London multikulturelt engelsk

Multikulturelt London-engelsk er  en dialekt ( og/eller sociolekt ) af det engelske sprog, der opstod i slutningen af ​​det 20. århundrede. De oprindelige talere af dialekten er arbejderklassen såvel som unge mennesker, der bor i indre og ydre London . I Ydre London tales dialekten i Brent, Newham, Barking og Dagenham, Haringey og Enfield. Separate elementer af dialekten spredte sig vidt omkring i det sydlige England . Ifølge en undersøgelse fra Lancaster University er Londons multikulturelle engelsk nu gradvist ved at erstatte Cockney i London . [en]

London Multikulturelt engelsk indeholder mange inklusioner fra caribiske sprog (sprogene på Jamaica , Trinidad og Tobago og andre caribiske Commonwealth-lande), sydasiatiske sprog, [2] [3] afroamerikansk engelsk og endda spor af traditionel Cockney- dialekt . [3]

På trods af at det uofficielle navn på denne dialekt - " jafaicansk " ( eng.  jafaicansk, jafaikan , dvs. falsk jamaicansk - pseudo-jamaicansk) - antyder dens forbindelse med jamaicansk engelsk , har nogle forskere konkluderet, at unge mennesker ikke bruger dette dialekt for at efterligne sorte taler. Ifølge forskerne er det sandsynligt, at unge, der voksede op i London, blev påvirket både af dem, der talte engelsk som deres andet sprog, og dem, der talte lokalt London-engelsk . Som et resultat af blandingen af ​​disse to varianter af sproget er der dukket en ny variant op - London multikulturelt engelsk. [fire]

Funktioner

Ordforråd

• Åh mine dage! (Udråb)
• "Min dreng" (bedste ven)
• "Blod"/"Blud" (ven)
• "Fam" (forkortelse for "familie", plejede at betyde "ven")
• "Aks" (Inversion af "spørg": - denne metatese findes også på engelsk West Country )
• "Manz" (førstepersons personligt pronomen; brugt af mænd)
• "Safe" (Udtryk af godkendelse, også brugt som et farvel)
• "Bar" (stigende definition)
• "Mere bedre" (Komparativ grad brugt i stedet for "bedre")
• "Gard" (hus)
• "Endz" (distrikt)
• "Baggamanz" (mange)
• "Fit" (attraktiv)

Grammatik

Verbet "at være" i datid er bøjet efter reglerne for regulære verber; formen "var" bliver den samme for alle bekræftende sætninger, og "var ikke" for alle negative. Således opnås formerne "Jeg var, du var, han var" og "Jeg var ikke, du var ikke, han var ikke". [5]

Alle former for disjunktive spørgsmål reduceres til "er det ikke" (udtales "innit") og dets modsætning "er det?"

Fonetik og fonologi

Talen fra den ældre befolkning i London minder mere om Cockney dialekt i lydmønster . Men i talen fra unge i London er træk, der er iboende i Cockney, næsten fraværende. Hovedtrækkene i deres udtale er næsten ikke underlagt et sådant fænomen som dialektjustering: deres udtale ændres ikke mod mere almindelige dialekter og accenter. Milton Keynes , Reading og Ashford er eksempler på regioner, der har gennemgået dialektjustering Den ældre befolkning forventer nøjagtig ensartet udtale fra ungdommen, især i lyset af den seneste stigning i Londons indflydelse på dialektbilledet af landet. Faktisk er forventningerne ikke sande, og Londons multikulturelle engelsk udtales ikke mindre idiosynkratisk og unikt end nogen anden britisk dialekt og accent.

