Gopalatapani Upanishad

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 2. april 2020; checks kræver 5 redigeringer .

" Gopalatapani Upanishad " ( Skt. गोपालतापिन्युपनिषत् , IAST : Gopālatāpanī upaniṣad " sanskrit " er forbundet med en sankrit af "sanskrit" af " sanskrit " ] er forbundet med en sanskrit af "sanskrit" i en kristen 2 . I kanonen er Muktika , som indeholder 108 Upanishader, nummereret 95 [3] . Det er en af ​​de fire Tapini Upanishads (sammen med Nrsimha, Rama og Tripura ) . Består af 9 kapitler [4] . Skrevet senest i det 14. århundrede .

Indhold og betydning

Upanishadens hovedperson er gudinden Radha [5] . Hun beskrives som Shakti (kvindelig energi) af Krishna [5] . Teksten roser hendes hengivenhed til Krishna og spekulerer om Gopala-Krishna [6] . Gopala-Krishna proklameres identisk med den ikke-duale Absolutte Sandhed ( Atman eller Brahman ). Han er Satchidananda , Guruen, personificeringen af ​​den hellige stavelse Om og genstand for viden i Vedanta , han kan kun nås ved hjælp af kærlighed og hengivenhed [7] .

Gopalatapani Upanishad har en særlig betydning for tilhængere af Vaishnavism -traditionen , især for bengalske Vaishnavas (Krishnas) [8] .

Dating

Farquhar mener, at Gopalatapani blev til efter Nrsimhatapani Upanishad , som han daterer til det 7. århundrede [1] . Farquhar hævder, at den ældste af Tapaniya Upanishaderne er Nrsimha, og at de tre efterfølgende Upanishads blev samlet i deres billede og lighed [1] . Farquhar antyder, at Gopalatapani allerede eksisterede i det 14. århundrede, da Vidyaranya kompilerede en kommentar til Tapani Upanishaderne [1] .

Betydning af udtrykket tapani

De kloge og oplyste erklærer, at stavelsen "Om" også indeholder glædesenergien fra Gud, Shri Radha og alle levende væsener.

—  Gopalatapani Upanishad, II.56 [9]

Betydningen af ​​sanskritordet tāpanīya i forbindelse med disse Upanishads er ikke helt klar. Dette ord forekommer i forskellige former: IAST : tapanīya, tāpanīya, tāpinī, tāpanī . Den mest almindelige form i overskrifter og kommentarer er tāpanī, som ser ud til at være en kort form for tāpanīya. Efter konklusionen af ​​Monier-Williams , kan det antages, at tāpanīya ("guld") er navnet på en af ​​skolerne i Vajasayani Samhita, hvorfra alle fire Tapani Upanishader kom . Det faktum, at alle fire Upanishader kom fra samme kilde, er imidlertid bestridt af andre forskere. Ifølge Deussen dukkede Nrisimhatapani først op, og senere blev de andre tre Upanishader skabt på grundlag af det. Samtidig blev skaberne af andre tekster inspireret af Nrisimhatapanis succes med at legitimere den gamle traditionsbærer af Nrisimha-mantraet [10]. Doissen oversætter tapanīya [10] som "hvad der skal varmes op" eller " guld". En anden betydning af dette ord er "selvbeherskelse". Processen med selvrensning sammenlignes ofte med processen med at smelte og raffinere guld , hvor metallet opvarmes flere gange i en ild for at befri det for alle urenheder. Deussen forklarer betydningen af ​​udtrykket som følger: “ Tapanam (nøjsomhed) er brændende smerte/lidelse eller asketisk selvopofrelse; således betyder nṛsiṁha-tapanam asketisk overgivelse til Nrsimha . Derfor er Nrsimhatapania Upanishad læren om den asketiske tradition for Nrsimha [10] .

Kommentarer

Narayana

Jeg er uforgængelig. Jeg er en omkara, der aldrig ældes og dør, og som ikke kender frygt. Jeg er udødelig. Sandelig, jeg er den frygtløse Brahman . Derfor er jeg befriet og uforgængelig.

