| Chaplinsky | |
|---|---|
| selvnavn | uaziomit |
| lande | Rusland , USA |
| Regioner | Chukotka Autonome Okrug , Saint Lawrence Island |
| Samlet antal talere | OKAY. 1600 |
| Klassifikation | |
| Kategori | Sprog i Nordamerika |
| eskimo gren Yupik gruppe Yuit undergruppe | |
| Skrivning | Kyrillisk , latinsk ( eskimoisk skrift ) |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | ess |
Chaplin-sprog (Central Siberian Yupik) er sproget i Yupik-gruppen af Eskimo-Aleut-familien . Sammen med Naukan-sproget danner det Yuit-undergruppen , hvis sprog tales af de asiatiske eskimoer .
Distribueret i Rusland i landsbyerne Novoye Chaplino , Sireniki , Provideniya , Uelkal i Chukotka Autonome Okrug og på øen St. Lawrence ( USA ). Antallet af transportører i 1990'erne var omkring 1600 personer (heraf omkring 500 i Rusland) [1] .
I begyndelsen af 1930'erne talte størstedelen af den eskimoiske befolkning på Chukchi-kysten Chaplin-sproget [2] :5 .
I 1848 udgav den russiske missionær N. Tyzhnov en ABC-bog om det eskimoiske sprog. Moderne skrift baseret på det latinske alfabet blev skabt i 1932, da den første Eskimo (Yuit) grundbog udkom. I 1937 blev det overført til det russiske grafiske grundlag. For at betegne uvulære konsonanter /q/ [k'], /ʀ/ [r'], /χ/ [x'], og bag- lingual /ŋ/ [n'] blev apostroftegnet ' introduceret , og for at betegne døv [ḽ] - digraph l . I 1982 blev apostrof erstattet af bogstaverne ӄ, ӷ, ӽ og ӈ (for eksempel begyndte selvnavnet un'azig'mit at blive skrevet som uӈaziӷmit ) [2] :5 .
Moderne eskimoisk alfabet baseret på kyrillisk [3] :
| A a | (b b) | ind i | G g | Ӷ ӷ | (D d) | (Hende) | (Hende) | (W w) | W h | Og og |
| th | K til | Ӄ ӄ | L l | l l | Mm | m m | N n | NB NB | Ӈ ӈ | Ӈъ ӈъ |
| (Åh åh) | P p | R p | C med | T t | u u | Ў ў | f f | x x | Ӽ ӽ | (C c) |
| (h h) | W w | (Wh w) | (b b) | s s | b b | (Øh øh) | yu yu | Jeg er |
Bogstaver i parentes bruges kun i udsagn fra russisk og andre sprog. 'b' bruges kun i digrafer. Det døve 'm' er også kendt, som betegnes på samme måde som andre døve digrafer - 'm' forekommer i form af instrumentelle, dativ-direktive, lokale tilfælde af ord med suffikset - lӷun af en kollektiv betydning: yulӷum'i 'i en gruppe mennesker'. Her er 'm' bedøvet med absorption af 't': yuk 'mand' + - lӷun → yulӷun 'en gruppe mennesker'
yulӷun + -mi → * yulӷutmi (ord in - lӷun opfører sig som nominelle stammer af den 6. type, når de bøjes, ændres det sidste 'n' til 't'; stjernen betyder, at en sådan form faktisk ikke eksisterer) → yulӷumyi
аӷnalҞаӽаӄ
yuk 'mand' + -haӄ (diminutivt suffiks) → *yukhaӄ → yuhaӄ 'lille mand'
aӈya 'baidara' + -m (suff. mine) + -t (suff. flertal) + -nun (suff. instrumental) → *аӈyamtnun → aӈamnun 'til vores kano'