Vægtfunktioner omfatter:

• /ʊ/ er bagvokalen for de fleste indre londonere. Denne funktion kombinerer London multikulturelt engelsk med caribisk engelsk ;
• de ekstreme vokaler i diftongen /oʊ/ er bagvokaler hos de fleste indre londonere af begge køn, og i Ydre London-piger lyder de som forvokaler;
• den samme diftong /oʊ/ bliver til en monoftong i talen af ​​repræsentanter for besøgende etniske grupper ( afro-caribiere , sorte afrikanere ) og multietniske sociale netværk (i tilfælde af den hvide befolkning);
• diftonglydene /aɪ/ er forvokaler . Blandt den sorte befolkning er monoftongisering af /aɪ/ også almindelig, ud over dens overdiffusion. Omfordelingsprocessen i Londons multikulturelt engelsk anses for at finde sted gradvist i løbet af divergensen . Ændringen begyndte med sænkningen af ​​interne mellemlyde i diftonger (formodentlig med [ɔɪ]), hvilket afspejler sprogets tilbagevenden til tider før diftongskiftet . Denne funktion er mere typisk for Indre London end for periferien;
• ligesom /aɪ/ er diftongen /eɪ/ monoftongiseret i farvede menneskers tale. Dette fænomen er også forbundet med den omvendte forskydning af diftonger;
• i det indre London udtales /aʊ/ normalt som [aː]. Sorte mennesker (især piger) kan også udtale det som [ɑʊ];
• /k/ flytter tilbage til [q] før mellemste og lave vokaler. [6]

Nogle funktioner forbinder London multikulturelt engelsk med andre dialekter i det sydøstlige England. Blandt dem:

• ingen H -fald ( H-fald ) i begyndelsen af ​​ord;
• forbedret præ-udvikling af /uː/, hvilket resulterer i en udtale tæt på [ʏː]. Dette fænomen er mest almindeligt blandt farvede og hvide londonere med sorte bekendte;
• /æ/ er en bagvokal og udtales som [a̠];
• /ʌ/ er en bagvokal og udtales som [ɑ] eller [ʌ], i modsætning til standarden [ɐ];
• fronting th ( Th-fronting ); [5]
• en variation af præformationen af ​​th er det uudtalelige h i th ("ting" udtales nogle gange som "t'ing" snarere end "fing"). Således kan "dette" og "det" udtales som "dis" og "dat".

Noter

1. ↑ Cockney forsvinder fra London 'inden for 30 år' Arkiveret 6. september 2010 på Wayback Machine , BBC News , 1. juli 2010
2. ↑ Paul Kerswill . Det engelske slanguage , The Sun  (3. juli 2010). Arkiveret fra originalen den 6. oktober 2015. Hentet 5. april 2011.
3. ↑ 1 2 Harry Mount. Ord på gaden i London (ikke tilgængeligt link) . Evening Standard (1. juli 2010). Hentet 5. april 2011. Arkiveret fra originalen 15. september 2010. (ubestemt) 
4. ↑ Clark, Laura . 'Jafaicansk' udsletter engelske accenter i indre by , Daily Mail  (12. april 2006). Arkiveret fra originalen den 15. februar 2009. Hentet 2. februar 2008.
5. ↑ 1 2 Arkiveret kopi (link utilgængeligt) . Hentet 15. marts 2009. Arkiveret fra originalen 4. juni 2009. (ubestemt) 
6. ↑ * Torgersen, Eivind; Kerswill, Paul & Fox, Susan (2007), Phonological innovation in London teenage speech , 4th Conference on Language Variation in Europe , < http://www.ling.lancs.ac.uk/uklvc/abstracts/presentations/Torgersen_et_al_paper.pdf > Arkiveret 9. juni 2011 på Wayback Machine 

Litteratur

• David Sutcliffe, Black British English , Oxford: Basil Blackwell, 1982.
• Oxford Graduate Seminar, 12. november 2007: "Linguistic innovators: the English of adolescents in London" [ppt].
• Paul Kerswill og Eivind Torgersen. "Endogen ændring i indre-London teenagetale?: 'Diftongskift'-vending og andre vokalændringer" [ppt].

Links

• The Guardian : "Lær Jafaikan på to minutter" - artikel af Emily Ashton