Nedenstående transskriptionsskema er for finske navne og titler. Svenske navne og titler, inklusive dem, der findes i Finland , overføres ved hjælp af den svensk-russiske praktiske transskription .
Tabellen viser korrespondancen af bogstaver og deres kombinationer i den russiske tekst i henhold til anbefalingerne fra flere kilder.
For at betegne lange vokaler i det finske sprog bruges to russiske alfabetiske tegn efter hinanden i alle positioner. Det sværeste problem er finske lange vokaler yy , ää , öö , diftonger og kombinationer, der begynder med j .
For en beskrivelse af udtalen af lyde i det finske sprog, se artiklen om det finske alfabet .
| Bogstav / kombination | Udsende | Betingelser for brug og noter | Eksempler |
|---|---|---|---|
| -en | -en | Anna=Anna, Alava=Alava, Aulanko=Aulanko | |
| I gamle navne, der ender på -ia , kan du videregive det sidste bogstav a på samme måde som I | Maria=Maria/Maria, Sofia=Sofia/Sofia, Sylvia=Sylvia/Sylvia | ||
| aa | aa | Aarne=Aarne, Aalto=Aalto, Aavasaksa=Aavasaksa, Koillismaa=Koillismaa | |
| ai | ah | Aili=Aili, Kaitila=Kaitila, Aitolahti=Aitolahti | |
| b [1] | b | Birgitta=Birgitta, Backman=Backman, Borgå= Borgo | |
| c [1] | til | Før a , o , u og en konsonant og i slutningen af et ord | Carita=Carita, Eric=Eric, Agricola=Agricola, Cleve=Cleve |
| Med | Før e , i , y | Alice=Alice, Cederberg=Cederberg | |
| c | I nogle tilfælde | Fabricius=Fabricius | |
| lm [1] | til | Før a , o , u og en konsonant | Christer=Christer, Zacharias=Sacarias, Chorell=Corell(s) |
| h | Før e , i , y | Chydenius=Chydenius | |
| w | I nogle tilfælde | Charlotta=Charlotte, Charpentier=Charpentier | |
| ck [1] | til | Mellem en vokal og en anden konsonant og i slutningen af et ord efter en konsonant | Backman=Backman, Barck=Bark, Räckhals=Rekhals |
| kk | Mellem vokaler, samt i slutningen af et ord efter en vokal | Backas=Backas, Rydbeck=Rydbeck, Stackelberg=Stackelberg | |
| d | d | Daniel=Daniel, Doris=Duris, Davidson=Davidson, Drumsö=Drumsö | |
| e | øh | I begyndelsen af et ord og i midten af et ord efter vokaler, undtagen i | Elina=Elina, Erkko=Erkko, Espoo= Espoo , Lauerma=Lauerma, Raento=Raento, Joensuu=Joensuu, Kokemäenjoki=Kokemäenjoki |
| e | Efter en konsonant og jeg | Terttu=Terttu, Vieno=Vieno, Helle=Helle, Sievänen=Sievyanen, Kievi=Kiev, Veteli=Veteli | |
| ee | øh | I begyndelsen af et ord | Eero=Eero, Eerikäinen=Eerikäinen, Eetula=Eetula |
| ee | Efter en konsonant | Leena=Leena, Teemu=Teemu, Veera=Veera, Kitee= Kitee , Seetrimäki=Seetrimäki | |
| Leena og Veera kan også skrives som russiske navne | Leena=Lena, Veera=Vera | ||
| ei | Hej | I begyndelsen af et ord | Eino=Eino, Eikkala=Eikkala, Eistilä=Eistilä |
| hende | Efter en konsonant | Veikko=Veikko, Heikkonen=Heikkonen, Heinola=Heinola | |
| eu | eu | I begyndelsen af et ord | Eufrosyne=Eufrosyne, Eurola=Eurola, Eura=Eura |
