Lucifer

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 19. august 2022; checks kræver 4 redigeringer .

Lucifer
lat.  Lucifer
G. Doré , "Lucifer, Helvedes konge"
I oldtiden: personificeringen af ​​morgenstjernen - planeten Venus I kristendommen siden det 17. århundrede: lederen af ​​de faldne engle ( djævle , dæmoner , djævle ), identificeret med Satan
Mytologi	Romersk mytologi , kristen mytologi
Navnefortolkning	"lysende"
Omtaler	Det Gamle Testamente ( Es.  14:12-17 ), Det Nye Testamente , Aeneid , Guddommelig komedie , Det tabte paradis
I andre kulturer	Fosfor , Dennitsa , Lucifer , Auseklis , Samael , Satan , Djævelen og Morgenstjerne
Mediefiler på Wikimedia Commons

Lucifer ( lat.  Lucifer  - "lysbærende"; fra lux  - "lys", og fero  - "Jeg bærer") - i romersk mytologi ,  personificeringen af ​​morgenstjernen  - planeten Venus [1] .

Svarer til det oldgræske Fosfor [2] og det gamle russiske Dennitsa [3] .

Siden senmiddelalderen i kristendommen  - et synonym for den faldne engel , identificeret med Satan og Djævelen [4] [5] [6] .

Gammelt navn for planeten Venus

Ordet Lucifer består af de latinske rødder lux ("lys") og fero ("jeg bærer").

De gamle romere kaldte en af ​​gudinderne ordet "Venus" . Planeten Venus , som kun er synlig om morgenen eller aftenen , blev af de gamle romere anset for at være to forskellige planeter. Derfor blev "morgenstjernen" kaldt Lucifer [7] (græsk fosfor  - "lysbærer" eller Eosphorus - "  lysbærer", afhængigt af om den stod op før eller efter solen [8] ), mens " aftenstjerne" - Vesper (græsk Hesperus ) [9] [10] [8] .

Lucifer blev ofte afbildet i poesi og mytografer som en varsel om morgengry [11] .

Ovid betragtede Lucifer som søn af Aurora (græsk Eos) [12] .

I det andet århundrede skrev mytografen Pseudo-Hyginus om Venus [10] :

Den fjerde stjerne er Venus, kaldet Lucifer. Nogle hævder, at det er Junos stjerne . Mange beskrivelser siger, at hun også kaldes Hesperus. Det ser ud til at være den største af alle stjerner. Nogle mener, at han er søn af Aurora og Cephalus , som overgik mange i skønhed så meget, at han endda konkurrerede med Venus , og, som Eratosthenes siger , af denne grund kaldes han [Lucifer] Venus-stjernen. Hun er synlig både ved daggry og ved solnedgang, og derfor er det korrekt at kalde både Lucifer og Hesperus.

— Pseudo-Hygin, Astronomi, 42.4

Virgil nævner :

På det tidspunkt steg Lucifer op over Idas tinder og førte dagen bag sig.
...
Lucifer skinner om natten, mest elsket af Venus [gudinde], og
åbenbarer sit hellige ansigt og jager mørket fra himlen.

- Aeneid , bog. 2, 801. 8, 590. Pr. S. A. Osherova

Damon begyndte at synge sådan og lænede sig op ad stammen af ​​en oliven:
"Åh, bliv født, lysbærer [Lucifer], og bring en velsignet dag!"

- Bucoliki , VIII, 16-17. Om. S. V. Shervinsky

I kristendommen

I den tidlige kristendom blev ordet "morgenstjerne" (og dets flersprogede synonymer som lucifer, eosphorus, morgenstjerne ) brugt som et glorificerende epitet.

I senmiddelalderen bliver "Lucifer" og "Satan" ækvivalente begreber. Dette skyldtes den allegoriske forklaring af vers 14:12 af Esajas , hvor sammenligningen af ​​den babylonske konge med morgenstjernen begyndte at betyde Satan.

I den tidlige kristendom

I Johannes teologens åbenbaring var "morgenstjernen" et tilnavn for Jesus Kristus :

Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rod og afkom, den lysende morgenstjerne.

— Rev.  22:16

Omtalen af ​​ordet i det andet Peters brev tolkes som "et lys, der skinner i enhver troendes sjæl og opmuntrer ham til tålmodigt at vente på en hel dag med lys og glæde" [13] :

Og desuden har vi det sikreste profetiske ord; og I gør klogt i at henvende jer til ham som til en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryer og morgenstjernen går op i jeres hjerter.

- 2 Pet.  1:19

Byzantinsk kirkelig poesi sammenligner Jomfru Maria med en "stjerne, der afslører solen" ("Akathist to theotokos", VI eller VII århundrede) [14] [15] .

Saint Gregory the Theologian i det 4. århundrede skrev om sin bror, Saint Caesarea :

Åh, min Cæsarea - et ærværdigt navn - du skinnede da som en morgenstjerne ved det kongelige hof, indtog førstepladsen i visdom og sagtmodig gemyt, med mange stærke venner og kammerater.