Brahman er ren eksistens, universel form og lys. Han er altgennemtrængende, én, men gennem maya antager han fire former.

—  Gopalatapani Upanishad V.52-V.53 [11]

Prabodhananda Saraswati kommenterede Gopalatapani Upanishad i det 16. århundrede . I samme århundrede skrev den fremtrædende Hare Krishna-teolog Jiva Goswami (1513-1598) [13] en omfattende kommentar til Gopalatapani . I det 17. århundrede dukkede Visvanatha Chakravartis kommentar op .

Jiva Gosvami citerer Gopalatapani i sin Krishna-sandarbha og Gopala Bhatta Gosvami (1503-1578) i Hari-bhakti-vilasa .

I det 20. århundrede blev Upanishad kommenteret og oversat af Krishnadasa Babaji (1955) [14] , Bhakti Srirupa Siddhanti Maharaj, Tripurari Swami , Kushakratha Das.

Tabel over udgaver og kommentarer

Purva

Tripurari Swami
Viswanatha Chakravarty
Prabodhananda Saraswati
Jiva Goswami
Engelsk oversættelse af Kushakratha
" Krishna-sandarbha " af Jiva Goswami
" Hari-bhakti-vilasa " af Gopala Bhakti Goswami

en
en
en
en
en

2
2
2
2
2
82
1,160

3
3-6
3
3-6
3
82
1,160

fire
7
fire
7
fire
1,160

5
8-9
5
8-9
5
1,160

6
ti
6
ti
6
1,160

7
elleve
7
elleve
7
1,160

otte
12
otte
12
otte
187
1,160

9
12
9
13
9

ti
12
ti
fjorten
9

elleve
12
elleve
femten
ti
153

12
13
12-14
16
11-12
153

13
fjorten
femten
17
13
153

fjorten
femten
16
atten
fjorten
1,161

femten
16-17
17
19
femten
1,161

16
atten
atten
tyve
16
1,162

17
19
19
21
17

atten
tyve
20-22
22
18-19

19
21
23
23
tyve
1,163

tyve
22
24
24
21
1,164

21
23
25
25
22
1,165

22
24
26
26
23
64
1,166

23
25
27
27
24
1,167

24
26
28
28
25
106
1,168

25
26-27
29-32
29
26-28
64
1,169

26
28
33-36
tredive
29-30
83
1,169

27
29
37-38
31
31
1,172

28
tredive
39-40
32
32-33
1,172

29
31
41-42
33
34
93

tredive
32
43
34
35
1,173

31
33
44
35
36
1,174

32
34
45
36
37
1,175

33
35
46
37
38
1,176

34
36
47
38
39

35
37
48
39
40

36
38
49
40
41

37
39
halvtreds
41
42
99.106.153

38
40
51
42
43

39
41
52
43
44

40
42
53
44
45

41
43
54
45
46

42
44
55
46
47

43
45
56
47
48

44
46
57
48
49

45
47
58
49
halvtreds

46
48
59
halvtreds
51

47
49
60
51
52-53
1,177

48
halvtreds
61
52
54
82
1,178
Uttara

Tripurari Swami
Viswanatha Chakravarty
Prabodhananda Saraswati
Jiva Goswami
Engelsk oversættelse af Kushakratha
Krishna-sandarbha af Jiva Gosvami

