Amelandsk dialekt

Ameland-dialekten ( hollandsk.  Amelands , Z. Frisisk Amelânsk , selvnavn: Amelands ) er en hollandsk-frisisk blandingsdialekt, der tales på den våde ø Ameland , der hører til provinsen Friesland . Det opstod mellem det 16. og 18. århundrede som et resultat af blandingen af ​​den hollandske dialekt med det frisiske sprog , som oprindeligt blev talt på øen. Amelandic ligger særligt tæt på Midslandish fra naboøen Terschelling . Selvom det er stærkt påvirket af det hollandske sprog på grund af masseturismen, er det på den anden side den eneste dialekt på de frisiske øer , der ikke er truet, og selv de fleste af øens ungdom taler det.

Historie

På Ameland såvel som på naboøerne Schiermonnikoog og Terschelling blev der oprindelig talt det frisiske sprog, men det er ikke længere tilfældet. Hvorfor bruges nu hollandsk dialekt på Ameland, som var en fri ø, i modsætning til den vestlige og østlige udkant af Terschelling, der tilhørte Holland fra middelalderen og frem til 1942 og havde mindst lige så stor kontakt med det hollandske fastland som Ameland , ikke særlig tydeligt. Det kan dog skyldes en lidt anderledes historie på Ameland.

På grund af kildernes fragmentariske karakter kendes der intet til tidlig amelandsk. Den ældste kilde er historien om Jan Hendrik Heymans, optaget i den frisiske folkealmanak fra 1842. Selvom sprogforskere længe har været interesseret i amelandsk, blev der forsket lidt før anden halvdel af det 20. århundrede. I 1970'erne gik Det Frisiske Akademi, som betragter sig selv som vogter af alting, også det ikke-frisiske, kulturelle gode i Friesland, i gang. De første konkrete planer for en amelandsk ordbog går tilbage til 1974. For at nå disse planer har det siden 1977 krævet ti års hårdt arbejde, som Anton Aud påtog sig. Som et resultat af alle disse anstrengelser blev "Woa'deboek van ut Amelands" endelig udgivet i 1987.

Skabelsen af ​​en standardstavning, som var baseret på ordbogens sammensætning, har ført til, at dialekten siden er blevet mere brugt som skriftsprog. For eksempel har den lokale avis en klumme på amelandsk. Derudover bruges dialekten af ​​ø-popmusikere som gruppen Gang is Alles og Hollum teaterforening Nut en Genoegen, der jævnligt opsatte stykker på amelandsk og endda rejste til Amsterdam for at spille der i et af de seneste år. for samfundet fra Ameland. I november 2016 udgav Det Frisiske Akademi Groat Amelander Woa'edboek, som sprogforsker Sibren Dick har arbejdet på i seksten år. [1] Grundlaget for denne nye ordbog var Woa'edboek van ut Amelands af Anton Aud, som han efterfølgende forfinede indtil sin død i 2006. Dick fortsatte arbejdet, og resultatet blev en revideret udgave af den amelandske ordbog, hvortil der også blev tilføjet en hollandsk ordliste, så der også kunne slås op på hollandsk.

Modersmål

På Ameland taler langt størstedelen af ​​befolkningen stadig deres egen dialekt. En undersøgelse fra 2002 viste, at 62,5 % af gymnasieeleverne på øen stadig bruger amelandsk som deres modersmål. Selvom de brugte flere og flere hollandske og engelske låneord i deres tale, og en vis gruppe af gamle dialektord forsvandt, argumenterer forskerne for, at dette ikke nødvendigvis skal opfattes som dialektens uddøen, da det er det eneste sprog, der ikke ændrer sig. er et dødt sprog.

Derudover viste den samme undersøgelse, at yderligere 15,2 % af gymnasieeleverne talte amelandsk og hollandsk derhjemme. Med jævnaldrende talte 62,1 % af børnene amelandsk, og 25,8 % talte engelsk og amelandsk. Forskerne konkluderede, at i alt 87,9 % af skolebørn på øen brugte amelandsk i deres daglige liv. Ved efterfølgende spørgsmål svarede 100 % (132) af eleverne, at de forstod amelandsk, 95,2 % at de kunne tale, 76,8 % læste og 48,0 % skriver. Hvis vi tilføjer disse tal ud over konklusionerne indsamlet af forskere fra Det Frisiske Akademi i 1994 vedrørende viden om det vestfrisiske sprog i Friesland, får vi følgende:

Amelandsk er således i en unik position, da næsten alle andre dialekter i Holland langsomt er ved at uddø, især hvad angår brugen blandt unge. Det er ikke klart, hvorfor amelænderne indtog en så eksklusiv position, formentlig spillede det faktum, at indbyggerne på Ameland var lidt mere lukkede for omverdenen, end for eksempel indbyggerne på andre frisiske øer en rolle. Det gør det derfor svært for udenforstående at integrere sig på øen.

En ny undersøgelse af Meine Bonthuis i 2016 viser dog et billede, der er radikalt anderledes end situationen for fjorten år siden. I 2016 talte mere end halvdelen af ​​eleverne, 52 %, hollandsk indbyrdes, og kun 29 % talte amelandsk. På den anden side blev amelandsk talt med forældre og andre familiemedlemmer næsten lige så ofte som i 2002. [2]

Der er ingen tilgængelige data om det samlede antal amelandsktalende eller procentdelen af ​​øens befolkning. Men hvis vi antager, at antallet af dialekttalende blandt de ældre generationer er højere end blandt de yngre generationer, hvilket er ret almindeligt, så kan procentdelen på 80% af amelandsktalende være ret plausibel. Med en ø-befolkning på 3.600 ville det samlede antal amelandsktalende være næsten 2.900.

Noter

1. ↑ Fierant, Tim. "Groat Amelander Woa'deboek" er måske wel het sidste  (behov.)  // Leeuwarder Courant: avis. - 2016. - 12. november.
2. ↑ Walthaus, Asing. Amelander scholieren spreken onderling minder Amelands  (n.)  // Leeuwarder Courant: avis. - 2017. - 31. januar. — S. 25 .

Litteratur

• Duijf, Pieter. Wurdlisten fan 'e Fryske stedsdialekten  (Frieze) . - Ljouwert: Fryske Akademy, 1998. - ISBN 9 06 17 18 600 .
• Gorter, Durk, en Jonkman, Reitze. Taal yn Fryslân op 'e nij besjoen  (Frieze) . - Ljouwert: Fryske Akademy, 1995. - ISBN 9 06 17 18 074 .
• Jansen, Mathilde. Een Echte Amelander Spreekt Dialect  (n.d.) . - Amsterdam: Amsterdam University Press, 2010. - ISBN 978-9 08 96 42 035 .
• Jansen, Mathilde, en Oostendorp, Marc van. Taal van de Wadden  (n.d.) . - Den Haag: Sdu Uitgevers, 2004. - ISBN 978-9 01 20 97 130 .
• Jansma, Klaas. Friesland en Zijn 44 Gemeenten  (n.d.) . - Ljouwert: Frysk Deiblêd, 1981. - ISBN 9 06 48 00 154 .
• Jonkman, Reitze J. en Versloot, Arjen P. Fryslân Land van Talen: Een Geschiedenis  (Frieze) . - Ljouwert: Afûk, 2018. - S. 74-76. — ISBN 978-9 06 27 39 264 .
• Oud, Anton Gerardus. Woa'deboek fan ut Amelands  (Frieze) . - Ljouwert: Fryske Akademy, 1987. - ISBN 9 06 17 16 73X .