— Gregorius theologen . Digte om ham selv, hvori St. Teologen opmuntrer os i al hemmelighed til at leve i Kristus. Ch. 13

Hieronymus af Stridon i Vulgata -oversættelsen fra det 5. århundrede bruger det latinske ord lucifer for "morgenstjerne" og som en metafor . Ordet blev skrevet med et lille bogstav, og ikke med et stort Lucifer som egennavn [16] . Skaberen af ​​Vulgata brugte dette ord i andre skriftsteder, selv i flertal [17] .

Tilnavnet lucifer anvendes på Jesus i højtidssalmerne Exsultet og i Hilarius af Pictavias salme , som indeholder sætningen: " Tu verus mundi lucifer " ("Du er verdens sande lysbærer") [18] .

Esajas' Bog

Esajas 14:12 indeholder ord, der fordømmer kongen af ​​Babylon , ved at bruge ordet "lucifer" som et epitet. Nogle kristne forfattere har forbundet ordet "Lucifer" i dette vers med djævelen, som er blevet kilden til det populære motiv om den faldne engel [19] og støtningen af ​​Satan fra himlen til jorden.

Den hebraiske original bruger ordet ‏ הֵילֵל בֶּן-שָׁחַר ‏ ("lysende søn af Shahar ", hvilket betyder "skinnende, morgenens søn") [20] . Denne reference refererer til planeten Venus som morgenstjernen og er normalt oversat som sådan fra det hebraiske [21] [22] . Strongs konkordans fortolker også det originale hebraiske ord som "skinnende, lysbringer, morgenstjerne - Lucifer" [23] .

I Septuaginta er ordet ‏ הֵילֵל ‏‎ oversat til græsk som ἐωσφόρος [24] , navnet på "morgenstjernen" med et lille bogstav.

Ordet er i kirkeslaviske oversættelser oversat som "daglys, stiger om morgenen" og i synodale oversættelsen med " daglys , søn af daggry":

Hvor faldt du ned fra himlen, morgenstjerne, søn af daggry! Styrtede ned på jorden og trampede nationerne.

- Er.  14:12

For at forstå sammenhængen i verset er det nødvendigt at se på kapitel 14, hvor sætningen "Lucifer" eller "morgenstjerne" forekommer. Den indeholder en profeti om døden af ​​den babyloniske konge, der undertrykker jøderne, begyndende med ordene:

Og det skal ske på den dag: når Herren bygger dig [Israels hus] fra din sorg og fra frygt og fra det tunge trældom, som du var træl til, skal du synge en sejrssang mod Babylons konge og sige : da plageånden ikke var det, blev røveriet standset!

- Er.  14:3-4

Yderligere, i en sarkastisk stil, sammenlignes kongen med "morgenstjernen", hvilket markerer hans høje politiske betydning [25] :

Hvor faldt du ned fra himlen, morgenstjerne, søn af daggry ! knust på jorden, trampede nationerne.
Og han sagde i sit hjerte: "Jeg vil stige op til himlen, jeg vil hæve min trone over Guds stjerner, og jeg vil sidde på bjerget i gudernes forsamling, på kanten af ​​nord [bjerget Jebeli-Akra [26] ]; Jeg vil stige op til skyernes højder, jeg vil være som den Højeste."
Men du er kastet i helvede, i dybet af underverdenen.
De, der ser dig se på dig, tænker på dig: "Er dette manden, der rystede jorden, rystede kongerigerne, gjorde universet til en ørken og ødelagde dets byer, lod ikke sine fanger gå hjem?".
Alle folkenes konger ligger alle med ære, hver i sin grav; men du bliver kastet ned udenfor din Grav, som en foragtelig Gren, som de dræbtes Klæder, dræbte med Sværd, som sænkes ned i Stengrøfter - du, som et nedtrampet Lig, vil ikke forenes med dem i Graven; thi du har hærget dit Land, du har dræbt dit Folk; de ugudeliges Stamme vil aldrig blive husket.

- Er.  14:12-20

En bred vifte af identifikationer er blevet foreslået for den unavngivne [27] "konge af Babylon " [28] . De omfatter en regerende samtidige med profeten Esajas [28] , sådan var kong Ahaz , nævnt i dette ( 14:24-28 ) og i andre kapitler af Esajas, loyal over for Assyrien og førende en religiøs politik, der var fjendtlig over for jødedommen [29] , og den assyriske konge , som døde i år Tiglat-Pilezer [30] . De omfatter også den senere Nebukadnezar II , under hvem jødernes babyloniske fangenskab begyndte [31] , Nabonidus [28] [32] , Belshazzar (den sidste hersker over Babylon, søn og medhersker af Nabonid [33] , iflg. Bibelen - Nebukadnezar [34] ) [35] , assyriske konger: Tiglat-Pileser, Sargon II og Sankerib [35] [28] [36] . Vers 18-20 siger, at denne konge af Babylon ikke vil blive begravet værdigt af andre konger, hvilket nogle forskere også tolker som en henvisning til Nebukadnezar II [21] .

Der er en opfattelse af, at "Kongen af ​​Babylon" ikke var en specifik hersker, men et kollektivt billede af alle de babylonisk-assyriske herskere [37] . Og også at profetien taler om en tid fjernt fra profetens liv [38] .

