Pamir sprog

Pamir-sprogene ( Pamir , Gorno -Badakhshan [2] ) er en sproggruppe af nært beslægtede sprog, der tales af etniske pamirer .

De er en del af den østiranske gruppe af iranske sprog og er almindelige i Tadsjikistan , Afghanistan , Kina , Pakistan og Indien [1] , hovedsageligt i de vestlige Pamirs og naboregioner .

Fordeling

De fleste af Pamir-sprogenes talende bor i regionerne i GBAO i Tadsjikistan, der støder op til højre bred af Pyanj-floden og dalene i dens bifloder, Bartang , Gunt , Pamir , Shahdara og Yazgulem- floderne . som i den nordøstlige del af Badakhshan- provinsen i Afghanistan, i det område, der støder op til venstre, kysten af ​​Panj. Sarykol- og Wakhan - talere bor nær Tashkurgan -flodens dal og dens bifloder i den autonome Xinjiang Uyghur-region i Kina. En lille del af Sarykol-befolkningen bor i Murgab-distriktet i GBAO; i det nordvestlige Pakistan, i regionerne Gilgit-Baltistan og Chitral , bor Wakhani også [3] .

Separate grupper af Pamir-folk bor også i andre regioner i GBAO, såvel som i store byer som Dushanbe , Bokhtar , Nurek og Vahdat [3] .

I Tadsjikistan sameksisterer Pamir-sprogene i øst med de kirgisiske og usbekiske dialekter, i syd - med Nuristani- og Dard -sprogene såvel som med Burushaski -sproget . I vest og nord får de selskab af tadsjikiske dialekter og dialekter af dari -sproget , som ligger tæt på tadsjikisk [3] . Sproget for inter-Pamir-kommunikation mellem forskellige Pamir-folk er normalt det tadsjikiske sprog ("Inter-Pamir Farsi ") [4] .

Klassifikation

Klassificeringen af ​​Pamir-sprogene er ligesom andre iranske sprog ekstremt ustabil. Forskellige lingvister tilbyder ofte forskellige klassifikationer [5] .

Nedenfor er klassifikationen af ​​lingvisten Joy Edelman [6] :

Nordlige Pamir-sprog (op til 11.000 personer):

1. Yazgulyam-sprog (op til 11.000 mennesker).
2. Vanch-sprog † (eller Vanj) - i flodens dal. Vanch i Tadsjikistan, uddøde i slutningen af ​​det 19. århundrede. Under indflydelse af Darvaz bekstvo skiftede den lokale befolkning gradvist til det tadsjikiske sprog. Etnografer i begyndelsen af ​​det 20. århundrede formåede kun at nedskrive et par dusin ord af dette sprog [4] .

South Pamir-sprog (op til 77.300 personer):

1. Ishkashim-sprog (op til 800 personer).
2. Sanglisk sprog (op til 1.500 personer).
3. Wakhan-sprog (op til 75.000 mennesker).

Shugnano-Rushan sprog (op til 211.000 mennesker):

1. Shugnan-sprog (op til 170.000 mennesker).
2. Rushan-sprog (op til 14.000 mennesker).
3. Khuf-sprog (op til 1.500 personer).
4. Bartang-sprog (op til 5.500 personer).
5. Sarykol-sprog (op til 20.000 mennesker).

Yidga-Munjan sprog (op til 11.450 personer) [6] :

1. Munjan-sprog (op til 5.300 personer).
2. Yidga (op til 6.150 personer).

Sproglige karakteristika

Fonetikken i Pamir-sprogene er karakteriseret ved modsætninger af vokaler i form af korthed-længdegrad , bevaret fra en fælles forfader - det gamle østiranske sprog. I Yazgulyam er en opposition bevaret : / a / - / a : /, og på sprogene i Shugnano-Rushan-gruppen er der udover den også oppositioner / i / - / i : /, / u / - / u : /. Undtagelsen er Sarykol, hvor alle oppositioner gik tabt. Pamir-sprogene har normalt et udviklet system af sibilanter ; de fleste af dem indeholder fonemerne / θ /, / ð /, / ɣ / og / x / [7] .

Et karakteristisk træk ved Pamir-sprogenes morfologi er kategorien af ​​køn i navne . På Shugnano-Rushan-sprogene, bortset fra Sarykol, er kategorien køn til stede i substantiver , adjektiver , demonstrative pronominer og 3. persons pronominer . På Yazgulyam-sproget er det kun pronominer af 3. person, der er forskellige efter køn. De fleste Pamir-sprog har en fælles oprindelse af personlige og demonstrative pronominer og adskillelige verbumsindikatorer for person og tal, almindelige måder at danne flertalsformer og verbumsformer på, lignende adlogsystemer . Intransitive verber på sprogene i Shugnano-Rushan-gruppen i form af datid, emnets køn skelnes . Ergative konstruktioner kan findes på nogle sprog [7] .

