M8 (SPG)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 27. juli 2014; checks kræver 15 redigeringer .
M8
75 mm Howitzer Motorvogn M8
Klassifikation selvkørende haubits
Kampvægt, t 15.7
layout diagram forreste kontrolrum, motor bag
Besætning , pers. fire
Historie
Udvikler Firestone Tire and Rubber Company [1]
Fabrikant skrog, chassis, motor og samling : GMC Cadillac Motor Car Division [2] [3]
tårn : GMC Fisher Body Ternstedt Manufacturing Division [4]
pistol og ammunition : GMC Oldsmobile Forge Division , værksteder #34, 36 og 56 [4] [ 5]
Års produktion 1942 - 1944
Års drift 1943 - 1945
Antal udstedte, stk. 1778
Hovedoperatører
Dimensioner
Kasselængde , mm 4978
Bredde, mm 2324
Højde, mm 2718
Afstand , mm 356
Booking
pansertype homogent valset stål
Pande af skroget (øverst), mm/grad. 29 / 45°
Pande af skroget (nederst), mm/grader. 44/18°
Skrogplade, mm/grad. 25/0°
Skrogfremføring (øverst), mm/grad. 25/50°
Skrogfremføring (midt), mm/grad. 25/0°
Skrogfremføring (nederst), mm/grad. 25/17°
Bund, mm 10-13
Skrogtag, mm 13
Tårn pande, mm/grad. 38 / 0…63°
Pistolkappe , mm /grad. 38 / 0…60°
Revolverbræt, mm/grad. 25/20°
Tårnfremføring, mm/grad. 25/20°
Tårntag, mm/grad. åben
Bevæbning
Kaliber og mærke af pistolen 75 mm M2 eller M3
pistol type haubitser
Tønde længde , kaliber 15.9
Gun ammunition 46
Vinkler VN, grader. −20...+40
Skydebane, km 8.8
seværdigheder M9
maskinpistol 1 × 12,7 mm M2HB
Motor
Mobilitet
Motortype _ koblet
Motorkraft, l. Med. 2 × 110 imp. hk
Motorvejshastighed, km/t 56
Cruising rækkevidde på motorvej , km 161
Specifik effekt, l. s./t 20.5
ophængstype _ sammenkoblet i par, på vandrette fjedre
Specifikt jordtryk, kg/cm² 0,88
Klatreevne, gr. 35
Passelig væg, m 0,45
Krydsbar grøft, m 1.6
Krydsbart vadested , m 0,9
 Mediefiler på Wikimedia Commons

75 mm let__ _____ _ScottM8haubitsselvkørende Skabt i 1941-1942 på basis af M5 Stuart let tank . Under serieproduktionen fra september 1942 til januar 1944 blev der produceret 1778 M8 selvkørende kanoner, hvilket viste sig at være en vellykket brug af det forældede tankchassis. M8 blev aktivt brugt i kampe i Europa i 1943-1945 , selvom den i 1945 for det meste blev erstattet af M4 Sherman kampvognsvarianten med en 105 mm haubits i tropperne. Dens verbale navn ("Scott"), traditionelt for amerikanske pansrede køretøjer, [7] modtaget til ære for den amerikanske general under den mexicansk-amerikanske krig og borgerkrig - Winfield Scott .

Historie om skabelse og produktion

Udviklingen af ​​lette selvkørende kanoner er blevet udført i USA siden 1920'erne , oprindeligt blev traktorchassis brugt som basiskøretøj, derefter chassis af T1 lette tank . Men talrige selvkørende kanonprojekter fra den periode gik ikke ud over prototypestadiet, både på grund af hærens sparsomme finansiering i årene med den store depression , og på grund af det primitive design, bestod det i de fleste tilfælde i ganske enkelt installering af en pistol på et traktorchassis med minimal eller ingen panserafdækning [8] .

De første relativt moderne selvkørende kanoner dukkede først op i USA i 1939 . Den T3 75 mm selvkørende haubits ( 75 mm Howitzer Motor Carriage T3 ) brugte et  meget mere avanceret chassis af M1 let tank , og dens bevæbning bestod af en 75 mm M1 let haubits monteret i et fuldt lukket styrehus og et 7,62 mm maskingevær placeret i et lille tårn . En prototype T3 blev bygget, men ifølge resultaterne af bevæbningstests blev den ikke accepteret på grund af for tæt kabine [9] . Selve layoutet blev dog betragtet som lovende, og arbejdet i denne retning fortsatte. Med vedtagelsen af ​​M3 -tanken i juni 1940 blev der udført yderligere arbejde på dens base. I 1941 - 1942 arbejdede man på at skabe selvkørende kanoner T18 og T52 , og senere - T41 (alle tre installationer blev udviklet og fremstillet af Firestone -ingeniører i overensstemmelse med anbefalingerne modtaget fra testtankskibe fra Aberdeen-tankserien baseret på erfaring med at teste tidligere modeller), [10] placerede også pistolen i en fast kabine, men alt arbejde på dem blev stoppet med fremkomsten af ​​T47 [1] .