Ligesom Satan eller Djævelen

Foreningen af ​​Esajas 14:12 med personificeringen af ​​det onde , kaldet djævelen , udviklede sig uden for den almindelige talmudiske jødedom , som afviser troen på oprørske eller faldne engle [39] . Dette skete i pseudepigrafi og kristne skrifter [40] , især i apokalyptisk litteratur [41] .

Origenes i det 3. århundrede fortolkede disse vers fra det gamle testamente som en beskrivelse af djævelen; men da han skrev på græsk og ikke på latin, identificerede han ikke djævelen med navnet "Lucifer" [42] [43] [44] [45] . Samtidig anvendte Origenes dette ord på Johannes Døberen og sagde, at han bebuder Kristus, som morgenstjernen varsler Solen [15] . I samme århundrede tolkede Tertullian , der skrev på latin, verset "Jeg vil stige op til skyernes højder, jeg vil være som den Højeste" ( Es.  14:14 ) som djævelens ord og forbundet med faldet fra Satans himmel [46] [47] , men “Lucifer var ikke blandt de mange navne og vendinger, han brugte til at beskrive djævelen [48] . Selv i det 4.-5. århundrede, under den latinske forfatter Aurelius Augustins tid , var "Lucifer" endnu ikke blevet et almindeligt navn for djævelen [42] .

Samtidig fortsatte forståelsen af ​​verset som en metafor, der refererede til Babylons konge, med at eksistere blandt kristne. Således skrev Theodoret af Kyros i det 5. århundrede, at Esajas kalder kongen for "morgenstjernen" [49] . Også i den tidlige middelalder blev dette ord sjældent brugt som navnet på djævelen på grund af etymologiske uoverensstemmelser - ondskab kan ikke være lysende [50] .

Nogen tid senere begyndte epitetet "morgenstjerne" at blive brugt med stort som navnet på djævelen. For eksempel er dette ord med stort bogstav i King James Bible , udgivet i 1611: "Hvordan er du faldet fra himlen, O Lucifer, morgenens søn!". Verset begynder at blive forbundet med verset i Lukasevangeliet: "Jeg så Satan falde fra himlen som et lyn" ( Luk  10:18 ) [51] [52] .

På dette tidspunkt dukkede berømte kunstværker op om kristne temaer: i begyndelsen af ​​det 14. århundrede, digtet "Den guddommelige komedie " af Dante , i 1654 - "Lucifer" af Vondel , i 1667 - " Paradise Lost " af Milton [ 53] . I The Divine Comedy [54] beskrives Lucifer som frossen i is i helvedes dyb [55] . Han har 3 munde [56] , og der gnaver han forrædere og forrædere, hvoraf de største er Judas Iskariot , Brutus og Cassius [57] .

Således blev Lucifer synonym med Satan og djævelen i kirkelig og populær litteratur [50] [58] [59] .

På nuværende tidspunkt fordømmer en række kristne skikkelser, herunder tilhængere af King James Only -bevægelsen, som mener, at Esajas-verset udelukkende refererer til djævelen, moderne oversættelser [60] [61] [62] [63] [64] [65] .

Bibeloversættelser bruger dog synonymer for "morgenstjerne" i stedet for "Lucifer" som egennavn. Disse er russiske oversættelser og oversættelser til andre sprog, herunder fransk [66] , tysk [67] , portugisisk [68] , spansk [69] . I moderne engelske oversættelser er ordet oversat som "morgenstjerne" [70] , "dagstjerne" [71] , "dagstjerne" [72] , "skinnende" [73] eller "lysende stjerne" [74] .

I kommentaren " Forklarende Bibel " fortolkes versene i forhold til kongen, og det bemærkes, at "det ser ud til, at der ikke er nogen grund til her at se en indikation af Satans fremtidige fald" [25] . John Calvin sagde: "Presentationen af ​​denne passage, som nogle har givet, som om den refererede til Satan, er opstået af uvidenhed: for sammenhængen viser tydeligt, at disse udsagn skal forstås i forhold til babyloniernes konge." [75] . Martin Luther , grundlæggeren af ​​lutheranismen , anså det også for en grov fejl at henvise dette vers til djævelen [76] .

