Østfrisisk dialekt

Østfrisisk er en af ​​de nedersaksiske dialekter i Østfrisland . Østfrisland er en af ​​de regioner, hvor plattysk stadig har en relativt stærk tilstedeværelse. Men under påvirkning af højtysk er der også et fald i dialektfærdigheder blandt unge her. [1] Udtrykket østfrisisk i Tyskland i dag refererer generelt til den østfrisiske dialekt af plattysk og kun sjældent til det østfrisiske sprog , som er uddødt i selve Østfrisland og kun tales af omkring 2.000 mennesker i Saterland alene i Oldenburg ( Sauterland Frisisk ).

Klassifikation

Den østfrisiske dialekt hører til de nedersaksiske dialekter i plattysk. Denne dialekt stammer dog ikke direkte fra oldsaksisk , men optrådte først på det frisiske substrat fra omkring 1400. Det er altså en "kolonial dialekt" som slesvig og næsten alle østnedertyske dialekter . Den østfrisiske dialekt er generelt klassificeret som nordnedersachsisk inden for de nedersaksiske dialekter og betragtes sjældent isoleret fra dem.

I gammel nederlandsk litteratur er udtrykket " frisisk -saksisk " kendt for de nedertyske dialekter på et frisisk substrat, hvortil den østfrisiske dialekt er rangeret. Især vest-østfrisiske dialekter blev ofte slået sammen med groningens dialekter til groningen-østfrisisk. [2]

Historie

Det oprindelige modersmål for befolkningen mellem Lauwers og Weser var østfrisisk. I Østfrisland begyndte det fra omkring 1400 gradvist at blive afløst af middelnedertysk , men derved fik det indflydelse på det nye sprog. Mellemnedertysk, indført i Østfrisland, fik ikke kun et frisisk substrat , men også et konservativt, specifikt plattysk leksikon, der ikke overlevede i andre dialekter. Forskellene med de omgivende plattyske dialekter forklares til dels af disse to forhold. Spor af forskellen mellem Ems- og Weser-dialekterne i gammel østfrisisk kan stadig findes i dag i den østfrisiske dialekt. Det mellemnedertyske, der endte i Østfrisland, var en vestlig dialekt, så vestfalske påvirkninger kan stadig findes i det moderne sprog .

Med tiden blev indflydelsen fra det hollandske sprog og yderligere fransk tilføjet, hvilket skyldtes, at Østfrisland tilhørte det napoleonske kongerige Holland . Hollandsk blev især talt i det calvinistiske sydvestlige Østfrisland og blev brugt som kirkesprog indtil 1800-tallet. Dette forhold er blevet styrket af de livlige immigrations- og emigrationsforbindelser med Holland.

Frisisk substrat

Det anses for sikkert, at old østfrisisk påvirkede plattysk i Østfrisland, men selv da er det vanskeligt entydigt at identificere den oldfrisiske komponent som sådan. Inden for lingvistik er det frisiske substrat kun en af ​​flere årsager til den østfrisiske dialekt af plattysks særlige position i det nordlige Niedersachsen. Indflydelsen af ​​dialekter fra de moderne nederlandske provinser Groningen og Drenthe, såvel som fra standardhollandsk, var meget større. Dette udgør et metodisk problem for at identificere frisiske substratelementer i den østfrisiske dialekt. Et element identificeret som potentielt frisisk kan ikke entydigt henføres til det gamle frisiske substrat. Da Groningen-dialekten også blev skabt ud fra det østfrisiske grundlag, kunne et sådant element også overføres gennem denne dialekt. På samme måde adopterede hollandsk oprindeligt frisiske eller nordsøgermanske elementer og kan have overført dem til den østfrisiske dialekt. Det nedertyske grundlag for den østfrisiske dialekt anses jo også for at være meget konservativt. Da plattysk oprindeligt var et nordsøsprog, kunne det potentielt frisiske element i den østfrisiske dialekt også være en konservativ plattysk ingvaionisme. [3]

De følgende eksempler, sammen med deres sammenlignende modstykker fra Wangeroog- og Harlingerland-dialekterne af østfrisisk og gammelfrisisk , er taget fra lister over eksempelord og fonemer efter region fra en oversigtsartikel fra 2001 om emnet af Ulrich Scheuermann. [fire]

Noter

1. ↑ Gertrud Reershemius: Niederdeutsch i Ostfriesland. Zwischen Sprachkontakt, Sprachveränderung og Sprachwechsel. Stuttgart 2004.
2. ↑ Auch Ethnologue kennt noch Gronings-Oostfries : http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=gos Arkiveret 2. november 2012 på Wayback Machine
3. ↑ vgl. Scheuermann, Ulrich (2001): Friesische Relikte im ostfriesischen Niederdeutsch. I: Munske, Horst Haider u. a.(Hrsg.): Handbuch des Friesischen. Niemeyer. Tübingen, S. 443–448.
4. ↑ vgl. Scheuermann, Ulrich (2001): Friesische Relikte im ostfriesischen Niederdeutsch. S. 444–446. I: Munske, Horst Haider u. a.(Hrsg.): Handbuch des Friesischen. Niemeyer. Tübingen, S. 443–448.