Avestisk sprog
| avestisk sprog | |
|---|---|
| selvnavn | 𐬎𐬞𐬀𐬯𐬙𐬀𐬎𐬎𐬀𐬐𐬀𐬉𐬥𐬀 |
| lande | oprindeligt Drangiana , Margiana , Bactria , Media |
| Regioner | Større Iran , Centralasien |
| Samlet antal talere |
|
| Status | liturgisk sprog, død |
| uddøde | omkring det 7. århundrede f.Kr e. , ingen efterkommere |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| Indo-iransk filial iransk gruppe østlige iranske sprog | |
| Skrivning | oprindeligt uskrevne, derefter det avestanske alfabet |
| Sprogkoder | |
| GOST 7,75-97 | ave 016 |
| ISO 639-1 | ae |
| ISO 639-2 | ave |
| ISO 639-3 | ave |
| Etnolog | ave |
| IETF | ae |
| Glottolog | aves1237 |
Det avestanske sprog ( Avest . 𐬎𐬞𐬀𐬯𐬙𐬀𐬎𐬎𐬀𐬐𐬀𐬉𐬥𐬀 ) er et af de ældste iranske sprog repræsenteret ved skriftlige monumenter. Sproget i det skrevne monument " Avesta " (fra phl. avatak "kode"), som er et sæt religiøse tekster af zoroastrianisme . Allerede i slutningen af det 4. - begyndelsen af det 6. århundrede var det avestanske sprog dødt og blev kun brugt som tilbedelsessprog; det bruges også af moderne zoroastriere, parsis i Indien og Gebras i Iran.
Genetisk-dialektologisk information
Tidspunktet for eksistensen af den gamle iranske dialekt, som tjente som grundlag for det avestanske sprog, kan omtrent bestemmes i intervallet 2. halvdel af det 2. årtusinde - 1. halvdel af det 1. årtusinde f.Kr. e. Den sandsynlige region for dens oprindelse er regionerne Drangiana , Areya , Margiana og Bactria . Det billede af samfundet, der tegnes i Avesta, indikerer, at indfødte talere førte en nomadisk livsstil øst for Det Kaspiske Hav [1] . Arkæologisk kan dette samfund svare til Yaz-kulturen [1] .
Det synes vanskeligt utvetydigt at tilskrive avestan den vestlige eller østlige gruppe af iranske sprog, da det præsenterer forskellige sproglige træk, der er karakteristiske for begge disse grupper. For nylig er teorien om den østiranske oprindelse af Avesta imidlertid blevet mere og mere anerkendt . Følgende argumenter fremføres normalt til fordel for den: Avesta 's geografiske beliggenhed ; forbindelse af de episke motiver fra Avesta med den østiranske episke tradition; Parsi-traditionen, der forbinder Zarathushtras taler med Bactrias territorium; nogle træk ved Avesta -sproget , hvilket gør det muligt at forbinde det med de antikke sprog i Centralasien - Sogdisk , Bactrian og Khorezmian .
Der er to dialekter af det avestiske sprog, som også repræsenterer to forskellige kronologiske niveauer: Gat- dialekten eller Gat (Tidlig Avestan) og Sen-Avestisk. Der skelnes mellem to stilistiske varianter i det traditionelle Gat -sprog : metriserede sange tilskrevet selve grundlæggeren af den nye religion, profeten Zarathushtra , og fortællinger, der indeholder legender, fortællinger og myter, som er eksempler på den mundtlige folkekunst i den antikke iranske- talende stammer.
Sproget i Avesta er resultatet af en lang traditionel mundtlig overførsel og ikke et rent eksempel på et levende sprog. Følgelig er teksten ikke bevaret i sin oprindelige form, og der er en tendens til dens ubevidste tilpasning til sin egen dialekt.
Alfabet
Avestanske tekster blev først optaget under Arsacids (ca. 100 e.Kr.) i et af de aramæisk-baserede alfabeter, som ikke havde vokaltegn, og nogle konsonanttegn kunne repræsentere flere lyde. Denne Arshakid-tekst er ikke nået frem til os, og mange forskere benægter generelt, at den eksisterer.[ hvem? ] .