I anden religiøs lære

• Helena Blavatsky grundlagde i 1887 det teosofiske tidsskrift " Lucifer ", i det første nummer af hvilket hun erklærede, at Lucifer var oplysende og ikke forbundet med det onde billede, med henvisning til Bibelen [77] . I The Secret Doctrine forsøgte hun også at hvidvaske dette navn og associerede det med de østlige astralmyter om Venus, på hendes karakteristiske måde af religiøs synkretisme , især: "Lucifer er åndebæreren af ​​belysning og tankefrihed" [78] .
• I 1899 blev den neo-hedenske bog Aradia eller heksens evangelium udgivet, der hævdede at være en samling af folklore og magiske praksisser fra en gruppe italienske hekse og havde en betydelig indflydelse på udviklingen af ​​Wicca . I den optræder gudinden Diana som en demiurge , der etablerer den indledende opdeling af sig selv i mørke og lys. Efter Lucifers tilsynekomst forfører Diana ham ved at tage form af en kat og føder snart en datter, Aradia . Diana og Lucifer bevæger sig hen over himlen og symboliserer Månens og Venus bevægelser . Wiccanerne kunne dog ikke lide omtalen af ​​Lucifer i bogen, de søgte at tage afstand fra satanismen [81] . I slutningen af ​​1960'erne forsvandt Aradia fra Wiccans' lister over anbefalede bøger til neofytter og holdt næsten op med at blive citeret i nyskrevne neo-hedenske bøger. I nogle moderne Wicca-strømninger baseret på dette værk er Lucifers skikkelse udeladt, og den fiktive etruskiske guddom Tagni, Dianus eller Janus [82] [83] kaldes Dianas ægtefælle .
• I læren om " Living Ethics " af H. I. Roerich fra 1924-1940'erne, gentager ideen om Lucifer den kristne mening: "Vi kender kun én Jordens Mester, eller denne verdens Fyrste, den engang smukke Lucifer. " I sine tidlige forfatterskaber fortsætter Roerich med at kalde ham "Lysets bærer", men forbinder ham med materialisme og adskillelse fra den guddommelige vært, såvel som med Saturns astrologiske indflydelse [84] [85] . I efterkrigsbreve i 1949 og 1953 skrev hun, at "Lucifer og hans citadel af gift og ondskab er ødelagt i fortiden Armageddon ", "Fjenden er fordrevet fra solsystemet", "Lucifers monade føres bort i stilheden af stilhed indtil fremtiden Solar Manvantara " [85] .
• I Urantia Book [ 86] 1955 er Lucifer den faldne og afsatte søn i hierarkiet af universel autoritet. Han faldt i syndens arme og bukkede under for selviske drifter og sofisteriet af falsk personlig frihed - benægtelse af universel hengivenhed, manglende respekt for broderlige pligter, glemsel af kosmiske forhold .
• I bogen " Rose of the World " i 1958 er Lucifer en stor dæmon , en gudfødt monade , der gjorde oprør mod Guds plan, hvilket fik mange mindre monader  - dæmoner til at falde bort .
• Anton Szandor Lavey gav i sin Satanic Bible fra 1969 følgende beskrivelse: "Lucifer - (lat.) bæreren af ​​lys, oplysning, morgenstjernen, luftens og østens Herre", og titlen en fjerdedel af bogen "Lucifers Bog" [87] . Religionsforsker James Lewis mener, at "det store flertal af satanister " betragter Satan netop som et symbol, et arketypisk billede, en ikke-personlig naturkraft (jf. LaVeys ligevægtsprincip) eller et andet " antiteistisk " koncept [88] .
• Nogle gange forbindes Lucifer med Prometheus fra oldgræsk mytologi - en titan, der gav ild til mennesker ved at stjæle den fra guderne, og for dette blev han lænket til en klippe [89] [90] .

Se også

• Lucifer (tv-serie)
• Fallen (miniserie)
• Phaeton

Noter

1. ↑ Korshunkov V. Grecolatinica: refleksioner af klassikerne Arkivkopi af 31. august 2021 på Wayback Machine / Graecolatinica: The Classics as Reflected in Russian and Western Culture. — M.: NEOLIT, 2018. — 528 s. - S. 100.
2. ↑ Phosphorus Arkiveret 7. januar 2015 på Wayback Machine // Big Encyclopedic Dictionary.
3. ↑ Lucifer Arkiveret 7. januar 2015 på Wayback Machine // Encyclopedia of Mythology.
4. ↑ Novikov, 1985 , s. 393.
5. ↑ [slovar.cc/enc/bolshoy/2098441.html Lucifer] // Big Encyclopedic Dictionary .
6. ↑ Lucifer Arkivkopi af 29. august 2019 på Wayback Machine // Efremova 's Modern Explanatory Dictionary of the Russian Language , 2000.
7. ↑ Botvinnik et al., 1985 , s. 166.
8. ↑ 1 2 Cicero . On the Nature of the Gods II 53 Arkiveret 7. august 2019 på Wayback Machine :

   Venusstjernen, som på græsk kaldes Φωσφόρος; (og på latin Lucifer) når den står op før Solen, og Ἕσπερος når den går efter den.