en
en
en
en
en

2
en
2
2
2-3

3
2
3
2
fire

fire
3
fire
3
5

5
fire
5
fire
6

6
fire
6
fire
7

7
5
7
5
otte

otte
6-7
8-9
6-7
9

9
7
ti
7
ti

ti
otte
11-12
otte
elleve

elleve
9
13
9
12

12
ti
fjorten
ti
13

13
elleve
femten
elleve
fjorten
177

fjorten
12-13
16
12
femten

femten
13
17
13
16-19

16
14-15
atten
14-15
tyve

17
16
19
16
21

atten
17
tyve
17
22

19
18-20
21-24
18-20
23

tyve
21
25
21
24

21
22
26
22
25-26

22
23
27
23
27

23
24
28-31
24
28
99

24
25-27
32-35
25-27
29-32

25
28
36
28
33-34

26
29
37-38
29
35-36
106

27
tredive
39-40
tredive
37-38
106, 177

28
31
41
31
39-40
106

29
32
42-43
32
40

tredive
33
44
33
41
172

31
34
45
34
42
106

32
35-36
46-47
35-36
43-45
106

33
37
48
37
46

34
38
49
38
47

35
39
halvtreds
39
48a
106

36
40
halvtreds
40
48b
106

37
41
51
41
49a

38
42
52
42
49b

39
43
53
43
halvtreds

40
44
53-58
44
51-53
87.153

41
45
59
45
54

42
46
60
46
55

43
47
61
47
56

44
48
62-63
48
57-58

45
49
64
49
59

46
halvtreds
65
halvtreds
60

47
51
66
51
61

48
52
67-68
52
62

49
53
69
53
63

halvtreds
54a
70
54
64

51
54b
71-73
55
65

52
54c
73
56
66

53
54d
74
57
67

54
55
75
58
68

55
56
76
59
69

56
57
77
60
70

57
58
78-79
60-61
71-72

58
59
79
61
73-74
106

59
60
80a
62
75
106

60
61
80b
63
76
106

61
62
80c
64
77

62
63
80d
65
78

63
64
81
66
79

64
65
82
67
80

65
66
83
68
81

66
67
84
69
82
82

67
68
85
70
83

68
69
86
71
84

69
70
87
72
85

70
71
88
73
86-87

71
72
89
74
88-89

72
73
90
75
90

73
74
91
76
91

74
75
92
77
92

75
76
93-94
78
92-93

76
77
95-96
79
94

77
78
97-98
80
95

78
79
98-99
81
96-97

79
80
100
82
98

80
81
101
83
99

81
82
102
84
100

82
83
103
85
101

83
84
104
86
102

84
85
105
87
103

85
86
106
88
104

86
87
107
89
105

87
88
108
90
106

88
89
109
91
107

89
90
110
92
108

90
91
111
93
109

91
92
112
94
110

92
93
113
95
111

93
94
114
96
112

94
95
115
97
113

95
96
116
98
114

96
97
117
99
115

97
98
118
100
116

98
99
119
101
117

99
100
120
102
118

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 Farquhar, 1920 , s. 266.
  2. ↑ 1 2 Tinoco, 1997 , s. 88.
  3. ↑ Deussen, Bedekar, Palsule, 1997 , s. 556-557.
  4. ↑ Hattangadi, 2000 .
  5. ↑ 1 2 Tripurari, 2004 , s. 3-9, 152-154.
  6. ↑ Farquhar, 1920 , s. 237-238.
  7. ↑ Tripurari, 2004 , s. xi-xii, 3-9, 39-40, 65-67, 110-111.
  8. ↑ Tripurari, 2004 , s. xi-xiii.
  9. ↑ Steven Rosen (2006), Essential Hinduism, Praeger, ISBN 978-0275990060 , side 218
  10. ↑ 1 2 3 Deussen, P. Sixty Upanishads of The Veda, trans  (neopr.) . — VM Bedekar og GB Palsule. Delhi, 1980. - ISBN 0-8426-1645-4 . bind II, s. 809-888. Han har oversat Rāma Pūrva og Uttara-tāpinī og Nṛsiṁha Pūrva og Uttara-tāpinī Upanishaderne.
  11. ↑ Tripurari, 2004 , s. 154-155.
  12. ↑ Tripurari, Prabodhananda Sarasvati: Fra Benares til Braj" i Bulletin for School of Oriental and African Studies . bind LV, del 1, 1992, side 52-75
  13. ↑ Tripurari, 2004 , s. 3-4, 8-11.
  14. ↑ Kṛṣṇadāsa Bābājī, Kusumasarovara, Radha Kund: Gaurahari Press, 1955

Litteratur

Links

 Krishna
Formularer og billeder
Egenskaber
Tilbede
pilgrimssteder
templer
Hellige Skrifter
se også