Inuvialuktun

Inuvialuktun
lande Canada
Regioner "Inuvialuit Settlement Region"
officiel status Northwest Territories ( Canada )
Samlet antal talere 765 mennesker
Klassifikation
Kategori Sprog i Nordamerika

Eskimo-Aleut familie

Inuit gruppe
Skrivning Latin ( eskimoisk skrift )
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2
ISO 639-3 ikt
WALS inr
Etnolog ikt
IETF ikt
Glottolog vest2618

Inuvialuktun ( Iñuvialuktun / Inuvialuktun / Inuinnaqtun  - ᐃᓄᐃᓐᓇᖅᑐᓐ) er kodenavnet for flere inuit-dialekter , der tales i den nordlige del af Canadas nordvestlige territorier (tidligere også i den nordlige del af Yukon ). Eskimoerne i dette område kaldes Inuvialuit ( en:Inuvialuit ), og selve territoriet kaldes officielt " Inuvialuit Settlement Region " ( en:Inuvialuit Settlement Region ). Foreningen "inuvialuktun" er etnopolitisk, da de dialekter, der indgår i dette begreb, ikke udgør et særskilt sprog set fra et sprogligt synspunkt .

Ifølge folketællingen i 2001 talte 765 mennesker Inuvialuktuna. (19,59% af Inuvialuit Eskimoer). Inuvialuktun bruger et latinsk-baseret alfabet og bruger ikke det canadiske stavelse , der er almindeligt blandt inuitterne i Nunavut .

Dette koncept omfatter:

Derudover er andre dialekter af kobberdialekten og endda Netsilik-dialekten længere mod øst nogle gange bredt inkluderet i begrebet "Inuvialuktun" [1] .

Indtil begyndelsen af ​​det 20. århundrede levede siglit hovedsageligt i dette område, men med fremkomsten af ​​nye sygdomme bragt af europæere blev deres antal reduceret betydeligt i slutningen af ​​det 19. århundrede. Nunatamiut ( en: Nunatamiut "jordens folk") - en gruppe af Alaskan Inuit, der strejfede i nærheden - begyndte at flytte til Mackenzie Delta-regionen i 1910'erne og 1920'erne, tiltrukket af behovet for pelse til Hudson's Bay Company . På deres grundlag blev der dannet en gruppe Uummarmiut ("folk af grønne træer"). I starten var forholdet mellem dem og sigliterne anspændt, men med årene er forskellene udvisket, og nu er de to grupper allerede stærkt blandet.

Inuvialuktun sætninger

russisk sprog inuvialuktun
"Hej" Atitu
"Farvel" Ilaannilu / Qakugulu
"Tak" Quyanainni
"Min fornøjelse" Amiunniin
"Hvordan har du det? / Hvordan har du det?" Qanuq itpin?
"Det er okay / det er okay" Nakuyumi / Nakuyumi assi
"God morgen" Ublaami
"Ja" II
"Ikke" Naaggai
"Kold!" Alaappa!
"Vi ses senere / Vi ses senere" Anaqanaallu
"Store! Wow!" Aqqali!
"Lyt!" Ved en!
"Vi ses" Ilaanniptauq
"Det er rigtigt" Imaaniittuaq
"På denne måde" Imanna
"Hvis?" Kia?
"Hvem er det?" Kina una?
"Hvor?" Nani? / Naung? / Sumi?
"Hvor er du fra?" Nakinngaaqpin? / Sumiutauvin?
"Hvor meget koster det?" Qanuq akitutigivaa?
"Hvor gammel er han/hun?" Qanuq ukiuqtutigiva?
"Hvad kalder du det?" Qanuq taivakpiung?
"Hvad er klokken?" Sumukpaung?
"For hvad? / Hvorfor?" Suksaq?
"Hvorfor? Hvordan det? Suuq?
"Hvad?" Suva? / Suna?
"Irrelevant" sunngittuq
"Hvad laver du nu?" Suvin?
"Du kan ikke gøre noget!" Qanurviituq!
"Faktisk" Nutim
"Igen!" Pipsaarung!
"Lad os! Frem!" Piung!
"Det er koldt udenfor!" Qiqauniqtuaq!
"Jul" Qitchirvik
"Sødme/slik" Uqummiaqataaq
"Afspille musik" Atuqtuuyaqtuaq
"Trommedans" Qilaun / Qilausiyaqtuaq
"Kirke" Angaadjuvik
"Klokke" Aviluraun
"Smykker" Savaqutit
"Flødeis" Akutuq
"Det er alt!" Taima!

Noter

  1. Iñuvialuktun Arkiveret 4. januar 2016 på Wayback Machine på languagegeek.com