9. ↑ Plinius den ældre . Naturhistorie. II, 36-37.
10. ↑ 1 2 Pseudo-Hygin . De Astronomia, II, 42.4.  (lat.) , oversættelse til russisk Arkiveret 28. juli 2019 på Wayback Machine
11. ↑ Lucifer Arkiveret 24. januar 2020 på Wayback Machine // Encyclopaedia Britannica .
12. ↑ Derevensky B. G. Antikrists doktrin i antikken og middelalderen Arkiveksemplar dateret 6. november 2021 på Wayback Machine  - St. Petersburg: Aletheya, 2000 - ISBN 5-89329-279-0  - S. 38.
13. ↑ Morgenstjerne // Biblical Encyclopedia of Archimandrite Nicephorus . - M. , 1891-1892.
14. ↑ Ikos 1 / Akathist to the Most Holy Theotokos med kommentarer Arkiveret 17. juni 2020 på Wayback Machine .
15. ↑ 1 2 Averintsev, 1988 , s. 84.
16. ↑ Vulgata: Esajas kapitel 14  (lat.) . Sacredtexts.com. Hentet 22. december 2012. Arkiveret fra originalen 26. december 2018.
17. ↑ "numquid producis luciferum in tempore suo et vesperum super filios terrae consurgere facis" - "Kan du udlede stjernebillederne i tide og vejlede som med hendes børn?" Job.  38:32
18. ↑ Francis Andrew March , Latin Hymns with English Notes (Douglass Series of Christian Greek and Latin Writers), vol. 1, s. 218: "Lucifer: Gud - Kristus tiltales her som den sande lysbringer, til forskel fra planeten Venus. Sådanne etymologiske vendinger er almindelige i salmerne. […] Denne beskrivelse af Babylons konge blev anvendt af Tertullian og andre på Satan, og fejlen har ført til Lucifers nuværende betydninger. Se Websters ordbog.
19. ↑ Schaff, F. The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Thought: Chamier-Draendorf  / Samuel MacAuley Jackson; Charles Colebrook Sherman; George William Gilmore. - Bind 3. - USA: Funk & Wagnalls Co., 1909. - S.  400 . — ISBN 1-42863183-6 .
20. ↑ James DG Dunn John William Rogerson Eerdmans kommentar til  Bibelen . — Eerdmans, 2003. - S. 511. - ISBN 978-0-80283711-0 .
21. ↑ 12 Esajas kapitel 14 . mechon-mamre.org . Mamre Instituttet. Hentet 29. december 2014. Arkiveret fra originalen 26. juni 2019. (ubestemt)
22. ↑ Gunkel siger udtrykkeligt, at "navnet Helel ben Shahar tydeligt angiver, at det er et spørgsmål om en naturmyte. Morning Star, søn af Dawn, har en mærkelig skæbne. Han skynder sig skinnende op mod himlen, men når aldrig højderne; sollyset forsvinder ham." ( Schöpfung und Chaos , s. 133 ).
23. ↑ Strong's Concordance, H1966 Arkiveret 18. november 2019 på Wayback Machine .
24. ↑ Esajas 14: Gk. Wikisource ; Parallel oversættelse på azbyka.ru .
25. ↑ 1 2 Profeten Esajas' bog // Forklarende bibel eller kommentar til alle bøgerne i de hellige skrifter i Det Gamle og Nye Testamente: i 11 tons / Udgave af A.P. Lopukhin og hans efterfølgere. - 1908. - V. 5. - S. 312-313, kommentar til paragraf 11-12.
26. ↑ Mount Jebel Acre (Zaphon) var kanaanæernes helligste bjerg. https://www.biblica.com/bible/?osis=niv:Isaiah.14:12%E2%80%9314:17 Arkiveret 3. august 2019 på Wayback Machine .
27. ↑ Carol J. Dempsey. Esajas: Guds digter af lys  (engelsk) . - Chalice Press, 2010. - S. 34. - ISBN 978-0-82721630-3 .
28. ↑ 1 2 3 4 Manley, Johanna; Manley, redigeret af Johanna. Esajas gennem  tiderne . - Menlo Park, Californien: St Vladimir's Seminary Press, 1995. - S. 259-260. — ISBN 978-0-96225363-8 .
29. ↑ Ahaz (konge) // Biblical Encyclopedia of Archimandrite Nicephorus . - M. , 1891-1892.
30. ↑ Profeten Esajas' Bog // Forklarende Bibel eller kommentar til alle bøgerne i de hellige skrifter i Det Gamle og Nye Testamente: i 11 t / Udgave af A.P. Lopukhin og hans efterfølgere. - 1908. - V. 5. - S. 314-315, kommentar til s. 28-29.
31. ↑ Den jødiske mytes forførende: udfordring eller svar?  (engelsk) / Breslauer, S. Daniel. - Albany: State University of New York Press, 1997. - S.  280 . — ISBN 0-79143602-0 .
32. ↑ Roy F. Melugin; Marvin Alan Sweeney. Nye syner af Esajas  . - Sheffield: Continuum International , 1996. - S. 116. - ISBN 978-1-85075584-5 .
33. ↑ Belshazzar  / Solovyova S. S.  // Større Kaukasus - Store Kanal. - M  .: Great Russian Encyclopedia, 2006. - S. 545. - ( Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / chefredaktør Yu. S. Osipov  ; 2004-2017, v. 4). — ISBN 5-85270-333-8 .
34. ↑ Dan.  5:2 , 11 , 18-22 ; Var.  1:11 , 12
35. ↑ 1 2 Laney, J. Carl. Svar på svære spørgsmål fra enhver bog i  Bibelen . — Grand Rapids, MI: Kregel Publications, 1997. - S. 127. - ISBN 978-0-82543094-7 .
36. ↑ Doorly, William J. Isaiah af Jerusalem  . - New York: Paulist Press, 1992. - S. 93. - ISBN 978-0-80913337-6 .
37. ↑ Wolf, Herbert M. Fortolkning af Esajas: Messias' lidelse og herlighed  (engelsk) . - Grand Rapids, Mich.: Academie Books, 1985. - S. 112. - ISBN 978-0-31039061-9 .
38. ↑ Profeten Esajas' Bog // Forklarende Bibel eller kommentar til alle bøgerne i de hellige skrifter i Det Gamle og Nye Testamente: i 11 t / Udgave af A.P. Lopukhin og hans efterfølgere. - 1908. - T. 5. - S. 316.
39. ↑ Bamberger Bernard J. Fallen Angels: Soldiers of Satan's Realm  (engelsk) . — 1. papir tilbage. — Philadelphia, Pa.: Jewish Publ. soc. of America, 2006. - S. 148, 149. - ISBN 0-82760797-0 .
40. ↑ David L. Jeffrey. En ordbog over bibelsk tradition i engelsk litteratur  (engelsk) . — Eerdmans, 1992. - S. 199. - ISBN 978-0-80283634-2 .
41. ↑ The Oxford Dictionary of the Jewish Religion  / Berlin, Adele. - Oxford University Press , 2011. - S.  651 . — ISBN 978-0-19973004-9 .
42. ↑ 12 Link , Luther. The Devil: A Mask without a Face  (engelsk) . — Clerkenwell, London: Reaktion Books, 1995. - S.  24 . — ISBN 978-0-94846267-2 .
43. ↑ Kelly, Joseph Francis. Ondskabens problem i den vestlige tradition  (engelsk) . - Collegeville, Minnesota: Liturgical Press, 2002. - S.  44 . — ISBN 978-0-81465104-9 .
44. ↑ Auffarth, Christoph ; Stuckenbruck, Loren T. , red. (2004). s. 62 Arkiveret 5. august 2020 på Wayback Machine .
45. ↑ Fekkes, Jan. Esajas og profetiske traditioner i Åbenbaringsbogen  (engelsk) . - London, New York City: Continuum, 1994. - S.  187 . - ISBN 978-1-85075456-5 .
46. ↑ Dennitsa // Biblical Encyclopedia of Archimandrite Nicephorus . - M. , 1891-1892.
47. ↑ Tertullian, ''Adversus Marcionem'', bog 5, kapitel 11 og 17 (Migne, ''Patrologia latina'', bind 2, kol. 500 og 514)  (lat.) (PDF). Dato for adgang: 23. december 2012. Arkiveret fra originalen 2. maj 2013.
48. ↑ Jeffrey Burton Russell Satan: Den tidlige kristne tradition  (engelsk) . - Cornell University Press , 1987. - S. 95. - ISBN 978-0-80149413-0 .
49. ↑ Theodoret af Cyrus . Fortolkning af profeten Esajas. Citat fra Johanna Manley. Esajas gennem  tiderne . - St Vladimir's Seminary Press, 1995. - S. 252. - ISBN 978-0-96225363-8 .
50. ↑ 1 2 Korolkova E. V. Djævelen i træsnits didaktiske bøger fra senmiddelalderen Arkiveksemplar dateret 29. august 2019 på Wayback Machine // Proceedings of St. Petersburg State Institute of Culture - 2008 - S. 87
51. ↑ Merriam-Webster New Book of Word  Histories . - Merriam-Webster , 1991. - S. 280. - ISBN 978-0-87779603-9 .
52. ↑ Bloom H. Satan  . — Infobase Publishing, 2005. - S. 57. - ISBN 978-0-79108386-4 .
53. ↑ Adelman, Rachel. De undertryktes tilbagevenden: Pirqe De-Rabbi Eliezer and the Pseudepigrapha  (engelsk) . — Leiden: BRILL, 2009. — ISBN 978-9-00417049-0 .
54. ↑ Divine_Comedy / Hell / Song_XXXIV Arkiveksemplar af 6. november 2021 på Wayback Machine , oversat af M. L. Lozinsky .
55. ↑ linje 28-33

