Kesen
Kesen (Kesen: ケセン語, keseñgó; jap. ケセン語; Kesengo ) er et selvudråbt uafhængigt sprog i Japan . Teoretisk set er det en dialekt af Kesen-fyrstendømmet , udviklet af en lokal aktivist, Yamaura山山( Jamaura )浦玄 嗣Yamaura Harutsugu ) , ordforråd , grammatik og udtaleregler ... To skrifter bruges til at skrive kesen: baseret på det latinske skrift og japanske skrift .
Sprognavn
Ifølge Yamaura var Kesen stærkt påvirket af Emishi -sproget . For eksempel er ordet kesen af Ainu oprindelse, fra kese moi (en lille bugt på den sydlige top) og kese ma (udhugget sted). Yamaura foreslog, at de kanji , der bruges i dag til kesen (気仙), er ateji fra tiden for Yamato - kongeriget . Han foreslår derfor at bruge katakana til at skrive sprogets navn: ( Jap. ケ セ ン) .
Reaktion
Den lokale tale blev ofte kaldt (og kaldes) Kesen-dialekten ( japansk 気仙方言 kesen ho:gen ) . Iwate-dialekten omtales ofte som Kesen- dialekten, men den er skrevet af Yamaura. I modsætning til Ryukyuan-sprogene i Okinawa diskuteres dets status som et separat sprog næppe. Yamaura bliver kritiseret, fordi han kun gav en selvstændig status til den eksisterende dialekt, og på den anden side skabte Yamaura Kesen-skriftet og grammatikken, vigtige parametre til at tydeliggøre sprogets status.
Eksempeltekst
Begyndelsen af Matthæusevangeliet , femte kapitel.
latin:
Sonadǎdo mo kig'i dér dar tōri, —Managú ni a managû. Ha ní a hǎ—'te kadarar'er déru. N' dar domó, ora á kadar' té ogu. Warumono ní hamugawú na. Daré ga a sonada á mig̃iri no hottabû hadag'í dara, hindári no hottabú mo dasí-nare.
Japansk skrift:
其方等(そなだァど)も聞(き)いでだ通(とォ)り、「目(まなぐ)にァ目(まなぐ)ゥ.歯(は)にァ歯(は)ァ」って語(かだ)らィでる。んだども、自分(おら)ァ語(かだ)っておぐ.悪者(わるもの)に刃向(はむ)がうな.誰(だれ)がぁ其方(そなだ)ぁ右(みぎり)の頬(ほったぶ)ゥ叩(はで)ァだら、左(ひんだり)の頬(ほったぶ)も出(だ)なれ.
latin:
"Me ni wa me o, ha ni wa ha o" til ieru koto aru o nanjira kikeri. Saredo ware wa nanjira ni tsugu, ashiki mono ni temukau na. Hito moshi nanji no migi no hō o utaba, hidari o mo muke yo.
Japansk skrift:
「目(め)には目(め)を,齒(は)には齒(は)を」と云(い)へることあるを汝(なんぢ)ら聞(き)けり。されど我(われ)は汝(なんぢ)らに告(つ)ぐ、惡(あ)しき者(もの)に抵抗(てむか)ふな.人(ひと)もし汝(なんぢ)の右(みぎ)の頬(ほゝ)をうたば,左(ひだり)をも向(む)けよ.
Du har hørt det sagt: øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer: modstå ikke det onde. Men den, der slår dig på din højre kind, vend også den anden mod ham.
Litteratur
- Harutsugu Yamaura (1986) ケセン語入門 ( Kesen-go Nyūmon , An Introduction to the Kesen Language). Kyōwa Insatsu Kikaku Center.
- Harutsugu Yamaura (1988) ケセンの詩 ( Kesen no Uda , Kesen Songs). Kyōwa Insatsu Kikaku Center.
