Herman-samlingen er et mellembulgarsk manuskript, der opbevares i det rumænske patriarkats bibliotek (slavisk nr. 1), Bukarest .
Den består af 296 pergamentark og indeholder 42 prædikener , ordnet efter datoerne for de tilsvarende kirkelige helligdage. De fleste af dem er oversat fra græsk, men fem er Johannes Exarchens egne skrifter (Ordet om Kristi forvandling , Lovsang til Johannes teologen ) og Clemens af Ohrid (rosende ord til ærkeenglene Michael og Gabriel , rosende ord til profeten Elias , ord om Johannes Døberens fødsel ).
Samlingen indeholder også en biografi om Sankt Paraskeva af Serbien , oversat fra græsk, sandsynligvis lavet i forbindelse med overførslen af hendes relikvier til Tarnovo omkring 1231. Sprogligt har manuskriptet en række ældgamle træk. Det er muligt, at mange af teksterne i samlingen blev oversat allerede i det 10. århundrede [1] .
Noten i slutningen af samlingen indikerer, at den blev omskrevet i 1358-1359 under zar Ivan Alexander , hans søn Ivan Shishman og patriarken af den "Gud-frelste kongeby Tyrnov" Theodosius, efter ordre fra Metropolitan Herman [2. ] . Monumentet bærer navnet på biskoppen, der bestilte det. Da Hermans bispedømme ikke er identificeret, er det nøjagtige oprindelsessted for samlingen ukendt.
I slutningen af det 19. århundrede fandt Emil Kaluzhnyatsky manuskriptet i en af de ortodokse kirker i byen Chernivtsi , hvor det blev hentet fra det moldaviske Voronets-kloster. Den blev først udgivet af den rumænske slavist Yon Yufu [3] .
Hermans samling er opbevaret under nummer 1 i fonden af slaviske manuskripter fra biblioteket i det rumænske patriarkat. Den første korte rapport om manuskriptet blev lavet af Emil Kaluzhnyatsky i 1899, men det blev genstand for en særlig undersøgelse kun 60 år senere, da Yon Yufu offentliggjorde en detaljeret beskrivelse, ledsaget af arkæografisk og historisk-litterær forskning.
Samlingens betydning som et værdifuldt historisk monument for bulgarsk litteratur, sprog og palæografi afsløres af studierne af K. Mirchev og D. Ivanov-Mirchev. Spørgsmålet om tidspunktet for samlingen af samlingen er kontroversielt - Ivanova-Mirchevas mening om, at samlingen tilhører anden halvdel af det 10. århundrede, bestrides af N. Dilevsky, som mener, at den ikke kunne have dukket op tidligere end i slutningen af det 12. og senere end første halvdel af det 13. århundrede.
Samlingen er i sin sammensætning et homiliar - den indeholder en cyklus på 42 værker af oratorisk prosa, dækker hele kirkeåret, men dækker ikke alle helligdage. Den indeholder ord og lovprisninger meget tidligt oversat til gammelbulgarsk. Dette giver grundlag for at medtage Hermanov-samlingen på listen over de ældste slaviske homiliarier, sammen med såsom Suprasl-samlingen , Klotsov-samlingen , Mikhanovichs homiliar og Zlatoust Yagich uden fuldstændig at dække indholdet af nogen af dem.
Germanovs samling omfatter også originale værker af antikke bulgarske forfattere: "The Word of the Transfiguration", "Praise to John the Theologian" af John the Exarch (et ukendt værk før udgivelsen af Yufus artikel), "A eulogy to Michael and Gabriel" , "En lovprisning til profeten Elias" og "Et ord om Johannes Døberen" Kliment Ohridsky. Til disse kan vi tilføje en omfattende optegnelse over 1359 efterladt af en skriver.
Særligt vigtige set fra historisk og litteraturvidenskab er fire apokryfe ord, der er indeholdt i Hermans samling, såvel som St. Vasilikovs liv. Paraskeva, oversat til Tarnovo, sandsynligvis omkring 1234. Herman-samlingen er en af de mest arkaiske fra et sprogligt synspunkt middelalderlige kulturmonumenter i Bulgarien.
Uomtvistelige beviser på arkaismen i samlingens sproggrundlag er en række upræpositionelle kombinationer, meget sjældne i antikke bulgarske monumenter, for eksempel det instrumentelle prædikativ, det upræpositionelle dativ, det upræpositionelle lokale og andre. Udsving i forskellige grammatikområder, karakteristiske for de gamle bulgarske manuskripter, er næsten fuldstændig fraværende i samlingens sprog, som er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig konsistens i transmissionen af både arkaiske og mellembulgarske sprogtræk.