    Den pinende magts herre. Iskiste
    rejste halvdelen;
    Og jeg er tættere på en kæmpe i højden,
    end Lucifers hænder på en kæmpe;
    Til denne del ville du selv have beregnet,
    Hvad er han alt, gået med sin krop ind i isflagen.

56. ↑ linje 37-45

    Og jeg blev stum af Forundring,
    da jeg så tre Ansigter på den;
    Den ene er over brystet; dens farve var rød;
    Og over den ene og over den anden skulder
    To, der støder op til denne, truede til siderne,
    Lukkede bag på hovedet under toppen.
    Ansigtet til højre var hvidgult;
    Farven på venstrefløjen var
    som dem, der kom fra Nilens fald.

57. ↑ linje 53-67

    Seks øjne skærpede tårer, og
    blodigt spyt strømmede ud af tre munde.
    Alle tre plagede de, mens de pjuskede,
    Ifølge synderen; så på hver side
    sygnede en, tre af dem hen.
    De forreste tænder er ikke så forfærdelige,
    Som neglene var, alle de samme
    Rivning af huden fra bagsiden.
    "Den ovenover, der lider værst af alt,"
    sagde lederen, "Judas Iskariot;
    inde med hovedet og hælene ude.
    Og disse, ser du, hovedet fremad:
    Her er Brutus, hængende i en sort mund;
    han vrider sig - og hans læber vil ikke åbne sig
    Tværtimod - Cassius, tyk krop.