Den næste - den eneste indiskutable - kodificering af Avesta blev lavet under sassaniderne og afsluttet i slutningen af det 4. - begyndelsen af det 6. århundrede. Til dette blev der oprettet et særligt alfabet på grundlag af den såkaldte bog Pahlavi, det vil sige skrivningen af mellempersiske manuskripter, indeholdende 16 tegn, som blev brugt til at nedskrive teksterne i Avesta . De overlevende manuskripter af Avesta er ikke ældre end det 13.-14. århundrede. (det ældste kendte manuskript af en af delene af Avesta dateres tilbage til 1278).
Det nøjagtige antal tegn i det avestanske alfabet varierer inden for små grænser, afhængigt af skriftlærdeskolen. I H. Reichelts tegntabel skelnes 51 tegn: 3 af dem er ligaturer og 14 tegn er for vokaler. En sådan enorm grafisk beholdning skyldtes behovet for maksimal nøjagtighed i udtalen af teksten på et allerede dødt sprog, på tilbedelsessproget; et stort antal grafemer og kombinationer af grafemer afspejlede forskellige positionelle varianter af visse fonemer.
Eksempel på brev
| latinske alfabet |
Avestan alfabet |
Gujarati |
| ahiya. yasā. nəmaŋha. ustānazastō.1 rafəδrahiiā.maniiə̄uš.2 mazdā.3 pouruuīm.4 spəṇtahiiā. som en. vīspə̄ṇg.5 š́iiaoϑanā.6vaŋhə̄uš. xratūm.7 manaŋhō. ja. xṣ̌nəuuīṣ̌ā.8 gə̄ušcā. uruuānəm.9:: (du. bār)::ahiiā. yasā. nəmaŋha. ustānazastō. rafəδrahiiā.maniiə̄uš. Mazda. pouruum. spəṇtahiia. som en. vīspə̄ṇg. š́iiaoϑanā.vaŋhə̄uš. xratum. manaŋhō. ja. xṣ̌nəuuīṣ̌ā. gə̄uscā. uruuānəm.:: |
અહીઆ। યાસા। નામંગહા। ઉસ્તાનજ઼સ્તો ।૧ રફ઼ાધરહીઆ।મનીઆઉસ્̌।૨ મજ઼્દા ।૩ પોઉરુઉઈમ્ સ્પાણ્તહીઆ ।। અષ્̌આ। વીસ્પાણ્ગ્।૫ સ્̌́ઇઇઅઓથઅના।૬વંગહસઍઌ ક્સરતૂમ્।૭ મનંગહો। યા। ક્સષ્̌નાઉઉઈષ્̌આ।૮ ગાઉસ્̌ચા। ઉરુઉઆનામ્।૯:: (દુ। બાર્)::અહીઆ। યાસા। નામંગહા। ઉસ્તાનજ઼સ્તો। રફ઼ાધરહીઆ।મનીઆઉસ્̌। મજ઼્દા। પોઉરુઉઈમ્। સ્પાણ્તહીઆ। અષ્̌આ। વીસ્પાણ્ગ્। સ્̌́ઇઇઅઓથઅના।વવંગહાઉસ્̌। ક્સરતૂમ્। મનંગહો। યા। ક્સષ્̌નાઉઉઈષ્̌આ। ગાઉસ્̌ચા। ઉરુઉઆનામ્।:: |
Typologiske karakteristika
Typen af udtryk for grammatiske betydninger og karakteren af grænsen mellem morfemer
I henhold til typen af udtryk for grammatiske betydninger hører det avestanske sprog til syntetiske sprog . Grammatiske betydninger udtrykkes ved hjælp af bøjninger (herunder interne i nominel deklination, som følge af transformation af vokalniveauer i atematiske former). Rækkefølgen af morfemerne er fast.
| zəm-e jord-SG.LOC |
| på jorden |
| pus-am krone-SG.ACC |
bandaya-ta tie.thematic-3.SG.Impf.Med |
| bundet en krone |
Semantisk sammensmeltning finder sted i det avestanske sprog: nummerkategorien (ental, dobbelt, flertal) udtrykkes i navne kumulativt med køn og kasus, og i personlige former for verber - med stemme og aspekt-temporal betydning.