Delvis1) ӄ + р → ӷр : pykutaӄ 'skovl' + -raӷаӄ → pykutagraӷаӄ 'ny skovl'
2) k + r → gr : kamyk 'sko' + -raӷаӄ → kamygraӷаӄ 'nye sko'
3) ӄ + н → ӷн : аӷvyӄ 'hval' + niӄ (hvaljæger) → аӷvyӷniӄ ' hvaljæger
4) k + n → gn : kaўak 'fugl' + -niӄ → kaўagniЄ 'fuglejæger'
5) t + k → tkh : panat 'spyd' + -kun (langsgående kasus) → panathun 'langs spyd/langs spyd'
Andre tilfælde:
aӈyaӄ 'båd' + -pak (forstørrelsessuffiks) → aӈyaӽpak 'dampbåd' ( ӄ + p → ӽp )
pytuk 'slips' + -vik (suffiks 'sted') → pytugvik 'bindingssted' ( til + v → gv (stemme))
atkuk 'kukhlyanka' + -mi (lokal sag) → atkugmi 'in kukhlyanka' ( k + m → hm )
beslægtet med 'pude' + -vak (forstørrelsessuffiks) → akitfak 'stor pude'
аӈяӄ 'båd' + -t- (flertal) + -kun (på langsgående kasus) → *аӈяӄткун (en af de tre konsonanter falder ud) → *аӈяткун (assimilering af [k] efter [t] giver [x]) → * аӈяӄткун 'med båd'
Assimilering af uvulære og posteriore lingualer: iӷnyӄ 'søn' + -kun → iӷnyӽӄun 'ifølge sønnen'
1. ӄ/ӷ/ ӽ iӷnyӄ 'søn' → iӷnyӷyt 'sønner'; iӷnyӷmi 'med sønnen'; iӷnyӽӄun 'ifølge sønnen'
2. k/g/ kh sikik 'evrazhka' → sikigyt 'evrazhka' → sikigmun 'til evrazhka'; sikhtun 'som en evrazhka'
3. n/t beslægtet med 'pude' → akityt 'pude' manan 'fiskestang' → manatmyӈ 'fiskestang'
4. v/f/p yuk 'mand' → yuӽpak 'menneske' аӈяӄ 'båd' → аӈяӽpak 'dampbåd'
5. t/s kat- 'at komme' → katuӄ 'ankommet', men kaskaӄ 'ankommet', kaskufsi 'hvis du er ankommet'
Mellem en stamme, der ender på en vokal, og et suffiks, der begynder med en vokal.
nuna 'land' + -it 'deres' → nunaӈit 'deres land'
Hvis stammen ender på n:
beslægtet med 'pude' + -a 'hans' → akita 'hans pude'
Hvis suffikset starter med ў:
ӄirgysya 'glas' + -ўаӄ 'ligner' → ӄirgysyӈўаӄ 'glasskår'
Forbindende vokal sVises, når fonetiske begrænsninger 3 og 4 overtrædes.
1) To konsonanter i slutningen af et ord:
iӷnyӄ 'søn' + -t → iӷnyӷyt 'sønner'
2) Tre konsonanter i midten af et ord:
iӷnyӄ 'søn' + -t + -kun → iӷnyӽtykhun 'ifølge sønner'
Der er moderne eskimoisk prosa og poesi (Aivangu osv.). Den mest berømte eskimo-digter er Yu. M. Anko .
Menovshchikov G. A. De asiatiske eskimoers sprog
| Palæoasiatiske sprog | ||
|---|---|---|
| Yenisei |
| |
| Chukchi-Kamchatka | ||
| Yukaghir-Chuvan | ||
| Eskimo-Aleut | ||
| Isolerer | ||
| † - døde sprog (†) - muligvis uddøde sprog | ||
| Eskimo-aleutiske sprog | |
|---|---|
| Proto- Aescaleut † ( protosprog ) | |
| Aleutian | |
| eskimo | Inuit grønlandsk inuktun , tunumiit inuinnaqtun inuktitut østlige , vestlige Iñupiaq inuvialuktun dialekter: siglitun , uummarmiutun , kangiryuarmiutun Yup'ik Alaskan - Alutik Central Yupik Yuit (sibirisk) - Naukan chaplinsky Sirenic² † |
| Bemærkninger: ¹ blandet sprog ; - klassificeringen af sproget kan diskuteres; † dødt sprog | |