58. ↑ Lucifer Arkiv kopi dateret 6. november 2021 på Wayback Machine // Mikhelson A. D. 30.000 fremmedord, der er kommet i brug i det russiske sprog, med en forklaring af deres rødder. - M., 1866. - 771 s. - s. 373
59. ↑ Kohler, K. Heaven and Hell in Comparative Religion med særlig henvisning til Dantes guddommelige  komedie . - New York: The MacMillanCompagny, 2006. - S. 4-5. — ISBN 0-76616608-2 .
60. ↑ Larry Alavezos. En grundbog om frelse og bibelprofeti  . - TEACH Services, 2010. - S. 94. - ISBN 978-1-57258640-6 .
61. ↑ David W. Daniels. Svar på dine spørgsmål i Bibelen  . - Chick Publications, 2003. - S. 64. - ISBN 978-0-75890507-9 .
62. ↑ William Dembski Kristendommens afslutning  (engelsk) . - B&H Publishing Group, 2009. - S. 219. - ISBN 978-0-80542743-1 .
63. ↑ Kain, Andrew. Kirkens fædre. Jerome.  Kommentar til Galaterbrevet . -Washington, DC: CUA Press, 2011. - S.  74 . - ISBN 978-0-81320121-4 .
64. ↑ A Companion to Angels in Medieval Philosophy  (engelsk) / Hoffmann, Tobias. — Leiden: BRILL, 2012. — S.  262 . — ISBN 978-9-00418346-9 .
65. ↑ Nicolas (de Dijon). Prediche Quaresimali: Divise In Due Tomi, bind 2  (italiensk) . - Storti, 1730. - S.  230 .
66. ↑ Ésaïe 14:12–15  (fransk) . biblegateway.com. Dato for adgang: 23. december 2012. Arkiveret fra originalen 23. januar 2013.
67. ↑ Jesaja 14:12  (tysk) . bibeltext.com. Dato for adgang: 23. december 2012. Arkiveret fra originalen 11. december 2012.
68. ↑ Es 14:12–17  (port.) . biblegateway.com. Dato for adgang: 23. december 2012. Arkiveret fra originalen 23. januar 2013.
69. ↑ Esaías 14:12  (spansk) . biblegateway.com. Dato for adgang: 23. december 2012. Arkiveret fra originalen 23. januar 2013.
70. ↑ "morgenstjerne": New International Version , New Century Version , New American Standard Bible , Good News Translation , Holman Christian Standard Bible , Contemporary English Version , Common English Bible , Komplet jødisk bibel
71. ↑ "daystar": New Jerusalem Bible , The Message
72. ↑ "Dagstjerne": Ny revideret standardversion , engelsk standardversion
73. ↑ "shining one": New Life Version , New World Translation , JPS Tanakh
74. ↑ "shining star": New Living Translation
75. ↑ Calvin J. Kommentar til Esajas  . - Charleston, SC: Forgotten Books, 2007. - Vol. I:404.
76. ↑ Ridderbos, Jan Bibelstudentens kommentar: Isaiah  (engelsk) . - Grand Rapids, Michigan: Regency, 1985. - S. 142.
77. ↑ Hvad er der i et navn? Hvorfor magasinet hedder "Lucifer" // Lucifer. - 1887. - 15. september ( nr. 1 ).
78. ↑ H. P. Blavatsky, " Secret Doctrine ": bind 1, art. 3, shl. 6; bind 2, art. 1, shl. 2; bind 2, art. 7, shl. 24; bind 2, del 2, div. 5 Arkiveret 6. november 2021 på Wayback Machine ; Blavatsky H. P. Lucifer Arkiveret 14. juli 2019 på Wayback Machine // Theosophical Dictionary, 1892.
79. ↑ 1 2 Charles G. Leland, Aradia: The Gospel of Witches , Theophania Publishing, USA, 2010
80. ↑ Magliocco, Sabina. (2006). Italian American Stregheria and Wicca: Ethnic Ambivalence in American Neopaganism Arkiveret 9. august 2019 på Wayback Machine . pp. 55-86 i Michael Strmiska, red., Modern Paganism in World Cultures: Comparative Perspectives . Santa Barbara, Californien: ABC-Clio.
81. ↑ Valiente, Doreen , citeret i: Clifton Chas Aradias betydning // Aradia, eller heksens evangelium, en ny oversættelse  (engelsk) / Mario Pazzaglini. - Blaine, Washington: Phoenix Publishing, Inc., 1998. - S. 61. - ISBN 978-0-919345-34-8 .
82. ↑ Fraser D. D. The Golden Bough , 1890.
83. ↑ Magliocco, Sabina . (2009). Aradia in Sardinia: The Archaeology of a Folk Character. pp. 40-60 i ti års månens triumf . Skjult udgivelse.
84. ↑ E. I. Roerich Records of the Teaching of Living Ethics: 20/05/1924, 05/21/1924, 22/05/1924, 24/05/1924, 24/08/1924, 11/16/01924, /1928, 08/09/1928 Arkivkopi dateret 6. november 2028 ; Roerich E. I. denne verdens fyrste. Lucifer Arkiveret 6. november 2021 på Wayback Machine // Cryptograms of the East, 1929.
85. ↑ 1 2 Roerich E. I. Breve i 9 bind: v. 2, s. 55; v. 8, s. 132. Brev til B. N. og N. I. Abramov, 10.10.1953 Arkiveret 6. november 2021 på Wayback Machine .
86. ↑ Lucifer Rising Arkiveret 3. april 2019 på Wayback Machine / Urantia-bogen .
87. ↑ Lavey A.Sh. Liste over dæmoner // The Satanic Bible = The Satanic Bible. — M. : Unholy Words, Inc., 1969.
88. ↑ James R. Lewis. Hvem tjener Satan?  (engelsk) . Marburg Journal of Religion (bind 6, nr. 2 (juni 2001)). Hentet 12. september 2018. Arkiveret fra originalen 22. april 2018.
89. ↑ R. I. Werblowsky , Lucifer og Prometheus , refereret i: Strumza G. Myth into Metaphor: The Case of Prometheus // Gilgul: Essays on Transformation, Revolution and Permanence in the History of Religions, dedikeret til RJ Zwi Werblowsky. - Brill, 1987. - S. 311 . ; Steven M. Wasserstrom, Religion efter religion: Gershom Scholem, Mircea Eliade og Henry Corbin på Eranos (Princeton University Press, 1999), s. 210, med henvisning til A. Corbin .
90. ↑ Mikushina T. N. Godt og Ondt: en privat læsning af "Hemmelighedslæren" af H. P. Blavatsky . - Omsk: Sirius, 2016. - ISBN 978-5-9908749-3-0 . Arkiveret 8. juli 2019 på Wayback Machine