Mærkningstype
I både prædikation og navneord er markering afhængig .
navneord
| puϑr-a søn-SG.NOM |
ahur- ahe Ahur-SG.GEN |
| søn af Ahura |
Prædikation
| ārmaiti-š Armati-SG.NOM |
mainy-ū spirit-SG.INSTR |
pərəsa-ite talk.thematic-3SG.Praes.Med |
| Armati taler med ånden |
Verbet udtrykker subjektets ansigt, hvilket dog ikke er tilstrækkelig grund til at tale om dobbeltmarkering i prædikation.
Rollekodningstype
Det avestanske sprog er sproget i nominativsystemet. Kasus for det grammatiske subjekt er nominativ, og kasus for det direkte objekt er akkusativ:
| kərəsasp-ō Krsasp-SG.NOM |
ǰana-t kill.thematic-3SG.Impf.Act |
snaviδk-əm Snavidka-SG.ACC |
| Krsasp dræbte Snavidka |
| hau han. NOM |
xšaya-ta reign.thematic-3.SG.Perf.Act |
paiti ind |
būm-īm jord-SG.ACC |
| han regerede på jorden |
| y-ō som-SG.NOM |
ikke NEG |
pasčaē-ta sleep.athematic-3.SG.Perf.Act |
| som ikke sov |
Grundlæggende ordrækkefølge
Ordrækkefølgen af en simpel sætning er relativt fri. Grundordren er SOV. Forbindelsen af ord i en sætning bestemmes af deres morfologiske træk:
| mē i. DAT |
pita far |
draonō andel. SG.ACC |
frə̄rənao-t give.athematic-3SG.Impf.Act |
| far gav mig en andel |
Fonologi
Den fonologiske fortolkning af det avestanske sprog giver visse vanskeligheder forbundet med, at det ikke altid er muligt at skelne mellem fonetiske og ortografiske fakta. Det er værd at overveje muligheden for en række mekaniske forvrængninger og glidninger af pennen. Derudover påvirker multitemporale lagdelinger i fonetik i perioden med mundtlig overførsel af teksten og i processen med skriftlig kodificering.
To systemer af fonemer er blevet identificeret for det avestanske sprog: systemet af E. Benveniste (det menes, at det er tættere på det generelle ariske og er mere retfærdigt for den tidlige periode af eksistensen af det levende avestanske sprog) og G. Morgenstierne (som afspejler tilstanden på tidspunktet for den skriftlige fiksering af Avesta ).
Konsonanter
Tabellen over konsonantfonemer i det avestiske sprog er som følger:
| Labial | dental | Alveolær | Mellemsproget | Velar | labiovelar | Glottal | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| nasal | m /m/ | n /n/ | ń [ɲ] | ŋ /ŋ/ | ŋʷ /ŋʷ/ | |||||||||
| okklusiv | p /p/ | b /b/ | t /t/ | d /d/ | č /tʃ/ | ǰ /dʒ/ | k /k/ | g /ɡ/ | ||||||
| slidset | f /ɸ, f/ | β /β/ | ϑ /θ/ | δ /ð/ | s /s/ | z /z/ | š /ʃ/ | ž /ʒ/ | x /x/ | γ /ɣ/ | xʷ /xʷ/ | h /h/ | ||
| Halvvokaler | y /j/ | w /w/ | ||||||||||||
| Glat | r /r/ | |||||||||||||
Vokaler
Vokallængde er et semantisk træk, bortset fra det absolutte resultat af ord.
Opgørelse over vokalfonem:
| forreste række | midterste række | bagerste række | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Kort | Lang | Kort | Lang | Kort | Lang | |
| Topløft | jeg /i/ | ī /iː/ | u /u/ | ū /uː/ | ||
| medium stigning | e /e/ | ē /eː/ | ə /ə/ | ə̄ /əː/ | o /o/ | ō /oː/ |
| bundløft | en /a/ |
à /aː/ | å /ɒː/ | |||
| nasal | ą /ã/ | |||||
Diftonger: aē /ai/ - mest i en åben stavelse, ōi /ai/ - i en lukket stavelse, āi, ao /au/, ə̄u /au/, āu.