I modsætning til alle tidligere designs bar T47 pistolen i et roterende tårn . Denne ordning blev anerkendt som væsentlig bedre end tidligere projekter, hvor arbejdet blev afbrudt [11] . I mellemtiden, i april 1942, begyndte produktionen af ​​en forbedret version af M3 - M5, på grundlag af hvilken den videre udvikling fortsatte. Flere varianter af tårnet blev testet, som følge heraf blev et åbent toptårn med en manuel traversmekanisme og en tårnringdiameter øget fra 1188 til 1384 mm i forhold til basistanken valgt til produktion. M1-haubitsen blev modificeret til installation i den og fik betegnelsen M2. I maj 1942 kom T47 i drift under betegnelsen 75mm M8 selvkørende haubits ( eng.  75mm Howitzer Motor Carriage M8 ).

Den første prototype af de nye selvkørende kanoner blev med succes testet på Aberdeen Proving Ground i september samme år, og efter mindre ændringer blev den snart sat i produktion. Under serieproduktionen, fra september 1942 til januar 1944 , producerede Cadillac-fabrikken i Detroit 1778 selvkørende kanoner M8 (kanontårnene til dem blev fremstillet der i Detroit, på Turnstedt-fabrikkerne, med undtagelse af kanoner og ammunition til dem, leveret fra Lansing , fra Oldsmobile-fabrikken - alle disse virksomheder var afdelinger af det samme selskab - General Motors - dette forenklede og accelererede produktionscyklussen ), hvilket gjorde den til den næststørste amerikanske selvkørende haubits under Anden Verdenskrig [12] . Under produktionen blev der ikke foretaget væsentlige ændringer i designet af M8, bortset fra udskiftningen af ​​M2 haubitsen med M3, som kun havde mindre produktionsforskelle. På senere produktionskøretøjer blev nogle af de forbedringer, der blev indført på modifikationen af ​​M5A1- tanken også introduceret - bolværker på fendere og ekstra kasser på agterenden af ​​tanken, samt placeringen af ​​reservespor , der er specifikke for M8'eren udenfor på siderne af tårnet.

Produktion

År en 2 3 fire 5 6 7 otte 9 ti elleve 12 i alt
1942 en 24 101 247 373
1943 160 160 160 160 160 160 62 62 62 62 62 60 1330
1944 75 75
i alt 1778

Designbeskrivelse

M8 havde et layout svarende til basistankens . I forhold til M5 er det kun tårnet, mandskabsrummet og den øverste frontdel, der er blevet ændret. Besætningen på de selvkørende kanoner, samt basistanken, bestod af fire personer - føreren, assisterende chauffør, skytten og kommandøren, der også fungerede som læsser.

Panserkorps og tårn

Bevæbning

Hovedbevæbningen af ​​M8 var M2 -haubitsen eller, på senere produktionskøretøjer, M3, baseret på M1 -letfelt-haubitsen . Ballistisk set var disse tre kanoner identiske med hinanden; haubitserne M2 og M3 adskilte sig kun i rekylmekanismer.

Geværets ammunitionsladning bestod af 46 enhedsskud . Rækkevidden af ​​M2 og M3 ammunition var reduceret sammenlignet med felthaubitsen og omfattede kun højeksplosive , HEAT og røg patroner . På trods af enhedsbelastningen blev drivladningen placeret i et patronhylster i hætter , hvilket gjorde det muligt at justere dens effekt afhængigt af de aktuelle opgaver, dog ikke så fleksibelt som ved separat hætteladning. Kasteafgiften bestod af en grundlæggende kasket og tre yderligere, angivet med tal fra 1 (minimumsafgift) til 4 (maksimum).

M2 og M3 haubits ammunition [13]
projektil type Mærke Skudmasse, kg Projektilvægt, kg Masse af sprængstoffer, g Næsehastighed, m/s Bordrækkevidde, m
højeksplosiv fragmentering HE M48 Shell 8,26 6,61 676 ( TNT ) 381 (afgift #4) 8750 (afgift #4)
højeksplosiv fragmentering HE M41A1 Shell 7,88 6,23 503 ( TNT ) 381 (afgift #4) 8750 (afgift #4)
kumulativ sporstof HEAT-T M66 Shell 7,39 5,93 ? 305 7200
røg WP M64 Shell, Røg 8,56 6,91 ? ( hvidt fosfor ) 381 (afgift #4) 8750 (afgift #4)
Pansergennemtrængningen af ​​M66 HEAT-projektilet afhænger ikke af afstanden, og er 91 mm homogen panser ved et normalt møde.

Den sekundære bevæbning af M8 var et 12,7 mm Browning M2HB maskingevær monteret på en ringmontering bag på tårnet. Maskingeværammunitionen bestod af 400 patroner i 50-runde bælter . Hovedformålet med maskingeværet var luftforsvar , men i praksis, som med andre amerikanske panserkøretøjer, blev det normalt brugt mod landmål.