Litteratur

• Lucifer  / Averintsev S. S.  // Myter om verdens folk  : Encyklopædi. i 2 bind / kap. udg. S. A. Tokarev . - 2. udg. - M  .: Soviet Encyclopedia , 1988. - T. 2: K-Ya. — 719 s.
• Hesperus, Lucifer, Phosphorus, Eosphorus // Mythological Dictionary  / ed.-comp. M.N. Botvinnik , M.A. Kogan , M.B. Rabinovich, B.P. Seletsky - 4. udg. - M .  : Education , 1985. - S. 45-46, 83, 154, 166.
• Lucifer // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
• Fosfor  // Real Dictionary of Classical Antiquities  / red.-komp. F. Lübker  ; Redigeret af medlemmer af Selskabet for Klassisk Filologi og Pædagogik F. Gelbke , L. Georgievsky , F. Zelinsky , V. Kansky , M. Kutorga og P. Nikitin . - Sankt Petersborg. , 1885.
• Morgenstjerne // Biblical Encyclopedia of Archimandrite Nicephorus . - M. , 1891-1892.
• Dennitsa // Biblical Encyclopedia of Archimandrite Nicephorus . - M. , 1891-1892.
• Nikiforovsky N.Ya. Lyutsypyr // Nechistiki: En kode for almindelige mennesker i Vitebsk Hviderusland legender om onde ånder . - Vilna: N. Mats og Co. , 1907. - S. 33-36.
• Lucifer  (engelsk) i " Jewish Encyclopedia " (red. Funk & Wagnalls)
• Satan // Atheistic Dictionary / Abdusamedov A. I., Aleinik R. M., Alieva B. A. og andre; Under total udg. M. P. Novikova . — 2. udg., rettet. og yderligere - M .: Politizdat , 1985. - S. 393. - 512 s. - 200.000 eksemplarer.
• Lucifer  // Encyclopedia " Round the World ".

Links

• Lucifer // Encyclopedia " Round the World ".

Tematiske steder	Kæmpe bombe
Ordbøger og encyklopædier	bibelsk bibelsk Fantastisk catalansk Brockhaus og Efron jødiske Brockhaus og Efron italiensk jorden rundt Lille Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron ortodokse Ægte Ordbog over klassiske Oldsager Britannica (online) Katolsk (1997—...) Treccani
I bibliografiske kataloger	GND : 4123694-4

Oldtidens romerske religion og mytologi
Store guder	Apollo Venus Vesta Vulkan Diana Quirin Mars Merkur Minerva Neptun Pluto Ceres Juno Jupiter
Præster	tegner Augustals Arval brødre Storpave vestaler Haruspex Pavekollegiet Salii Hellige konge Titia foster Flamins Epuloner
Overbevisninger og ritualer	Auspice Sibyllinske bøger Helligdage Quinquatria Konsuler Lemurien Lupercalia matronalia neptunalia forældre Saturnalia Terentinske spil Floralia Cerealia juvenalia Tempel
Andre guder, guddomme og ånder	barndommens guder Jordbrugets guder Annona Antinøs Bellona gode gudinde Vagitan Dioscuri Cybele Ulemper Amor Lara Levan Orcus Penates Priapus Roma Saturn Sol Fortæl os Faun Flora Janus
Personificering	Aurora Angeron Virtus dør Concordia Libertas Morse Pietas Securitas Spes Fidesz Formue honos Eventus Eternitas