Suffolk engelsk

Suffolk dialekt af engelsk er en  dialekt , der tales i det engelske amt Suffolk . Som mange engelske dialekter forsvinder den nu hurtigt på grund af øget social og geografisk mobilitet, samt under indflydelse af medierne. På trods af dette har mange stadig kendskab til dialekten, og der er mange unge, der taler med en markant Suffolk-accent.

Mange af de sproglige træk ved Suffolk-dialekten deles også af dens nordlige nabo, Norfolk-dialekten . Suffolk-dialekten har dog bevaret unikke ord og udtryk, der er unikke for den, hvilket gør det muligt øjeblikkeligt at skelne denne dialekt fra resten. Accenten er ret let at forveksle med lignende, for eksempel med accenten fra den ældre generation af beboere i Colchester og nærliggende områder i det nordlige Essex . Den karakteristiske accent af disse regioner er endnu ikke blevet fortrængt af den voksende popularitet af Estuary English og Cockney dialekt .

Ordforråd

Typiske Suffolk dialektord inkluderer:

• Boi (med accent til i ) - bruges som en venlig adresse, svarende til den almindelige engelske mate . Boi bruges ofte som en del af ordet neighboi (nabo), i stedet for standardnaboen ; [en]
• Dag - Morgen- eller aftentåge, oftest forbundet med sump- eller kystområder. Ordet forekommer også i andre østanglianske dialekter ;
• Bibel (om dyr, oftest om fugle) - at drikke;
• Skrog eller hoss - kast; [2]
• På huh (udtales hə ) - ujævn, ubalanceret.

Udtale

Nedenfor er en typisk Suffolk-udtale af nogle almindelige engelske ord.

• I morgen udtales "for-mere-åh";
• I en typisk Suffolk-accent er alle "ae"-lyde erstattet af "oi": I'll bliver oi'll, fem bliver til foive. Men i den moderne Suffolk-accent er et sådant fænomen meget mindre almindeligt;
• Du udtales som yer ;
• Yorkshire Puddings kaldes "Batter Puddings" i Suffolk tale (udtales "Batta Puddins");
• Ordet mor (mor) er reduceret til ma, som i andre engelske accenter;
• Rope udtales roup med accent på u . Efter samme princip bliver vejen rod , og sæbe lyder som suppe. Dette indikerer, at konteksten spiller en afgørende rolle i forståelsen af ​​den suffolske dialekt;
• Endelser -ing bliver -en, hvilket bringer accenten tilbage til mellemengelsk tid (de samme endelser bruges i moderne tysk ). Eksempel: "Oi'm busy worken";
• Seen og been udtales henholdsvis "sea-nn" og "bin";
• Ord som billede og foredrag lyder som "pick-chur" og "leck-chur";
• Præteritum participium form af verbet at vise ændringer til at vise i stedet for standarden viste. For eksempel "Oi vis en kande";
• Ord som kontor udtales "arfice". "Oi'm gorn down-a poste arfice";
• Going bliver til gorn, og gør, i modsætning til Norfolk-dialekten , til do-en;
• I går, som mange andre ord, der ender på -dag, udtales "yesterdi". Så, torsdag = Toosdi;
• Det er ofte reduceret til deh: "Jeg skal til at handle";
• To er forkortet til en i sammensat fremtidsform, svarende til gonna på amerikansk engelsk : "I'm going to" bliver til "Oi'm gorn-a";
• I go og andre ord med o erstattes denne lyd med lyden oo, som i "Oi'm mooing the lawn";
• Ord med lyden /aʊ/ (som i ordet ouch ) udtales med en ubestemt lyd, der minder om kombinationen "e-oo". Denne lyd er meget tæt på det walisiske "ew". Et eksempel kan lyttes til på dette link;
• En ekstra ubetonet stavelse føjes ofte til verbumsformerne af præteritum. Stewed udtales ikke som "stued", men tættere på "stue-uh" med et glottal stop til sidst. Gemt bliver til "sayv-uh", kogt bliver til  "kok-uh" og så videre. Nogle uregelmæssige former af verber bliver "regelmæssige", når man tilføjer et glottal stop ifølge dette princip: løb erstattes af "løb-øh", svømmede  - med "svøm-øh".

Grammatik og sprogfunktioner

• På Suffolk-dialekten er fænomenet epenthesis almindeligt , hvilket også er karakteristisk for Norfolk-dialekten . Ord som film lyder som "filum";
• Yod-dropping  - at droppe lyden [j] - er også almindeligt i dialekten. Ord som dug, kø, ny og tune udtales henholdsvis "doo", "koo", "noo" og "toone";
• Suffolk har ikke rhoticitet , hvilket forhindrer r'et i at blive udtalt i ord som hårdt . Dette adskiller Suffolk English fra for eksempel West Country English ;
• Brugen af ​​det glottale stop er udbredt i dialekten ;
• Suffolk- sætningsintonation adskiller sig væsentligt fra typisk engelsk, så nogle bekræftende sætninger kan lyde som et spørgsmål. Denne funktion er en anden forskel mellem Norfolk- og Suffolk-dialekterne. Nofolk taler langsomt og monotont, mens Suffolk ofte ændrer intonation selv inden for samme sætning;
• Verber bøjer næsten aldrig, med undtagelse af at være og at have. På grund af fraværet af nogen grammatiske forskelle er den nuværende og den nuværende perfekte form den samme, og det er kun muligt at forstå, hvad der menes ud fra konteksten. Et eksempel er sætningen "Ee say he goo down-a post arfice", som betyder "han sagde han gik på postkontoret".

Se også

• Norfolk dialekt af engelsk , ligner på mange måder Suffolk.

Noter

1. ↑ charliehaylock.com . Hentet 28. februar 2014. Arkiveret fra originalen 17. maj 2014. (ubestemt)
2. ↑ Upton and Widdowson: An Atlas of English Dialects , BCA, 1996. s.179

Links

• Suffolk på Charlie Haylocks  hjemmeside