Hailwood, Mike

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 2. juli 2021; checks kræver 6 redigeringer .
Mike Hailwood
Borgerskab  Storbritanien
Fødselsdato 2. april 1940( 02-04-1940 ) [1] [2]
Fødselssted
Dødsdato 23. marts 1981( 23-03-1981 ) [1] [2] (40 år)
Et dødssted
Præstationer i Formel 1 verdensmesterskabet
Årstider 7 ( 1963 - 1974 )
Biler Lotus , Surtees, McLaren
Grand Prix 50 (49 starter)
Debut Storbritannien 1963
Sidste Grand Prix Tyskland 1974
Bedste finish Bedste start
2 fire
catwalks Briller f.Kr
2 29 en
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Stanley Michael Bailey Hailwood , GM , MBE _ _ _  _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Vinder af ni mesterskabstitler i motorcykelløb i forskellige klasser. Formel 1 og 24 timers Le Mans -kører . Formel 2 Europamester . Tilnavnet "Mike The Bike".

Biografi

Tidlige år

Stanley Michael Bailey Hailwood blev født 2. april 1940 af en motorcykelforhandler. Motorcykelløb har været Mikes lidenskab siden barndommen, og i 1957 begyndte hans karriere inden for motorsport. Hans første løb var den 22. april 1957, og i 1958 blev Hailwood britisk mester i fire klasser.

Motorsport-titler (1958–1967)

I 1958 fik Mike Hailwood sin Motorcykel Grand Prix -debut og sluttede som nummer 4 i 250cc-klassen og 6. i 350cc-klassen. Hailwood kom på podiet tre gange. I 1959 tog Hailwood sin første sejr ved at vinde 125cc Ulster Grand Prix kørende i en Ducati . Med denne sejr blev Mike Hailwood den yngste vinder af et Motorcykel Grand Prix (19 år). I 1960 nåede Mike sin første podieplacering i den daværende bedste 500cc-klasse, hvor han kørte en Norton på tredjepladsen i Isle of Man TT og derefter på tredjepladsen i Moto Grand Prix of Nations . I 1961 vandt Mike Hailwood sin første internationale motorcykeltitel og blev verdensmester i 250cc-klassen, mens han
kørte en Honda . Hailwood vandt fire sejre i denne klasse. I 1962 blev Mike Hailwood mester i topklassen (500cc), der kørte MV Agusta med 5 sejre og vandt Isle of Man TT i 350cc-klassen. Fra 1963 til 1965 vandt Hailwood yderligere tre 500cc mesterskabstitler med MV Agusta, og i 1966 og 1967 vandt Honda to mesterskaber om året i 250cc og 350cc klasserne og blev også vicemester begge gange i 500cc klassen. I alt blev Mike Hailwood mester i Motorcykel Grand Prix 9 gange, brugte 152 løb, scorede 76 sejre, besøgte podiet 112 gange.

Motorsport (1963–1974)

I 1963 fik Mike Hailwood sin motorsportsdebut . Mike spillede i Formel 1 fra 1963 til 1965 efter at have brugt 12 Grand Prix på tre år. Hans hold var Reg Parnell Racing , for hvilket han kørte en Lotus (ved Italiens Grand Prix i 1963 kørte Hailwood en Lola ). Ved Monaco Grand Prix i 1964 scorede Mike Hailwood sit første sjettepladspoint i en Lotus 25 . Efter tre sæsoner i Formel 1 koncentrerede Hailwood sig næsten udelukkende om motorcykelløb, men i 1966 vandt han Dickie Dale 3 Hours med David Hobbs.kører en Ford GT40 .
I 1969 vendte Mike Hailwood tilbage til motorsporten og begyndte at konkurrere i Formel 5000 . Piloten sluttede også på tredjepladsen ved 24 Hours of Le Mans 1969kører en Ford GT40. I 1971 sluttede Halewood på andenpladsen i Formel 5000 og vendte tilbage til Formel 1, hvor han begyndte at køre for Surtees -holdet.. Ved Italiens Grand Prix i 1971 sluttede Hailwood på fjerdepladsen, og i 1972 tilbragte han en hel sæson i Formel 1 og blev nummer otte i Drivers' Championship, hvor han scorede 13 point og kom på podiet for første gang i karrieren (2. Italien ). Ved det sydafrikanske Grand Prix i 1972 satte Hailwood den hurtigste omgangstid for den eneste gang i sin karriere. Også i 1972 vandt han to Formel 2 -sejre . I 1973 scorede Mike Hailwood dog ikke et eneste point. Ved det sydafrikanske Grand Prix reddede han BRM -køreren Clay Regazzoni ved at trække ham ud af sin bil i brand. For denne bedrift blev Mike Hailwood tildelt George-medaljen . Samme år vandt Hailwood Spa 1000 kilometer med Derek Bell , der kørte Mirage. Mike Hailwood forlod Surtees
i 1974 .hos McLaren . Sæsonen begyndte meget succesfuldt: i Argentina kom Mike på fjerdepladsen, i Brasilien - på femtepladsen, i Sydafrika - på tredjepladsen. Mike scorede yderligere tre point til 4. pladsen ved det hollandske grandprix. Ved det tyske grandprix kom han dog ud for en ulykke og brækkede benet. Efter denne skade afsluttede Hailwood sin motorsportskarriere. I slutningen af ​​1974-sæsonen sluttede Halewood på en 11. plads i Drivers' Championship med 12 point. Hailwood sluttede også på 4. pladsen ved 1974 24 Hours of Le Mans..

