Nagoya - dialekt (名古屋弁nagoya-ben ) er en af dialekterne i det japanske sprog , almindelig i den vestlige del af Aichi-præfekturet , i nærheden af Nagoya . Det kaldes også Owari-dialekten (尾張 弁 owari-ben ), fordi området var kendt som Owari før Meiji-restaureringen . Nagoya-dialekten er tæt på litterær , selvom der er forskelle.
Den østlige Aichi-dialekt kaldes Mikawa ( japansk: 三河弁 mikawa-ben ) .
Nagoya-dialekten har mange flere sætningsafslutningspartikler end standardsproget.
| Partikel | Eksempel | Betyder |
|---|---|---|
| ga i (が や) | 雪がふっとるがJa (der) det sner!-(yuki ga futtoru ga ya) や- Det er fedt!いかんがや (ikan ga ya) - Det kan du ikke! (taleren er overrasket over, at lytteren ikke ved, at "det er umuligt") |
Overraskelse, herunder en negativ natur, indignation. Bruges til at parodiere nagoya-ben. |
| ga ne ( jap. がね) | Svarende til "ga mig", men blødere. | |
| ga (が ) ga : (が あ) ge (げ) ge : (げえ ) gan (がん) |
Sammentrækninger "ha jeg". Dukkede op relativt nylig. | |
| te ( jap. て) te: ( jap. てえ) |
Forstærkning, logisk stress. | |
| derefter ( jap. と) | それは違うと (sore wa chigau to) - De siger, det er det ikke. | Bruges til at angive oplysninger fra en tredjepartskilde. |
| gena (げな ) | "…ser ud til". | |
| ni (に ) _ | ウィキペヂアはフリーなんだに (Wikipedia wa furi: nanda ni) - Og Wikipedia er gratis! |
Bruges til nye udsagn til samtalepartneren. |
| mai ( jap. まい) mai ka ( jap. まいか) |
Efter verbet betyder en invitation til fælles handling. | |
| xiang (し ゃん) kasyan (か しゃん) kashiran (か しらん) shiran (し らん) |
(1) これで良いかしゃん (kore de yi kasyan) - Det vil nok gøre (= godt). (2) なんだしゃん言っとった (nanda kasyan ittotta) - Han sagde noget (forstod ikke præcist hvad). |
"...sandsynligvis", i den første betydning, ligner "kasserer" i det litterære sprog. Men "kasira" bruges hovedsageligt af kvinder , mens "kasyan" er kønsneutral. |
| de kan ( jap. でかん) | 風引いてまったでかん (kaze hiita matta de kan) - Åh, for fanden, jeg blev forkølet. | Det bruges til at udtrykke utilfredshed, og også - billedligt talt - i den modsatte forstand. På amerikansk engelsk kan "He's a bad one" betyde "han er god." |
| wa (わ ) _ | Det har samme betydning som i litterært sprog (følelsesmæssig betoning), men bruges af begge køn. | |
| miyo (みよ ) | 壊けてまったみよ (kowaketematta miyo) - [Se hvad du har gjort!] Brød alt! | Det bruges til at tiltrække samtalepartnerens opmærksomhed, normalt med det formål at skælde ham ud. |
| miya ( みや) mii (みい) |
Få opmærksomhed, ikke kun for at skælde ud | |
| yo ( jap. よ) | Svarende til den sædvanlige japanske "yo": betoning, forstærkning. | |
| ne ( jap. ね) | Svarende til det almindelige japanske "ne". | |
| namo (な も) | Danner høflige ord , selvom det næsten aldrig bruges i den moderne dialekt, bruges den almindelige japanske -masu i stedet. |
Nagoya-ben har flere hjælpeverber, der ikke bruges i standardsprog.
| Udsagnsord | Betyder |
|---|---|
| mig: ( jap. やあ) me:se ( jap. やあせ) |
Blødt imperativ. |
| sseru (っ せる) yaseru (やっ せる) i:su (やあ す) |
Den imperative stemning i høflig tale . I nogle dialekter bruges "I:se" når man taler om anden person, og "sseru" om tredje person. |
| cho:su ( jap. ちょうす) | Den høflige ækvivalent til "cureru". På litterært japansk kaldes det kudasaru. |
| mau ( jap. まう) | Sammentrækning af verbet "morau". |
| mau ( jap. まう) | Sammentrækning af verbet "simau". Det adskiller sig fra ovennævnte "mau" i intonationsfarve. |
| tekan (てか ん) | Sammentrækningen "te wa ikan" (bogstaveligt talt - "te wa ikenai"). |
| toru (とる ) | Sammentrækning "-te oru" (bogstaveligt talt - "-te iru"). |
| taru ( jap. たる) | Sammentrækning "-te aru". |
| taru ( jap. たる) | Sammentrækning "-te yaru". Afviger fra ovenstående intonation. |
| 1. verbum stamme + tæve ( Jap. 未然形+すか) | Hård benægtelse. For eksempel 行かすか (ikasuka) - Jeg vil aldrig gå! |
| 2. verbumsstamme + yetta (連用 形+よった) | Vant til at tale om fortiden. |
| 1. verbumsstamme + nakan (未然 形+なかん) | Sammentrækning "-neba ikan". Den litterære variant er "nakereba ikenai". |
| 1. verbumsstamme + na ( jap. 未然形+な) | Negation. |
| 1. verbumsstamme + na ( jap. 未然形+な) | Sammentrækning "-nakan". Bruges i bestillinger. |
| 1. verbumsstamme + naran (未然 形+ならん) | Sammentrækning "-neba naran". Den litterære variant er "nakereba naranai". |
Nogle forældede ord på litterær japansk bruges i nagoya-ben. Den fed stavelse er accentueret.