| ey | Efter en konsonant | Teuvo=Teuvo, Peuranen=Peuranen, Teuva=Teuva | |
| ea | hende | Pyöreälä=Pyöreälä/Pyöreälä | |
| f [1] | f | Fredrik=Fredrik, Finnilä=Finnilä, Fiskars=Fiskars | |
| g | G | Før a , o , u og en konsonant og i slutningen af et ord; i finske navne og titler - i alle tilfælde |
Gabriel=Gabriel, Gunnar=Gunnar, Agricola=Agricola, Gardberg=Gardberg, Grankulla= Grankulla , Angeli= Angeli |
| h | x | Heikki=Heikki, Haahtela=Hahtela, Hamina= Hamina | |
| jeg | og | Ilmari=Ilmari, Itkonen=Itkonen, Inari=Inari | |
| th | For anden del af en diftong og lange i : se ai , ei , ii , oi , ui , yi , äi , öi | ||
| dvs | dvs | Vieno=Vieno, Livonen=Lievonen, Ylivieska= Ylivieska | |
| ii | ii (s) | Ifølge Ermolovich er reglen ikke afgjort, og begge muligheder er mulige. En artikel i magasinet Kielikello og instruktioner fra Hoveddirektoratet for Geodesy and Cartography (GUGK) giver kun én mulighed iy . | Iivo=Iivo (Iyvo), Liisa=Liisa (Liisa), Siitonen=Siitonen (Siitonen), Iisalmi= Iisalmi (Iisalmi), Yli-Ii= Yuli-Iy (Yuli-Ii) |
| bl.a | og jeg | Äikiä=Eikia, Kälviä=Kalvia | |
| io | iyo | Päiviö=Päiviö, Köyliö=Köuliö | |
| j | Se j + vokalkombinationer nedenfor. | ||
| ja | jeg | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Jalo=Yalo, Seija=Seyja, Jalava=Yalava, Kajanti=Kayanti, Jalasjärvi= Yalasjärvi |
| ja [2] | Efter en konsonant | Lahja=Lahja, Pohjala=Pohjala, Pohjanmaa=Pohyanmaa | |
| jaa | jaaa | Jaakko = Jaakko, Jaatinen = Jaatinen, Jaakkima = Jaakkima | |
| je | e | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Jermu=Ermu, Jeskanen=Eskanen, Jepua=Epua, Töijensalo=Toyensalo |
| du [2] | Efter en konsonant | Veljesmaa=Velesmaa | |
| jee | ee | Jeesiöjoki=Jeesiöjoki | |
| ji | yi | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Jirva=Jirva, Jietajoki=Jietajoki, Jirssi=Jirssi |
| yi, yi [3] | Efter en konsonant | Poljinsuo=Poljinsuo, Toskalharji=Toskalharji | |
| jii | åå | Jiirva=Jiirva | |
| jo | yo | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Jorma=Jorma, Keijo=Keiyo, Joki=Yoki, Joensuu= Joensuu , Puijo= Puiyo |
| år/år/år [4] | Efter en konsonant | Viljo=Viljo/Viljo, Ahjopalo=Ahyopalo/Ahyopalo, Karjoniemi=Karyoniemi | |
| På grænsen af dele af et sammensat ord, kun yo | Porvoonjoki=Porvoonjoki | ||
| joo | yoo | Joonas=Joonas, Kajoonsaari=Kioonsaari, Majoola=Mayoola | |
| ju | Yu | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Juho=Juho, Maiju=Mayu, Junnila=Yunnila, Lajunen=Lajunen, Mujujärvi=Muyjärvi |
| yu [2] | Efter en konsonant | Karjula=Karjula, Kulju=Kulju | |
| juu | yuu | Juuso=Juuso, Juupajärvi=Jupajärvi | |
| jy | yu [5] | I begyndelsen af et ord og efter vokaler | Jyrinkoski=Jyrinkoski |
| yu, yu [6] | Efter en konsonant | Ärjylä=Eryulya, Öljymäki=Yolyumyaki | |
| jyy | yuu/yuyu/yuu [7] | Jyykeä=Yuukeya/Yyukeya, Jyysjärvi=Yyuusjarvi | |
| ja | jeg/ja [8] | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Järvinen=Jarvinen, Poijärvi=Poijärvi, Suojärvi=Suojärvi |