Retur til motorsport (1978–1979)

I 1978 vendte Mike Hailwood tilbage til motorcykling ved at deltage i Isle of Man TT . Hailwood vandt dette løb i Formel I -klassen . Hailwood deltog i samme begivenhed i 1979 og vandt Senior TT.

Død

Den 21. marts 1981 var Mike Hailwood og hans to børn involveret i en alvorlig trafikulykke nær landsbyen Tanworth, Warwickshire. Hans datter Michelle døde på stedet, og Mike Hailwood selv døde af sine kvæstelser den 23. marts .

Optrædener ved Motorcykel Grand Prix

Placere en 2 3 fire 5 6
Briller otte 6 fire 3 2 en
Sæson klasse Hold en 2 3 fire 5 6 7 otte 9 ti elleve 12 13 Placere Briller
1958 125cc Paton MÆND
7
BEL GER SHWE OL NAC - 0
Ducati NID
10
250cc NSU MÆND
3
NID
4
GER
Retreat
SY
2
OL
Ret
NAC fire 13
350cc Norton MÆND
12
NID
5
BEL HENDE
4
SY
3
OL
8
NAC 6 9
500cc Norton MÆND
13
NID BEL GER SHWE OL NAC - 0
1959 125cc Ducati MÆND
3
HENDE
3
NID
3
BEL
Ret
SY
4
OL
1
NAC
8
3 tyve
250cc FB Mondial Maine
Ret
HENDE
5
NID
4
SY
5
OL
2
5 13
MZ NAC
9
350cc Norton FRA Maine
Ret
GER 13 2
AJS SY
5
OL
Ret
NAC
500cc Norton FRA Maine
Ret
GER NID BEL
13
OL NAC
Ret
- 0
1960 125cc Ducati Maine
Ret
NID
8
BEL
6
OL NAC ti en
250cc Ducati Maine
Ret
BEL
4
GER OL
4
NAC
Ret
5 otte
FB Mondial NID
5
350cc AJS FRA Maine
Ret
NID OL - 0
Ducati NAC
Ret
500cc Norton FRA MÆND
3
NID
5
BEL
4
GER OL
Ret
NAC
3
6 13
1961 125cc EMC ISP
4
GER
Ret
FRA
4
6 16
Honda MÆND
1
NID
Ret
BEL
Ret
DDR
Ret
OL
5
NAC SHWE AWG
250cc FB Mondial ISP
Ret
en 44
Honda HENDE
8
FRA
2
MÆND
1
NID
1
BEL
3
DDR
1
OL
2
NAC
2
SY
1
AWG
350cc AJS GER
Ret
Maine
Ret
NID DDR OL otte 6
MV Agusta NAC
2
SY
7
500cc Norton HENDE
4
FRA
2
MÆND
1
NID
2
BEL
2
DDR
2
OL
2
2 40
MV Agusta NAC
1
SY
2
AWG
1962 125cc EMC ISP
4
FRA
Ret
Maine
Ret
NID
5
BEL
4
HENDE
3
OL DDR NAC
Ret
AWG 5 12
MZ FIN
Ret
250cc Benelli COI FRA Maine
Ret
NID BEL GER OL NAC
Ret
AWG - 0
MZ DDR
2
350cc MV Agusta MÆND
1
NID
2
OL
Ret
DDR
2
NAC FIN 3 tyve
500cc MV Agusta MÆND
12
NID
1
BEL
1
OL
1
DDR
1
NAC
1
FIN AWG en 40
1963 250cc MZ COI GER MÆND NID BEL OL DDR
1
NAC AWG JPO otte otte
350cc MV Agusta GER Maine
Ret
NID
2
OL
2
DDR
1
FIN
1
NAC
Ret
2 28
500cc MV Agusta MÆND
1
NID
Ret
BEL
1
OL
1
DDR
1
FIN
1
NAC
1
ARG
1
en 56
1964 250cc MZ USA COI FRA MÆND NID BEL GER DDR
Ret
OL NAC YAPO
5
tyve 2
350cc MV Agusta MÆND NID
2
GER DDR OL FIN NAC YAPO
2
fire 12
500cc MV Agusta USA
1
MÆND
1
NID
1
BEL
1
HENDE
1
DDR
1
OL FIN NAC
1
en 40
1965 250cc Honda USA GER COI FRA MÆND NID DDR TJEKKISK OL FIN NAC YAPO
1
ti otte
350cc MV Agusta HENDE
2
Maine
Ret
NID
2
DDR
Ret
TJEKKISK
Ret
OL FIN NAC
Ret
YAPO
1
3 tyve
500cc MV Agusta USA
1
HENDE
1
MÆND
1
NID
1
BEL
1
DDR
1
TJEKKISK
1
OL FIN NAC
1
en 48
1966 125cc Honda COI GER NID DDR TJEKKISK FIN OL MÆND
6
NAC JPO femten en
250cc Honda ISP
1
HENDE
1
FRA
1
NID
1
BEL
1
DDR
1
TJEKKISK
1
FIN
1
OL MÆND
1
NAC
1
JPO en 56
350cc Honda HENDE
1
FRA
1
NID
1
DDR
Ret
TJEKKISK
1
FIN
1
OL
1
Maine
Ret
NAC
-
JPO en 48
500cc Honda GER NID
Ret
BEL
Ret
DDR
Ret
TJEKKISK
1
FIN
2
OL
1
MÆND
1
NAC
Ret
2 tredive
1967 250cc Honda ISP
Ret
GER
-
FRA
3
MÆND
1
NID
1
BEL
2
DDR
Ret
TJEKKISK
3
FIN
1
OL
1
NAC
Ret
CH
1
Yapo
Ret
en halvtreds
350cc Honda HENDE
1
MÆND
1
NID
1
DDR
1
TJEKKISK
1
OL NAC YAPO
1
en 40
500cc Honda GER
Ret
MÆND
1
NID
1
BEL
2
DDR
Ret
TJEKKISK
1
FIN
Ret
OL
1
NAC
2
CH
1
2 46