Til besætningens selvforsvar var M8 i det amerikanske militær udstyret med en 11,43 mm Thompson M1928A1 maskinpistol , tre 7,62 mm M1 karabiner , 600 11,43 mm og 735 7,62 mm patroner til dem, samt otte manuelle granater .

Brugt

Kampbrug

Den første M8 dukkede op i de amerikanske tropper i begyndelsen af ​​den italienske kampagne , og erstattede M3 halvsporede selvkørende kanoner med M3 pansrede mandskabsvognschassis [ 14] . Selvom M8 var ringere end M4 Sherman medium tank som middel til ildstøtte i en række indikatorer, overgik den den markant i mobilitet , og halvt så meget som M4, massen tillod M8 at operere i utilgængeligt eller uegnet terræn til tungere køretøjer, som havde stor betydning i det bjergrige italienske landskab. Takket være disse kvaliteter blev M8 med succes brugt af amerikanske tropper i det italienske operationsteater indtil krigens afslutning [14] .

M8'ere blev også brugt i kampoperationer i Nordvesteuropa i 1944 - 1945 , men på det tidspunkt var deres rolle hovedsageligt gået over til M4 (105) Sherman kampvogne , bevæbnet med 105 mm haubitser og meget mere velegnet til tæt ildstøtte. M8 forblev kun i tjeneste med kavaleri - rekognosceringseskadroner . En række af disse selvkørende kanoner blev også brugt i Stillehavets operationsteater [15] . Under låne-leasing-programmet blev 174 M8 selvkørende kanoner også leveret til de franske tropper, som brugte dem i kampe i Nordvesteuropa [15] .

Projektevaluering

Noter

  1. ↑ 1 2 Kammerherre, Peter; Ellis, Chris . Britiske og amerikanske kampvogne fra Anden Verdenskrig: den fuldstændige illustrerede historie om britiske, amerikanske og Commonwealth-tanks, pistolmotorvogne og specialkøretøjer, 1939-1945.  (engelsk) - Arco Publishing Company, 1969. - P.96.127 - 222 s.
  2. ↑ Green, Michael . Amerikanske kampvogne og AFV'er fra Anden Verdenskrig.  (engelsk) - Botley, Oxford: Osprey Publishing , 2014. - S.317 - 376 s. - (Generelt militær) - ISBN 978-1-78200-979-5 .
  3. ↑ Doyle, David . Standardkatalog over amerikanske militærkøretøjer.  (eng.) Arkiveret 2. oktober 2016 på Wayback Machine - 2. udg. - Iola, WI: Krause Publications , 2003. - P.429 - 504 s. — ISBN 0-87349-508-X .
  4. ↑ 1 2 Hyde, Charles K. Demokratiets Arsenal: Den amerikanske bilindustri i Anden Verdenskrig.  (engelsk) - Detroit, Mich.: Wayne State University Press , 2013. - P.129.166 - 264 s. - (Great Lakes Books) - ISBN 978-0-8143-3951-0 .
  5. ↑ Earley, Helen J. ; Walkinshaw, James R. Oldsmobile: A War Years Pictorial.  (engelsk) - Lansing, MI: Earley Enterprises, 1997. - P.30,46,206 - 208 s. — ISBN 0-9657968-0-9 .
  6. ↑ Selvkørende artilleriophæng. // Sovjetisk militær encyklopædi . / Under totalen. udg. N. V. Ogarkova . - M.: Military Publishing , 1979. - V.7 - S.234 - 686 s.
  7. ↑ Næsten enhver form for pansrede køretøjer, når de tages i brug med den amerikanske hær, modtager et verbalt navn ved navnet på en eller anden hærgeneral fra det 19. - 20. århundrede .
  8. ↑ R.P. Hunnicutt. Stuart. A history of the American Light Tank, 1992, s. 317-319.
  9. ↑ R.P. Hunnicutt. Stuart. A history of the American Light Tank, 1992, s. 319.
  10. ↑ Hunnicutt, R.P. . Stuart: A History of the American Light Tank.  (engelsk) - Novato, Californien: Presidio Press, 1992. - P.320-321 - 512 s. — ISBN 0-89141-462-2 .
  11. ↑ R.P. Hunnicutt. Stuart. A history of the American Light Tank, 1992, s. 322.
  12. ↑ R.P. Hunnicutt. Stuart. A history of the American Light Tank, 1992, s. 325.
  13. ↑ R.P. Hunnicutt. Stuart. A history of the American Light Tank, 1992, s. 499.
  14. ↑ 12 R.P. _ Hunnicutt. Stuart. A history of the American Light Tank, 1992, s. 403.
  15. ↑ 1 2 M. Baryatinsky. Let tank "Stuart". - M .: Pansersamling, udgave nr. 3, 2003, s. 16

Litteratur

Links

M8 på wwiivehicles.com

 Før 1939 → Pansrede køretøjer i USA under Anden Verdenskrig → Efter 1945
* - produceret kun til eksport; lovende, eksperimentelle eller ikke-serielle produktionsprøver er fremhævet i kursiv