen:
For eksempel: dō bunistag "2 hovedprincipper, 2 arketyper"
var kas "mange mennesker"

Derudover kendte det mellempersiske sprog det abstrakte suffiks - īh , der nogle gange optrådte som et kollektivt flertal:
zanīh "kvinder"
gurgīh "ulve"
šēdaspīh "romere, byzantinere" ("har hvide heste")

sag

Der er 2 former i sprogets tidlige periode, men i senere former begyndte den direkte kasus at forsvinde (den direkte kasus var en fortsættelse af den oldpersiske nominative enhed - a , avestan - ō ), og senere formerne for de indirekte sagsenheder begyndte at forsvinde. tal (fra gammelpersisk eller genitiv - ahyā , avestansk - ahe ; gen. flertal på - ā / ī / ūnām ):

*som "hest" Singularis Pluralis
lige. som som
cos. som ē som en

i tilfælde af r - baser var der følgende deklination:

brād "bror" Singularis Pluralis
lige. brad brād ar
cos. brād ar brād arān
duxt "datter" Singularis Pluralis
lige. duxt duxtar _
cos. duxtar _ duxt arān
*xwāh "søster" Singularis Pluralis
lige. xwāh xwāh ar
cos. xwāh ar xwāh arān

Adjektiver ændrer sig som navneord. Ordstilling overholdes ikke strengt:
frēstagān wuzurgān = wuzurgān frēstagān

Ordrækkefølge (navn)

A) Et styrende navneord går forud for et definerende navneord eller anden egenskab:
1. Med relativ partikel ( izafet ):
xwadāy ī xwadāyān "herrernes herre, gudernes gud"
dēn ī weh "god tro"
pus ī mand "min søn"

2. Uden relativ partikel:
pusān rōšnān "lysets sønner"'
šahryār wuzurg "store prins"

Når det styrende navneord er markeret med den ubestemte artikel, er isafet elimineret: dast-ē jām "en håndfuld trofæer (nogle få trofæer)"
kanīzag- ē vih "venlig pige"
B) det regerende navneord går forud for det regerede:
ērān šahr "iranernes land"
ādarān šah "konge af ild"
garm xwarišn "varm mad"
mand pus "min søn"

Et eksempel på et relativt pronomen som en direkte objekt:
u-mān mā bar ō gumāngarīh "og led os ikke i fristelse"

Navn adjektiv

De har grader af sammenligning, som på mange indoeuropæiske sprog:

A) jf . form : - tar , - dar (efter vokaler, r, m og n) az og kū az wad wattar "
det værste af det værste" kam wattar ast kū "mindre dårligt end (som)" B) Fremragende : - tom , - dom (efter vokaler, r, m og n) Nogle adjektiver tager superlativsuffikset - ist , for eksempel forstenet: wahišt (lit. - "bedst"), "behešt er nu forstenet og betyder på klassisk og moderne farsi - "paradis".




Verbum

Udsagnsord i nutid ( Praesens )

Indic. Konj. Imperium. Opt.
1.Sg. - em -en _ - tom - da
2.Sg. - øh - ja - ø
3.Sg. - udg -annonce _ - øh
1.pl. -om , -em _
2.pl. - udg -annonce _ - udg
3.pl. - ende -og _

Bundt

at være gyldig bindehinde ønsket. led. ufuldkommen
1.Sg. søm
2.Sg. han bāš
3.Sg. ast skinke han en annonce
1.pl. hōm
2.pl. hed haan bøjede
3.pl. hēnd hånd anand

Nuværende participium
er āg og -ān , og forstenede rester af former i - og .

Forpligtelsesled eller verbalt navneord - išn .

Midtled -t , -tag . _

Med deres hjælp dannes former for datid analytisk ved hjælp af en flok.
Infinitiv : - tan

Noter

  1. Nyberg H.S., A manual of Pahlavi, pt. 1, Tekster, alfabeter, indeks..., Wiesbaden, 1964; pt. 2, Ideogrammer, ordliste…, Wiesbaden, 1974
  2. Tales blandt parsis- gujarati , engelsk og hindustani i form af urdu eller hindi , har gebrerne deres egen dialekt "gabri" - ikke relateret til persisk.

Litteratur

Links