Pamir-sprogene har meget til fælles inden for ordforråd og fraseologi , især inden for toponymi og navnelære . Pamir-sprogenes ordforråd består hovedsageligt af almindelige iranske rødder såvel som lån fra andre iranske sprog, især fra tadsjikisk. Der er også et substrat- og arealleksikon , som er typisk for andre sprog i regionen [7] .

Skriver

Pamir-sprogenes skriftlige tradition er underudviklet. At skrive til Shugnan-sproget i USSR (på latinsk basis) fungerede i 1931-1938.

I 1990'erne blev scripts til en række Pamir-sprog udviklet i Tadsjikistan , denne gang på kyrillisk . En anden version af skrivningen af ​​størstedelen af ​​Pamir-sprogene (Bartang, Vakhan, Roshorv, Rushan, Sarykol, Shugnan, Khuf og Yazgulyam) blev skabt af en gruppe russiske og tadsjikiske videnskabsmænd i slutningen af ​​1990'erne og 2000'erne i to versioner på én gang - på kyrillisk og på latin. Denne version af alfabetet blev brugt til at udskrive flere publikationer i Wakhan, Rushan, Shugnan og Yazgulyam.

I Afghanistan bruger Shughni-sproget et alfabet baseret på arabisk .

Alfabetet for Pamir-sprogene (kyrillisk og latin) [8] :

Noter

1. ↑ 1 2 Indiens territorium, hvor Pamir-sprogene tales, har været under de facto kontrol af Pakistan siden 1947
2. ↑ Edelman, 1999 , Pamir-sprogene kaldes "Gorno-Badakhshan" i loven om sproget i Republikken Tadsjikistan efter navnet på Gorno-Badakhshan autonome region ., s. 170.
3. ↑ 1 2 3 Edelman, 1999 , s. 171.
4. ↑ 1 2 Monogarova, 1965 , s. 27.
5. ↑ Khushom Guliam. Pamir-sprogene er vores stolthed og smerte . wiki.risk.ru/index.php (13. juni 2021). Hentet 24. marts 2022. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2021. (Russisk)
6. ↑ 1 2 Edelman, 1999 , s. 171-172.
7. ↑ 1 2 3 Edelman, 1999 , s. 172-173.
8. ↑ Edelman D. I. Oplevelsen af ​​at oversætte evangeliet til ikke-skrevne Pamir-sprog (efter eksemplet med Yazgulam-sproget) . — Oversættelse af Bibelen som en faktor i udviklingen og bevarelsen af ​​sprogene hos folkene i Rusland og SNG-landene. - M .  : Institut for Bibeloversættelse, 2010. - S. 187-201. - ISBN 978-5-93943-161-3 .

Litteratur

• Dodykhudoeva L. R. Pamir-sprog under betingelserne for sprogskift  // Sprogpolitik og sprogkonflikter i den moderne verden. - Tesaurus, 2014. - S. 430-437 . - ISBN 978-5-98421-251-9 . Arkiveret fra originalen den 18. august 2021. (Russisk)
• Monogarova L.F. Moderne etniske processer i det vestlige Pamir  // Sovjetisk etnografi .. - 1965. - Nr. 6 . - S. 24 . Arkiveret fra originalen den 3. juni 2020.
• Pahalina T. N. Pamir sprog. - M. : Nauka (GRVL), 1969. - 164 s. - ( Sprog for folkene i Asien og Afrika ). - 1400 eksemplarer.
• Edelman D. I. Pamir sprog  // Lingvistisk encyklopædisk ordbog . — M .: SE, 1990.
• Edelman D. I. iranske sprog. III. Østiranske sprog / Rogova N. V. - M . : Indrik , 1999. - S. 170-174. — 343 s. — (Verdens sprog). — ISBN 5-85759-107-4 . Arkiveret10. juni 2019 påWayback Machine
• Sprog og etnografi "Verdens tage". SPb. : "Petersburg Oriental Studies", 2005. - 112 s.
• Payne, John. Compendium linguarum Iranicarum / Schmitt, Rüdiger . - Wiesbaden, 1989. - S. 417-444.

Links

• Etnolinguistisk kort over Tadsjikistan
• Tadsjikistan risikerer at miste ældgamle sprog Arkiveret 16. juni 2019 på Wayback Machine

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer jorden rundt
I bibliografiske kataloger	LNB : 000085319