| Ord | Betyder |
|---|---|
| afur ka su ( jap. 溢らか) | Spild, overløb. |
| aya su y (あ やすい) | Nem (til udførelse). |
| arake na y ( jap. あらけない) | Groft, sejt. |
| amba yo : ( japansk: 塩梅よう) | Okay, smart. |
| jeg går ku (い ごく) | Bevæge sig. Litterær - ugoku ( jap. 動く) . |
| izara ka su (い ざらかす) | Kaste; bevæge sig. |
| izaru (い ざる) | Klatre; bevæge sig et kort stykke. |
| og kka (幾日 ) | (forældet) hvilken (hvilken) dag?; en skønne dag. |
| wu de ru ( jap. うでる) | Kog (litterært - yuderu ( Jap. 茹でる) ). |
| Usinaeru ( japansk: 失える) | At tabe (litterært - "usinau" eller "nakusu"). |
| e ra y ( jap. えらい) | Syg, dårlig (på litterært japansk betyder "storslået"). |
| o:jo: ko ku ( Jap. 往生こく) | Oplev vanskeligheder. |
| o:chaku ( jap. 横着) | Doven. |
| oku re ru (おく れる) | Den høflige form af verbet "give" ( Jap. 呉れる kureru ) , mere høfligt - kusaru ( Jap. 下さる) . |
| oso ga y ( jap. おそがい) | Skræmmende. Kommer sandsynligvis fra det litterære "fremmedgjorte, kolde" ( japansk 疎外 sogai ) . |
| o ssan (おっ さん) | buddhistisk munk. Det homonyme ord "ossan" betyder "onkel" eller "gammel mand", adskiller sig i intonation. |
| obo wa ru (覚わる ) | Lær, lær. |
| kai mo n ( jap. かいもん) | En pind bundet fast, et stykke bølgepap osv. Pulveriseret medicin. |
| ka wu ( jap . 支う) | Bind stramt Støt, lås fast Grind medicin. |
| ka zusuru ( jap. 数する) | Tælle. Den litterære variant er ( jap. 数 え る kazoeru ) . |
| ka wa su (覚わる ) | Tving link. |
| kan (か ん) | Sammentrækningen "ikenai" ( jap. い け な い, det er umuligt, bør ikke være; dårligt, grimt) . |
| kanko:suru (勘考する ) | Beslut, tænk, planlæg. |
| kiseru (着せる ) | Ud over den almindelige japanske betydning "at klæde sig", giver det mening at "lukke låget" og "sætte en hat på." |
| ki na y ( jap. 黄ない) ki na y ( jap. 黄ない) |
Gul farve (litterær - kiiroi ( jap. 黄色い) ). |
| kasugaru ( jap. かすがる) | Hold dig fast (litterært - sasaru ( Jap. 刺 さ る) ). |
| ketta (ケ ッタ) | Cykel (litterær - jitensha ( jap. 自転車) ). |
| kettamashi i n (ケ ッタマシーン) | "Ketta" + "bil": cykel; cykel med transmission ; motorcykel . |
| Japansk-ryukyuan sprog | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Proto- japansk † ( Proto- sprog ) | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Gammel japansk † | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Moderne japansk ( dialekter ) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Ryukyuan -sprog¹ |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Bemærkninger : † døde, splittede eller ændrede sprog ; ¹ brugen af udtrykket "sprog" kan diskuteres (se problem med "sprog eller dialekt" ); ² klassificeringen af formsproget kan diskuteres. | |||||||||||||||||||||||||||||||
| japansk | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Historie |
| ||||||
| Dialekter | |||||||
| Litteratur | |||||||
| Skrivning |
| ||||||
| Grammatik og ordforråd | |||||||
| Fonologi | |||||||
| Romanisering |
| ||||||