Længden af vokalerne e, ə, o (ē, ə̄, ō er kun varianter af fonemer) viser sig at være ubetydelig for semantisk differentiering.
Stavelser
Åbne stavelser dominerer kvantitativt. Hovedtyperne af stavelser V, CV, sjældnere - CCV: a-hu-rō 'Ahura', pi-tā 'far'. Åbne stavelser er lige så hyppige i slutningen, som de er i midten af et ord.
Lukkede forekommer i enhver position: as-ti 'er', han-ja-ma-nəm 'møde', Za-raϑ-ušt-rō 'Zarathushtra'.
Morfonologiske veksler
Kvantitative vekslinger i form af en historisk vekslen af fonemer (vokaler) er et af de yderligere midler til nominal og verbal orddannelse og bøjning (i de atematiske paradigmer af både navnet og verbet). Veksling finder sted enten i rodstavelsen (hvis stammen er rod), eller i suffikset (hvis stammen er afledt).
Tre trin i alternering:
1) svag eller nul;
2) guna, eller fuld, også - gennemsnitlig;
3) vriddhi, eller lang, intensiveret.
Hver klasse af grammatiske former tildeles en eller anden grad af vekslen. Historisk set var en fuld grad af vekslen til stede med en accent, og en svag - uden accent.
Tone og stress
Det avestanske skrift bevarer ingen indikation af tone. Det bør dog antages, at sproget i de ældste dele af Avesta havde et tonesystem svarende til det gamle indianer. For eksempel i Gathas observeres følgende: nogle lange stavelser tælles som to stavelser i en meter, og de viser sig at være præcis dem, der havde en cirkumfleks tone i gamle sprog. I fremtiden var der sandsynligvis en begrænsning af tonens sted. Snart forsvandt han, og et kraftslag udviklede sig.
Semantisk-grammatisk information
Generelle karakteristika for orddelene
Følgende semantisk-grammatiske kategorier af ord skelnes i det avestanske sprog: substantiver og adjektiver, tal, adverbier, pronominer, verbum; tjenestedele af tale: partikler-præpositioner-postpositioner, konjunktioner, korrekte partikler (bekræftende, negativ, eftertrykkelig).
Ifølge specifikke paradigmer udskilles verbet, navneord og adjektiver, personlige og ikke-personlige pronominer.
Navneord og adjektiver på det morfologiske niveau er karakteriseret ved de samme kategorier: køn, tal, kasus; på det syntaktiske niveau adskiller de sig ved, at kønskategorien af adjektiver er afhængig. Adjektiver efter formelle træk inkluderer ordenstal, der har deklinationsparadigmer til fælles med navnet (tal 'første' går tilbage til adj. 'forreste' fra-tara-).
Adverbier er uforanderlige.
Verbets personlige former er karakteriseret ved kategorierne person, tal, humør, stemme, aspektuelt-tidsmæssigt system. Verbets upersonlige former er repræsenteret af verbale substantiver (participium, infinitiv) og er karakteriseret ved både verbale og nominale kategorier.
Nominelle kategorier
- Kønskategorien (maskulinum, femininum, intetkøn) udtrykkes på to måder: ved at kontrastere stammetyperne eller ved at kontrastere bøjningstyperne; for atematiske navneord og adjektiver, også ved at modsætte stærke og svage former (rodvokaler). Sammenfald af nominativ-akkusative former i enheder. blandt navnene på det mellemste køn, i modsætning til navnene på det maskuline og feminine køn, kan betragtes som en afspejling af modsætningen i animateness / inanimateness.