- Harutsugu Yamaura (2000) ケセン語大辞典 ( Kesen-go Daijiten , Great Kesen Dictionary). Mumyōsha Shuppan. ISBN 4-89544-241-1
- Harutsugu Yamaura ( 2002 ). ISBN 4-901602-02-0
- Harutsugu Yamaura (2003) ケセン語訳新約聖書(2) マルコによる福音書 ( Kesen-go-yaku Shin'yaku Seisho Ni, Keinsho ni Yoru 2, Fuspel , E. Shunko ni Yoru Testamente),. ISBN 4-901602-04-7
- Harutsugu Yamaura (2003) ケセン語訳新約聖書(3) ルカによる福音書 ( Kesen-go-yaku Shin'yaku Seisho San, Ruka ni Yoru Fukuinsho 3.), Kesen-go-yaku Shin'yaku Seisho San, Shuppa ni Yoru Fukuinsho fra Luke. ISBN 4-901602-06-3
- Harutsugu Yamaura ( 2004 ). ISBN 4-901602-07-1
- Harutsugu Yamaura (2004) ケセン語の世界 ( Kesen-go no Sekai , Kesen Language World), Meiji Shoin. ISBN 978-4-625-43400-6
Se også
Links
Japansk-ryukyuan sprog |
---|
Proto- japansk † ( Proto- sprog ) |
Gammel japansk † |
|
---|
Moderne japansk ( dialekter ) | østlige japanske dialekter | tohoku |
- nordlige - tsugaru
- nambu
- dialekt af Shimokita-halvøen
- Iwate-præfekturets dialekter - nordlige og sydlige (Morioka-dialekt)
- Akita præfekturdialekt
- dialekten i det tidligere Shonai-område og den nordvestlige del af Yamagata-præfekturet; sydlig - sendai ( kesen )
- Yamagata dialekt
- yonezawa eller Okitama
- Mogaki eller Shinjo
- fukushima
- aizu
- Hokkaido
|
---|
Kanto-dialekter |
- vest
- Tokyo (yamanote, shitamachi)
- tama
- saitama (chichibu)
- gumma
- kanagawa
- boshu
- Orientalsk
- ibaraki
- tochigi
- chiba
|
---|
Tokai-Tosan |
- Nagano-Yamanashi-Shizuoka - Nagano eller Shinshu (okushin, hokusin, toshin, chushin, nanshin)
- izu
- shizuoka
- Enshu
- Yamanashi præfektur; Ichigo - Niigata
- nagaoka
- joetsu
- ohm; Gifu-Aichi - Mino
- hida
- owari (tita, nagoya )
- mikawa (vestlig, østlig)
|
---|
andre | Hachizo² |
---|
|
---|
vestlige japanske dialekter | Hokuriku |
- kaga (kanazawa)
- men det
- toyama eller etyu
- fukui
- sado
|
---|
kansai (kinki) |
- kyoto (kosho, muromachi, gion)
- osaka (semba, kawachi, konshu)
- kobe
- nara eller yamato (oku-yoshino eller tozukawa)
- tamba (maizuru)
- banshu
- hvidfisk eller omi
- wakayama eller kishu
- mie (ise, sima, åg)
- wakasa
|
---|
Chugoku |
- Hiroshima
- bingo (fukuyama)
- okayama
- yamaguchi
- piletræer
- tottori
- tajima
- tango
|
---|
umpaku |
|
---|
Shikoku |
- tokushima eller awa
- kagawa eller sanuki
- koti eller tosa (hytte)
- iyo eller ehime
|
---|
|
---|
Kyushu- dialekter | ærlighed |
|
---|
hitiku |
- hakata
- Chikugo (Omuta, Yanagawa)
- chikuho
- saga
- nagasaki (sasebo)
- kumamoto
- hit
- kagoshima²
- tsushima²
|
---|
Satsugu |
|
---|
|
---|
|
---|
Ryukyuan -sprog¹ |
|
---|
Bemærkninger : † døde, splittede eller ændrede sprog ; ¹ brugen af udtrykket "sprog" kan diskuteres (se problem med "sprog eller dialekt" ); ² klassificeringen af formsproget kan diskuteres. |