Sylvester dag

Sylvester dag
Type populær kristen
Ellers Kura og Kurka Day, Karamanovden, Bivalarovden, Silivistri, Rinachovden
Også Sylvester (kirke)
bemærket slaver
datoen 2.  januar (15)
Traditioner østslaverne rensede hønsegårdene, og bulgarerne rensede bøffelladen; undrede sig over vejret i ni måneder

Sylvesterdag [1] ( dagen for Kura og Kurka ) er dagen for slavernes folkekalender , der falder den 2. januar  (15) . Dagens navn kommer fra navnet Sankt Sylvester . På denne dag rensede østslaverne hønsegårdene, og bulgarerne rensede bøffelskurene ; de talte om feber , de undrede sig over vejret om ni måneder.

Andre navne på dagen

Russisk Sylvester, Seliverstovs dag [2] , Kyllingeferie [3] , Kura og Kurkas dag, Skylning af lihomanki ; bulgarsk Silvistra, Silistra, Karamanovden, Bivalarovden, Silivistri, Rinachovden [1] ; tjekkisk Makaria pustovnika "Eremitten Macaria" [1] .

Traditioner

Blandt de østlige slaver blev denne dag betragtet som en hønseferie: de rensede hønsegårde, lavede siddepinde, rygede væggene med røg fra ulmende elecampane eller komøg med kul. En række steder[ hvor? ] en " kyllingegud " ville helt sikkert hænge i hønsegården , så kikimoraer ikke ville knuse kyllinger [4] .

Ifølge en tro optaget i slutningen af ​​det 19. århundrede i Simbirsk-provinsen , for at beskytte indgangen til hytten for syge ånder - 12 febersøstre: feber , gulsot, bleghed, døser, fyrtårn, feber osv. - spåkoner vaskede overliggerne ved dørene med bagtalende vand, "med en bøn til den hellige forfølger af Herodes søstre" [5] .

Bulgarske fyre eller mænd - slægtninge til en familie, der havde bøfler, gik i hemmelighed til laden om natten eller tidligt om morgenen, rensede den, redede dyrene og bandt en klud til hornene; om aftenen blev de forkælet med en puff pie, vin, brandy og selvfølgelig noget produkt lavet af bøffelmælk (nær Lovech , Stara Zagora ) [1] .

Tjekkerne plejede at sige: "Hvad slags vejr sker der på St. Macarius, det vil også reagere i september" ( tjekkisk. Jaké počasí na svatého Makaria Makaria bývá, takové se iv září ozýva ) [1] .

Ordsprog og varsler

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 Valentsova et al., 2012 , s. 633.
  2. ↑ Nekrylova, 1991 , s. 77.
  3. ↑ Baranova et al., 2001 , s. 531.
  4. ↑ Nekrylova, 2007 , s. 58.
  5. ↑ Corinthian, 1901 , s. 113-114.
  6. ↑ Nekrylova, 2007 , s. 59.
  7. ↑ Corinthian, 1901 , s. 113.
  8. ↑ Dahl, 1880-1882 .
  9. ↑ Rozhnova, 1992 , s. 3.

Litteratur

  1. Baranova O. G., Zimina T. A., Madlevskaya E. L. og andre. Russisk ferie. Helligdage og ritualer i den nationale landbrugskalender. Illustreret Encyklopædi / Nauch. udg. I. I. Shangina. - Sankt Petersborg. : Art-SPB, 2001. - 668 s. — (Historien i dagliglivets spejl). - ISBN 5-210-01497-5 .
  2. Januar / Valentsova M. M., Plotnikova A. A., Yasinskaya M. V. // Slaviske antikviteter : Etnolingvistisk ordbog: i 5 bind  / under alm. udg. N. I. Tolstoj ; Institut for Slaviske Studier RAS . - M .  : Interd. relationer , 2012. - V. 5: C (Eventyr) - I (øgle). — S. 632–636. - ISBN 978-5-7133-1380-7 .
  3. Mother 2  // Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog  : i 4 bind  / udg. V. I. Dal . - 2. udg. - Sankt Petersborg. : M. O. Wolfs  trykkeri , 1880-1882. - T. 2.
  4. Gyldne regler for folkekultur / O. V. Kotovich, I. I. Kruk. - Mn. : Adukatsia i vykhavanne, 2010. - 592 s. - 3000 eksemplarer.  — ISBN 978-985-471-335-9 .
  5. Korinfsky A. A. Januar-måned // Narodnaya Rus: Det russiske folks legender, overbevisninger, skikke og ordsprog hele året rundt . - M . : Udgave af Boghandleren M. V. Klyukin, 1901. - S. 113-114.
  6. Nekrylova A.F. Hele året rundt. - M . : Pravda, 1991. - 496 s. — ISBN 5-253-00598-6 .
  7. Nekrylova A.F. Russisk traditionel kalender: til hver dag og til ethvert hjem. - Sankt Petersborg. : ABC Classics, 2007. - 765 s. — ISBN 5352021408 .
  8. Rozhnova P. K. Radonitsa. Russisk folkekalender: ritualer, skikke, urter, charmeord. - M . : Folkenes venskab, 1992. - 174 s. — ISBN 5-285-00135-8 .

Links

 Slavernes folkelige helligdage