- Kasusbetydninger udtrykkes formelt ved bøjning og ved hjælp af funktionsord (præpositioner/eftersætninger) i kombination med kasusformer. Otte-term opposition af kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, udskudt, dativ, instrumental, lokativ, vokativ. Den historiske modsætning af tematiske og atematiske deklinationstyper er bevaret: modsætningen af nogle kasusafslutninger; konstantheden af lydbilledet af det tematiske grundlag i deklinationsparadigmet, vekslen af vokalniveauer i den atematiske type.
| sag | normal slutning? | a-base (mand/med.) | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| enhed | Dv. | Flertal | enhed | Dv | Flertal | |
| Nominativ | -s | -en | -ō (-som), -ā | -ō (yasn-ō) | -a (vir-a) | -a (-yasna) |
| Vokativ | - | -en | -ō (-som), -ā | -a (ahur-a) | -a (vir-a) | -a (yasn-a), -ånghō |
| Akkusativ | -em | -en | -ō (-som, -ns), -ā | -em (ahur-em) | -a (vir-a) | -ą (haom-ą) |
| Medvirkende | -en | -ved en | -bīš | -a (ahur-a) | -aēibya (vīr-aēibya) | -āis (yasn-āis) |
| Dativ | -e | -ved en | -byō (-byas) | -āi (ahur-āi) | -aēibya (vīr-aēibya) | -aēibyō (yasn-aēibyō) |
| Udsættelse | -på | -ved en | -byō | -at (yasn-at) | -aēibya (vīr-aēibya) | -aēibyō (yasn-aēibyō) |
| Genitiv | -ō (-as) | -e | -er | -ahe (ahur-ahe) | -ayå (vīr-ayå) | -anąm (yasn-anąm) |
| Lokal | -jeg | -ō, -yō | -su, -hu, -šva | -e (yesn-e) | -ayō (zast-ayō) | -aēšu (vīr-aēšu), -aēšva |
Verbkategorier
- Der skelnes mellem to stemmer: aktiv (overgangshandling udført ikke for sig selv: bandayeti (*bandaya-it) 'binder ham') og medial (handling, som subjektet er udsat for, eller handling udført for sig selv: pasąm bandaya-ta 'bundet sig selv en krone '). Former med en passiv betydning findes i aoristen, og den passive betydning udtrykkes også ved hjælp af perfektumets passive participier.
- Aspektkategorien består af modsætningen af tre typer af fundamenter: nuværende (langsigtet, gentagen handling), aorist (fuldført, enkelt, øjeblikkelig handling) og perfekt (virkningseffektivitet).
- Tidskategorien er sekundær til kategorien af arter. Tidsmæssige betydninger afsløres kun i participier (fremtid, nutid og datid) og i indikative former (nutid, datid, datid), resten af stemningerne er tidløse. I verbernes personlige former udtrykkes tidens kategori: ved kontrasterende stammer (fra aoristum og perfektum - aoristum, perfektum, pluperfekt) og personlige endelser (primær - nutid fra nutidsstammen, sekundær - imperfektum, aoristum (sigmatisk og asigmatisk), pluperfect fra alle typer stilke ).
- Stemningskategori: vejledende , imperativ , optativ , konjunktiv , påbud .
Ordforråd
Alt ordforråd af almindelig arisk oprindelse. På det synkrone niveau er det svært at identificere lån fra andre iranske sprog. Nogle forskere har en tendens til at se antroponymer af skytisk oprindelse i en række egennavne i Gathas.
Avestan ordforråd havde stor indflydelse på sprogene hos de folk, der bekendte sig til zoroastrianisme. På moderne persisk er nogle ord af avestansk oprindelse, såsom آتش āteš "ild" fra Avesta. ātarš, بهشت behešt "paradis" fra Avesta. vahišta- (ahu-) "den bedste (af verden)".
Noter
- ↑ 1 2 J. P. Mallory , D. Adams (red.). Encyclopedia of Indo-European Culture . London: Fitzroy Dearborn Publishers, 1997. ISBN 9781884964985 . Side 311.
Litteratur
- Vinogradova S.P. Avesta sprog. //Verdens sprog: Iranske sprog. III. østlige iranske sprog. M.: INDRIK, 2000, s.10-38
- Sokolov S. N. Avestan sprog. Moscow: Oriental Literature Publishing House, 1961
Links
- Zend // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- Avestan-russisk ordbog
- Komplet samling af avestanske tekster på avesta.org
- Avestan sprog tutorial
- Forløb af det unge avestanske sprog fra P. O. Sherve
- Old Avestan sprogkursus fra P. O. Sherve
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|