Hokuriku-dialekten (北陸方言hokuriku ho: gen ) er en gruppe japanske dialekter , der tales i Hokuriku-regionen ( Fukui , Ishikawa , Toyama -præfekturer og Sado-øen ( Niigata-præfektur ). Grammatisk ligger hokuriku-ben tæt på Kansai-dialekten . for eksempel bruger hokuriku også kopulaen " I" og den negative form "-n".
Fukui-præfekturets dialekter er fukui-ben (福井 弁), der tales i nord, og wakasa - ben (若 狭弁), der tales i den sydlige del af præfekturet. Da den sydlige del af Fukui grænser op til Kansai , ligner wakasa-ben meget Kansai-dialekten . I fukui-ben er der lidt flere forskelle.
| Fukui-ben | Transskription | Litterær japansk | Transskription | Omtrentlig oversættelse |
|---|---|---|---|---|
| ほやほや | hoya hoya | はい eller そうですよ | hai / co: desu yo | "ja" eller "korrekt, korrekt" |
| つるつるいっぱい | tsuru tsuru ippai | "Næsten overfyldt" (af en kop eller et kar) | ||
| もつけねー | motsukene: | 可愛そう | kawaiso: | "Dårligt", "Sikke en skam!" |
| てきねー | dekine: | 気分が悪い | kibun ga warui | "Jeg har det dårligt" |
| ぎょうさん | gyo: san | 沢山 | takusan | en masse |
| おおきに | ookie ni | ありがとう | arigato: | "Tak" |
| きんの | filmisk | 昨日 | film: | i går |
| ものごい eller えらい | monoleg / eri | 辛い | tsurai | smertefuld |
| ねまる | nemaru | 座る | Suvaru | sidde |
| おぞい | odzoi | 古い eller 良くない | furui / yokunai | "gammel" (og dårlig) |
| じゃみじゃみ | jiami-jiami | 砂嵐 | suna arashi | onomatopeia af lyden af tv-interferens |
| てなわん | tenavan | いじゃ悪い eller やんちゃな | ijawarui / yantiana | ond, ulydig |
| えん | da | いない | rimfrost | "... nej" (kun om mennesker og dyr) |
| もたもた | mota-mota | ぐずぐず | gudzu-gudzu | langsomt |
| よさり | yasari | 夜 | yoru | nat, aften |
| なげる | nageru | 捨てる | suteru | smide ud |
| おとましい | otomasius | もったいない | modtageinai | sløset |
I Ishikawa-præfekturet tales kaga-ben (加賀 弁) (i syd) og noto-ben (能 登弁) i nord. Sammensætningen af kaga-ben omfatter: kanazawa-ben ( jap. 金沢弁) - dialekt af Kanazawa , shiramine-ben ( jap. 白峰弁) , gige-ben ( jap. ジゲ弁) , almindelig i landsbyen Shiramine nær Mount Hakusan . Kanazawa er centrum for Ishikawa, så dens dialekt forbliver indflydelsesrig i lyset af globaliseringen.
Kanazawa-bens mest berømte sætning er "Kimassi kanazawa ( Jap. 来まっし金沢, Velkommen til Kanazawa) . Det bruger suffikset -massi, som har samme betydning som det høflige ord "nasai", der udtrykker en anmodning.
Forskning Canada-Ben
Savage, Colin (2009). 金沢弁の本 - Kanazawas dialekt. London (Storbritannien) og Los Angeles (USA): Lulu Publishing Inc.
Toyama-dialekten kaldes Toyama-ben (富山 弁) eller Etchu-dialekten (越中 弁 etchu: ben ) . Varianter af ethu er vestlige (呉西gosai ) , østlige (呉東 goto :) og gokayama .
I stedet for det almindelige japanske udtryk shitte iru ka? ( Japansk: 知っているか？ , ved du det?) bruger Toyama-ben højttalere den lokale Shittoruke? ( Japansk: 知っとるっけ) .
For at udtrykke uenighed eller angive en fejl i toyama-ben, i stedet for iie (い いえ) siger de naa (な あ) med stigende intonation .
Andre dialektismer er kito-kito (キ トキト, frisk, lækker) og iki-iki (イ キイキ, energisk) .
Befolkningen på Sado Island taler Sado- dialekten (佐渡 弁 sado-ben ) .
| Japansk-ryukyuan sprog | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Proto- japansk † ( Proto- sprog ) | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Gammel japansk † | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Moderne japansk ( dialekter ) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Ryukyuan -sprog¹ |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Bemærkninger : † døde, splittede eller ændrede sprog ; ¹ brugen af udtrykket "sprog" kan diskuteres (se problem med "sprog eller dialekt" ); ² klassificeringen af formsproget kan diskuteres. | |||||||||||||||||||||||||||||||
| japansk | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Historie |
| ||||||
| Dialekter | |||||||
| Litteratur | |||||||
| Skrivning |
| ||||||
| Grammatik og ordforråd | |||||||
| Fonologi | |||||||
| Romanisering |
| ||||||