| sydkurdisk | |
|---|---|
| sydkurdisk | |
| selvnavn | Kurdo |
| lande | Iran , Irak |
| Regioner | Kurdistan |
| Samlet antal talere | ~3,35 mio |
| Status | i sikkerhed |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| Arisk gren iransk undergren Vestiranske sprog Nordvestlige sprog Kurdisk undergruppe kurdisk sydkurdisk | |
| Skrivning | Soran alfabet |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | sdh |
| Etnolog | sdh |
| IETF | sdh |
| Glottolog | syd2640 |
Sydkurdisk ( kurdisk کوردی خوارگ , romanisering : Kurdîy başûrî [1] ) er den tredje mest talte kurdiske dialekt [2] .
Fordelt blandt kurdere i Iran (hovedsageligt i provinserne Kermanshah og Ilam ) og i Irak (på grænsen mellem Irak og Iran ; Diyala og Wasit provinserne ).
Området for distribution af dette formsprog er provinserne Kermanshah , Ilam og Lorestan ( Laki ), såvel som en del af det østlige Irak , mellem byerne Khanaqin og Mandali . Også til stede i Fars ( abdui )
Alle talere kommer fra sydkurdiske stammer , der taler idiomer , der er gensidigt forståelige for hinanden .
Det inkluderer følgende gensidigt forståelige varianter :
| Dialekt | "Jeg spiste mad" | "Jeg kom hjem" |
|---|---|---|
| Kalhori | Mi(n) nan xwardim | Mi(n) hatime mal |
| Kordali | Mi(n) ingen xewardim | Mi(n) yatime mal |
| Heldig | Mi(n) nanim afdeling | Mi(n) hatime mal |
I middelalderen var sydkurdisk stærkt påvirket af det persiske sprog . Kalhor-stammen, der taler det, blev nævnt af den kurdiske historiker Sharaf Khan Bidlisi i det 16. århundrede. Han inddelte betinget kurderne i fire grupper efter sproglige og dagligdags karakteristika: Kurmanj, Lur, Kalhor og Goran [3] .