Motorsport optrædener

Formel 1 verdensmesterskab

Sæson Hold Chassis Motor W en 2 3 fire 5 6 7 otte 9 ti elleve 12 13 fjorten femten Placere Briller
1963 Reg Parnell Racing Lotus 24 Coventry Climax FWMV 1,5 V8 D MAN
BEL
NID
FRA
VEL
8
GER
0
Lola Mk4 ITA
10
COE
MEK
YUZHN
1964 Reg Parnell Racing Lotus 25 BRM P56 1.5 V8 D MAN
6
NID
12
BEL
FRA
8
VEL
nedstigning
GER
Retreat
AWT
8
ITA
Skhod
COE
8
MEK
Afgang
19 en
1965 Reg Parnell Racing Lotus 25 BRM P56 1.5 V8 D YUZHN
MON
Skhod
BEL
FRA
VEL
NID
GER
ITA
COE
MEK
0
1971 Team Surtees Surtees TS9 Ford Cosworth DFV 3.0 V8 F YUZHN
COI
MAN
NID
FRA
VEL
GER
AWT
ITA
4
KAN
COE
15
atten 3
1972 Brooke Bond Oxo Racing/Rob Walker Team Surtees TS9B Ford Cosworth DFV 3.0 V8 F AWG
YUZHN
Skhod
ISP
Skhod
MON
Skhod
BEL
4
FRA
6
VEL
nedstigning
GER
Retreat
AWT
4
ITA
2
KAN
COE
17
otte 13
1973 Team Surtees-Brooke Bond Oxo Racing/Rob Walker Surtees TS14A Ford Cosworth DFV 3.0 V8 F ARG
Afgang
BRA
Afgang
YUZHN
Skhod
ISP
Skhod
BEL
Skhod
MAN
8
SHWE
Afgang
FRA
Afgang
VEL
NS [3]
NID-
samling
HENDE
14
AWT
10
ITA
7
CH
9
COE-
konvergens
0
1974 Yardley Team McLaren McLaren M23 Ford Cosworth DFV 3.0 V8 G ARG
4
BH
5
YUZHN
3
ISP
9
BEL
7
MON
Skhod
SHWE
Afgang
NID
4
FRA
7
VEL
nedstigning
HENDE
15
elleve 12

24 Hours of Le Mans

År klasse Ingen. Hold Partner(e) Bil Cirkler OP KP
1969 S 7 John Wyer Automotive Engineering David Hobbs Ford GT40 368 3 2
1970 S 22 John Wyer Automotive Engineering David Hobbs Porsche 917K 49 indsamling indsamling
1973 S 9 Gulf Research Racing John Watson Vern Schuppan
Mirage M6- Ford 112 indsamling indsamling
1974 S elleve Gulf Research Racing Co. Derek Bell Gulf GR 7- Ford Cosworth 317 fire fire

Noter

  1. 1 2 Mike Hailwood // Store norske leksikon  (bog) - 1978. - ISSN 2464-1480
  2. 1 2 Mike Hailwood // Salzburgwiki  (tysk)
  3. Deltog ikke i genstarten på grund af et nedbrud modtaget i en masseulykke.

Links