| ja/ja [8] | Efter en konsonant | Suonsyrjä=Suonsyrja, Pöljä=Pölja, Pärjänjoki=Pärjanjoki | |
| På grænsen af dele af det sammensatte ord ya ( ya efter l) | Vieljärvi=Vieljärvi, Kuusjärvi=Kuusjärvi | ||
| jaa | yaa/jaaa/jaa [9] | Jääski = Yaaski / Yayaski, Jäämeri = Jäämeri | |
| jo | yo | I begyndelsen af et ord og efter en vokal | Jöns=Jöns, Jöröjukka=Jöröyukka |
| år/år [10] | Efter en konsonant | Yrjö=Yuryo, Lötjönen=Lötjönen, Syrjö=Syuryo | |
| joo | yoyo/yoyo/yoyo [11] | Jöökki=Jöokki, Äijöö=Eyyo | |
| k | til | Kauko=Kauko, Kalske=Kalske, Kotka= Kotka | |
| kk | kk | Orvokki=Orvokki, Kukkonen=Kukkonen, Kokkola= Kokkola | |
| l | l | Før en vokal | Lauri=Lauri, Saalasti=Saalasti, Aulanko=Aulanko |
| Før en konsonant efter en stavelse med a , o , u | Salme=Salme, Tolppanen=Tolppanen, Salpausselkä=Salpausselkä | ||
| øh | Før en konsonant efter en stavelse med e , i , y , ä , ö | Vilho=Vilho, Siltanen=Siltanen, Helsinki= Helsinki , Pöljä=Pölja, Salpausselkä= Salpausselkä | |
| I slutningen af et ord | Emil=Emil, Joel=Joel, Paul=Paul | ||
| På russisk skrives mange navne af vestlig oprindelse traditionelt med konsonanten l til л , selvom den foregående stavelse har en bagvokal ( a , o , u ), f.eks. Adolf=Adolf, Albert=Albert, Alfred=Alfred, Arnold=Arnold, Osvald=Osvald, Valdemar=Valdemar osv. Ved gengivelse af sådanne navne bør den russiske retskrivningstradition følges, men ved gengivelse af finske navne bør ovenstående anbefalinger være fulgte | |||
| ll | ll | mellem vokaler | Kalle=Kalle, Ulla=Ulla, Svalling=Svalling |
| m | m | Mikko=Mikko, Lampi=Lampi, Maarianhamina= Maarianhamina | |
| mm | mm | Emma=Emma, Lammio=Lammio, Tammisaari= Tammisaari | |
| n | n | Niilo=Niilo, Nieminen=Nieminen, Naantali= Nådendal | |
| nn | nn | Annikki=Annikki, Kanninen=Kanninen, Päijänne= Päijänne | |
| o | om | Outi=Outi, Orko=Orko, Outokumpu= Outokumpu | |
| Bo=Bu, Olavsson=Olavsson, Domarby=Dumarby | |||
| oi | åh | Oiva=Oiva, Koivisto=Koivisto, Voikkaa=Voikkaa | |
| oo | oo | Roope=Roope, Noopila=Noopila, Porvoo= Porvoo | |
| s | P | Pekka=Pekka, Tapola=Tapola, Pori= Pori | |
| pp | pp | Seppo=Seppo, Tappurainen=Tappurainen, Lappi=Lappi | |
| q [1] | til | Qvintus=Quintus | |
| qu [1] | sq. | Sundquist=Sundquist | |
| r | R | Risto=Risto, Torvinen=Torvinen, Rauma= Rauma | |
| rr | pp | Aarre=Aarre, Verronen=Verronen, Arrakoski=Arrakoski | |
| s | Med | Simo = Simo, Säisiö = Säisiö, Salo = Salo | |
| ss | ss | Jussi = Jussi, Kassinen = Kassinen, Nissilä = Nissilä | |
| t | t | Tuulikki=Tuulikki, Timonen=Timonen, Turku= Turku | |
| tt | tt | Terttu=Terttu, Henttonen=Henttonen, Uittamo=Uittamo | |
| u | på | Unto=Unto, Uotila=Uotila, Kumpula=Kumpula | |
| ui | uy | Tuija=Tuya, Uino=Uino, Puijo=Puyo | |
| uu | uu | Uuno=Uuno, Uusitalo=Uusitalo, Kainuu= Kainuu | |
| v/w | i | Valto=Valto, Wartiovaara=Vartiovaara, Vantaa= Vantaa | |
| x [1] | ks | Felix=Felix, Axelsson=Axelsson, Saxby=Saxby | |
| y | Yu | Kyllikki=Kyllikki, Chydenius=Chydenius, Yrjölä=Yurjölä, Rydbeck=Rydbeck, Ylivieska= Ylivieska , Kymmene=Kymmene | |
| og | I svenske navne og titler i begyndelsen af et ord | Yngve=Yngve, Ylander=Ylander, Yttervik=Yttervik | |
| Derudover i nogle tilfælde | Sylvia=Sylvia/Sylvia | ||
| yi | yu | Yijälä = Yuyala | |
| åå | yuu/yuyu [12] | Lyyli=Lyuuli/Lyuuli, Kyyrö=Kyuuryo/Kyuuryo, Myyrmäki=Myurmäki, Uusikaarlepyy= Uusikaarlepyu , Yyteri=Yuteri | |
| ja | Yuya | Keikyä=Keikyuya, Pöytyä=Pyoytyä | |
| yo | yuo/yuyo | Kyösti=Kyuosti/Kyösti, Yöntilä=Juontilä/Yöntilä | |
| z [1] | Med | Mauritz=Maurits, Zacharias=Sakarias, Zilliacus=Silliacus | |
| c | Med ord af tysk oprindelse | Zimmer=Zimmer | |
| h | Med ord af slavisk og ungarsk oprindelse | Zyszkowicz=Zyshkovich, Zemplényi=Jorden | |
| e [1] | om | Åke=Oke, Åström=Oström, Åggelby= Oggelby | |
| -en | Undtagelser | Åbo= Abo , Åland= Åland . | |
| -en | øh | I begyndelsen af et ord. | Ämmälä= Emmälä , Ähtäri= Ähtäri , Ängskulla=Engskulla. |
| jeg | Inde og i slutningen af et ord | Väinö=Väinö, Jylhä=Yulha, Ypäjä=Yupä | |
| ai | Hej | I begyndelsen af et ord. | Äikiä=Eikia. |
| yay | Inde i ordet | Päivi=Päivi, Käiväräinen=Käiväräinen, Päijänne= Päijänne | |
| ay | eu | I begyndelsen af et ord. | Äystö=Eustö, Äyräpää=Euräpää/Euräpää. |
| yau | Inde i ordet | Mäyränen=Mäyränen, Säynätsalo=Säunätsalo | |
| aa | øh | I begyndelsen af et ord | Ääri=Eeri, Äänekoski=Eenekoski. |
| jaaa/jaaaa [13] | Inde og i slutningen af et ord | Haanpää=Haanpää/Haanpää, Kääriä=Käärä/Käärä, Vääksy=Vääksy, Äyräpää=Euräpää/Euräpää | |
| o | yo | Yrjö=Yuryo, Östen=Östen, Könönen=Könönen, Öljymäki=Ölyumäki, Pöljä=Pölja, Sörnäinen=Sörnäinen, Överby=Överby | |
| oi | hende | Höijer=Höyer, Öintilä=Ointilä, Töijensalo=Toyensalo | |
| oy | yo | Söyrinki=Söurinki, Öystilä=Justila, Röyttä=Röuttä, Vöyri=Vöyri | |
| oo | yo/yoyo [14] | Höök=Höok/Höök, Ränsöö=Ryansöö, Töölö= Töolö /Töölö |
Brugen af fordoblede russiske bogstaver ved gengivelse af finske lange vokaler adskiller sig fra de generelle principper for vokalgengivelse, ifølge hvilke længden af vokaler ikke overføres til russisk. På finsk er vokalfordobling i modsætning til f.eks. tysk eller hollandsk den eneste regulære måde at formidle vokallængde på, og desuden er længdegrad på finsk og estisk en organisk del af sprogsystemet og har en fonemisk betydning, der tjener til at skelne mellem talrige homonymer. Det faktum, at dobbeltvokaler ifølge det russiske sprogs regler skal læses i to stavelser, og ikke i én, falder i baggrunden før vigtigheden af at skelne homonymer og muligheden for omvendt transskription [15] .
| Praktisk transskription til russisk og fra russisk | |
|---|---|
| Fra fremmedsprog til russisk |
|
| Fra russisk til udenlandsk | |
| Nogle yderligere instruktioner | |